PÆDAGOGIKKEN - Bupl

BUPLBUPLhar harforhandlethar forhandlet forslagforslagforslag tiltilnyenyetil nyeoverenskomster hjem. Nu afgør dinhjem.NuNuafgørafgørdindinstemme,stemme, omom forslaget bliverforslaget vedtaget.bliver vedtaget.IN STEMME TÆLLERDIN STEMME TÆLLERDIN STEMME TÆLLERDu får en stemmeseddel med posten og kan stemme mellemDu får9.enDuogfår21.stemmeseddelenmarts.stemmeseddelDu kanmedafgivepostenmeddin stemmeog kanposten ogdirektestemmekanpåstemmebupl.dkmellem9. og mellemDu 21. har marts. også mulighed Du kan afgive for at stemme din stemme pr. brev, direkte telefon på eller bupl.dk sms.Du har9.ogsåog 21.mulighedmarts. Duforkanat stemmeafgive dinpr.stemmebrev, telefondirekteellerpå bupl.dkForslagene til overenskomster kan du læse i den pjece, du får sms.Du har også mulighed for at stemme pr. brev, telefon eller sms.Forslagene sammen til med overenskomster stemmesedlen, kan og på du bupl.dk/stemlæse i den pjece, du fårForslagene til overenskomster kan du læse i den pjece, du fårsammen med stemmesedlen, og på bupl.dk/stemsammen med stemmesedlen, og på bupl.dk/stemHvis flertalletstemmer ja, så eroverenskomsterneHvis flertalletHvis flertalletvedtaget. stemmerstemmerja,ja,såsåereHvis overenskomsternflertalletoverenskomsterstemmer vedtaget. nej, så erforslagetvedtaget.Hvis Hvis flertalletforkastet,og der kan blive flertalletstemmer stemmer nej, nej, så såekonflikt.forslaget forkasteog og der der kan kan blive blivekonflikt.

»Vi skal fjerne grundentil at folk går på efterløn– ikke efterlønnen«Fem børnehavebørnmere per voksenPå 25 år er antallet af børn pervoksen i landets daginstitutionersteget med over 50 procent.Taberne er de svageste børn,og konsekvenserne vil vise sigi fortsat dårlige PISA-undersøgelser,advarer eksperter, ifølgeUgebrevet A4.Sæt X i kalenderenReserver allerede nu datoen7. oktober til BUPL Hovedstadensgeneralforsamling.Igen i år vil der være stærktprogram med underholdningog masser af politik.PÆDAGOGISKTRÆF 2011Modelfoto Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApSStyrk pædagogernes arbejdsvilkår!Sæt kryds i kalenderen d. 4. november,hvis du vil opleve:• spændende faglige oplæg• politisk debat og• workshops om kreativitetog forebyggelseNyt fra fagforeningskontoretFaglig sagsbehandler Peter Schachtschabel haropsagt sit barselsvikariat og tiltræder en stillinghos Helsingør Kommune. Peter Jonas H. Holstkommer retur fra sin barsel 26. april 2011. I A-kassen er der kommet to nye medarbejdere, PiaLarsen og Hanne Carlsen. Vi har samtidig sagtfarvel til Lisa Jørgensen, der har valgt at gå påefterløn.Meld dig som talspersonLederne får ny formandBUPL’s lederforening fik påBUPL’s kongres i december 2010en ny platform. Den indebærerblandt andet at lederne har direkterepræsentation i BUPL fagforeningernesbestyrelser, hovedbestyrelsenog at lederforeningenskal have en formand, der vælges10. marts 2011.Børnenebetaler gildetI løbet af 2011 vil kommunernetilsammen bruge 85 millioner kronermindre på vuggestuerne og423 millioner kroner mindre påbørnehaverne. Det har DanmarksStatistik regnet sig frem til.Har du dine meningers mod? Såmeld dig som talsperson.Som talsperson kan du blive kontaktet,når pressen, både den skrivendeog elektroniske, vil tale meden pædagog. Du kan til enhver tidsige nej tak til at udtale dig. Send enmail til hovedstaden@bupl.dkBUPL-A’s hjemmeside– ny side om ledighedNu er den her – den nye side omledighed. Tjek siden ud og anbefalden gerne til andre:www.bupl.dk/ledighedPÆDAGOGIKKEN FORÅR 20115

TEMA: FOREBYGGELSEMed forebyggelseskal land byggesKun en massiv saltvandsindsprøjtning til daginstitutionerne kanvende den udvikling, at for mange socialt udsatte børn endersom marginaliserede voksne på offentlig bistand. Politikerneskal indse, at investeringen i en tidlig indsats kommer så rigeligttilbage, mener BUPL, der nu sætter fokus på forebyggelseTekst: Jesper Bøggild, hovedstaden@bupl.dkFoto: Jakob CarlsenI mange daginstitutioner ryster man påhovedet over budgetter, der er så skrabede,at pædagogerne knap kan ståinde for børnenes livskvalitet. På mangeskoler kan man se opgivende til, atop mod en tredjedel af ressourcernebruges på at håndtere »problembørn«.I kommunerne må politikerne slå udmed armene over at se udgifterne tilsocialt udsatte stige og stige. Kendetegnetved udgifterne på socialområdeter nemlig, at de er stigende.Men den nedadgående spiral kanikke vendes ved at spare. Sådan lyderdet entydige budskab fra Danmarksstørste velfærdspanel, som magasinetMandag Morgen har sammensat.I panelet sidder cirka 3.000 nøglepersoner– blandt andet kommunaldirektører,offentlige afdelingscheferog ledere af velfærdsinstitutioner,fagbevægelsen, private virksomhederog frivillige organisationer.For at finansiere fremtidens velfærdssamfunder det suverænt mesteffektive våben at sætte flere ressourceraf til social- og sundhedsområdetog samtidig give medarbejderne ibørnehaver, skoler mv. større frihedog ansvar til at løse opgaverne.Reformér daginstitutionerneNu må også landspolitikerne få øjneneop for, at forebyggelse er vejenfrem. Det gavner børnene, og detgavner samfundet, mener BUPL’slandsformand Henning Pedersen:»Al relevant forskning viser, at deter en god investering at sørge forvelfungerende daginstitutioner medden rigtige normering og gode fysiskerammer,« siger han.»Forskningen viser, at børn i daginstitutioner,der ikke får tilstrækkeligomsorg udvikler lavere intelligens,bliver mere utilpassede, får sværereved at lære noget i skolen og tage enuddannelse, og de har stor risiko forat få, hvad man kan kalde et dårligtliv i randområdet af samfundet. Rentsamfundsøkonomisk er det en særdelesdyr affære,« konstaterer HenningPedersen.En rigtig god investeringOmvendt er det en rigtig god investeringat bringe daginstitutionsområdetop på et niveau, hvor pædagogernefår mulighed for at tage håndom alle børnene – også dem, derellers står til at få hæftet en diag-6 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Fokus på forebyggelseDer er en lang række indikatorer på, aten særlig planlagt indsats – altså daginstitutioneraf høj kvalitet med velkvalificeredepædagoger og et godt samarbejde med forældreog andre fagpersoner – kan sikre selvde svageste og mest udsatte børn en god skolestart.Med en sådan indsats vil disse børnklare sig bedre senere i livet. De begår mindrekriminalitet, de uddanner sig mere og får enbedre tilknytning til arbejdsmarkedet.Henning Pedersen, forbundsformand for BUPL.nose på sig, påpeger forbundsformanden:»Der er en lang række indikatorerpå, at en særlig planlagt indsats –altså daginstitutioner af høj kvalitetmed velkvalificerede pædagoger oget godt samarbejde med forældre ogandre fagpersoner – kan sikre selvde svageste og mest udsatte børn engod skolestart. Med en sådan indsatsvil disse børn klare sig bedre senere ilivet. De begår mindre kriminalitet, deuddanner sig mere og får en bedretilknytning til arbejdsmarkedet.Med de besparelser, der samtidigkan høstes i form af mindre specialundervisning,mindre kriminalforsorg,færre offentlige ydelser, men tilgengæld flere skatteindtægter, ja såkan der investeres milliarder på daginstitutionsområdet.Det vil stadig være en rigtig godsamfundsøkonomisk forretning,« menerHenning Pedersen.Politikerne skal langsomtoverbevisesDet handler ikke om, at BUPL her ognu vil prøve at lænse kommunerne forpenge, der ikke er der:»Det er et mere langsigtet træk,hvor vi skal have vendt udviklingen180 grader, så der fremover brugesflere penge på den forebyggendeindsats, så vi undgår senere at skullebruge formuer på social- og specialområdet.Her vil vi som forbund i dialogmed folketingspolitikerne, sundhedspersonale,socialrådgivere ogforskere. Sammen skal vi have lagten politisk plan for, hvordan vi skalplanlægge og arbejde med at sikrealle børn et så godt liv som muligt,«siger BUPL’s landsformand.Fra BUPL’s side handler detblandt andet om: At der er pædagogiskehænder nok til at løfte opgaveni den enkelte daginstitution.At personalet får den fornødne efteruddannelse,der kvalificerer demtil fremtidens opgaver. At institutionensikres den fornødne støtte fraspecialkonsulenter. At alle børn iDanmark får tilbudt en plads i en institution.At der sættes ressourcer aftil forskning, som viser, at pædagogersætter deres præg, og som kandokumentere samfundskonsekvenserneaf en tidlig indsats på daginstitutionsområdet.På sin seneste kongres besluttedeBUPL at sætte fokus på forebyggelseog kreativitet i den kommendetoårige kongresperiode. Herunderses BUPL’s overordnede mål. Næstenummer af Pædagogikken sætterfokus på kreativitet.Mål for BUPL’s arbejdemed forebyggelse• At skabe en samlet, forskningsbaseretforebyggelsesplan, derforhindrer maginalisering og forbedrerbørn og unges mulighedfor inklusion.• At synliggøre og opnå bred politiskog folkelig accept af, at forebyggelsestarter i daginstitutionerne,at den tidlige indsats er afgørendeog at pædagogerne spiller en nøglerolle.• At pædagoger og pædagogfagligeledere sikres den nødvendigetid og viden til at forbedre de udsattebørn og unges inklusion.Mål for BUPL’s arbejdemed kreativitet• At opnå mere viden om kreativitet,og hvordan kreativitet fremmes ogudvikles.• At synliggøre og opnå bred politiskog folkelig accept af pædagogerneshelt unikke potentiale i forholdtil udvikling af børns kreative evnerog muligheder.• At pædagoger og pædagogfagligeledere sikres den nødvendigetid og viden til at styrke børne kreativitet.»De socialt udsatte er alleredei dag en kæmpe udfordring for detdanske samfund. Hvis vi fortsætterad den vej, vi er på nu, vil det i daginstitutionerneisær gå ud over de svageste.Og det vil på sigt gøre marginaliseringsproblemetendnu værre,«påpeger Henning Pedersen. YPÆDAGOGIKKEN FORÅR 20117

