Nr. 3 2007 - Mölnlycke Health Care

SårDebatten–FOR VIDENSBASERET OG PRAKTISK SÅRBEHANDLING Nummer 3 | 2007Bedresårbehandlinger et spørgsmålom videnSide 4-5INDHOLD:Vi brænder forsårbehandling . . . . . . . side 3MTV-undersøgelse:Bedre sårbehandlinger et spørgsmålom viden, foruvidenhed koster . . . side 4-5Xelma har overbevistskeptiker . . . . . . . . . side 6-7Nyheder . . . . . . . . . . . . side 8

LEDER60.000 patienter medkroniske problemsårDette antal patienter skønnes alene i Danmark at have kroniskeproblemsår, og tallet forventes at vokse i de kommende år.For mig er det et chokerende højt tal, som kalder på en indsats.MTV-undersøgelsen fra Nykøbing Falster Sygehus, somdu kan læse om på side 4-5, kommer med nogle klare anbefalinger.Øget vidensniveau om den bedst mulige anvendelseaf sårprodukter er opskriften på øget livskvalitet for patientermed problemsår, ligesom patienterne foretrækker de moderneprodukter.Det største problem ved bandageskift – og dermed sårheling– er traume og smerte. Her kommer moderne sårbehandlingmed Safetac silikoneteknologi ind i billedet. Behandlingen kanske med et minimum af traume mod såret, et minimum afsmerte for patienten og mindre risiko for maseration. Tilmed ermoderne sårbehandling omkostningseffektiv, fordi bandagenkan blive på såret i længere tid, og en mere uforstyrret sårhelingsikres.Mölnlycke Health Care arbejder intensivt med hele tiden atudvikle og forbedre sårbehandlingen. Et eksempel er Xelma,som er et nyt aktivt protein til vanskeligt helende sår. Læs omerfaringerne med Xelma hos en norsk læge på side 6-7.Vi er glade for at opleve, at der er mange projekter i gangfor at forbedre sårbehandlingen, og vi har i år valgt at giveSårprisen til to sårsygeplejersker fra Sønderjylland. I projektet”Sår i Syd” har de begge gjort en stor indsats, som fortjeneropmærksomhed. På denne side kan du læse mere om vinderneaf Sårprisen 2007.Selv de bedste produkter gør det ikke uden viden, og netopdenne viden stiller vi til rådighed for vores samarbejdspartnerei primær- og i sekundærsektoren. På side 3 kan du mødeMölnlycke Health Cares sårteam, hvor alle produktspecialisterer sygeplejersker med en længerevarende uddannelse i sårbehandling.Brug svarkortet hvis du vil vide mere, eller send os en mailpå info.dk@molnlycke.comSygeplejerskerbelønnet for indsatsEn gang årligt uddeler Mölnlycke Health Care Sårprisenpå i alt 20.000 kr. til en eller to personer blandtplejepersonale, som har ydet en særlig indsats indenfor sårbehandling. I år gik Sårprisen til to sårsygeplejerskerfra SønderjyllandSårsygeplejerske Hulda Skov fra Sygehus Sønderjylland og sårsygeplejerskeTove Christiansen fra Tønder Kommune fik tirsdagden 20. marts 2007 tildelt Sårprisen fra Mölnlycke Health Care. Deto sygeplejersker får tildelt prisen for deres arbejde i forbindelsemed ”Sår i Syd”, som er et netværk af bl.a. sårsygeplejersker ikommunerne og på sygehusene i Sønderjylland. Formålet medprojektet er at forbedre forholdene og behandlingen af sårpatienter.Samarbejdet mellem Sygehus Sønderjylland og kommunerneom indsatsen omkring patienter med sår er med til at sikre denbedst mulige behandling og færre sygehusbesøg for patienterne.”Hulda Skov og Tove Christiansen får Sårprisen i år for deresstore pionerindsats og engagement i at arbejde med telemedicinsom led i sårbehandlingen. I dag anvender man i Sønderjylland telemedicinsom et yderst effektivt kommunikationsværktøj mellemprimær- og sekundærsektoren. Via det nye system sendes derrelevante data om patienten og såret til sygehuset, ligesom dersendes billeder taget med mobiltelefon”, fortæller Sales SupportManager Trine Gram fra Mölnlycke Health Care.De to sygeplejersker får til deling 20.000 kroner, som skal brugespå uddannelse eller udvikling inden for behandling af sår. Læsmere om hvordan du kan søge Sårprisen på www.molnlycke.comTove Christiansen, sårsygeplejerske,TønderKommuneGod læselyst!Jesper LaierSalgschefMölnlycke Health CareModtager du ikke SårDebatten 2 gange om året,eller ønsker du flere eksemplarer tilsendt,kan du sende os en e-mail på info.dk@molnlycke.comHulda Skov, sårsygeplejerske,SygehusSønderjylland2

