Superlativer står i kø for at beskrive LOOK 595 Ultra: en cykel, hvor ...

Kontant og meget præcist
gearskift med Record-serien.
Hvordan giver det sig til udtryk?
Primært i gearskiftet, som er
meget præcist og skifter meget
hurtigt. Dernæst synes jeg også,
at bremserne er en anelse mere
kontante og griber lidt bedre fat
om fælgene.
Grebenes udformning fra styrmonteringen
og ud til spidsen
af grebet er næsten helt lige og
fladt, og det passer mig bedre
end Shimanos buede form.
En helt ny gearing
Kranksættet er CT-udgaven af
Record, som betyder “Compact
Train”, og er “Campagnolosk”
for kompakt kranksæt med
50/34 tænder. Sammen med
kassetten 13-26 giver det en
meget anderledes gearing end
min forrige 52/39 og 13-23.
Den nye gearing giver mig flest
fordele og få ulemper: i højeste
gear 50/13 (gearing 102,6) er
der simpelthen grænser for,
hvor hurtigt jeg kan køre f.eks.
ned ad et bjerg, selv i høj kadence.
For mig er det dog af
akademisk betydning, for min
nye og gamle højeste gearing
ligger stadig rimelig tæt på
hinanden.
Een af idéerne med det nye
kranksæt til danske forhold er,
at man kan køre på den store
klinge det meste af tiden, og
hvis formen er ok, så er det
også rigtigt nok.
Men først på sæsonen, alene
på træningsturen, så kræver
det lidt ekstra at starte ud med
50/21.
Der, hvor det kompakte kranksæt
vinder, er at der pludselig
er meget lavere gearing end
med en 52/39'er. Og dermed
Ramme og sadelrør ud i eet.
På LOOK 595 hedder det E-post.
Bremseklørene er uhyggeligt
effektive, og lette at dosere.
er vi ved den sidste store fordel
ved kranksættet: hvis du kører
i bjerge, behøver du ikke at
skifte kranksættet til en triple.
Og med min 13-26 kassette har
jeg kørt over hidsige stigninger i
Harzen og Toscana uden problemer.
Køreindtryk
Nok om teknik, gearinger og
detaljer. Hvordan kører LOOK
595 Ultra?
Den kører fremragende!
Jeg har nået at køre lidt over
2.000 km i meget forskelligt
terræn: primært på de danske
landeveje, men også en 4-dages
træningstur i Harzens bakkede
terræn med næsten konstant
regnvejr, blæst og 12 graders kulde.
Endelig har jeg 2 uger i juni
kørt i Toscanas frodige natur og
stejle bakker op til ca. 800
m.o.h.
Referencen for mig har været
min De Rosa Merak 2001: en
meget kontant og stiv aluminiumsramme,
som jeg langt hen
ad vejen var rigtig glad for. Men
på ture over 100 km har den
været for hård og ukomfortabel
for mig.
Her er 595’eren i sit es, for selvom
den også er utrolig stiv, så
er den qua brugen af kulfiber
overalt yderst komfortabel på
selv de lange ture.
På billederne er hjulsættet
Gravity Zeros 50 mm. Dem har
jeg kun kørt et par hundrede kilometer
på, og det et eminent
hjulsæt: masser af fart, stærkt,
meget stift og med det fantastiske
Xone bagnav.
På alle andre kilometer har jeg
kørt med Campagnolo Neutron
Grebene er effektive og
behagelige at betjene.
Ultra: let (1.470 g.), lav fælg og
komfortabelt.
Alt efter hvilket hjulsæt, der er
monteret, ændres cyklens karaktér.
Forskellene er små, men de
er der:
Neutron Ultra er et komfortabelt
hjulsæt. Ikke blødt som
smør, men det flekser en lille
smule sideværts, som mærkes i
spurter og i 180° sving nedad...
Gravity Zero er farthjul med
en smule indbygget komfort,
så længe kvaliteten af vejen er
god. Den flex, der er i Neutron,
er ikke til stede her, så
cyklen kører, som var den sat
på skinner, og den følger præcis
den kurs, jeg lægger i svingene.
Fart?: allerede på første
tur var jeg 2 km/t hurtigere end
forgående identiske tur...
Køreindtrykket er i høj grad
betinget af dækvalget, og jeg
vender igen og igen tilbage til
Vittorias EVO Corsa CX – et
foldedæk med meget fin karkasse
på 290 TPI, som minder
lidt om at køre med lukket
ring.
Reddet af kulfiber
Det er lang tid siden, jeg har
kørt med et hjulsæt med så lav
fælg som Neutron, men det er
utroligt komfortabelt, og jeg vil
tro, at det i Harzen har reddet
mig fra et styrt på en nedkørsel,
hvor jeg havde for meget fart
ind i et sving, ned ad bakke,
iskold ind til marv og ben og
ukoncentreret:
jeg måtte simpelthen bremse
inde i svinget for ikke at ryge på
røven, men jeg mærkede blot
lige en antydning af, at bagenden
var på vej til at overhale
Looks egne flaskeholdere i carbon
har et godt greb om flaskerne.
Tydeligt forstærket
krankområde.
forenden, kunne herefter slippe
bremsen og korrigere mig ud af
svinget.
Hjulet og baggaflerne ydede
den dæmpning de skulle. Hurra
for kulfibers (omend minimale)
eftergivenhed. Havde det været
på min gamle cykel, så VAR jeg
røget i svinget.
Michele Bartoli lavede et lignende
stunt i et sving i hans
sidste sæson: for meget fart ind
i svinget, hugge bremsen. Det
kunne tydelig ses i slowmotion,
at baghjulet på hans rød/hvide
alucykel hoppede en halv meter
til siden...
ER den så perfekt?
Den styrer fantastisk, kraftoverførslen
er i top; vinklerne på
rørene er valgt til race; den er
stiv som en vesterhavskuling;
carbonfibrene er VHM; E-post
er klassens smarteste løsning
inden for integrerede sadelrør;
den er en æstetisk nydelse at
betragte, etc.
Hvis jeg med armen på ryggen,
med ryggen mod muren og en
skarptlysende arkitektlampe
foran ansigtet skal tvinges til at
sætte en finger på et punkt, må
det være, at den ikke har alurammens
hårdhed.
Men det ser jeg ikke som en
fordel, og ville jeg have haft
det, havde jeg valgt anderledes
end LOOK 595 Ultra.
Jeg tør næsten ikke kalde en
cykel perfekt, for den ene gode
egenskab efter den anden må
teoretisk nødvendigvis trække
ned på andre punkter.
Jeg ved bare ikke rigtig for
alvor, hvilke punkter det skulle
være...
CMD LOOK 595 Ultra 3_2007.indd 4 06/08/07 19:53:56