TEMA: FOREBYGGELSESnartfolketingsvalgTekst: Jesper Bøggild, hovedstaden@bupl.dk Foto: Henrik SørensenCRené ChristensenDansk FolkepartiGrundlæggende mener vi, at kommunerneskal løfte opgaven med at omfordelepengene.Nej, først må kommunerne prøveI Dansk Folkeparti er vi helt enige i, at vi skal forebyggelige fra jordemoderens første besøg hos forældrene. Jeghar snakket med mange pædagoger, der har vidst præcis,hvilke børn det ville ende galt for. At det så også bliver indberettet,har vi taget alvorligt i Barnets Reform. Det er såop til kommunerne at følge op på disse børn. Her kan detgodt undre mig, at kommuner, der bruger ufatteligt mangepenge på anbringelser, ikke alle steder indser, at det ervigtigt med en tidlig indsats over for udsatte børn.Grundlæggende mener vi, at kommunerne skal løfteopgaven med at omfordele pengene. De skal indse, aten tidlig indsats er ligesom at sætte penge i banken tilen meget høj rente. Det nytter jo heller ikke altid, at manlandspolitisk sætter flere penge af. For eksempel sendte vikommunerne 300 millioner kroner til ældreområdet, hvorafmange af pengene slet ikke blev brugt på de ældre. Deforsvandt ned i kommunekassen. Vi vil dog ikke afvise nyeinvesteringer til forebyggelse, hvis det slet ikke lykkes forkommunerne.Vivi KierKonservativeVi mener overordnet set ikke, at vi får færreudsatte børn af at finde flere penge.Nej, løsningen er ikke at finde flere pengeVi mener overordnet set ikke, at vi får færre udsatte børnaf at finde flere penge. Vi er nødt til at tænke i nye banerog se på, hvordan vi kan opstille forebyggende indsatser,uden at budgetterne skrider.Men det er meget vigtigt, at der i enhver daginstitutionskal være én pædagog, der er klædt på til at tage de sværesamtaler med forældrene. Langt de fleste underretningerom udsatte børn kommer fra skolerne og ikke børnehaverne.Det viser, at pædagoger måske kan have svært vedat snakke problemer med forældrene, som de har tæt indepå livet hver dag. Og dermed gennemskues problemetmåske ikke, før det vokser sig for stort.I samme forbindelse kunne der også oprettes rådgivningshusei kommunerne, hvor forældre kan vende problemermed uvildige konsulenter, før problemerne bliverfor store, og børnene ender i kaotiske opvækstvilkår.8PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Pædagogikken har spurgtfolketingets partiers børne- og socialordfører:Står investeringer i forebyggelsepå dagsordenen i dit parti?Line BarfodEnhedslistenAnne Marie Geisner AndersenDe RadikaleDet er afgørende, at vi investerer i at sikreudsatte børns gode vilkår.Vi kan ikke begynde at snakke investeringeri forebyggende indsatser, før vi harfået rettet op på den danske økonomi.Ja, omfordel skatten og invester i børns velfærdI halvfemserne lavede man en kæmpe indsats for at sikredaginstitutionsplads til alle børn. Den politiske forståelsevar, at man langsomt men sikkert skulle udbygge områdetog sikre normeringen i vuggestuer og børnehaver. Men såkom regeringsskiftet og den borgerlige regering med enhelt anden dagsorden.Jeg mener, det er afgørende, at vi investerer i at sikreudsatte børns gode vilkår. Ellers får det en negativ effektpå alle områder i barnets opvækst – lige fra at klare sigdårligt i skolen til de helt tunge problemer med kriminalitet,social marginalisering og så videre.For at finansiere denne indsats mener vi, at de rigesteblot skal betale samme skat som i 2009. Det alene vil give7,3 milliarder, og man kunne undgå alle de nedskæringer ikommunerne, som går ud over daginstitutioner. Men manskal også udbygge området ved at skære hårdt ned påbureaukratiet i kommunerne. Det er helt til grin, at pædagogerskal bruge kostbar tid på ligegyldige evalueringerog planer – noget som før var kommunens opgave.Nej, vi skal være glade, bare vi undgår nyenedskæringerJeg synes, der hersker meget uenighed om, hvor megetder reelt set er at vinde ved forebyggende indsatser, selvom der ikke er tvivl om, at det får store menneskelige omkostninger,når små børn forsømmes.Men vi kan ikke begynde at snakke investeringer i forebyggendeindsatser, før vi har fået rettet op på den danskeøkonomi. Ellers skubber vi bare regningen videre til næstegeneration, så de får endnu mindre råd til at sikre velfærdog gode opvækstvilkår.Lige nu er den politiske virkelighed, at man skal væreheldig for at undgå yderligere nedskæringer, så vi er nødttil at manøvrere, som vi bedst kan. Man kunne for eksempelruste pædagoger til bedre at kunne spotte de udsatteog skrøbelige børn – både ved at bygge det ind i pædagoguddannelsenog via efteruddannelse. Og så kunneman overveje at give normeringen fri, så et barn på to ethalvt år kunne rykke op i børnehaven, hvis normeringenskulle vise sig at være bedre der.PÆDAGOGIKKEN FORÅR 20119

Mette FrederiksenSocialdemokraterneEllen Trane NørbyVenstreGode børnehaver og vuggestuer er engrundsten i vores velfærdssamfund, sådet er kun naturligt, at en bedre tidlig indsats inddrageralle landets børnehaver og vuggestuer.Ja, nulvækst er det samme som nedskæringerGode børnehaver og vuggestuer er en grundsten i voresvelfærdssamfund, så det er kun naturligt, at en bedretidlig indsats inddrager alle landets børnehaver og vuggestuer.Men det kommer ikke til at ske med regeringens kommunalenulvækst, som i virkeligheden er massive besparelser.Vi har i stedet foreslået, at der bliver penge til etuændret serviceniveau i kommunerne. Det er en del afløsningen.Hvis de udsatte børn skal have gavn af vuggestuenog børnehaven, kræver det dog, at de kommer derhen.Jeg har foreslået, at vi skal øge andelen af udsatte børni dagtilbud. Hvis flere lærer dansk og bliver en del af fællesskabetmed andre børn inden skolestart, vil vi kunnekomme et stykke vej.Noget andet er, at flere børn får en diagnose, udenat vi ved hvorfor. Vi er nødt til at komme til bunds i, hvaddet skyldes. I forskning er det oplagt, at pædagogers videninddrages, så politikerne får et bedre grundlag for attræffe beslutninger.Endelig skal vi have udviklet nogle gode værktøjer forunderretninger om udsatte børn, så pædagogerne hartjek på, hvad de skal gøre samt får gode tilbagemeldingerfra socialforvaltningen.I nogle kommuner vil der altid mangle pengeuanset hvor mange, man putter i kassen.Nej, en milliard er nok i denne omgangVi deler fuldstændig BUPL’s grundholdning. I mange af detilfælde hvor børn ender i massive problemer, har man joset det komme helt tilbage fra vuggestuealderen. Derforhar vi i Barnets Reform tilført en milliard ekstra til en tidligindsats på især daginstitutionsområdet.Vi har blandt andet indført indberetningspligt. Vi harforeslået, at relevant fagpersonale imødekommer et barnsproblemer ved at afholde uformelle samtaler – uden atder skal skrives noget officielt fra mødet. Vi har ligeledesafsat penge til efteruddannelse af pædagoger og ansattei daginstitutioner.At sige at nulvækst er lig med nedskæringer, er ikke rigtigt.Der har aldrig været så mange pædagoger per barnsom i dag, og der er meget stor forskel fra kommune tilkommune, hvor langt pengene rækker. I nogle kommunervil der altid mangle penge uanset hvor mange, man putteri kassen.Dér, hvor kæden hopper af, kan det blandt andet skyldes,at kommunen har lagt al administrativ ledelse ud tildaginstitutionerne, hvilket sluger mange ressourcer fradet pædagogiske arbejde. Nogle mener, vi har lagt formeget bureaukrati på institutionerne, men en ting somudviklingsplaner er for mig at se et rigtigt godt redskab tilat følge et barn, så man kan sætte ind, før tingene eskalerer.PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201111

TEMA: FOREBYGGELSEForebyggelse er en bedreinvestering end statsobligationerPædagogerne ved det. Og forskerne ved det. – Alle ender vi med Sorteper, hvis ikke vi sættermassivt ind med forebyggelse allerede, mens børnene er små. Ja, faktisk vinder statskassenmeget mere end ved sine obligationer, når kommunerne investerer i forebyggelseTekst: Marianne Meinke,hovedstaden@bupl.dkPernille har ingen venner. Lucas går igummisko om vinteren og har aldrigmadpakke med. Karim på tre år slårog kan ikke tale. Saschas mor liggerpå sofaen, når hun ikke er på værtshus.Emma passer på sine to småbrødre, og Daniel bærer på en tunghemmelighed.Hvert år bliver der født ca. 65.000børn i Danmark. Langt de fleste haren god opvækst. Men 10.000 af demer ifølge SFI, Det nationale Center forVelfærd, risikobørn. Det svarer til 15procent – cirka lige så mange som i1993, da SFI første gang kortlagtede udsatte børn.Forebyggelse er en både pædagogiskog politisk dagsorden. En stordel af risikobørnene vokser op og bliverulykkelige og dyre samfundsborgere.Astronomisk beløbUgebrevet Mandag Morgen har regnetsig frem til, at de udsatte børn ihver årgang koster samfundet 100mia. kroner i løbet af deres liv. Etastronomisk beløb, som man enddaanslår, er lavt sat, når man lægger alleudgifter til offentlig forsørgelse, sygehus,retsvæsen, kriminalitet, samtde manglende skatteindtægter, sammen.Inden for de sidste par år har undersøgelsersom perler på en snordokumenteret, at forebyggelse virker– og er penge lige ned i statskassen,hvis vi som samfund altså foretagerden investering, det kræver.I 2009 viste et forskerhold fra DPUmed lektor Bente Jensen i spidsen,at en målrettet pædagogisk indsatsi daginstitutioner gør en forskel forudsatte børn. Blandt andet blev derpåvist positive effekter på de børn,som pædagogerne spottede somudsatte – og på alle de andre børni øvrigt.Børn bliver klogereSamme år dokumenterede SFI påbaggrund af fem amerikanske forsøgmed 750 socialt belastede børn, atde, der havde fået lov at gå i kvalitetsbørnehave,klarede sig bedre socialt,følelses- og adfærdsmæssigt endde børn, der ikke havde. De heldigebørns intelligenskvotient lå også 11point over kontrolgruppens. Somvoksne gennemførte de oftere enuddannelse, havde stærkere tilknytningtil arbejdsmarkedet, tjente flerepenge, ejede deres egen bolig – ogvar sjældnere involveret i kriminalitetog misbrug.Også folk med de tunge, økonomiskebriller på er på banen, når dethandler om at argumentere for, hvorforsamfundet skal investere i forebyggelse.I 2010 viser en analyse fraCopenhagen Business School, athjælp til udsatte unge mødre kan givehele seks gange så stort økonomiskafkast som statsobligationer.Massiv investeringUgebrevet Mandag Morgen vurderer,at Danmark kan opnå en samfundsøkonomiskgevinst på op i mod 14mia. kroner, hvis det lykkes at reddebare halvdelen af de mest udsattebørn fra et liv som sociale tabere.Men der skal en massiv saltvandsindsprøjtningtil på omkring fem mia.kroner til de udsatte børn og deresfamilier. En investering, der vil give etafkast på 200 procent.Dengang sagde SocialministerBenedikte Kiær:»Der er et kæmpe potentiale i atstyrke indsatsen over for socialt udsattebørn og unge. Jeg er helt enig idet overordnede budskab, nemlig atvi skal have vendt økonomidebattenpå hovedet: Den tidligere og forebyggendeindsats fremstår måske nokdyr på den korte bane, men på denlange bane er både de menneskeligeog økonomiske gevinster enorme –også for kommunerne.«Kommuner sparerKommunernes udgifter til det specialiseredesocialområde er eksploderet.De brugte sidste år fem mia.kroner mere end aftalt til blandt andetanbringelser af børn. Formand forKommunernes Landsforening, JanTrøjborg (S), mener, at kommunernefremover bliver nødt til at spare netoppå de udsatte børn – og handicappedei øvrigt.»Vi er nødt til at få dæmpet udgifternetil danskere med særlige behov,for ellers bliver kommunerne nødt til atskære i normeringen i børnehaverne,timerne til skoleeleverne og plejepersonaletpå ældrecentrene«, sagde JanTrøjborg til Jyllands-Posten sidste år.Ifølge CASA Center for AlternativSamfundsanalyse opnår kommunerneellers den største gevinst vedsocial investering. Hver gang! Y12 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

