August 2013 - Danske Torpare

Köpekontraktenfra 1961 på huset iSmåland.Selvom parret har hus i Nordsjælland,der også skal passes, tilbringer de normaltfire måneder om året i Sverige. Fritidshuseter ikke længere et sparsomtmøbleret, men et perfekt udstyrethelårshus til ophold både sommer ogvinter. Og parret føler ingen splittelseved at fordele tiden mellem de to lande.– Det er to forskellige måder at levepå. Vi har det sådan, at når vi er i Danmark,savner vi ikke Sverige, og når vi eri Sverige, savner vi ikke Danmark, sigerNiels Otto.– Vi flytter bare vores sjæl fra det enehus til det andet, tilføjer Anni.Lagde sig ud med byens matadorPå et tidspunkt blev Niels Otto somdansk fritidshusejer spurgt, om hanikke ville være formand for vejlavet.Den opgave tog han på sig i seks-syvår. Det viste sig at blive en både lærerigog udfordrende periode, hvor ægteparretofte lagde vejen forbi lantmäterieti byen for at gøre tingeneefter reglerne.Det endte med en større kontroversmed byens “matador” og skovejer, sombrugte vejen til sine tunge skovmaskinerog tømmerlastbiler. Niels Otto mentederfor, at han skulle betale betydeligtmere end fritidshusejerne, som brugtevejen nogle få gange om året. Det faldtikke i god jord. Da Niels Otto og Annispurgte deres svenske venner til råds isagen, lød svaret blot:“I Sverige er der to typer foreninger,der kan bringe sindene i kog: jagt- ogvejforeninger”!Generationsskifte på vejMed to runde fødselsdage i den højereende af skalaen inden for to år harægteparret diskuteret fremtiden fleregange, bl.a. på baggrund af en artikelom generationsskifte i torpare-bladet.Uanset hvem der kommer til at eje huset,er det altafgørende for Anni og NielsOtto, at de nye ejere vil tage sig ligeså kærligt af stedet og bruge den nødvendigetid, som de har gjort gennemårene, og ikke lade det forfalde.naugust 2013 I Torpare 25