Sårteamet hos Mölnlycke Health Care fravenstre: Susanne Køpping, Annette Spottag,Jesper Laier, Jytte Madsen, Trine Gram, KarinSkovgaard, Allan Ravn og Suzanne Villendrupsygeplejerskerne oplever/har oplevet i forbindelsemed sårbehandling. Bare for trefireår siden var der ikke så mange, der varspecialiserede i sårbehandling, men deter blevet meget bedre i dag, og der findesrigtig mange dygtige sårsygeplejersker.Grunden til at jeg selv arbejder i MölnlyckeHealth Care er, at jeg gerne ville brugemin uddannelse og erfaring som sårsygeplejerske,og derudover er det vigtigt formig at arbejde med nogle produkter, somjeg kan stå 110 procent inde for”.Vi brænder for sårbehandling!Fagligt engagement, specialistviden og et godt sammenhold. Detkendetegner medarbejderne i Mölnlycke Health Cares sårteam. Idette nummer af SårDebatten har vi spurgt en række af teametsmedarbejdere om deres personlige holdning til sårbehandling.Anette Spottag, produktspecialistog sygeplejerske, RegionHovedstaden/Sjælland”For mig betyder moderne sårbehandlinguforstyrret sårheling, optimal sårhelingsmiljøog ikke mindst minimering afsmerte for patienten. Fugtighedsbevarendebandager er med til at speede ophelingsprocessenop. Bandagerne, der anvendesi dag, har en lav skiftefrekvens, hvilket gørdem omkostningseffektive og ressourcebesparende”.Allan Ravn, produktspecialist og sygeplejerske,Region Syddanmark”Moderne sårbehandling har stor betydningfor patienterne. De bliver ikkeisolerede derhjemme, fordi de ikke skalsidde og vente på en sygeplejerske, derskal komme og skifte bandagen. Før i tidenskulle den måske skiftes hver dag, mennu er det ofte kun én gang om ugen, ogdet betyder meget. Hvis sårbehandlingenfremover skal forbedres, skal forståelsenfor moderne sårbehandling udbredes tilflere – også til læger. De interesserer sigikke altid lige meget for sår, og i og med atdet er dem, der igangsætter behandlingen,er de et vigtigt led. De seneste år har vioplevet meget spændende forskning, somunderstøtter den moderne sårbehandling”.Kontakt vores kontor i Allerød hvis duønsker sårundervisning af en af voresproduktspecialister. Tlf. 48 168 168Jytte Madsen, produktspecialist og sygeplejerske,Region Midt – og Nordjylland”I løbet af de sidste år har der været eneksplosiv udvikling inden for sårbehandling,som det er spændende at være en delaf. Jeg har i mit karriereforløb fulgt MölnlyckeHealth Care fra at være en lille aktørtil at være førende inden for udviklingenaf nye sårprodukter. Sårbehandlingsområdetkræver i dag viden og forståelse formoderne sårbandager – og her kan vi somsamarbejdspartner tilbyde faglig uddannelseog undervisning. Sårbehandlingenses mere og mere udført af specialister indenforområdet, og der stilles krav til dokumentationog forskning. Der er lavet megetspændende forskning, som understøtterog udvikler den moderne sårbehandling.Med alt dette er der også kommet mereprestige i at arbejde med sår”.Karin Skovgaard, produktspecialistog sygeplejerske, RegionHovedstaden/Sjælland”Jeg har arbejdet med sårbehandling i 20år, og jeg kender de frustrationer, somTrine Gram, sales support manager medansvar for markedsføringen