I Brønsparkens Fritidscentersungdomsklub får de unge en ny startNår det kommer til forebyggelse blandt unge med sociale problemer kan ungdomsklubberne i desocialt belastede områder noget helt særligt. Brønsparkens Fritidscenters ungdomsklub er én afdem. Pædagogikken har spurgt institutionsleder Henrik Pallisgaard Paasche, hvordan de forebygger,at deres unge havner i problemer.Tekst: Christian Sophus Ehlers,cse@bupl.dkHvilke børn og unge har I i BrønsparkensFritidscenters ungdomsklub?Vi har mange forskellige slags børnog unge i ungdomsklubben. Men vihar også mange børn og unge, derkommer fra andre sociale kår endbørnene fra villakvarterne, og mangeaf dem har sociale problemer. Vi harmange unge med anden etnisk baggrundend dansk, og vi har mangeunge, som andre sikkert ville kaldeproblembørn. Det er unge, der kanfå en uheldig fremtid, men som får enekstra chance, hvis vi spotter dem oghjælper dem.Hvad er målet med jeres forbyggendeindsats i ungdomsklubben?Klubbens mål er at udvikle børneneog de unge og styrke deres selvværd,livskvalitet og værdier. Indsatsenhandler om, at de unge kan kommeherfra som ansvarlige menneskermed et godt selvværd og med modpå tilværelsen. Det kan de, hvis vigive dem nogle succesfulde oplevelser.Formålet er, at vi hjælper dem tilat få indblik i livets mangfoldigheder,samfundets normer og demokratiskespilleregler, for også på den måde atholde dem ude af fx kriminalitet.Hvordan kommer jeres forbyggendeindsats til udtryk i arbejdet med deunge?Vi gør det, at vi forsøger at stille demover for fornuftige med- og modspili dagligdagen. Det skal hjælpe demtil at udvikle en realistisk selvforståelse,som senere gerne skulle væreen hjælp til at håndtere de udfordringerog problemer, de hele tiden bliverudsat for. Til daglig er vi rigtig mangemennesker på meget lidt plads, mentrods dette har vi formået at skabe engod stemning.Vi lærer de unge, at det er en del afrespekten for det enkelte individ, at vitaler ordentligt til hinanden, og at vigår ind i evt. konflikter med det formålat løse problemerne sammen.Det handler om, at alt i klubben skalforegå i en atmosfære af gensidig respektog tillid, og det betyder, at visom pædagoger betingelsesløst acceptererde børn og unge, som kommerher. Men vi sætter i høj grad ogsåspørgsmålstegn ved de handlingerog holdninger, vi bliver præsenteretfor, og tager dette op til debat og diskussion,så vi på den måde giver medlemmernemulighed for at se tingenefra flere vinkler. For eksempel påtalervi, at man hænger sig tøj, når man eri klubben, og man kommer ind og hilserpå en voksen, når man ankommer.Det handler om, at de unge skal havefølelsen af, at huset vil dem det godt,men at vi også stiller krav. Dybest settror jeg, at de unge godt kan lide, at vistiller kærlige krav til dem. Det er medtil at opbygge tillid. Samtidig forsøgervi at skabe ordentlig kommunikationved at give klare meldinger og væreærlige i vores nærvær.I har fået støtte til et forebyggelsesprojektaf fritidsjobpuljen. Hvadhandler projektet om?PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201113

TEMA: FOREBYGGELSE(Fortsat fra forrige side)Projektet handler om, at vi via fritidsjobpuljenhar fået mulighed for at ansættetre fritidsjobbere her i huset.Det er unge fra vores ungdomsklub,som vi opfordrer til at søge de stillinger,der er slået op. De søger pålige fod med andre, og får de jobbethar de et lønnet fritidsjob på maxseks timer om ugen, hvor de fx hjælpermed oprydning eller forefaldendearbejde.Hvordan er det forebyggende?Det er bl.a. forbyggende i forhold til,at vi lærer de unge, hvordan man opførersig på en arbejdsplads. Husk påat det tit er unge, der er meget socialbelastede. De kan fx være unge, derkommer via bande-exitprogrammerne,og mange af dem har aldrig haft etarbejde og har måske heller ikke udsigttil at få det, hvis det ikke fik et her.Det foregår sådan, at vi pædagogeraftaler rammen for arbejdet med denunge. Hvilke opgaver skal han hjælpemed at løse, og hvordan skal det foregå.Den anden og vigtigste side af denaftale, vi laver med den unge, handlerom, hvordan vi forventer at den ungegebærder sig. Vi gør meget ud af atlære den unge, hvordan man opførersig på en arbejdsplads. Om aftenener de unge jo almindelige medlemmer,mens de om dagen er ansatte. Vifortæller dem, at der er forskel på, omde er her i ungdomsklubben eller omde er på arbejde i ungdomsklubben.Det handler typisk om deres sprog,eller det kan være et spørgsmål omderes attitude. Den der ungdomsjargon,de har, skal afvænnes, når deikke er i ungdomsklubben, men er påarbejde i ungdomsklubben. Det kanogså være, at de ikke kan finde udaf at møde til tiden. Så forsøger vi atlære dem, at det skal man, når man erpå en arbejdsplads. Vi arbejder heltgenerelt med deres adfærd i forholdtil at gøre dem parate til voksenlivet.YHvordan arbejder I medpædagogisk forebyggelse?For mange børn til antallet af pædagogerRikke Jørgensen,Midgården (0-12-år), Frederiksberg.Vi står overfor en omstrukturering, hvor vores institutionskal laves om til en 0-6-års institution ogfritidshjemsbørnene skal flytte til SFO, fordi fritidshjemsafdelingbliver nedlagt. Der er mange sårbarebørn der i særlig grad profiterer af at være i en mindreinstitution. Vi har en del børn med særlige behov, somhar haft et fristed hos os – nu skal de flyttes over påen SFO med 200 børn og dårligere normering. Problemet er at de bliver tabt– forvaltningen siger at personalet i SFO’en sagtens kan tage hånd om dissebørn, men der er simpelthen ikke ressourcer til det.Det hedder sig, at vi skal opdage dem tidligere, men hvordan skal vi se dem og fåtid til at være opmærksomme på dem, når vi er så få voksne til så mange børn.Attraktive tilbud er vigtigeCaspar Stengade,Vanløse Børne- og Ungdomscenter, KøbenhavnJeg arbejder i en 5-18-års-institution, og her er forebyggelsesarbejdetrigtig vigtigt – det er langt billigereend behandling.Vi yder en tidlig indsats allerede på fritidshjemsafdelingenog det spejler sig igennem hele forløbet. Vi harmulighed for at fastholde det i næsten 13 år.Men det kan tydeligt mærkes at ressourcerne blivermindre og vi ikke længere har tid til kerneydelsen. Jo ældre børnene bliverjo vigtigere bliver samtalen – men samtalen opstår ikke, hvis der ikke er aktiviteter.Det er enormt vigtigt, at man kan skabe tilbud om aktiviteter, der erattraktive for de unge. Eksempelvis har vi lavet et musikstudie, som de ungeer meget glade for – det trækker dem væk fra gaden. Men det bliver sværereog sværere at opretholde sådanne tilbud – mange steder lukker de enddafritids- og ungdomsklubberne helt. Så når ungerne fylder 13 år, så er det bareud – og hva’ så?Det er jo primært de sårbare unge, der i forvejen har det svært, det går ud over– og dem bliver der flere og flere af. Det er første gang vi har en generation, derer dårligere uddannede end deres forældre. Det er virkelig alvorligt.Vi har også mindre tid til forældresamarbejdet – og forældrene har mindre tidtil at snakke med os pga. af det store arbejdspres. Vi pædagoger bliver pålagten kæmpe opgave. Vi skal skabe inklusion – men hvor der før fulgte ekstraressourcer med, hedder det nu bare »inklusion«.Den store ungdomskriminalitet vi ser i dag er følge af de seneste 10 års besparelser– og det går kun i den forkerte retning, så vi kommer til at se meget mere.Besparelser skader forebyggelsenSidse Ebbesen Yüksel,Brønsparkens fritidscenter, skovbørnehaven.Hverdagen kører efterhånden så stramt, at der ikkeer tid til at lave observationer på de udsatte børn –»skal« opgaverne fylder efterhånden det meste, ogdet gør, at pædagogfagligheden træder i baggrunden.Det bliver mere og mere »rå pasning« – det var joikke derfor, jeg uddannede mig til pædagog.Forebyggelse i forhold til børnenes sundhed bliverhårdt ramt som følge af besparelserne. De manglende ressourcer betyder, atman er nødt til at prioritere anderledes i institutionerne – det bliver ofte ture udi naturen, der må skæres væk. Man er nødt til at blive mere hjemme og derforkommer børnene i mindre grad ud og røre sig.14 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

ETIKKøbenhavnerpædagog i BUPL’s nye etiske rådTil kongressen blev der vedtaget et etisk grundlag for pædagogerne og herunder også truffetbeslutning om at oprette et etisk råd, der skal bidrage til at holde debatten om etik i pædagogiskarbejde i live.De 11 medlemmerne af det etiske råd blev den 27. januarvalgt af BUPL’s hovedbestyrelse. Rådet består af fempædagoger, tre eksterne ‘eksperter’ og tre politisk valgteinternt i BUPL.En af de fem pædagoger er Bo Morthen Petersen fraBUPL Hovedstaden, der blev valgt blandt adskillige andrekandidater.Bo er uddannet fritidspædagogog arbejder til dagligpå Præstekær fritidshjemog klub i Brønshøj, hvor hanogså er valgt som tillidsrepræsentant.Desuden harhan siden sommeren 2010siddet i bestyrelsen i BUPLHovedstaden.Bo Morthen Pedersen blevvalgt til etisk råd.Bo har været en særdeles aktiv deltager i arbejdet medat udvikle et etisk grundlag for pædagogprofessionen tilkonferencer, medlemsmøder og i hans rolle som »etikagent«i BUPL Hovedstaden. I begrundelsen for sit kandidaturskriver han bl.a.:»Jeg anser et etisk grundlag som et strategisk redskab,en løftestang for pædagog-professionen, erkendelsesmæssigtindadtil og positionsmæssigt udadtil. Altså somen væsentlig og absolut ikke udtømt mulighed for at ‘talefaget op’.Jeg vil arbejde for, at vi i dialog med omverdenen, restenaf pædagogfaget og andet godt fagfolk sætter noglevæsentlige pædagogfaglige dagsordner og at det etiskegrundlag vil få det dynamiske liv det er tiltænkt, og somdet fortjener.«Vi er i BUPL Hovedstaden meget glade og stolte overat være repræsenteret af Bo i det etiske råd, og glæder ostil at profitere af det kommende arbejde. YgbfPædagogers etik – EN ANTOLOGIEtikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan både tjene beskrivende ogforeskrivende formål. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfordet sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på, hvad der bør ske.Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig visafdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogiskarbejde. Og spørgsmålene er mange: Er etik noget,vi lærer igennem uddannelse, eller noget vi kan i forvejen?Er det etikken, som sikrer pædagogisk kvalitet og tryghedfor såvel børn som forældre? Har børnene også en etik?Er etik det samme som holdninger? Og er der nogen vejud af de etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis?Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogerskompetencer, handlemuligheder og professionelleansvarsområder. Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvelafklaring som inspiration for de mange, der enten alleredebefinder sig i den pædagogiske praksis, eller somer i gang med at uddanne sig til pædagog.Bogen kan bestilles via www.bupl.dk/publikationer.Pris kr. 150. Y– EN ANTOLOGIEtikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kanbåde tjene beskrivende og foreskrivende formål. Etikken kanfortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfordet sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på,hvad der bør ske.Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækkerde etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Ogspørgsmålene er mange: Er etik noget, vi lærer igennem uddannelse,eller noget vi kan i forvejen? Er det etikken, som sikrerpædagogisk kvalitet og tryghed for såvel børn som forældre?Har børnene også en etik? Er etik det samme som holdninger?Og er der nogen vej ud af de etiske dilemmaer i den pædagogiskepraksis?Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogerskompetencer, handlemuligheder og professionelle ansvarsområder.Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvel afklaring sominspiration for de mange, der enten allerede befi nder sig i denpædagogiske praksis, eller som er i gang med at uddanne sigtil pædagog.ISBN 978-87-7738-206-2Pædagogers etik – en antologiPÆDAGOGIKKEN FORÅR 201115

