med tålmodighed og velvilje fra beggesider – og en stor portion overbærenhedisær fra svensk side – blev der ikkenoget babelstårn. Huset blev bygget,og det af gasbeton og med pap på taget– ikke særlig romantisk og ikke specieltsvensk, men ganske komfortabelt. Ogdet er vel i grunden ikke så galt.<strong>Danske</strong>r i fare på grusvejenHvorfor nogle lande kører i højre sideog nogle i venstre, ved jeg ikke. En debatpå internettet for nogle år siden viste,at det er der heller ingen andre, derved. Men efter anden verdenskrig kørtealle lande på det europæiske kontinenti højre side – undtagen Sverige.Ikke fordi det var noget stort problemat køre i venstre side. I byen fulgte mani rumpen på ham, der kørte foran, og pålandevejen holdt man sig bare på venstreside af midterlinjen. Kun på grusvejene(og det var størstedelen af detsvenske vejnet) kunne det gå galt, nårman sad i sine egne tanker og mistedekoncentrationen et øjeblik.Jeg kom kørende gennem en skovmed ungdommens fartglæde i blodet(der var dengang fri hastighed udenfor byerne), da jeg i et sving pludseligmødte en modkørende. Jeg kastedeinstinktivt bilen ind til højre. Føreren afden anden bil var lykkeligvis årvågennok til at gøre det samme, så jeg kunnekøre videre med nedsat hastighed ognoget rystet.Farligst til fodsProblemet var størst, når man som danskervar til fods. Når man skulle over engade, trådte man ud på kørebanen, idetman vanen tro så sig til venstre – for sånogle gange at få et chok ved at høre etglam fra et horn og lyden af en katastrofe-opbremsningtæt til højre.For ikke at bringe svenskerne i enlignende situation (blot med modsatfortegn) efter højrekørslens indførselblev det pligtigt for fodgængere i lysreguleredekryds at rette sig efter lysene.Hidtil havde man kunnet gå over gadenuanset lysets farve. Som dansker kunneman godt føle sig lidt dum, når manpligtskyldigt stod og ventede på grønt,mens svenskerne bare vadede over, såsnart der var et mellemrum mellem bilerne.Svenske biler havde så godt som alleligesom danske biler rattet i venstreside. Venstrestyring var lidt af et problem,når man skulle overhale. Manvar nødt til at køre ud på midten afvejen for at kunne se forbi den forankørende.Kom der så en modkørende,skulle man reagere meget hurtigt.Svenskerne havde oparbejdet lidt afen virtuositet på dette område, menfor en dansker på besøg var det nogetaf en øvelse.Blændende danskereEt andet problem var kørelyset på danskebiler. Det var som regel asymmetrisk,så nærlyset oplyste højre vejsidelangt frem. Men derved blændede detde modkørende, når man kørte i venstreside. For at forhindre dette satte”600 millioner kroner idatidens penge kostede detat omlægge fra venstre-til højrekørsel, hvorafhovedparten gik til at flyttedørene i busserne samt tilat omlægge kørebaner ogændre de fleste trafikskilte”man små sorte, specielt udformede klistermærkerpå det sted på lygteglasset,hvor lyset blev sendt til højre. Når mankom hjem, kunne man pille dem af igen.Efter overgangen til højrekørsel havdesvenskerne det samme problem, blotmodsat.Det var i øvrigt almindeligt, at når manoverhalede en bil, afgav man et hornsignal.Og så var det god tone, om jeg såmå sige, at den overhalede bil svaredeigen med et tilsvarende dyt. “Pas på,jeg kommer! Kom bare, jeg har set dig”.Denne dytteudveksling døde forståeligtnok ud, efterhånden som trafikken steghen mod årtiets udgang.Folket: nej tak til højrekørselVenstretrafik var ikke brugbar, efterhåndensom den internationale trafik steg.Det vidste de svenske politikere godt.Syv gange mellem årene 1934 og 1953havde man haft et forslag om højrekørseltil debat i riksdagen – efter krigenikke mindst presset af Nordisk Rådog Europarådet. I 1955 afholdt man såen folkeafstemning. Højretrafikforslagetblev forkastet med 82 procent af de afgivnestemmer.I 1963 besluttede riksdagen, at Sverigeskulle gå over til højretrafik. Da visserøster ymtede noget om resultatet affolkeafstemningen, erklærede statsministerErlander, at folkeafstemningenkun havde været vejledende – og så vardét emne uddebatteret. De kan nogetmed demokrati, de svenskere.Håll dig till höger, SvenssonSøndag den 3. september 1967 skullevære ”Dagen H”. Forud gik en intensivoplysningskampagne i aviser, blade,radio og