af sårprodukterog redaktør for SårDebatten”Sår er et voksende samfundsproblem, ogvirksomhederne arbejder i disse år på atproduktudvikle flere aktive sårprodukter,som kan være problemløsere til mange afde udfordringer, som sårbehandlere ståroverfor. Hos Mölnlycke Health Care ønskervi at tilbyde de bedste produkt- og serviceløsningertil vores kunder, og det liggerdybt i vores virksomhedskultur, at vi vilvære en pålidelig og respekteret samarbejdspartner.Jeg har valgt at arbejdehos Mölnlycke Health Care, fordi det eren fremsynet og respekteret virksomhedmed fantastiske produkter. Desuden ersårbranchen utrolig spændende, og såarbejder jeg sammen med dygtige ogengagerede kollegaer”.Jesper Laier, salgschef med ansvar forsårbehandlingsområdet”Da jeg i første omgang hørte om dettejob, tænkte jeg – sår!! Men efter at værekommet ind i denne nye verden har jegmødt så mange kompetente mennesker,som ved en masse om sårbehandling.Samtidig er sårbehandling også et langtmere teknisk og kompliceret område, endjeg egentlig troede. Mölnlycke Health Career jo et skandinavisk baseret firma med enskandinavisk virksomhedskultur, og det errart. For mig står virksomheden for selvstændigeog kompetente ansatte, der kanstøtte og rådgive vores kunder optimalt idagligdagen. Inden for forskningsområdetarbejder vi hele tiden på forbedringer ogforsøger at gå andre veje. Det er Safetacteknologieni blandt andet Mepilex ogMepitel et godt eksempel på”.3

MTV-undersøgelse om sårteam:Bedre sårbehandlinger et spørgsmål om viden– for uvidenhed koster”Vi har lært – og er blevet bekræftet i – atder skal være ansvarlige nøglepersoner,der interesserer sig for sårbehandling.Dels skal der helst være én sådan på hverafdeling, dels skal der være overordnedetovholdere med nødvendig kompetence tilat sørge for, at der til stadighed er fokus pådet voksende problemområde og ressourcertil undervisning og oplæring. Det gælderogså den optimale anvendelse af bådetraditionelle og moderne produkter. Dethandler om viden. For uvidenhed er dyr.”Det siger sårsygeplejerske AnnBrockdorff (1), Storstrømmens Sygehus,Nykøbing Falster. Ann Brockdorff er en afforfatterne bag MTV-rapporten ’Sårteam– organisering af et behandlingstilbud tilpatienter med problemsår’(2). Undersøgelsen,der ligger til grund for rapporten, erudført på Nykøbing Falster Sygehus.Ann Brockdorff, sårsygeplejerske,Storstrømmens SygehusAnsvarlige nøglepersoner med viden om sårbehandling; helst én påhver afdeling. Undervisning og oplæring fulgt op af de nødvendigeøkonomiske ressourcer. Og et øget vidensniveau om den bedst muligeanvendelse af både traditionelle og moderne sårprodukter. Det er opskriftenpå øget livskvalitet for patienter med problemsår - og sparedeindlæggelsesdage.Sårteams er en rigtig god idéHovedkonklusionerne på undersøgelsen,der blev gennemført i 2003, med enkontrolgruppe, som fortsatte sygehusetseksisterende sårbehandling, og en interventionsgruppe,er blandt andre:• Patienterne i interventionsgruppen oplevedefærre smerter ved bandageskift ogfølte sig bedre informerede• Der var en forbedret sårheling i interventionsgruppen(målt ved størrereduktion i sårarealet)• Med overvejende sandsynlighed udgjordesårteamet en hensigtsmæssigøkonomisk ressourceanvendelse• Behandling via sårteam er en hensigtsmæssigmåde at organisere et behandlingstilbudtil patienter med problemsår• Organiseringen af behandlingstilbuddethar væsentlig betydning for resultatet• Overordnet har undersøgelsen generelthøjnet vidensniveauet om sårpleje.4