HVAD ARBEJDER DU MED?Foto: Marianne With Bindslev»Vi skal værne ombørnenes frie tid«Dennis Friis Skram holder af tilværelsen som pædagog påSølyst Fritidshjem. Eller holdt. For alt tyder på, at fritidshjemmenei Dragør Kommune om føje tid bliver lagt ind underskolerne, og Dennis Friis Skram frygter, at pædagogikkenvil bløde under beslutningen.Tekst: Marianne With Bindslev, hovedstaden@bupl.dkhvad de vil lave. Det er en værdi vedfritidshjemmet, der er vigtig at værneom, mener Dennis Friis Skram.»Eftermiddagen er børnenes frietid. Den skal de selv have lov til atbestemme over ved at vælge, hvadde har lyst til at bruge den til,« fastslårDennis Friis Skram.»Jeg tror på, at det styrker dem i athåndtere alle de valg, de kommer tilat stå over for resten af livet.«Børnene cirkulerer af sig selvLige nu har Emma og Luna, der netoper ankommet, valgt at gå ind i syrummet,hvor de er gået i gang med at syet par stribede puder i glade farver.Spørgsmålet er, om de bliver smaddergodetil at sy, men mindre gode tilrollespil og til at svinge en hammer,når nu de hver dag selv kan vælgeaktivitet efter lyst og interesse.»Det vi oplever er, at børnene selvfinder ud af at cirkulere. En dreng, deri ugevis har været optaget af rollespilser vi lige pludselig i lego-rummet,og vi ser også piger blive grebet afrollespil i perioder,« siger Dennis FriisSkram og tilføjer:»Men det er klart, at ser vi et behovfor at motivere en til at lave nogetandet end det sædvanlige, så gør videt,« siger Dennis Friis Skram.»Se, den her har en af vores drengemalet«Dennis Friis Skram tager en lillebitterollespilsfigur ned fra en amagerhyldeog drejer den mellem sintommel- og pegefinger. Vingerne harén farve, øksen en anden, og kjortlenen tredje farve. En svær opgave foren 8-årig med ti tommelfingre, mendrengen var grebet af rollespillet, også er intet projekt for stort, ej hellerfor småt. Drengen har malet bittesmåfigurer, han har bygget kulisser og lavettrylleremser på vers. Det er leg,men det er også læring, og om onsdagenkan børnene få afløb for alleforberedelserne: Der »burer« de siginde på værkstedet, og spiller rollespilsammen med pædagog DennisFriis Skram, og det gerne i timevis.»Forleden var der en dreng, derhøjlydt brokkede sig til sine forældreover, at han skulle på skiferie. For sågik han glip af onsdags-rollespillet.Det må da betegnes som ros,« grinerDennis Friis Skram og sætter figurenpå plads igen.Rollespil er en af aktiviteterne, sombørnene på Sølyst Fritidshjem påAmager boltrer sig i, når de har fåetfri fra skole. Så har de fri tid, og detvil på Sølyst sige, at de selv vælger,Får hjælp til at løse konflikterBørnene har altså frie rammer, menDennis og stedets tre andre pædagogerer der for at hjælpe dem til atudfylde rammerne.»Hvis der ikke er nogen voksne,skal børn nok udvikle sig. Vi ved bareikke, hvad de udvikler sig til. Eksempelvishavde vi en periode, hvor dervar rigtig mange konflikter på legepladsen– en slags junglelov havdefået lov til at slå rod. Så nu holder vivores daglige møder stående i gården,og sørger i øvrigt altid for, at deraltid er en voksen til stede udenfor,«fortæller Dennis Friis Skram.»Det gør ikke noget, at børnene harkonflikter med hinanden. Vi vil bare16 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Hvad arbejder du med?gerne have, at de løser dem på enordentlig måde, og det skal de havehjælp til at lære,« fastslår han.Holdt begravelse forpædagogikkenHan kom til Sølyst som nyuddannet,og var først ansat på klubben vedsiden af i halvandet år, før han blevansat på fritidshjemmet. Her har hanværet i to år nu.»Jeg kan virkelig godt lide at arbejdemed aldersgruppen. Man kanstadig præge dem, men samtidig erde mere selvhjulpne end børnehavebørn,«siger Dennis Friis Skram, der iefteråret var udfordret på sit job. DragørKommune havde i lighed medkommunerne landet over bebudetbesparelser på børne- og ungeområdet.Besparelser, der lagde op til, atSølyst Fritidshjem skulle lukke.»Det var en meget tung periode,hvor motivationen kunne ligge pået meget lille sted. Det hjalp dog atvære politisk aktiv,« siger Dennis, derogså er tillidsmand og er, har det vistsig, lidt af en eventmager. Medarbejdernenedlagde arbejdet en enkeltdag, forældrene demonstrerede foranrådhuset, og Dennis fremstilledeen kiste af pap, lånte sig frem til enpræstedragt og stillede sig op foranrådhuset for at begrave pædagogiskehensigtserklæringer, begreberog virkelyst. Ting, der var skrevet påpapir- og papstykker, kom ned i kisten,der blev forseglet og afleveretpersonligt til borgmesteren. Han togvel imod gaven. Planerne om at lukkeSølyst blev i hvert tilfælde taget afbordet, men alt tyder på, at Sølystog kommunens ni andre fritidshjembliver omdannet til skolefritidsordninger,der på sigt skal ligge på kommunensskoler. Det lover ikke godt forpædagogikken, mener Dennis FriisSkram:»Jeg kunne frygte, at vi kunne blivetvunget til at hjælpe til i de småklasser om formiddagen med denkonsekvens, at der skæres ned påden pædagogiske normering omeftermiddagen. At det går ud overbørnenes fritid som en pædagogiskudviklingsmulighed.«Med andre ord frygter Dennis FriisSkram, at pædagogikken mister flyvehøjdei et klasselokale, hvor fokusligger et helt andet sted.»Sådan som høringsmaterialet erformuleret, lyder det, som om vi skalhjælpe skolen som ‘undervisningsassistenter’,og en undervisningsassistenter en, der tager kopier, og ender sørger for, at børnene ikke larmer,«siger Dennis og tilføjer:»Det er ikke derfor, at jeg har uddannetmig i tre og et halvt år.«Mulighed for samarbejdeLige nu ligger Sølyst cirka en kilometervæk fra skolen, midt ude i denamagerkanske natur, tæt på strandenog Kongelunden. Planen er atfritidshjemmet, når det bliver til SFO,skal høre hjemme i skolens lokaler.»Skrækscenariet er, at vi får et klasselokaletil vores rådighed og et skabtil vores ting, og så er det de rammer,vi skal skabe pædagogik ud fra,«siger Dennis Friis Skram, der dogogså ser muligheder i de nye planer.Muligheder for at man som pædagogkan bidrage til undervisningen.Eksempelvis gennem projektforløb,som handler om at være en god klassekammerat.Pædagogikken besøger i hver udgaveen af hovedstadens pædagoger,for at undersøge mangfoldighedeni det pædagogiske arbejde.Dennis Friis Skram gik forrest, da Dragørspædagoger sammen med BUPLi efteråret begravede de pædagogiskeværdier foran Dragør Rådhus. Aktionenledte sammen med andre farverigeaktioner til, at Dragør Kommune måtteopgive flere af deres spareforslag.»Jeg kunne også godt se mulighederi at lade skole og SFO glide meresammen via tværgående projekter,hvor dansklæreren og pædagogensamarbejder om et forløb, der integrererpædagogisk udviklingsarbejdemed faglige mål.«»Men« siger Dennis og kigger ud afvinduet, hvor man skimter en blå-gråstribe af hav i horisonten.»Vi behøver ikke blive SFO for at fåsådan et samarbejde op at stå.«Den politiske beslutning har dogikke fået betydning for Dennis’ virkelystpå fritidshjemmet.»Jeg kan godt lide at være her, jeger virkelig glad for mine kolleger, såjeg bliver her i mindst et par år,« sigerDennis Friis Skram.Også selv om det bliver en SFO?»Så bliver jeg her også,« fastslårhan og tilføjer:»Selv om jeg frygter det, er jeg nødttil at se, hvad der sker.« YPÆDAGOGIKKEN FORÅR 201117

