<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>1.0 Introduktion1.1 ”<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>”.Ovenstående er en del af teksten på den runesten, som Har<strong>al</strong>d Gormssøn satte, <strong>og</strong> som vi kendersom den store Jellingsten. Sætningen er <strong>og</strong>så udgangspunktet for denne opgave <strong>og</strong> dens tilhørendean<strong>al</strong>yse af det dynasti, som Har<strong>al</strong>d Gormssøn kom af. I opgaven vil indgå historiske såvel somarkæol<strong>og</strong>iske tolkninger af det tilgængelige materi<strong>al</strong>e. Ligeledes vil der undervejs blive foretaget envægtning af de nævnte fags betydning for tolkningen.1.2 AfgrænsningDenne opgaves mål ikke er at foregive et endegyldig an<strong>al</strong>yse af Jellingdynastiet, idet en sådan villekræve langt mere tid end hvad en BA-opgave levner. Forfatterens mål er udelukkende at lave enopgave om emnet efter en forhåbentlig gyldig metodisk rettesnor. Gennemgangen vil kunneopfattes som <strong>over</strong>fladisk visse steder, men det skyldes emnets vidt forgrenede natur. I virklighedener det jo ikke kun dynastiets enkelte medlemmer, der undersøges, men samfundet som helhed. Detkan en opgave på dette niveau ikke håbe at an<strong>al</strong>ysere grundigt, så det sk<strong>al</strong> der heller ikke læggesskjul ikke er tilfældet.Kronol<strong>og</strong>isk må opgaven nødvendigvis afgrænses af Jellingdynastiet. Hvilket vil sigeen omtrentlig kronol<strong>og</strong>isk afgrænsning til yngre vikingetid, eller ca. 800 e.kr til 1035 e.kr.Forfatteren af denne opgave har v<strong>al</strong>gt at afgrænse de arkæol<strong>og</strong>iske kilder til det nuværende danskeområde, med et <strong>over</strong>fladisk blik ind i det nuværende nordtyske. Gennemgangen af det arkæol<strong>og</strong>iskemateri<strong>al</strong>e vil først <strong>og</strong> fremmest være på et <strong>over</strong>ordnet niveau, hvor enkelte genstande ikkediskuteres. Den historiske del af opgaven vil næsten udelukkende basere sig på samtidige,udenlandske kilder. I dette tilfælde vil det være de frankiske Rigsann<strong>al</strong>er, Adam af Bremen,Widukind af Sachsen, Thietmar af Merseburg <strong>og</strong> Flodoard. Grunden til dette er først <strong>og</strong> fremmestmateri<strong>al</strong>ets enorme størrelse. Hertil kunne måske indvendes, at langt de fleste af kildeskrifternefindes i bearbejdet tilstand i mange værker. Ja, må der svares, det gør de! Imidlertid er opgavensmål ikke at bygge videre på andres mere eller mindre forældede udlægninger af kildeskrifter, forditolkningerne sk<strong>al</strong> passe med tidens ideol<strong>og</strong>i eller forældede arkæl<strong>og</strong>iske data.En anden årsag til beskæringen af mængden af kildeskrifterne er selvfølgelig <strong>og</strong>så, at dette ikke eren egentlig historisk opgave, hvor hovedformået l ligger i kildekritikken.Grunden til de seks kilders udenlandske nation<strong>al</strong>itet er den, at egentlige danske kilder først kendesfra 12. Århundrede (Sawyer 1991: 277). Desuden afspejler disse sene kilder, for eksempel SaxoGrammaticus, mere deres egen opfattelse af fortiden end de faktiske forhold i vikingetiden (Sawyer1991: 278).De eneste n<strong>og</strong>enlunde samtidige nordiske kilder er skj<strong>al</strong>dekvadene, som er delvistbevaret i verseform i de senere sagaer (Sawyer 1991: 277). Eftersom disse kræver en del separattolkning, afholder forfatteren sig fra at inddrage de norrøne kilder.4
