nemlig Jordens slangeild og Solens vitalitet. De mellemste centre - det tredje, detfjerde og det femte - har med de kræfter at gøre, som strømmer ind i mennesketspersonlighed ‐ fra henholdsvis den lavere og den højere del af astralplanet, for dettredje og det fjerde centers vedkommende og fra den lavere del af mentalplanet fordet femtes vedkommende. Alle centrene ser ud til at belive bestemte nervecentrei legemet. Det sjette og det syvende center skiller sig ud fra de øvrige, idet de erforbundet med henholdsvis hypofysen og pinealkirtlen (koglekirtlen eller glandulapinealis). De aktiveres først, når den åndelige udvikling har nået et vist niveau.En teori går ud på, at de enkelte kronblade i kraftcentrene repræsenterer moralskeegenskaber, og at udviklingen af de enkelte egenskaber aktiverer det pågældendecenter. I Dhyanabindu uphanishad sættes hjertechakraets kron blade i forbindelsemed religiøsitet, dovenskab, vrede, barmhjertighed og lignende egenskaber. Jeghar endnu ikke iagttaget forhold, som klart bekræfter teorien, og det er vanskeligtat se, hvordan det egentlig kan lade sig gøre, for udseendet skyldes bestemte letgenkendelige kræfter, og det enkelte centers kronblade er enten aktive eller inaktive,afhængig af om disse kræfter er vækket eller ej - og deres udfoldelse ser ikke udtil at stå i mere direkte forbindelse med et menneskes moral end udviklingen afoverarmens muskel. Jeg har i hvert fald truffet mennesker med nogle af centrene ifuld virksomhed, selvom deres moralske udvikling var alt andet end høj, og hos andrehar centrene stort set ikke været aktive, selvom de gav udtryk for høj spiritualitetog ædel moral. Det tyder derfor ikke på, at der nødven digvis er en forbindelsemellem de to udviklings linjer.Man har dog iagttaget bestemte forhold, der kan ligge bag denne lidt ejendommeligeteori. Selv om ligheden med kronblade skyldes de samme kræfter, der strømmerrundt og rundt i centret, snart over, snart under de forskellige eger, har disse egerforskellig karakter, fordi den kraft, der strømmer ind, opdeles i sine komponentereller egenskaber, og hver ege ud stråler derfor sin egen specialiserede indfly delse,selv om variationerne ikke er store. Når den sekundære kraft passerer hver ege,bliver den til en vis grad modificeret af dens indflydelse, og dens farve ændrer sigderfor en lille smule. Nogle af farvetonerne kan være udtryk for en form af kraften,som fremmer udviklingen af en el ler anden moralsk egenskab, og når den styrkes,bliver den tilsvarende vibration mere udtalt. Nu ancens større eller mindre dybdeog klarhed kan opfattes som tegn på mere eller mindre af denne egenskab hos detpågældende menneske.14
RODCHAKRAETDet første center - rodcentret - befindersig ved roden af rygsøjlen (ved mellemkødetet stykke oppe i kroppen mellemkønsdelen og anus). Det har en primærkraft, der stråler ud i fire eger, og bølgerneer derfor organiseret på en måde,at det giver indtryk af, at det er opdelti kvadranter, der skiftevis er røde ogorange og med hulrum imellem. Detgiver centret et udseende, der minderom et kors, og derfor bruges korsetofte som symbol for dette center. Noglegange ses det som et flammende kors,og det er da også her, slangeilden harsit udspring. Når rodchakraet fungerernogenlunde kraftigt, er farven ildrødog orange. Farverne svarer til den typevitalitet, der strømmer ned til det framiltcentret. Det bør bemærkes, at derfor hvert enkelt chakra ses en tilsvarendeoverensstemmelse mellem farven og vitalitetstypen.MILTCHAKRAETDet andet center, der, som navnet antyder,ligger ved milten, har til opgaveat specialisere, opdele og kanalisereden vitalitet, der strømmer fra Solen tillegemet. Vitaliteten strømmer derefterud fra centret i seks horisontale strømme,mens den syvende af strømmene sugesind i hjulets nav. Miltcentret harsåledes seks kronblade eller bølger,der alle har forskellige farver. Det ermeget strålende, glødende og minderom en sol. Hver af hjulets seks dele erprimært kendetegnet af den farve, derer karakteristisk for livskraf tens enkeltestrømme ‐ rød, orange, gul, grøn, blåog violet. (Se oversætternes vigtigebemærkning vedrørende miltcentret ogsakralcentret tidligere i teksten).15