TEMA: SOMMERFERIELUKKETHAPS!! Kommunen snupperdine feriedageNår Københavns Kommune til sommer smækker døren i til byens børneinstitutioner,bringer kommunen sig med et slag op på 19 lukkedage. Det skaber stor frustrationhos københavnerne, børn, forældre og pædagoger.Tekst: Christian Sophus Ehlers,cse@bupl.dkDet er ikke kun til gene for forældreog børn når Københavns Kommunetil sommer dikterer, at institutionerneskal tvangslukkes i ugerne 29 og 30.Også pædagogerne rammes på deresmulighed for selv at planlægge,hvornår de vil holde deres sommerferie.Som pædagog har man ret tilfem ugers ferie. Hertil kommer densjette ferieuge, der er den eneste afferieugerne arbejdsgiveren ikke kandisponere over. Men da man samtidighar ret til tre ugers sammenhængendeferie i hovedferien, betyderde ekstra lukkeuger i KøbenhavnsKommune, at pædagogerne reeltfår båndlagt al deres ferie på nær éndag. Herudover kan de beslutte, omden sidste uge i hovedferien skal placerespå den ene eller anden side afuge 29 og 30.Forringede arbejdsvilkårDe mange nye lukkedage i KøbenhavnsKommune skaber forringedearbejdsvilkår for hovedstadens pædagoger,forklarer formand for BUPLHovedstaden Henriette Brockdorff:»Pædagogerne oplever de mangetvungne lukkedage som en stor frihedsberøvelse.Når KøbenhavnsKommune i så høj grad går ind og detailstyrer,hvornår pædagogerne skalholde ferie, bliver sommerferieperiodenreelt indsnævret til fem uger. Detbetyder, at det bliver sværere for pædagogerneat planlægge deres ferie.De får simpelthen mindre råderum atgøre godt med«, forklarer hun.»Planlægning af pædagogernesferie må og skal være et anliggendemellem pædagogen, hendes familie,kollegaer og institutionsledelsen. Detskal altså ikke være et anliggende forKøbenhavns Rådhus at detailstyre,hvornår pædagogerne skal holdederes ferie«, mener hun.Genindfører industriferienMen det er ikke kun pædagogerne,der får forringet deres arbejdsvilkår.Tvinges institutionerne til at lukke, gårdet også i høj grad ud over forældrenesferiemuligheder, uddyber hun:»Jeg frygter, at mange forældre blivernødt til at afbryde deres ferie forat tage på arbejde. Mange af dem harmåske også ægtefæller, der slet ikkekan holde fri netop i de uger, hvor KøbenhavnsKommunen har besluttet,at de skal holde ferie. I værste faldkan det betyde, at der er københavnerfamilier,der ikke kan holde feriesammen i familien.«Indførelsen af nye lukkeuger i Københavngør det ifølge BUPL Hovedstadensværere for pædagogerog forældre at skabe sammenhængmellem arbejds- og familieliv.»Tvungen ferie indvarsler genindførselenaf industriferien. Og det gårdirekte imod en tendens i samfundettil, at vi skal have mere fleksibilitetind i hverdagen, ikke mindre,« menerHenriette Brockdorff.En ny sammentælling fra KommunernesLandsforening viser, at mellem10 og 15 kommuner planlæggerat øge antallet af lukkedage i 2011.Kun seks kommuner har ingen lukkedage.Y18 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Det siger overborgmesteren:Foto: Jakob CarlsenDet er vigtigt for os at sikre, at børnene fårnogle trygge dage i ferieinstitutionen.Derfor sørger vi for, at der er personale fra barnetsegen institution i ferieinstitutionen, og vi forestilleros, at pædagogerne vil finde på nogle særlige aktiviteteri form af for eksempel ture, som børnene vilhave glæde af.Frank Jensen, overborgmester i København til Information.TOP TIDerfor er tvungen sommerferielukket en dårlig idé1. Forringede arbejdsvilkårKøbenhavns pædagoger får med de nye lukkeugerforringet deres arbejdsvilkår. De får frataget deresmulighed for selv at planlægge deres ferie, hvilket gårud over balancen mellem arbejds- og privatliv.2. Socialt skævtTvungne lukkedage rammer socialt skævt, og der vilvære familier, der ikke har råd til at tage på sommerferie,fordi de tvinges på ferie midt i højsæsonen, hvor det erallerdyrest.3. Skader familielivetPædagoger og forældre, hvis ægtefælle arbejder i enkommune med andre lukkeuger eller på arbejdsplads,hvor det ikke er muligt at få ferie i uge 29-30, kankomme i den situation, at de ikke har mulighed for atholde ferie sammen i familien.4. Ingen besparelseInstitutionslederne afstemmer i forvejen personalebemandingenefter belægningen og har gjort det i årevis.Besparelsen vil derfor i sidste ende komme til udtryk ien kvalitetsforringelse fordelt over resten af året.5. Uattraktive arbejdspladserTvungen ferie gør det sværere for Københavns Kommuneat tiltrække og fastholde de mest kompetentepædagoger i byens børneinstitutioner og kommunensøvrige arbejdspladser.6. ServiceforringelseTvangslukkede børneinstitutioner er en serviceforringelsefor Københavns forældre – til den samme pris velat mærke.7. Utryghed for børnNye pædagoger, nye børn, ny hverdagsrytme og nyinstitution. Det kan skabe utryghed særligt for de heltsmå børn, når der ikke – i hele nødinstitutionernesåbningstid – kan være kendte pædagoger fra børnenesegne institution tilstede.8. Ufleksibelt arbejdsmarkedTvungne lukkeuger skaber et usmidigt arbejdsmarked iKøbenhavn, skader væksten og på sigt virksomhederneskonkurrenceevne.9. Rammer hele hovedstadsregionenSommerferielukket giver negative dønninger, der ogsåkan mærkes udenfor Københavns Kommunegrænse.Mange mennesker, der arbejder i København, men bor iomegnskommuner rammes af lukkedagene.10. Turbulent start1. juli 2011 starter de nye børn på mange institutioner.De risikerer at få en turbulent indkøring som følge afden ufleksible ferielukning.PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201119

TEMA: SOMMERFERIELUKKET7.500 underskriftermod sommerferielukketTekst: Trine Vinther Larsen ogChristian Sophus Ehlers,hovedstaden@bupl.dkTasker og indkøbsnet var pakket medsolcreme, svømmebriller og rejsebrochurer,men stemningen var prægetaf alt andet end ferie og afslapning,da pædagoger og småbørnsforældremidt i januar mødte op til demonstrationpå Københavns Rådhus.De var kommet for at protestereover for de politikere, som bag rådhusetstunge trædøre den dag trådtesammen og vedtog den endelige vejledningomkring afholdelse af lukkedagei kommunens daginstitutioner.»Når politikerne på den måde beslutter,at vi alle sammen skal til atholde ferie på et bestemt tidspunkt,så fratager de mig retten til selv atbestemme. Nu skal jeg holde minetre ugers sommerferie, måske udenat kunne holde dem sammen medmin mand«, siger Birgitte Dam, der ersouschef i Børnehaven Marengsenpå Amager.Tillidsrepræsentant Maria BjergJørgensen fra den integrerede institutionØnske Øen er også frustreret.»Det er direkte frihedsberøvelse.For det handler ikke bare om de touger i sommerferien. Vi havde ni lukkedagei forvejen, så det er næstenfire uger, de har taget af min ferie,som jeg ikke selv kan placere«, sigerMaria Bjerg Jørgensen.Ferielukket skaber mistrivselDe mange lukkedage medførermistrivsel for både børnene og forpersonalet, mener pædagogerne.»I København vil man gerne mindskesygefraværet, men det kan få denmodsatte effekt, når man på den hermåde fratager folk selvbestemmelsesretten,så de ikke kan få det til athænge sammen med familiens feriei øvrigt. Det er så usmidigt, og manskal vare sig lidt, hvis man siger, manvil skabe trivsel og taler om et fleksibeltarbejdsmarked«, siger BirgitteDam.Hun er også bekymret for de børn,der i lukkeugerne skal passes i desærligt udvalgte institutioner, kommunenvil holde åbne for forældremed pasningsbehov i uge 29 og 30.Utryghed for børn ogpædagogerMeningen er, at der skal være enkendt pædagog fra børnenes egen20 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

institution, som følger med gruppenaf børn, der ikke kan holde fri.»Den pædagog, der følger medover, kan jo ikke være der fra 6.30 til17, så måske skal børnene modtagesaf pædagoger, de slet ikke kender.Det er rigtig synd for de børn. Vi talerom tryghed, vi taler om omsorg, vitaler om, at børn skal have en hverdag,der er meget ens, specielt desmå børn. Det får de bestemt ikkemed den her beslutning,« siger hunog indvender, at utrygheden også vilgælde for personalet.»Pædagogen, som følger med overi en fremmed institution, skal samarbejdemed kolleger, hun slet ikke kender,måske er pædagogens arbejdstidernormalt helt anderledes, og hunkender heller ikke institutionen ellerlangt de fleste af børnene. Det er sikkertflinke kolleger i samme båd somen selv, man skal arbejde sammenmed, men vi har jo forskellige måderat være på og gøre tingene på, ogogså det vil skabe både usikkerhedfor pædagogerne og utryghed forbørnene«, siger Birgitte Dam.7.500 protester tilborgmesterenSommerferielukningen i to faste ugeri sommerferien indføres i Københavnfor at spare knap 10 millioner kronerpå et trængt budget, som i år i altskal barberes ned med 120 millionerkroner på børneområdet.Beslutningen om lukkedageneblev egentlig truffet tilbage i september,da budgetterne for 2011var til forhandling. I mellemtiden harpædagoger og forældre indsamletflere end 7.500 protestunderskrifter,som de godt 20 sommerferieklædtedemonstranter overrakte børne- ogungdomsborgmester Anne Vang(S).»Det er klart, at det gør indtryk«, sagdehun til de fremmødte, da hun medde mange protestunderskrifter underarmen gik ind til mødet. Beslutningenblev der dog ikke ændret på. YSommerferieprotest. Ifølge tillidsrepræsentant Maria Bjerg Jørgensen fra denintegrerede institution Ønske Øen (der ses til venstre i billedet), er tvungensommerferielukket »direkte frihedsberøvende« for pædagogerne.Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang modtager de7.500 protestunderskrifter fra ferieparate pædagoger.FAKTA: Det har Københavns Kommune besluttet• Lukkedage bliver til lukkeuger: Politikerne på Københavns Rådhus har vedtagetat sommerlukke alle fritidshjem, børnehaver og vuggestuer i ugerne 29 og30. Med de to nye lukkeuger er Københavns Kommune nu oppe på 19 tvungnelukkedage for byens daginstitutioner.• Pasning i nødinstitutioner: Børn, der ikke kan holde fri, kan få nødpasning i enanden institution. Institutioner med et forventet børnefremmøde på under 45 %kan holde lukkedage.• Fuld forældrebetaling: Kommunen forventer at spare 10 millioner kroner påat holde børneinstitutionerne lukket i de to uger. Pengene skal findes ved at kommunenregner med, at flere børn vil holde ferie, så der spares penge på personalei institutionerne. Forældre skal betale fuld pris i de uger, hvor institutionerne erlukkede.BUPL Hovedstaden modtager i skrivende stund fortsat underskriftslister fra institutionernei København. Hold dig løbende orienteret om aktiviteterne på bupl.dk/sommerPÆDAGOGIKKEN FORÅR 201121

TEMA: SOMMERFERIELUKKETSommerlukket giver problemer for 6-9-årigeSeksårige, der løber rundt på gadenpå Nørrebro i selskab med deres ældrebrødre, er et af skrækscenarierneblandt nogle pædagoger på Nørrebro.Den bebudede sommerferielukning idaginstitutionerne i uge 29 og 30 rammerikke kun børnehaver og vuggestuer,men omfatter også fritidshjem, ogdet har fået ansatte på lokale fritidshjemtil at råbe vagt i gevær. Det skriverNørrebro- og Nordvest Bladet.For hvor forældre vil være tilbøjeligetil at planlægge ferien efter,hvornår de smås institution er lukket,kan det være fristende for forældretil de seks til niårige at lade børnenepasse sig selv – specielt i de socialtbelastede områder.»Der er en risiko for, at en mindregruppe børn vil foretrække at være pågaden i stedet for i den erstatningsinstitution,vi kan tilbyde. Børn i denalder er meget selvstændige, og derer en risiko for, at de kommer i lagmed grupper af ældre børn, der skalpasse på dem«, lyder det fra en lederaf en større institution på Nørrebro,der ikke ønsker sit navn frem.Problemer i BispebjergIfølge avisen har Bispebjerg Bydel tidligerehaft problemer med en gruppeaf små børn, der render rundt alene eftermørkets frembrud, men det typiskescenarie med de meget socialt belastedebørn er, at de i forvejen ikke gåri SFO eller fritidshjem. Mange af demdeltager i sommerperioden i aktivitetersom Cool Sommer på Bispebjergeller Summercamp på Nørrebro, ogher kan presset på de eksisterendeaktiviteter blive større, når en langrække fritidshjem lukker ned.Børne- og UngdomsborgmesterAnne Vang (S) er ikke bekymret for,hvordan det skal gå med gruppen af6-9-årige i uge 29 og 30.»Vi har tænkt meget over børnenesalder i forbindelse med beslutningenom at lukke og var enige om, at klubberneskal være åbne, så de ungeikke kommer til at hænge på gaden.Når det drejer sig om fritidshjemsbørn,må vi gøre en ekstra indsatsfor, at de børn, der ikke er på ferie,kommer over i den institution, der eråben, og hvor der skal være gode aktiviteter,som kan fastholde børnene iinstitutionen«, siger Anne Vang. YcseErhvervsledere afviserflere lukkedageDe mange nye lukkedage i København,bringer kommunen op blandtde kommuner, der har flest lukkedage.Det begrænser fleksibiliteten i byensvirksomheder. BUPL har spurgtlandets virksomhedsledere hvad detbetyder for deres medarbejdere, atkommunerne tvinger institutionernetil at holde lukket.Her fortæller et markant flertal afvirksomhedsledere på mellemstoredanske erhvervsvirksomheder, at lukkedagei vuggestuer, børnehaver ogfritidshjem begrænser medarbejderesmuligheder for at forene familieogarbejdsliv.63 procent af virksomhedslederneangiver, at lukkedagene begrænsermedarbejderes muligheder for atforene familie- og arbejdsliv. Kun 14procent mener ikke, at lukkedage udgøret problem for deres medarbejdereshverdag. YI hvilket omfang mener du, at daginstitutionerneslukkedage begrænser dine medarbejderes mulighederfor at forene familie- og arbejdsliv?• I meget høj grad................................................................18%• I høj grad........................................................................21%• I nogen grad....................................................................24%• I lille grad........................................................................19%• Slet ikke.........................................................................14%• Ved ikke.......................................................................... 2%Kilde: Analyseinstituttet Epinion for BUPL22 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

