PÆDAGOGIKKEN - Bupl

Uenighed som kilde tilfaglig udvikling– Tillidsrepræsentanter inspireres af nyt forskningsprojektDet er eftermiddag på vuggestuens legeplads. Magnus vil gerne gynge, men Aske, der sidderpå gyngen, vil ikke gynge med Magnus. Hvordan håndterer du denne hverdagssituation sompædagog – og hvilke faglige problemstillinger stiller det dig overfor?Tekst og foto: Gunn Brejnholdt Falck, gbf@bupl.dkTR-TRÆFFredag den 21. januar var der TRtræfi BUPL Hovedstaden og temaetfor dagen var enighed, uenighed ogudvikling, som er titlen på et netopafsluttet BUPL forskningsprojekt.Arrangementet blev noget af et tilløbsstykke,så der var fuldt booket opi Islands Bygge Kulturhus med over100 deltagere, hvor forskerne bagprojektet Morten Ejrnæs og MereteMonrad var oplægsholdere og stodfor at igangsætte diskussioner omemnet.Men klinger det ikke lidt hult attale om pædagogisk udvikling i entid, hvor vi oplever så store nedskæringer,at det mange steder handlerom ren »overlevelse«? Nej, mener deto oplægsholdere – det er også, ogmåske særligt, i svære tider vigtigt atMorten Ejrnæs og Merete Monradskal også stå for oplæg ved foråretssouschef-konference, hvor brugenaf vignetmetoden bliver rettet modsouschefrollen. Således vil TR’er ogsouschef få indblik i den samme metode,som kan give anledning til enfælles indsats – fra forskellige positioner– for at skabe faglig udviklingi institutionen.diskutere fagligheden, fordi det kanbidrage til at styrke det pædagogiskearbejde og fastholde fokus på kerneopgaven.Morten Ejrnæs og Merete Monradpræsenterede den særlige metode,de har anvendt til at indsamle videntil forskningsprojektet.Vignetmetoden tager udgangspunkti en række konstruerede casesfra den pædagogiske hverdag ogspænder lige fra »uskyldige« situationersom den med gyngerne til merealvorlige emner som indberetning ogseksuelle overgreb.Deltagerne på TR-træffet blevudfordret til at besvare et spørgeskematil en case – skemaet skullebesvares individuelt uden diskussionmed kollegerne. Det var ikke let atsvare entydigt på spørgsmålene ogindvendinger som »… det kommerjo an på ...« og »… vi ved jo ikke om…« blev fremhævet mange gange iden efterfølgende diskussion. Menselvom det for mange virkede lidt frustrerende,er der en pointe i netop atbesvare spørgsmålene præcist udenen masse ’hvad nu hvis’ser’ fordi detgiver et billede af de uenigheder, derfaktisk er og forhindrer den tendens,vi alle har til at søge konsensus ogrette os ind efter flertallets mening.Det viste sig også efter optælling afsvarene, at der på mange spørgsmålvar stor uenighed blandt deltagerne– og disse blev efterfølgende drøfteti grupper og blev genstand for livligdebat om faglige problemstillinger.Vignetmetoden i etTR-perspektivTR’erne blev opfordret til at kommemed problemstillinger, der har særligrelevans for TR-arbejdet, hvilketresulterede i forslag til cases someksempelvis:• Kan TR’en gå fra institutionen for atdeltage i TR-møder, når der er stortpres på personalebemandingen iinstitutionen?• At være tillidsrepræsentant er enpolitisk opgave. Kan TR’en på etforældremøde fremlægge de problemerbudgetterne skaber påinstitutionen i disse nedskæringstider?• Hvad skal man gøre som TR, nåren kollega, der ikke er medlem afBUPL, vil deltage i diskussionenom overenskomst?Denne metode giver tillidsrepræsentanterneet redskab, der kan værebrugbart i funktionen som medarbej-26 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011