fjernsyn. Sveriges Radio havdeudskrevet en konkurrence om denbedste sang i oplysningens tjeneste.Vinderen blev en sang med omkvædet“Håll dig till höger, Svensson”.Vores nabo Lasse, som var 18 år i 1967og lige havde fået kørekort, kan stadig idag huske et par af linjerne i sangen. Doger melodi og tekst mestendels glemtmed tiden, men dengang blev “Håll digtill höger, Svensson” med The Telstarsspillet i Sveriges Radio i tide og utide oghar utvivlsomt haft en værdifuld rolle idet store propaganda-apparat.600 millioner kroner i datidens pengekostede det at omlægge fra venstre- tilhøjrekørsel, hvoraf hovedparten gik tilat flytte dørene i busserne samt til atomlægge kørebaner og ændre de flestetrafikskilte.Til den kuriøse afdeling hører, at allede kendte advarselsskilte med varningför älg blev skiftet ud. På de gamle skilteløb elgen fra venstre mod højre, mentrafikforskerne havde fundet ud af, at nuskulle elgen løbe fra højre mod venstre(som diverse dyr gør på diverse skiltei andre lande). For derved ville chaufførenvære bedre forberedt, hvis elgenpludselig dukkede op fra nærmestegrøft.Radioen ledede slagets gangSå kom den store dag – ”Dagen H”.Fredag den 1. september om aftenenkørte vi op til vores hus ad den kendtevej, men med en underlig følelse i maven.Det var sidste gang, vi skulle seomgivelserne fra den side af vejen. Omlørdagen havde vi travlt med vores byggesysler,og natten til søndag sov vi deretfærdiges søvn. Således fulgte vi ikkemed på tv og så ikke de hektiske aktiviteter,der fandt sted ud over det ganskesvenske land. Men det gjorde Lasse, oghan har siden berettet.Tv sendte en specialudgave af”Hylands Hörna” med rapporter rundtomkring fra i Sverige. Radioen ledede10 august <strong>2013</strong> I <strong>Torpare</strong>
Søndag den 3. september 1967 skulle være ”Dagen H”, hvor Sverige gik over til højrekørsel. Forud gik en intensiv oplysningskampagne i aviser,blade, radio og fjernsyn.slagets gang. Mellem kl. 01 og 06 varal privattrafik forbudt. Kl. 04.50 skullede biler, der havde tilladelse til at køre,holde stille i venstre side af vejen. Derefterskulle de forsigtigt køre over til højreside. Der skulle de holde stille, indtilSveriges Radio kl. 05.00 meddelte, at nukunne man køre igen. Og dermed varSverige gået over til højretrafik.Så da vi søndag aften kørte hjemigen, var det i højre side. Alle var vi påvagt for i god tid at kunne spotte ensvensker, der måske lige havde glemtden nye situation. Af samme grundvar der indført skrappe hastighedsbegrænsninger,i den første uge 30 km/t.i byerne og 60 km/t. på landevej. Dissehastigheder blev i de følgende ugersat gradvist op til det sædvanlige. Menden frie hastighed på landeveje varuigenkaldeligt slut. I øvrigt kan Lasseikke erindre, at der var sket nogennævneværdige ulykker i anledning afomlægningen.Billig rødvin som lokkemadRødvinen? Åh ja. Den svenske stat ønskedeat nedbringe svenskernes indtagelseaf brännvin. Derfor sænkedeman prisen på rødvin i Spritbolagettil fire kroner for en flaske. Heller ikkedengang var det særlig mange penge –heller ikke selvom kursen på en svenskkrone var 1,36 – men når man kom fraet land med tårnhøj spiritusbeskatning,var det lykken at gå på togt i systemetog komme derfra med tasken fuld afden ædle drik.Det ædle var dog så som så. Vinenvar fra Algier, smagte som en gammelkarklud og indeholdt så meget garvesyre,at kun en galvaniseret mavesækkunne tåle mosten. Men vi sad gladeligtog drak foran huset i den lune svenskesommernat og nød stilheden og stjernernepå himlen, indtil maven sagde stop.Dengang da ... åh jaÅh ja, det var dengang. Nu 50 år seneresidder min kone og jeg her som arvtagereaf dette sted og ser ud ad detstore vindue og nyder synet af de stoltetræer og den store sø.Vores datter ligger på sofaen og læserCamilla Läckberg (på svensk, förstås),vores børnebørn leger i skoven ellerbader i søen. De har aldrig prøvet atkøre herop i venstre side. Deres svenskeordforråd indeholder ikke meget mereend ordet godis, og den svenske kronekursog prisen på rødvin og kvalitetenpå samme er dem aldeles ligegyldig.Men forhåbentlig sidder de her en dagsom ejere af stedet og taler om dengang,da ... Åh ja.naugust <strong>2013</strong> I <strong>Torpare</strong> 11
Change language