FAKTA: Det siger reglerneFerieoptjening og ferieafvikling reguleresi ferieaftalen indgået mellemKTO og Kommunernes Landsforening.Den kan forhandles vedoverenskomstforhandlingerne. Heret uddrag af aftalen:• Den ansatte har ret til seks ugersferie. Arbejdsgiveren – kommunen– har ret til at disponere overfem ud af de seks ugers ferie.• Den ansatte har ret til tre ugerssamlet ferie (hovedferie) i periodenfra 1. maj til 30. september (ferieperioden).Arbejdsgiveren skalså vidt muligt imødekomme denansattes ønsker.• Arbejdsgiveren skal varsle placeringenaf ferien så tidligt som muligt,dog senest tre måneder førhovedferien begynder. Arbejdsgiverenkan bestemme, at den ansatteskal holde ferie mellem julog nytår.Hvis du er i tvivl om dine rettighedervedr. ferieafvikling er du altid velkommentil at kontakte BUPL Hovedstadensjurister. De sidder klar tilat hjælpe dig på tlf. 35 46 57 50Du kan læse meget mereom sommerferielukket iKøbenhavn på:bupl.dk/sommerhvor vi har samlet altrelevant materiale. Se fxSocialministeren forklare,hvorfor det er en rigtig dårligidé, at Københavns Kommunesommerlukker institutionerne.Hvad mener du omKøbenhavns Kommunesbeslutning omtvungen ferielukket?Indgreb i den personlige frihedÖrn Rytterås,Kilden 0-6-års institution på ØsterbroSommerferielukningen er et stort indgreb i folks personligefrihed. Det har store både økonomiske ogmenneskelige konsekvenser. Især er det problematiskfor de små børn, der er helt nye – selvom der skalfølge en kendt medarbejder med over i nødpasningsinstitutionen,er det jo ikke sikkert, denne medarbejderer der al den tid, barnet er der.Kommunen kalkulerer bevidst med et større fravær end normalt: De ressourcestærkekan bruge deres netværk til at finde pasningsmuligheder, men deressourcesvage uden det store netværk bliver ladt i stikken.Måtte flytte min ferieAnne Sophie Witt Olsen,Østerbrogården Fritidshjem og klub, KøbenhavnEt er, at de har taget en beslutning, der er dybt kritisabelpå mange måder – noget andet er, at de har tagetden med så kort varsel. Det er ekstra problematisk.Personligt har jeg været nødt til at flytte en alleredeplanlagt ferie – det var meget heldigt, at jeg kunnelave om på bestillingen af det sommerhus, vi havdebooket.Det er også meget problematisk for forældrene – vi har eksempelvis en mor,der skal starte nyt arbejde – hun ved ikke om hun har mulighed for at få fri ide to uger.Det er langt fra optimaltMarie Louise Busck,Børnehaveleder i Vanløse FolkebørnehaveUdover det principielt forkerte i, at vi nu tvinges tilyderligere ti dages fastsat ferie, så er det også problematisk,at alle personaler skal afholde tre ugessammenhængende ferie. Dette gør, at personaleantalleter halveret i ugerne 28 og 31. Vi har typiskmange nye børn der starter i børnehaven 1. augustog de og deres forældre vil i deres indkøringsperiodemøde mange vikarer. Det samme må gøre sig gældende i vuggestuer, påfritidshjem og i SFO’er. Det er langt fra optimalt.PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201123

Det er kronjuvelernede stjælerFor pædagogerne i BUPL Hovedstaden er efterlønnenen af kronjuvelerne i det faglige skatkammer.Seniorpensionen er ikke noget brugbart alternativ,siger formanden, Henriette BrockdorffFoto: Hung Tien VuTekst: Hans Brinkmann, fagligtansvar.dkEFTERLØN»Vores medlemmer har et hårdt arbejdebåde fysisk og psykisk. Derforer efterlønnen en af vores kronjuveler.Den seniorpension regeringenvil indføre opfylder overhovedet ikkevores medlemmers behov,« sigerformanden for BUPL Hovedstaden,Henriette Brockdorff.Kriterierne for at få seniorpensionvil være de samme som i dag, det erkun sagsbehandling som bliver kortere,påpeger hun.Vidste du at …• Ifølge Arbejderbevægelsens Er ­hvervsråd er 80 % af efterlønnernefaglærte og ufaglærte. Kun 2 % erakademikere.• Regeringens skattestop koster iår 18,5 milliarder kroner, mens enafskaffelse af efterlønnen ifølgeFinansministeriet kun vil forbedrede offentlige finanser med 10-15milliarder.• De skattelettelser, som VK regeringenhar gennemført i 2011 til2010 har mindsket statens indtægtermed omkring 50 milliarderkroner. Det skriver AE-rådet.• En 30 årig mand med lang uddannelseog høj løn har udsigttil at leve 5,6 år længere end enjævnalderende mand med lav uddannelseog lav løn. For kvinder erforskellen 5 år.»Men nogle af vores medlemmergår netop på efterløn for at undgåat få det værre. For dem er det deneneste mulighed for at få et ordentligtliv. Hvis man har skavanker som ondti knæ og ryg, så betyder de sidste årpå arbejde, at det kommer til at gøreekstra ondt. En afskaffelse kommertil at koste på deres helbred,« sigerHenriette Brockdorff.Handler om værdighedEfterlønsordningen handler også omat behandle folk værdigt, mener hun.»Det handler om at give voresmedlemmer mulighed for at trækkesig tilbage fra arbejdsmarkedet medværdighed. Så sent som i går var deret medlem som sagde, at hun netopfortsatte med at arbejde, fordi hun nuhar retten til at trække sig. Med retten»Efterlønnen skal bevares,« menerHenriette Brockdorff.i baghovedet kan hun meget bedreoverskue at blive ved et stykke tidendnu,« siger Henriette Brockdorff.Fagforeningen er allerede i gangmed at diskuterer truslen mod efterlønnenmed deres medlemmer.»Det fortsætter vi med, og voresmedlemmer mener, at vi som fagforeningskal på banen i debatten,«siger hun.Hun mener, debatten er præget afnogle stereotype forestillinger.»Det kan være lidt svært at kommetil orde. Diskussionen har været megetkoncentreret om de ufaglærtessituation. Ingen tvivl om, at de ogsåDET MENER BUPL HOVEDSTADEN OM EFTERLØN• Det er BUPL’s klare holdning, at efterlønnen skal bevares.• Pædagogerne er glade for at have muligheden for at gå på efterløn, og de anvenderordningen i stor stil.• 72 % af alle pædagoger i BUPL-A er tilmeldt efterlønsordningen.• Pædagogerne er den faggruppe i FTF, der anvender efterlønnen mest, og iforhold til hele arbejdsmarkedet er der kun 4 andre faggrupper, der anvenderefterlønsordningen mere end pædagogerne.• Når så mange pædagoger benytter sig af efterlønsmuligheden er forklaringeni høj grad belastningen i jobbet. Skal pædagogerne lægge flere år på arbejdsmarkedeter det derfor vigtigt at satse på et godt arbejdsmiljø, dvs. rimeligearbejdsvilkår, nem adgang til opkvalificering og favorable seniorordninger.• Arbejdsvilkårene på det pædagogiske arbejdsmarked betyder, at mange ikkeklarer at arbejde på fuld kraft frem til folkepensionen og efterlønnen bliver derforen nødvendighed for at kunne afslutte arbejdslivet på en værdig måde.24 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Sådan bruger pædagogerneefterlønsordningen• Alderen ved overgang til efterløner for de pædagoger, der anvenderordningen, i gennemsnit 61 år• 53 procent af BUPL-A’s medlemmerover 60 år er på efterløn• I 2010 var der 2.754 pædagogerpå efterløn• 72 procent af BUPL-A’s medlemmerer tilmeldt efterlønsordningenLedighedeneksploderer blandtunge pædagogerhar brug for efterløn, men diskussionenrisikerer at ende i at andre grupperbliver opfattet som golfsvingere,«siger Henriette Brockdorff»Men for nogen af vores pædagogerer belastningen på niveau medskraldemændenes. Og hvis du som65-årig arbejder f.eks. i ungdomsklubbernepå Nørrebro, så er det virkelighårdt arbejde,« siger hun.Vi har arbejdskraftenHvis det er for at skaffe arbejdskraftregeringen vil afskaffe efterlønnen,så kan de godt spare sig. I hvert faldnår det gælder pædagogerne, menerBUPL formanden.»Vi har et paradoksproblem. Rigtigmange af vores medlemmer vil hellereend gerne arbejdet 37 timer om ugen.Men kommunerne i hovedstadsområdethar fuld fart på besparelserne,så vi slås i stedet for at undgå fyringerog at folk bliver sat ned i tid. Så hvisdet er for at skaffe arbejdskraft, såhar vi en arbejdskraftsreserve som erklar. Vi kunne jo starte med at givedem, der ønsker det, fuld tid,« sigerHenriette Brockdorff. YDe yngre pædagogerer også tilmeldtLige så mange pædagoger mellem30-34 år var i 2009 tilmeldt efterlønsordningensom gennemsnittet afpædagoger, nemlig ca. 72 procent.Faktisk er flere i den aldersgruppetilmeldt end tre år tidligere. Det viser,at de yngre pædagoger også ønskerat kunne gøre brug af efterlønnen efteret langt arbejdsliv.Ledigheden blandt unge pædagoger er stærkt stigende. Indenfor de seneste måneder er den nærmest eksploderet.På bare fire måneder – fra august2010 til december 2010 – er ledighedensteget over 50 procent blandtunge pædagoger. Det betyder, atledigheden for de yngre pædagogernu ligger på 5,9 procent, mensarbejdsløsheden blandt samtligemedlemmer af BUPL var 3 procenti december 2010.Den markante stigning i arbejdsløshedenhos yngre pædagoger,kommer samtidig med at beskæftigelsesministerenfor nylig kunne fortælleom et generelt fald i arbejdsløshedenblandt unge danskere. Mendet gælder altså ikke hos pædagogerne,og blandt enkelte andre fagi den offentlige sektor, såsom sygeplejerskerog lærere.Der er hjælp at henteBliver man ramt af en fyring eller opsigelseog bliver arbejdsløs er derhjælp at hente. BUPLs jurister vil vurdere,om opsigelsen opfylder lovgivningensog overenskomstens krav.Bl.a. vurderer de, om opsigelsen erordentligt begrundet og varslet i tide.Er den ikke det, kan de sammen meddig tage kontakt til arbejdsgiveren,og om nødvendigt er vi klar til at føredin sag i det fagretslige system ellerved domstolene.I samarbejde med BUPLs A-kassekan man få råd og vejledning til jobsøgningen.Som noget nyt tilbyderfagforeningen sparring omkring ditCV, og man kan også få hjælp til atgennemgå sine ansøgninger, indenman sender dem af sted.Når det er lykkedes at få arbejdeigen, er fagforeningen klar til at gennemgådin ansættelseskontrakt, indendu skriver under, så det sikres,at du får de korrekte løn- og ansættelsesvilkår.Den totale landsdækkende arbejdsløsheder officielt steget til167.120 personer i Danmark. Detsvarer til 6,1 % af arbejdsstyrken, ifølgeDanmarks Statistik over fuldtidsledigei december 2010. Bliver duarbejdsløs sidder vi klar til at hjælpedig på tlf. 35 46 57 50. YcseBruttoledighedsprocentblandt unge pædagoger(25-29 årige)December 2009 til december 2010.Sæsonkorrigeret og foreløbig opgørelse.December 2009 3,7Oktober 2010 4,9November 2010 5,3December 2010 5,9Kilde: FTF og Danmarks StatistikPÆDAGOGIKKEN FORÅR 201125

