Kan umyndigepædagoger dannemyndige mennesker?Pædagogikken har bedt den nyuddannede pædagog Line Møller,fortælle om sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun har set nærmerepå, om umyndige pædagoger kan danne myndige mennesker.Tekst: Line MøllerFoto: Torben KastrupI januar afsluttede jeg min pædagoguddannelsepå Jydsk Pædagogseminariummed et bachelorprojekt underoverskriften: Kan umyndiggjortepædagoger danne myndige mennesker?Jeg vil i denne artikel beskrive,hvad der ledte mig til at skrive omnetop dette emne samt nogle af dekonklusioner, jeg har gjort i projektet.For halvandet års tid siden taltejeg med en bekendt, der har væretpædagog siden 80’erne. Hun fortaltemig om de daværende nedskæringerpå daginstitutionsområdet.Under samtalen sagde hun til mig,at hun var glad for, at jeg har valgtat blive pædagog, men hvis det varhende, der skulle vælge i dag, havdehun valgt noget andet på grund af demange nedskæringer og udefrakommendekrav, som hun mente, fyldtefor meget i hverdagen. Den udmelding,fra en af de dygtigste pædagoger,jeg kender, har gjort stort indtrykpå mig. En lignende melding mødtejeg i Rasmus Willigs essay »Umyndiggørelse«,hvor det lyder fra nogleældre pædagoger til de kommendepædagoger: »Hold jer væk, eller værforberedt på en uoverkommelig ogumenneskelig kamp.«Jeg har i mit bachelorprojekt defineretdannelse som værende en kerneopgavei pædagogikken.I dannelsesidealet ligger voresforestillinger om forholdet mellemmenneske og samfund, idet mennesketskal gennemgå en dannelsesproces,hvorigennem det bliver enmyndig samfundsborger. Jeg mener,at der indlejret i pædagogikken altidvil være et ønske om at ville nogetmed »det andet menneske«. Dette»at ville noget« sidestiller jeg med atvære medskaber i menneskets dannelse.I pædagogikken ligger deraltså et ideal om dannelse. Derfor måpædagogisk praksis også forholdesig til dannelsesidealet og arbejdemed dannelsesprocessen. Igennemdannelsen bliver mennesket etrefleksivt og myndigt individ, aktør isit eget liv og samtidig i stand til atkunne agere i og med fællesskabet.Dette, mener jeg, må være et indlejretmål i pædagogikken.Rasmus Willig beskriver i sit essay»Umyndiggørelse«, at der foregår enrække umyndiggørelsesprocesser ivores samfund, som påvirker pædagogerneog den pædagogiske praksis.Disse umyndiggørelsesprocesserkendetegnes blandt andet ved,at der sker en række forandringer, derændrer en persons, i dette tilfældepædagogens, syn og fornemmelseaf sin egen myndighed. Umyndiggørelsesprocesserog den dermedfølgende umyndighed er ikke bareopstået af sig selv, men er en del af ensamfundsforandring, der er sket, hvordet i høj grad er markedet og detslogikker, der er styrende. Disse logikkerbeskriver Lejf Moos i sin tekst omstyringslogikker, som måder hvorpåpraksis er styret. Han beskriver f.eks.at professionelle logikker, hvor mannetop i styringen lægger vægt påde professionelles værdier og kompetencer,er kommet i baggrundenog markeds- og bureaukratiske styringslogikkerder er gældende.Disse logikker, beskriver LejfMoos, har en række fælles træk, så-28 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011
Line Møller er tidligere fagligsekretær i PædagogstuderendesLandsammenslutningsom økonomisk tænkning, konkurrenceevneog vægtning af resultaterfrem for kvalitet i de professionellesarbejde. Dette betyder, at der udstikkesflere planer, krav og mål, somskal vurdere om den pædagogiskepraksis er god nok frem for at lytte tilde professionelle – i det her tilfældepædagogerne – og hvad de menerom praksis.En af pædagogernes kerneopgaverer arbejdet med dannelse – dannelseaf børn til myndige borgere. Depædagogiske institutioner og pædagogernesfaglighed er imidlertidunder stort pres fra bureaukratiet ogmarkedslogikker, som umyndiggørpædagogerne og sætter deres faglighedunder pres. Disse ting truerarbejdet med børns dannelse ogderes mulighed for at blive myndigesamfundsborgere.Afslutningsvis vil jeg kommetilbage til bachelorprojektets emneoverskrift;Kan umyndiggjortepædagoger danne myndige mennesker?Svaret er bestemt ikke klartog lige til. Jeg mener, umyndiggjortepædagoger godt kan arbejde medbørns dannelse, men jeg har set,at det sker på trods af besparelser,umyndiggørelse, dårlig normeringmed videre. Dog mener jeg, at jomere umyndiggjorte pædagogerneer, jo sværere bliver arbejdet medbørnenes dannelse.Lyst til fagetEfter min mundtlige eksamen spurgtemin eksaminator mig om jeg havdemistet lysten til faget ved at lave dettebachelor-projekt, og jeg kunne heldigvissvare, nej. Jeg er undervejs iprojektet blevet endnu mere bevidstom, at det ikke altid er nemt at værepædagog – ofte har man svært vedat nå at gøre de ting, man gerne vilpå grund dårlig normering og udefradefinerede opgaver. Jeg har dog enstærk tro på og et håb om, at vi ermange, der stadig mener, at det erværd at kæmpe for pædagogikken,og så længe der er det, mister jegikke lysten til faget. Kære kolleger lados sammen tage kampen om pædagogikken.Er du i interesseret i at læse helemit bachelorprojekt er du velkommentil at kontakte mig på mail: linenkm@gmail.com YLines litteraturanbefalinger• Katrin Hjort: Modernisering afden offentlige sektor. RoskildeUniversitets Forlag 2001• Bent Madsen: Socialpædagogikog samfundsforvandling – engrundbog. Gyldendal Uddannelse– Socialpædagogisk bibliotek2002• Bent Madsen: Socialpædagogik– Integration og inklusion i detmoderne samfund. Hans ReitzelsForlag 2005• Lejf Moos: Styringslogikker i Individ,institution og samfund –antologifor faget. Billesø & Baltzer2009 (red. Aabro Christian ogOlesen, Søren Gytz)• Rasmus Willig: Umyndiggørelse– et essay om kritikkens infrastrukturHans Reitzels Forlag 2009PÆDAGOGIKKEN FORÅR 201129