Det øgede fokus på sårbehandling skyldesen kombination af forskellige sammenhængendeårsager. ”Dels at en rækkepersoner med interesse for sår indså, atden behandling, der ydedes patienter medproblemsår, ikke var tilstrækkelig. Herafopstod Dansk Selskab for Sårheling, der idag tæller flere end 1.000 medlemmer. Dethar affødt endnu mere fokus på sårbehandlingog mere fokus på efteruddannelse.I dag er der omkring 300 uddannedesårsygeplejersker. Hertil kommer, atmedicofirmaerne kan præsentere stadigtbedre produkter. Interessen har således enafsmittende effekt. Det hele hænger sammen”,siger Ann Brockdorff og tilføjer:”Vi er blevet mere observante i klinik.Og mere opsatte på at gøre noget veddet. Det bliver dog næppe nogensinde etspeciale. Der er ikke så meget prestigeforbundet med det, fordi problemet altid ersekundært og udgår fra en grundlidelse.Sygeplejerskerne har dog været med helevejen; lægerne ligger det lidt tungere med,men den nye generation af læger er tilsyneladendebedre til at indtænke patientenslivskvalitet i behandlingen og har øgetfokus på sårbehandling”.Første undersøgelse af denne artMTV-undersøgelsen er den første af sinart i Danmark. MTV står for MedicinskTeknologivurdering og har betydning påfire væsentlige områder:• Teknologien• Patienten• Organisationen/sygehuset• ØkonomienFakta omundersøgelsenSårteamet blev etableret i et samarbejdemellem Storstrømmens Sygehus,Nykøbing Falster, og Videncenter forSårheling, Bispebjerg Hospital. Teametbestod af en overlæge med speciale iortopædkirurgi og en sårsygeplejerske.Projektperioden var fra april 2000til oktober 2003. Sårteamet var ansati perioden 1. oktober 2000 til 1. juni2003, og afprøvningsperioden forløb fra1. november 2002 til 1. marts 2003.Metoden var en prospektiv undersøgelseaf problemsår med udgangspunkti to sammenlignelige grupper, en kontrolgruppeog en interventionsgruppe.Der indgik 186 patienter i undersøgelsen;100 i kontrolperioden, 86 i interventionsperioden.De var alle entenhenvist til ambulant undersøgelse ogbehandling eller indlagt på sygehuset iperioden.Den har indtil videre inspireret Hillerød Sygehus,der har fået grønt lys for et forsøgmed metoden, som her ikke er MTV, menen organisering af sårarbejdet med enform for sårteam med en sårsygeplejerskeog nogle læger. Forsøget er i fuld gang.Andre sygehuse har ladet sig inspirere afdele af forsøget og implementeret dem iden daglige sårbehandling. På sygehuseti Nykøbing Falster skete der en rækkepolitiske ændringer med bl.a. en helt nysygehusledelse, der betød, at undersøgelsenfaldt lidt til jorden, og rapporten blevvæsentligt forsinket.”Ellers havde vi forsat arbejdet isårteam”, siger Ann Brockdorff. ”Men vibygger videre på erfaringerne fra undersøgelsenpå den måde, at vi er i gang med atopbygge to sårambulatorier. Et, der dækkerortopædkirurgien og et, der dækkeralt det øvrige. Vi er ved at få mere greb omdet, og det er nødvendigt med det stigendebehov. Forekomsten af sår er i vækst delspå grund af den stigende forekomst afdiabetes, dels fordi befolkningen generelt”Det har betydning for patientenslivskvalitet, og en mindre smertepåvirkningkan også betyde, at patientenundgår at udvikle kroniske smerter.Det gælder også i primærsektoren,hvor patienten får en langt størrefrihedsgrad, hvis bandagen kun skalskiftes et par gange om ugen frem fordagligt.”Ann Brockdorffbliver ældre. Hertil kommer, at flere afregionens mindre sygehuse formentliglukker, så vi vil få et stigende antal patienterher”.Hjemmeplejen høster mange af fordeleneDer var i undersøgelsesforløbet et tæt oggavnligt samarbejde med hjemmesygeplejen.”Det har styrket samarbejdet og giveten bedre patientbehandling”, siger AnnBrockdorff. ”Og det har affødt en netværksgruppemed en uddannet sårsygeplejerskesamt de såransvarlige