Uenighed som kilde tilfaglig udvikling– Tillidsrepræsentanter inspireres af nyt forskningsprojektDet er eftermiddag på vuggestuens legeplads. Magnus vil gerne gynge, men Aske, der sidderpå gyngen, vil ikke gynge med Magnus. Hvordan håndterer du denne hverdagssituation sompædagog – og hvilke faglige problemstillinger stiller det dig overfor?Tekst og foto: Gunn Brejnholdt Falck, gbf@bupl.dkTR-TRÆFFredag den 21. januar var der TRtræfi BUPL Hovedstaden og temaetfor dagen var enighed, uenighed ogudvikling, som er titlen på et netopafsluttet BUPL forskningsprojekt.Arrangementet blev noget af et tilløbsstykke,så der var fuldt booket opi Islands Bygge Kulturhus med over100 deltagere, hvor forskerne bagprojektet Morten Ejrnæs og MereteMonrad var oplægsholdere og stodfor at igangsætte diskussioner omemnet.Men klinger det ikke lidt hult attale om pædagogisk udvikling i entid, hvor vi oplever så store nedskæringer,at det mange steder handlerom ren »overlevelse«? Nej, mener deto oplægsholdere – det er også, ogmåske særligt, i svære tider vigtigt atMorten Ejrnæs og Merete Monradskal også stå for oplæg ved foråretssouschef-konference, hvor brugenaf vignetmetoden bliver rettet modsouschefrollen. Således vil TR’er ogsouschef få indblik i den samme metode,som kan give anledning til enfælles indsats – fra forskellige positioner– for at skabe faglig udviklingi institutionen.diskutere fagligheden, fordi det kanbidrage til at styrke det pædagogiskearbejde og fastholde fokus på kerneopgaven.Morten Ejrnæs og Merete Monradpræsenterede den særlige metode,de har anvendt til at indsamle videntil forskningsprojektet.Vignetmetoden tager udgangspunkti en række konstruerede casesfra den pædagogiske hverdag ogspænder lige fra »uskyldige« situationersom den med gyngerne til merealvorlige emner som indberetning ogseksuelle overgreb.Deltagerne på TR-træffet blevudfordret til at besvare et spørgeskematil en case – skemaet skullebesvares individuelt uden diskussionmed kollegerne. Det var ikke let atsvare entydigt på spørgsmålene ogindvendinger som »… det kommerjo an på ...« og »… vi ved jo ikke om…« blev fremhævet mange gange iden efterfølgende diskussion. Menselvom det for mange virkede lidt frustrerende,er der en pointe i netop atbesvare spørgsmålene præcist udenen masse ’hvad nu hvis’ser’ fordi detgiver et billede af de uenigheder, derfaktisk er og forhindrer den tendens,vi alle har til at søge konsensus ogrette os ind efter flertallets mening.Det viste sig også efter optælling afsvarene, at der på mange spørgsmålvar stor uenighed blandt deltagerne– og disse blev efterfølgende drøfteti grupper og blev genstand for livligdebat om faglige problemstillinger.Vignetmetoden i etTR-perspektivTR’erne blev opfordret til at kommemed problemstillinger, der har særligrelevans for TR-arbejdet, hvilketresulterede i forslag til cases someksempelvis:• Kan TR’en gå fra institutionen for atdeltage i TR-møder, når der er stortpres på personalebemandingen iinstitutionen?• At være tillidsrepræsentant er enpolitisk opgave. Kan TR’en på etforældremøde fremlægge de problemerbudgetterne skaber påinstitutionen i disse nedskæringstider?• Hvad skal man gøre som TR, nåren kollega, der ikke er medlem afBUPL, vil deltage i diskussionenom overenskomst?Denne metode giver tillidsrepræsentanterneet redskab, der kan værebrugbart i funktionen som medarbej-26 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

derens talerør overfor ledelsen ogen hjælp til at varetage pligten medat fremme og vedligeholde rolige oggode arbejdsforhold, som det hedderi aftalen om tillidsrepræsentanter,ved at indgå i dialog med ledelsenog bidrage til at løse problemer i institutionen.Metoden kan nemlig væremed til at afdække uenigheder, somikke umiddelbart kommer op til overfladen,når vi går og tror, at alle menerdet samme, men som alligevel giveranledning til konflikter i personalegruppen.Disse uenigheder er ikkenødvendigvis skadelige og kan viavignetmetoden håndteres konstruktivtog skabe faglig udvikling gennempædagogiske diskussioner.Med TR-kasketten på kan vignetmetodensåledes anskues som et bidragtil at sikre medindflydelse, løsekonflikter og skabe faglig udvikling.Og at dømme efter de mange positivetilbagemeldinger har dette årsTR-træf givet nyt brændstof til at løftedenne vigtige opgave. YDer blev valgt et nyt TR råd på dagen.Se navnene på bupl.dk/rådetSe mere om forskningsprojektet og hent inspiration til brug af vignetmetoden tilfaglig udvikling på BUPL’s hjemmeside under »pædagogik«.PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201127

Kan umyndigepædagoger dannemyndige mennesker?Pædagogikken har bedt den nyuddannede pædagog Line Møller,fortælle om sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun har set nærmerepå, om umyndige pædagoger kan danne myndige mennesker.Tekst: Line MøllerFoto: Torben KastrupI januar afsluttede jeg min pædagoguddannelsepå Jydsk Pædagogseminariummed et bachelorprojekt underoverskriften: Kan umyndiggjortepædagoger danne myndige mennesker?Jeg vil i denne artikel beskrive,hvad der ledte mig til at skrive omnetop dette emne samt nogle af dekonklusioner, jeg har gjort i projektet.For halvandet års tid siden taltejeg med en bekendt, der har væretpædagog siden 80’erne. Hun fortaltemig om de daværende nedskæringerpå daginstitutionsområdet.Under samtalen sagde hun til mig,at hun var glad for, at jeg har valgtat blive pædagog, men hvis det varhende, der skulle vælge i dag, havdehun valgt noget andet på grund af demange nedskæringer og udefrakommendekrav, som hun mente, fyldtefor meget i hverdagen. Den udmelding,fra en af de dygtigste pædagoger,jeg kender, har gjort stort indtrykpå mig. En lignende melding mødtejeg i Rasmus Willigs essay »Umyndiggørelse«,hvor det lyder fra nogleældre pædagoger til de kommendepædagoger: »Hold jer væk, eller værforberedt på en uoverkommelig ogumenneskelig kamp.«Jeg har i mit bachelorprojekt defineretdannelse som værende en kerneopgavei pædagogikken.I dannelsesidealet ligger voresforestillinger om forholdet mellemmenneske og samfund, idet mennesketskal gennemgå en dannelsesproces,hvorigennem det bliver enmyndig samfundsborger. Jeg mener,at der indlejret i pædagogikken altidvil være et ønske om at ville nogetmed »det andet menneske«. Dette»at ville noget« sidestiller jeg med atvære medskaber i menneskets dannelse.I pædagogikken ligger deraltså et ideal om dannelse. Derfor måpædagogisk praksis også forholdesig til dannelsesidealet og arbejdemed dannelsesprocessen. Igennemdannelsen bliver mennesket etrefleksivt og myndigt individ, aktør isit eget liv og samtidig i stand til atkunne agere i og med fællesskabet.Dette, mener jeg, må være et indlejretmål i pædagogikken.Rasmus Willig beskriver i sit essay»Umyndiggørelse«, at der foregår enrække umyndiggørelsesprocesser ivores samfund, som påvirker pædagogerneog den pædagogiske praksis.Disse umyndiggørelsesprocesserkendetegnes blandt andet ved,at der sker en række forandringer, derændrer en persons, i dette tilfældepædagogens, syn og fornemmelseaf sin egen myndighed. Umyndiggørelsesprocesserog den dermedfølgende umyndighed er ikke bareopstået af sig selv, men er en del af ensamfundsforandring, der er sket, hvordet i høj grad er markedet og detslogikker, der er styrende. Disse logikkerbeskriver Lejf Moos i sin tekst omstyringslogikker, som måder hvorpåpraksis er styret. Han beskriver f.eks.at professionelle logikker, hvor mannetop i styringen lægger vægt påde professionelles værdier og kompetencer,er kommet i baggrundenog markeds- og bureaukratiske styringslogikkerder er gældende.Disse logikker, beskriver LejfMoos, har en række fælles træk, så-28 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Line Møller er tidligere fagligsekretær i PædagogstuderendesLandsammenslutningsom økonomisk tænkning, konkurrenceevneog vægtning af resultaterfrem for kvalitet i de professionellesarbejde. Dette betyder, at der udstikkesflere planer, krav og mål, somskal vurdere om den pædagogiskepraksis er god nok frem for at lytte tilde professionelle – i det her tilfældepædagogerne – og hvad de menerom praksis.En af pædagogernes kerneopgaverer arbejdet med dannelse – dannelseaf børn til myndige borgere. Depædagogiske institutioner og pædagogernesfaglighed er imidlertidunder stort pres fra bureaukratiet ogmarkedslogikker, som umyndiggørpædagogerne og sætter deres faglighedunder pres. Disse ting truerarbejdet med børns dannelse ogderes mulighed for at blive myndigesamfundsborgere.Afslutningsvis vil jeg kommetilbage til bachelorprojektets emneoverskrift;Kan umyndiggjortepædagoger danne myndige mennesker?Svaret er bestemt ikke klartog lige til. Jeg mener, umyndiggjortepædagoger godt kan arbejde medbørns dannelse, men jeg har set,at det sker på trods af besparelser,umyndiggørelse, dårlig normeringmed videre. Dog mener jeg, at jomere umyndiggjorte pædagogerneer, jo sværere bliver arbejdet medbørnenes dannelse.Lyst til fagetEfter min mundtlige eksamen spurgtemin eksaminator mig om jeg havdemistet lysten til faget ved at lave dettebachelor-projekt, og jeg kunne heldigvissvare, nej. Jeg er undervejs iprojektet blevet endnu mere bevidstom, at det ikke altid er nemt at værepædagog – ofte har man svært vedat nå at gøre de ting, man gerne vilpå grund dårlig normering og udefradefinerede opgaver. Jeg har dog enstærk tro på og et håb om, at vi ermange, der stadig mener, at det erværd at kæmpe for pædagogikken,og så længe der er det, mister jegikke lysten til faget. Kære kolleger lados sammen tage kampen om pædagogikken.Er du i interesseret i at læse helemit bachelorprojekt er du velkommentil at kontakte mig på mail: linenkm@gmail.com YLines litteraturanbefalinger• Katrin Hjort: Modernisering afden offentlige sektor. RoskildeUniversitets Forlag 2001• Bent Madsen: Socialpædagogikog samfundsforvandling – engrundbog. Gyldendal Uddannelse– Socialpædagogisk bibliotek2002• Bent Madsen: Socialpædagogik– Integration og inklusion i detmoderne samfund. Hans ReitzelsForlag 2005• Lejf Moos: Styringslogikker i Individ,institution og samfund –antologifor faget. Billesø & Baltzer2009 (red. Aabro Christian ogOlesen, Søren Gytz)• Rasmus Willig: Umyndiggørelse– et essay om kritikkens infrastrukturHans Reitzels Forlag 2009PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201129

