Download-fil: CHAKRAERNE - C.W. Leadbeater - Visdomsnettet

at eje eller for igen at komme i kontakt med en eller anden genstand, der tidligerehar været årsag til nydelse, og begær efter at frastøde enhver genstand, som tidligerehar været årsag til smerte, for at jage den langt væk eller for at undgå atkomme i berøring med den. Man kan se, at tiltrækning og frastødning er to formerfor begær, der behersker personligheden.””Når det drejer sig om en følelse, der er et begær, blandet med intellektet, ser manuundgåeligt den samme todeling. Den følelse, der af natur til trækker, og som trækkerobjekterne mod hinanden ved hjælp af nydelse - den integre rende energi i Universet- kaldes kærlighed. Den følelse, som af natur frastøder, og som presser objekternefra hinanden ved hjælp af smerte - den opløsende energi i Universet - kaldes had.Det er de to stammer, der skyder op fra begærets rod, og alle de følelsesmæssigeforgreninger kan spores tilbage til den ene eller den anden af disse to.””Derfor er kendetegnene for begær og følelse de samme. Kærligheden søger at drageden tiltrækkende genstand til sig eller prøver at få fat i den for at forene sig med den,eje den eller blive ejet af den. På samme måde som begæret binder den gennemnydelse og lykke. Kærlighedens bånd er faktisk mere bestandige og komplicerede ogbestår af talrige og finere tråde, der er vævet sammen i et mere indviklet mønster.Men det, der er det inderste i begærtiltrækningen - sammenknytningen af to genstande- er også det inderste i den følelsesmæssige tiltrækning … i kærligheden. Påsamme måde forsøger hadet at skubbe den frastødende genstand fra sig eller atflygte fra den for at skille sig af med den, for at frastøde den eller blive frastødt afden. Hadet adskiller gennem smerte og følelsen af at være ulykkelig. Det inderstei begærfrastødningen, der skubber to genstande væk fra hinanden, er derfor ogsådet inderste i den følelsesmæssige frastødning … i hadet. Kærlighed og had er demere udviklede, tankeprægede former af de primitive begær efter at besidde ogat undvige.”Senere forklarer Annie Besant, at hver af disse to store følelser kan deles i tre dele,alt eftersom det menneske, der beliver dem, føler sig stærk eller svag.”Når kærligheden er nedadrettet, viser den sig som velvilje, og når den er opadrettet,som ærbødig hed. Det er i almindelighed de forskellige fælles kendetegn for kærlighedfra overordne de mod underordnede og fra underordnede mod overordnede. Detnormale forhold mellem mand og kvinde og mellem brødre og søstre giver mulighedfor at studere, hvordan kærligheden kommer til udtryk mellem ligestillede. Vi ser,at den viser sig som gensidig ømhed og tillid, som hensynsfuldhed og respekt,som et ønske om at gøre tilpas, som hurtig indsigt i og bestræbelse for at opfyldeden andens ønsker og som generøsitet og overbærenhed. Man finder de sammekaraktertræk som i kærlig hedsfølelserne fra overordnede mod underordnede, mende er alle præget af gensidighed. Man kan altså sige, at det fælles kendetegn forkærlighed mellem ligestillede, er ønsket om gensidig hjælp.””Kærlighedsfølelsens tre hovedafdelinger er derfor velvilje, ønske om gensidighjælp og respekt, og alle kærlighedsfølelser kan henføres til den ene eller denanden af disse tre afdelinger. Alle menneskelige forhold kan sammenfattes i tregrupper - overordnedes forhold til underordnede, forholdet mellem ligestillede ogunderordnedes forhold til overordnede.”Derefter forklarer hun hadfølelserne på samme måde.”Når hadet er nedadrettet, viser det sig som foragt, og når det er opadrettet, som38