sygeplejerskerfra hjemmeplejen. Der er to årligemøder, dels med fagligt islæt, dels meddiskussion om hverdagens situation”.”Desværre omfattede undersøgelsenikke til bunds den positive afsmitning tilprimærsektoren af organisering i sårteamsi behandlingen. Men vi kan godt konkludere,at primærsektoren høster mange affordelene ved den intensiverede sårbehandlingpå sygehuset, fordi patientenssår er mindre behandlingskrævende vedudskrivningen. Og vi kan også konkludere,at en tæt kontakt mellem primær- ogsekundærsektor er yderst værdifuld”.Patienterne foretrækker de moderneprodukterUndersøgelsen omfatter også valg af produkteri sårbehandlingen. ”De traditionelleprodukter har deres begrænsning, men deskal anvendes der, hvor de er gode”, sigerAnn Brockdorff. ”Det er et spørgsmål omat højne personalets videnniveau. Man kanspare meget ved at bruge de rigtige produkter,og her er undervisning altafgørende”.De moderne produkter er dyrere, mende er også mere helende, og man kannedsætte frekvensen af bandageskift.”Undersøgelsen viste helt klart, at bådepersonale og patienter er meget positiveoverfor de moderne produkter, fordi dereducerer smerterne ved bandageskiftog sikrer bedre betingelser for en effektivsårheling. Det har betydning for patientenslivskvalitet, og en mindre smertepåvirkningkan også betyde, at patienten undgår atudvikle kroniske smerter. Det gælder ogsåi primærsektoren, hvor patienten får enlangt større frihedsgrad, hvis bandagenkun skal skiftes et par gange om ugenfrem for dagligt.””Det vil ikke være nødvendigt at etableresårcentre i alle de nye regioner”, vurdererAnn Brockdorff. ”Det vigtige er, at der erdygtige, veluddannede medarbejdere påalle sygehuse, der til enhver tid kan vurdere,om patienten bør videresendes til etaf sårcentrene”.Referencer(1) Ann Brockdorff er klinisk ansvarlig sårsygeplejerskei modtagelsen samt ansvarlig for undervisningi sårbehandling både på sygehuset i Nykøbing Falsterog rundt i landet. Desuden er hun hygiejneansvarligog medlem af bestyrelsen i Dansk Selskabfor Sårheling.(2) ’Sårteam – organisering af et behandlingstilbud tilpatienter med problemsår en medicinsk teknologivurdering– pulje projekter 2006’. Undersøgelsen isin helhed kan ses på www.cemtv.dk under publikationer.5

Theis Huldt-Nystrøm,Dermatolog og overlægeViden omXelma haroverbevist skeptikerDermatolog og overlæge Theis Huldt-Nystrøm fra Norge var til at begyndemed skeptisk over for Xelma. I dag efter at have behandlet flere patientermed præparatet mener han, at det indeholder et stort potentiale.”Jeg er meget skeptisk over for nye behandlingsmetoder,så da jeg først hørteom Xelma, troede jeg, at det var endnu eti rækken af ”vidunder-midler”, der ikkehar nogen virkning. Men da der faktiskeksisterede dokumentation, som viste,at præparatet havde en effekt på 50 til 60procent af de patienter, som det blev testetpå, besluttede jeg mig for alligevel at giveXelma en chance”, fortæller Theis Huldt-Nystrøm, dermatolog og overlæge vedhudklinikker i Tromsö og Levanger.Han udvalgte to meget vanskelige patienter,og regnede derfor med, at det blevlettere at affærdige den nye behandling.Den første patient havde haft et venøstbensår i 60 år. Det var en gammel skovarbejder,som de seneste 20 år havde prøvetmange forskellige typer behandlinger,bl.a. hudtransplantation. Han blev sammenmed en anden patient, hvis venøsebensår man ikke havde været i stand til athele trods langvarig behandling, blandt deførste Xelma-patienter.”Til min overraskelse blev sårene bedre.Da indså jeg, at Xelma var et middel medpotentiale”, fortsætter Theis Huldt-Nystrøm.Gode resultater med XelmaHan gik videre med flere