Spørg om fagog rettighederBUPL Hovedstadens jurister og fagligekonsulenter svarer hver dag på spørgsmål.Her er et lille udpluk af typiske spørgsmål,som pædagoger i hovedstadsområdet fornylig har stillet.Jeg arbejder i en kommune,som har besluttet at sende allemedarbejdere på kursus, selvom jegærlig talt har jeg ikke lyst. Kan kommunenbeordre mig til at deltage ikurset, selvom jeg ikke vil? Kan detvinge mig, og risikerer jeg at blivefyret, hvis jeg ikke består kurset?Kommunen kan som din arbejdsgivergodt beordre digpå kursus, så længe det foregår i dinarbejdstid, og arbejdstidsreglerne iøvrigt er overholdt. Skulle det ske, atdu ikke består prøven i forbindelsemed kurset, kan du ikke blive opsagtpå den baggrund. Du kan godt passedit job, selvom du ikke består kurset.Vores yngste søn er alvorligtsyg. Jeg vil selvfølgelig gernevære sammen med ham, og passeham sammen med min mand menshan er indlagt. Kan jeg få plejeorlov,og kan jeg skiftes til at holde plejeorlovmed min mand?Ja, du kan sandsynligvis godtfå plejeorlov. Du og din mandskal henvende jer til jeres kommune,og søge om at få bevilliget plejevederlagi forbindelse med jeres sønssygdom. Når du får bevilliget plejevederlag,har du ret til hel eller delvistjenestefri med løn, kontakt fagforeningen,så kan vi hjælpe dig medpapirarbejdet.Den institution, hvor jeg arbejder,skal på koloni i løbet afforåret. Jeg er alenemor med to småbørn og har i forvejen svært ved atfå hverdagen til at hænge sammen.Skal jeg være væk på koloni i fleredage i træk, bliver det umuligt for migat finde pasning til dem, mens jeg ervæk. Kan jeg sige til min leder, at jegikke vil med på kolonien?Ja. Dine rettigheder i forbindelsemed koloni er reguleretaf koloniaftalen. Her står, at deltagelsei koloniophold er frivillig. Dukan derfor godt sige nej tak til atdeltage, når du ikke kan få passetdine børn. Vær dog opmærksom på,at din leder godt kan pålægge digat holde ferie eller afspadsering i dedage, hvor resten af institutionen erpå koloni.Kan min leder pålægge mig atholde ferie? Jeg har ikke optjentferiegodtgørelse og har ikke rettil løn under ferie.Nej, det kan din leder ikke pålæggedig.Ifølge ferieaftalens § 2 har du somansat ret til fem ugers ferie, selvomdu ikke har optjent ret til løn under ferieeller feriegodtgørelse. Som ansathar du også pligt til at afholde ferie,når du engang har optjent ret til lønunder ferie eller feriegodtgørelse.STÅR DU MED ET PROBLEM I DIT ARBEJDSLIV?Så er du altid velkommen til at kontakte fagforeningen. BUPL Hovedstadens juristerog socialrådgivere kan give dig råd og vejledning. BUPL Hovedstaden kankontaktes telefonisk hver mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 10-16, torsdage12-17 og fredage 10-13. Du kan også skrive til os på: hovedstaden@bupl.dkMen der ligger ikke noget i ferieaftalenom, at du har pligt til at afholde ferie,hvis du ikke har optjent ret til lønunder ferie eller feriegodtgørelse.Derfor kan din leder ikke tvinge digpå ferie. Hvis din institution holderlukket under ferie eller mellem jul ognytår, er din arbejdsgiver dog ikkeforpligtet til at betale dig løn i denperiode.Jeg har i mange år benyttet migaf barnets 1. og 2. sygedag, nårmine børn har været syge. Nu er minebørn efterhånden blevet halv-store,og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidtjeg fortsat har ret til at blive hjemmemed barnets 1. og 2. sygedag, nårmine børn er blevet teenagere?Din ret til barnets 1. og 2. sygedagfremgår af overenskomstens§ 14.Heraf fremgår, at det ikke er enubetinget ret, du har. Dit barn skalfx være under 18 år og have opholdhos dig. Dit fravær fra arbejdspladsenskal desuden være nødvendigtaf hensyn til barnet og skal være foreneligtmed forholdene på tjenestestedet.Som ansat mister du ikke dinløn, hvis du gør brug af ordningen.Du skal dog være opmærksom på,at fraværet skal registreres særskilti forhold til den liste der føres oversygefraværet.Formålet med barnets 1. og 2. sygedager, at du som ansat kan blivehjemme, indtil du har fundet andenpasning af dit syge barn. Når denneer fundet, har du pligt til at møde påarbejdspladsen resten af den arbejdsdag.30 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden?Henriette BrockdorffFormand35 46 57 6028 26 48 08hvb@bupl.dkNina HemmingsenFaglig sekretær35 46 57 5823 32 32 78nhe@bupl.dkStine AksnesFællestillids repræsentant35 46 57 6426 16 59 10sak@bupl.dkMia Skou JørgensenNæstformand35 46 57 6261 62 10 67msk@bupl.dkJan PoulsenFaglig sekretær35 46 57 6325 15 11 61jps@bupl.dkKim LohseKasserer35 46 57 6128 26 48 31klo@bupl.dkFlussi / Erik SteppatFællestillids repræsentant35 46 57 6525 72 67 41ers@bupl.dkFaglige konsulenterDan LangeLederrådgivning35 46 57 66dal@bupl.dkKatrine Toft MikkelsenArbejdsmiljø35 46 57 68ktm@bupl.dkGunn Brejnholdt FalckProfession35 46 57 59gbf@bupl.dkChristian Sophus EhlersKommunikation35 46 57 67cse@bupl.dkJesper RostvedLøn og overenskomst35 46 57 69jrd@bupl.dkErik PostelmansJurist35 46 57 50erp@bupl.dkHelle SchøttSocialrådgiver35 46 57 50hsc@bupl.dkPeter Jonas H. HolstJurist35 46 57 50php@bupl.dkHelle HansenSocialrådgiver35 46 57 50heh@bupl.dkBUPL Hovedstadens A-kasseLilli Nilsen35 46 52 00lnn@bupl.dkPia Larsen35 46 52 00pil@bupl.dkAdministration og regnskabKirsten MulvadRegnskab/adm.35 46 57 51kmu@bupl.dkEva SøemodAdministration35 46 57 52esd@bupl.dkLine RieckAdministration35 46 57 53lri@bupl.dkHanne Carlsen35 46 52 00hac@bupl.dkPÆDAGOGIKKEN FORÅR 201131

Netværksledelse i KøbenhavnKøbenhavns Kommune har besluttet, at institutionerne skal samles i netværk. InstitutionslederTine Møller skriver om sine erfaringer med netværksledelse og netværksstyring.LEDELSE I KØBENHAVNTekst: Tine Møller, Institutionsleder,Nyboder BørnehaveJeg er ansat som leder i en lille selvejendeinstitution i KøbenhavnsKommune. Min institution har sammenmed beslutningen om at indførenetværksledelse fået mærkatet»handlingsplaninstitution«, hvilketbetyder, at der skal udarbejdes en overlevelseshandlingsplan,som kan skabe bæredygtighed for institutionen indenforde næste 2 år.Jeg oplever netværkssammenlægningen som et udtrykfor en udvikling, hvor institutionerne er gået fra atvære underlagt en traditionel hierarkisk styringsform, tili dag fortsat indenfor en forholdsvis hierarkisk styreformat skulle agere som en faglig, ansvarlig og strategisk institutionmed det for øje at skabe bæredygtighed i hårdkonkurrence til øvrige institutioner i samme situation, ogsåinternt i netværket.Jeg erfarer samtidig, at initiativerne og løsningsforslagenefor at skabe bæredygtighed for institutionen i dager lagt ud til mig som leder. Det er mig som kransekagefigur,der skal stå i spidsen for at udarbejde og implementereen bæredygtig redningsplan for institutionen, ud franogle eksterne retningslinier og en overordnet økonomiskramme. En opgave og et ansvar som før udelukkende låhos forvaltningen.Løsningen på problemerne bliver således flyttet fraen politisk kontekst til en ledelseskontekst. Sorteperdumper på denne måde lige ned i min turban. Ansvaretog konsekvenserne for overlevelsesstrategierne faldertilbage på mig som leder, på trods af at jeg på ingenmåde har haft indflydelse på valget af overlevelsesstrategier,da disse er »givet« til mig i en pseudodemokratiskindpakning.Jeg påtager mig hermed »ansvaret« for den politiskedagsorden og bliver derved den repræsenterende leder,som repræsenterer forvaltningens politik og budgetmodel;jeg tager så og sige institutionen på mig og bærerdens åg. På denne måde kommer jeg bl.a. i netværket tilat fremstå som en ikke særlig attraktiv samarbejdspartner,da jeg er blevet »brændemærket« som »handlingsplaninstitution«af forvaltningen.Forvaltningens ledelse af mig ligger på denne måde imit engagement, min ansvarlighed og almene karaktersom et ordentligt menneske. Min energi og mit »drive« bliverforvaltningens indgangskilde til mit indre, og styringenog (med)skabelsen af min identitet sker herigennem. Jegoplever, at magten og styringen foregår ved, at forvaltningendisponerer over mine handlings- og løsningsmuligheder,som er nøje afstemt med forvaltningens ønskedeudfald af en given opgave.Jeg oplever, at den ændrede styringsform fra hierarkisktil heterarkisk resulterer i, at kampe og forhandlinger, somfør blev taget på det politiske niveau, nu er flyttet til atforegå i vores netværk.Det er ensbetydende med, at alle aktører internt i netværkettil en vis grad er afhængige af hinanden og også til envis grad hæfter for hinanden, og at de enkelte enheder ikkekun kan have fokus rettet på deres egen institution, menogså på naboens, da det kan få konsekvenser for alle.Jeg må konstatere, at den praktiserede styreform eryderst sofistikeret og uigennemskuelig, og at grænsernemellem, hvad der vedrører mig som leder, og hvad dervedrører forvaltningen, konstant er i spil. Jeg oplever, atdet er svært at se, hvilke beslutninger eller konsekvenserjeg som leder har andel i, og hvilke som jeg blot kommertil at repræsentere på vegne af forvaltningen.For ikke at bukke under for denne meget sofistikeredestyring og medansvarliggørelse af mig som leder, har jegbesluttet at installere et badekar i min lejlighed, som jeghver morgen vil fylde med teflon. Jeg vil efterfølgende rullemig i teflonen, inden jeg går på arbejde, som beskyttelsemod min egen selvransagelse og selvansvarliggørelse afmig som leder. Der udover vil jeg installere Elvis Presley’ssang »Return to Sender« som en repeterende båndsløjfepå mit kontor. Dette som en reference til forvaltningenom at de skal tage deres ansvar på sig, men også somet »wake up call« til mig selv om ikke at falde i rollen somrepræsentant for forvaltningen i ansvarlighedens navn.(forkortet af red.) YHvad har du på hjertet?Læserbreve er meget velkomne i Pædagogikken. Du kan sendedem til hovedstaden@bupl.dk. Skriv så kort som muligt, og maksimalt2200 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sigret til at forkorte yderligere. Anonyme læserbreve bringes ikke.