Superlativer stÃƒÂ¥r i kÃƒÂ¸ for at beskrive LOOK 595 Ultra: en cykel, hvor ...

More documents

Recommendations

Info

Asmussen styrer unbrakonøglerne, går det tjept og rutineret til værks. LOOK 595 I CMD 1-2007 beskrev vi de 3 nye 595-modeller “Origin”, “Ultra” og “Elle”, og her kan også de mere udførlige tekniske specifikationer læses. Jeg valgte Ultra-modellen, primært fordi den er ekstra forstærket ift. Origin, og det passer bedst til mig og mine 79 kilo. Herudover synes jeg bedst om grafikken og designet af logo/labels, så det kunne ikke være bedre. Fra Dura Ace til Record Største fornyelse for mig blev dog overgangen fra Shimanos topserie af komponenter til Campagnolos ditto. Dvs. det blev et glædeligt gensyn, for selvom jeg har kørt med Shimano i de sidste 15 år, startede jeg i 1985 med licensløb på en rød Batavus med netop Campagnolo Super Record. Det var dengang gearvælgerne sad på skrårøret, styrbåndet lavet af plastic, stel af Columbus SL-stålrør, headset endnu ikke var opfundet, og fødderne sad i en tåclips og fastspændt af en læderrem. Meget er sket på de godt og vel 20 år, men den helt unikke Campagnolo-præcision genkender jeg i nutidens Record. Den er nemlig ultrapræcis, og gruppens karakteristika synes at være “optimal funktionalitet og præcision”. Dura Ace og Record er begge utroligt gode serier, og jeg vil ikke begive mig ud i en bedømmelse af, hvilken der er bedst. Det er nemlig ikke muligt at afgøre, for bedømmelsen er i den grad subjektiv, og vil til enhver tid være et spørgsmål om personlig smag og preferencer. Fakta er dog, at Shimano og Campagnolo har valgt grundlæggende forskellige løsninger på samme opgaver, og det giver forskellig betjening og indtryk. Som Gunnar beskriver det, er Dura Ace “Cadillac’en” med bløde, komfortable former og egenskaber, og Record er “Formel 1-raceren” med kontante betjeninger og mere aggressiv attitude. Jeg er helt enig, for hvor jeg på den ene side værdsatte Dura Ace’s “smoothness”, desto mere sætter jeg nu pris på Records “no-nonsense”. CMD LOOK 595 Ultra 3_2007.indd 3 06/08/07 19:59:52
Kontant og meget præcist gearskift med Record-serien. Hvordan giver det sig til udtryk? Primært i gearskiftet, som er meget præcist og skifter meget hurtigt. Dernæst synes jeg også, at bremserne er en anelse mere kontante og griber lidt bedre fat om fælgene. Grebenes udformning fra styrmonteringen og ud til spidsen af grebet er næsten helt lige og fladt, og det passer mig bedre end Shimanos buede form. En helt ny gearing Kranksættet er CT-udgaven af Record, som betyder “Compact Train”, og er “Campagnolosk” for kompakt kranksæt med 50/34 tænder. Sammen med kassetten 13-26 giver det en meget anderledes gearing end min forrige 52/39 og 13-23. Den nye gearing giver mig flest fordele og få ulemper: i højeste gear 50/13 (gearing 102,6) er der simpelthen grænser for, hvor hurtigt jeg kan køre f.eks. ned ad et bjerg, selv i høj kadence. For mig er det dog af akademisk betydning, for min nye og gamle højeste gearing ligger stadig rimelig tæt på hinanden. Een af idéerne med det nye kranksæt til danske forhold er, at man kan køre på den store klinge det meste af tiden, og hvis formen er ok, så er det også rigtigt nok. Men først på sæsonen, alene på træningsturen, så kræver det lidt ekstra at starte ud med 50/21. Der, hvor det kompakte kranksæt vinder, er at der pludselig er meget lavere gearing end med en 52/39'er. Og dermed Ramme og sadelrør ud i eet. På LOOK 595 hedder det E-post. Bremseklørene er uhyggeligt effektive, og lette at dosere. er vi ved den sidste store fordel ved kranksættet: hvis du kører i bjerge, behøver du ikke at skifte kranksættet til en triple. Og med min 13-26 kassette har jeg kørt over hidsige stigninger i Harzen og Toscana uden problemer. Køreindtryk Nok om teknik, gearinger og detaljer. Hvordan kører LOOK 595 Ultra? Den kører fremragende! Jeg har