patienter og togkontakt til andre hudlæger i Norge, somhavde prøvet Xelma. Der opstod dermed etbehov for at samle disse erfaringer.”Vi fik et resultat, som stemte godt overensmed dokumentationen fra de europæiskerandomiserede studier. I alt 14 patientermed 19 vanskeligt helende venøse bensårblev behandlet med amelogenin (red.Xelma). Patienterne fik samtidig kompressionsbehandling.Ti sår blev helet, fem blevforbedret, to forblev uforandrede, og to blevforværret”, fortæller Theis Huldt-Nystrøm.Vigtig at se hele mennesketDet er vigtigt ikke blot at fokusere entydigtpå såret, når man behandler patientermed bensår. Et sår, der har svært ved athele, kan ikke læges, hvis ikke man finderde bagvedliggende årsager til såret ogbehandler dem først, mener Theis Huldt-Nystrøm. Derefter skal man finde den rettebehandling for selve såroverfladen. Sår,der har svært ved at hele, påvirker helelivssituationen. Hvis man har store smerter,mister man nemt appetitten, bliverdeprimeret og undgår sociale kontakter.Det gælder om at se på hele mennesket,også når man behandler et sår.Tre vigtige retningslinierHan understreger, at der er tre retningslinier,som man skal kende, når man vilhave et venøst bensår til at hele. Først ogfremmest skal patienten behandles medkompression, så ødem og overdrevenvæskedannelse forsvinder. Kompressioner alfa og omega i behandling af venøsebensår. For det andet skal man sørge for,at såret ikke er inficeret. Det er ikke altidlet at se:”Man skal være mistænksom og forsøgeat opdage infektionen i tide. De første tegner ofte, at såret væsker og gør ondt. Nårdet bliver rødt og varmt, og patienten fårfeber, er der gået unødigt lang tid”, menerTheis Huldt-Nystrøm.Infektionen skal behandles med denrette type antibiotika. For at finde frem tilden kan man blive nødt til at foretage enbakteriedyrkning.For det tredje gælder det om at undersøgede lokale forhold i såret. Såretskal renses, og dødt væv fjernes. Hudenomkring såret skal beskyttes mod væske.”Det gælder også om at slå fast, atdet udelukkende drejer sig om et venøstbensår, så der ikke er andre ting, der påvirkersåret samtidig, for eksempel reduceretblodstrømning i arterierne”, forklarerTheis Huldt-Nystrøm.Når man har taget hensyn til alt dette,og såret fortsat ikke er lægt efter fire-seksuger, kan Xelma være et alternativ.Xelma giver cellerne nye mulighederIfølge Theis Huldt-Nystrøm kan der væremange grunde til, at et sår ikke heler. Detkan være bakterier, som danner stoffer,der er skadelige for cellerne i såret.Utilstrækkelig cirkulation kan være skyld i,at de helende celler overlever men ikke er6

SPØRGSMÅL&SVAR? Hvad er Safetac teknologi?! Den silikone Mölnlycke Health Care brugeri sine bandager er en patenteret silikoneteknologi,som har fået navnet Safetac teknologi.Safetac teknologi sikrer, at bandagenikke hænger i såret og hæfter blidt til hudensøverste lag. Silikonelaget skaber en størrekontaktflade med huden end nogen andenbandage og hæfter godt selv på ujævne flader,således at huden ikke tager skade, nårbandagen fjernes. Bandager med Safetacteknologi vil ikke hænge fast i såroverfladenpga. den hydrofobiske egenskaber og derforikke skade vævet, når det fjernes.? Er Safetac sikkert at bruge?i stand til at udrette noget. Bindevævscellerneeller fibroblasterne i såret er heltafhængige af at have et ’stillads’, som dekan ’klatre på’, når de danner nye celler ogafstedkommer helingen.”I sår, som ikke heler, bliver der ikkeopbygget en struktur. Det virker, som omXelma giver cellerne muligheden tilbagefor at opbygge strukturen”, siger TheisHuldt-Nystrøm.Xelma kan altså blive løsningen for sår,hvor den naturlige helingsproces