<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>2.0 Arkæol<strong>og</strong>i, historie & Historien2.1 Fagene arkæol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> historieArkæol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> historie; To fag, der begge handler om Historien. Den grundlæggende forskel er nok,at hvor arkæol<strong>og</strong>iens rå-data fremkommer af de fysiske, materielle levn, beskæftiger historie sigmed forfatteren af den pågældende kildes gentænkning af den daværende virkelighed (P.Meulengracht Sørensen 1991: 236). Det er umiddelbart synligt, at arkæol<strong>og</strong>iske levn behøvertolkning for at give en for os acceptabel mening, i denne sammenhæng i form af historie (P.Meulengracht Sørensen 1991: 237). Historien, derimod, er mere omstridt på dette punkt. Et stortproblem er, at udgangspunktet for varierende tiders historikere er forskellige. I nutiden skriverhistorikere på et positivistisk, kildekritisk grundlag, hvor middeladerens ditto skrev på et kristent,ide<strong>al</strong>istisk grundlag (P. Meulengracht Sørensen 1991: 236). Det gør det meget svært at gennemskue,hvad der er faktuelle oplysninger om datiden, <strong>og</strong> hvad der er fortolket eller endd<strong>og</strong> fordrejet. Isådanne tilfælde kan man enten forsøge at forstå motivationen bag historikeren, eller man kan, somAksel Christiansen, forkaste <strong>al</strong>le skriftlige kilder, <strong>og</strong> i stedet inddrage et fysisk levn i form af enrunesten (P. Meulengracht Sørensen 1991: 237). Imidlertid giver en sådan priortering lige så storeproblemer, ikke fordi vi ikke kan stole på kilden, men fordi vi sk<strong>al</strong> fortolke den ud fra voresmoderne synspunkter (P. Meulengracht Sørensen 1991: 236).Det ses <strong>al</strong>tså, at en an<strong>al</strong>yse af arkæol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> historiske kilder begge kræver entolkning for at kunne bruges. Imidlertid er der inden for arkæol<strong>og</strong>ien en langt større forskelpå, hvorstor grad af tolkning, der er nødvendig for at give fundene mening, end der er, hvad angår skriftligekilder. N<strong>og</strong>le gange bliver arkæol<strong>og</strong>en nødt at opstille en forklaring, der bygger på hypotetiskebegivenheder eller forhold, mens man andre gange kan opstille en (næsten) urokkelig teori om depågældende forhold. Sidstnævnte katagori udgøres i vores naturvidenskabeligt prægede tider af degenstande, der kan an<strong>al</strong>yses ud fra naturvidenskabelige metoder, for eksempel dendrokronol<strong>og</strong>ieller C-14 datering.2.2. Kildernes fokusEn betydelig forskel mellem de historiske kilder <strong>og</strong> de arkæol<strong>og</strong>iske på netop det af opgavendefinerede tidsrum er, at de historiske kilder næsten udelukkende beskæftiger sig med samfundetstop; konger, stormænd <strong>og</strong> bisper <strong>og</strong> deres handlinger (cfr. en hvilken som helst af de i 1.2 nævntetitler). De arkæol<strong>og</strong>iske, derimod, handler mere om det <strong>al</strong>mindelig menneske <strong>og</strong> dets hverdag (cfr.for eksempel Hvass 1988). Desuden kan arkæol<strong>og</strong>ien fortælle om samfundets økonomi <strong>og</strong> generellehandel, hvad vikingetidens skriftlige kilder er mere eller mindre tavse om (cfr. Randsborg 1980).Til gengæld er arkæol<strong>og</strong>ien tavs, hvad angår konkrete politiske handlinger samt de involveredepersoner <strong>og</strong> deres position. Undtagen mht. runestenene, selvfølgelig.2.3 VægtningAf afsnit 2.1. må det fremgå, at den eneste kilde, der kan siges at have n<strong>og</strong>en form for absoluthed,må være de naturvidenskablige dateringer, først <strong>og</strong> fremmest i form af den dendrokronol<strong>og</strong>iske, derer den mest præcise. Kulstof 14 dateringer er absolut værd at medtage, men giver ofte relativt storeudsving i den sandsynlige datering (Hedager & Kristiansen 1985: 47f). Data, fremkommet vedførnævnte metoder, kan godt være fordrejet, såfremt prøven, den er baseret på, ikke stammer fra5