nået at køre lidt over 2.000 km i meget forskelligt terræn: primært på de danske landeveje, men også en 4-dages træningstur i Harzens bakkede terræn med næsten konstant regnvejr, blæst og 12 graders kulde. Endelig har jeg 2 uger i juni kørt i Toscanas frodige natur og stejle bakker op til ca. 800 m.o.h. Referencen for mig har været min De Rosa Merak 2001: en meget kontant og stiv aluminiumsramme, som jeg langt hen ad vejen var rigtig glad for. Men på ture over 100 km har den været for hård og ukomfortabel for mig. Her er 595’eren i sit es, for selvom den også er utrolig stiv, så er den qua brugen af kulfiber overalt yderst komfortabel på selv de lange ture. På billederne er hjulsættet Gravity Zeros 50 mm. Dem har jeg kun kørt et par hundrede kilometer på, og det et eminent hjulsæt: masser af fart, stærkt, meget stift og med det fantastiske Xone bagnav. På alle andre kilometer har jeg kørt med Campagnolo Neutron Grebene er effektive og behagelige at betjene. Ultra: let (1.470 g.), lav fælg og komfortabelt. Alt efter hvilket hjulsæt, der er monteret, ændres cyklens karaktér. Forskellene er små, men de er der: Neutron Ultra er et komfortabelt hjulsæt. Ikke blødt som smør, men det flekser en lille smule sideværts, som mærkes i spurter og i 180° sving nedad... Gravity Zero er farthjul med en smule indbygget komfort, så længe kvaliteten af vejen er god. Den flex, der er i Neutron, er ikke til stede her, så cyklen kører, som var den sat på skinner, og den følger præcis den kurs, jeg lægger i svingene. Fart?: allerede på første tur var jeg 2 km/t hurtigere end forgående identiske tur... Køreindtrykket er i høj grad betinget af dækvalget, og jeg vender igen og igen tilbage til Vittorias EVO Corsa CX – et foldedæk med meget fin karkasse på 290 TPI, som minder lidt om at køre med lukket ring. Reddet af kulfiber Det er lang tid siden, jeg har kørt med et hjulsæt med så lav fælg som Neutron, men det er utroligt komfortabelt, og jeg vil tro, at det i Harzen har reddet mig fra et styrt på en nedkørsel, hvor jeg havde for meget fart ind i et sving, ned ad bakke, iskold ind til marv og ben og ukoncentreret: jeg måtte simpelthen bremse inde i svinget for ikke at ryge på røven, men jeg mærkede blot lige en antydning af, at bagenden var på vej til at overhale Looks egne flaskeholdere i carbon har et godt greb om flaskerne. Tydeligt forstærket krankområde. forenden, kunne herefter slippe bremsen og korrigere mig ud af svinget. Hjulet og baggaflerne ydede den dæmpning de skulle. Hurra for kulfibers (omend minimale) eftergivenhed. Havde det været på min gamle cykel, så VAR jeg røget i svinget. Michele Bartoli lavede et lignende stunt i et sving i hans sidste sæson: for meget fart ind i svinget, hugge bremsen. Det kunne tydelig ses i slowmotion, at baghjulet på hans rød/hvide alucykel hoppede en halv meter til siden... ER den så perfekt? Den styrer fantastisk, kraftoverførslen er i top; vinklerne på rørene er valgt til race; den er stiv som en vesterhavskuling; carbonfibrene er VHM; E-post er klassens smarteste løsning inden for integrerede sadelrør; den er en æstetisk nydelse at betragte, etc. Hvis jeg med armen på ryggen, med ryggen mod muren og en skarptlysende arkitektlampe foran ansigtet skal tvinges til at sætte en finger på et punkt, må det være, at den ikke har alurammens hårdhed. Men det ser jeg ikke som en fordel, og ville jeg have haft det, havde jeg valgt anderledes end LOOK 595 Ultra. Jeg tør næsten ikke kalde en cykel perfekt, for den ene gode egenskab efter den anden må teoretisk nødvendigvis trække ned på andre punkter. Jeg ved bare ikke rigtig for alvor, hvilke punkter det skulle være... CMD LOOK 595 Ultra 3_2007.indd 4 06/08/07 19:53:56
Page 1: DEN PERFEKTE CYKEL? Superlativer st

Superlativer stÃƒÂ¥r i kÃƒÂ¸ for at beskrive LOOK 595 Ultra: en cykel, hvor ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?