er gåeti stå. I de tilfælde, hvor Xelma ikke havdenogen effekt på såret, eller hvor såret blevforværret, mener Theis Huldt-Nystrøm, atdet drejer sig om sår, der væskede meget.Enten havde man ikke fået kontrol overinfektionen, eller også blev Xelma ganskeenkelt skyllet bort af for kraftig sekretion.”Det er vigtigt, at være omhyggelig, nårman udvælger hvilke patienter, der skalbehandles med Xelma. Det er hudlægensrolle”, mener Theis Huldt-Nystrøm.Sygeplejersken kan tage initiativetI både Norge og Danmark er det i primærplejen,at de fleste bensår behandles.Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker oglæger er opmærksomme på bensår, somikke viser tegn på at være helet i løbet affire uger.”Sygeplejersken eller den praktiserendelæge kan tage kontakt til hudlægen ellersårklinikken og igangsætte en behandlingmed Xelma. Da skal man først have kiggetpå bagvedliggende faktorer, kompressionsbehandlet,kureret infektionen og rensetsåret”, anbefaler Theis Huldt-Nystrøm.Han ser endda også et potentiale forXelma i behandlingen af andre sår:”For alle sår findes der et potentiale forsårheling – også der, hvor sårhelingen erstandset. For øjeblikket prøver vi Xelma påpatienter med venøse bensår med let reduceretarteriel cirkulation”, forklarer han.Patienter er ikke på barrikaderneSelvom arbejdet med sårheling er sværtog tidskrævende er Theis Huldt-Nystrømoptimistisk over for fremtiden.”Vi lærer stadigt mere om sårheling, ogdet er et interessant detektivarbejde, vi gørmed diagnostik og behandling af sår, derhar svært ved at hele”, mener han. ”Det ervigtigt, at denne store og voksende gruppeaf patienter kommer i fokus. Sårpatienternegår ikke på barrikaderne og kræverderes ret. Nogen må tale for dem. Jeg hargode forhåbninger om, at der kommerforbedringer både inden for sygeplejen ogbehandlingen, og at der kommer flere nyeveluddannede læger og sygeplejersker,som kan få flere sår til at hele”, afslutterhan.! Silikone er lavet af syntetisk materiale.De råmaterialer, som bruges ved fremstillingaf silikone, er kisel (silicium), vand ogolie. Kisel udgør 26 % af jordskorpen. Detfindes i sand, ler og bjergområder. Silikonefindes i mange af de materialer, som viomgiver os med, f.eks. mad, deodoranter,hud- og hårprodukter. Silikone bruges ogsåi en række medicinske produkter som f.eks.implantater i øre, næse, bryst, mv.Bandager med Safetac teknologi kan brugesved mange forskellige indikationer, hvordet er vigtigt at forebygge skader på hudenog såret, og smerte for patienten. Reaktioner/allergier yderst sjældent. Studier viserdesuden, at det ikke virker toksisk lokalteller systemisk.? Påvirker Safetac sårhelingsprocessen?! Silikone tilfører ikke aktive stoffer, sompåvirker celler, som deltager i helingsprocessen.Bandager med Safetac teknologiopretholder et fugtigt sårmiljø og sørgerogså for, at såret og huden rundt om ikkeskades, når bandagen fjernes, og derforikke forstyrrer helingsprocessen.? Hvorfor anvende Mepitel med Safetacfremfor vaselinebelagt sårkontaktlag?! Vaselinekontaktlag mister sinimprægnering henover tid. Vaselinetrænger ind i huden og/eller absorberesaf den sekundære bandage.Silikoneimprægnering forandres ikkeover tid, og derfor kan Mepitel liggelængere på såret (i op til 14 dage).Mepitel forebygger endvidere maserationaf sårkanterne.Læs mere på www.molnlycke.comMölnlycke Health Care ApSGydevang 33Postboks 201+++ 0128 +++3450 Allerød7

Vind en radio fra Tivoli AudioVi ved, at hvert nummer af SårDebatten bliver læstgrundigt af mange, og vi har derfor besluttet os for atudlodde en præmie ved at spørge til detaljer fra artikler idette nummer. Blandt de læsere, der svarer rigtigt på defire spørgsmål, trækker vi lod om en designradio fra TivoliAudio (se billede).Hvis du vil være blandt de læsere, der har mulighed for atvinde radioen til dit hjem eller til personalestuen, bedes dusende dine svar på de fire spørgsmål på denne kupon senestfredag den 15. juni til Mölnlycke Health Care. Portoener betalt. Du kan også faxe kuponen på 48 168 260.Efterårets store event!Symposiumom sårsmerterMölnlycke Health Care afholder iefteråret et symposium om sårsmerter.Symposiet afholdes tre steder ilandet - reserver allerede datoen nu:• Århus (Skejby Sygehus)tirsdag den 25. september• Herlev (Herlev Hospital)onsdag den 26. september• Fredericia (Fredericia Messecenter)tirsdag den 2. oktoberMepilex ® Border– nu i størrelser til kirurgiske sårMepilex Border bandagens egenskaber er værdsat og anvendt bredt inden for sårbehandling.Nu introducerer Mölnlycke Health Care Mepilex Border i størrelser – 10x20 cm og10x30 cm – beregnet til kirurgiske sår, som giver følgende fordele for både patienten ogpersonalet:• Atraumatisk mod såret og den omkringliggende hud ved aftagning• Alt-i-en bandage > Let at anvende, tidsbesparende bandageskift• Effektiv væskehåndtering > Minimerer risikoen for lækage og maserationFå fire rigtige!1. På hvilket sygehus er MTV-undersøgelsen gennemført?2. I hvor mange dage kan Mepitel ligge på såret?Knæ Thorax Hofte3. Hvilke sår er den nye Mepilex Border beregnet til?4. I hvilke tre byer holder Mölnlycke Health Care symposiumom sårsmerter i efteråret?Dit input!Hvilke artikler vil du gerne læse i SårDebatten,eller har du kommentarer til bladet?Hvis du ønsker at blive kontaktet af Mölnlycke Health Care,kan du sætte kryds her:Hvis du ønsker yderligere information tilsendt,kan du sætte kryds her:NavnAdressePostnr. + byTelefonMepitel ® – 14 dages uforstyrret sårhelingMepitel sårkontaktlag er klinisk testet oghar igennem mange året været anvendti sårbehandlingen. Én af de store fordeleved Mepitel er, at bandagen kan ligge påsåret i op til 14 dage, hvor kun yderbandagenskiftes. Dette er ikke alene omkostningseffektivt,men det hjælper også sårettil at hele i et uforstyrret sårmiljø.6 gode grunde til at vælge Mepitel:• Uforstyrret heling: Mepitel kan ligge påsåret i op til 14 dage, hvor kun yderforbindingenskiftes (afhængig af såretstilstand). Færre skift af inderbandagenminimerer risikoen for sårkomplikationer.• Mindre traume. Mindre smerte TM : Mepiteler atraumatisk pga. den bløde silikoneteknologi,Safetac®, som minimerertraume mod såret, den omkringliggendehud og smerte hos patienten.• Omkostningseffektiv: Færre bandageskiftbetyder mindre forstyrrelse af såretog den omkringliggende hud, opretholdelseaf temperaturen, mindre risikofor infektion og i det hele taget ro til athele.SårDebatten– Nyhedsbrev om videnbaseretog praktisk sårbehandling,nummer 3, maj 2007Udgivet af Mölnlycke Health Care ApS,Gydevang 33, 3450 AllerødRedaktør: Trine GramDesign: GCI Sverige• Bandagens egenskaber opretholdesintakt under brug: Mepitel efterladeringen klæberester og bibeholder sineegenskaber under brug.• Minimerer maseration: Det bløde silikonelag (Safetac) på Mepitel bandagenforsegler sårkanterne og presserderved ekssudat op i den absorberendeyderbandage. Derfor kan ekssudat ikketrænge ud på den omkringliggende hudog forårsage maseration.• ’Håndfri’ fiksering: Mepitel bliver påplads. Den hæfter blidt til den tørreomkringliggende hud og gør det muligtat fiksere bandagen med hændernefrie. Det er tidsbesparende og forbedrerpatientoplevelsen. Mepitel kan løftes ogpåsættes igen ved behov.Layout og produktion:Gramstrup DesignTryk: SG ZetterqvistOplag: 8.000 eksemplarer8