PÆDAGOGIKKEN - Bupl

Pædagogikken har spurgtfolketingets partiers børne- og socialordfører:Står investeringer i forebyggelsepå dagsordenen i dit parti?Line BarfodEnhedslistenAnne Marie Geisner AndersenDe RadikaleDet er afgørende, at vi investerer i at sikreudsatte børns gode vilkår.Vi kan ikke begynde at snakke investeringeri forebyggende indsatser, før vi harfået rettet op på den danske økonomi.Ja, omfordel skatten og invester i børns velfærdI halvfemserne lavede man en kæmpe indsats for at sikredaginstitutionsplads til alle børn. Den politiske forståelsevar, at man langsomt men sikkert skulle udbygge områdetog sikre normeringen i vuggestuer og børnehaver. Men såkom regeringsskiftet og den borgerlige regering med enhelt anden dagsorden.Jeg mener, det er afgørende, at vi investerer i at sikreudsatte børns gode vilkår. Ellers får det en negativ effektpå alle områder i barnets opvækst – lige fra at klare sigdårligt i skolen til de helt tunge problemer med kriminalitet,social marginalisering og så videre.For at finansiere denne indsats mener vi, at de rigesteblot skal betale samme skat som i 2009. Det alene vil give7,3 milliarder, og man kunne undgå alle de nedskæringer ikommunerne, som går ud over daginstitutioner. Men manskal også udbygge området ved at skære hårdt ned påbureaukratiet i kommunerne. Det er helt til grin, at pædagogerskal bruge kostbar tid på ligegyldige evalueringerog planer – noget som før var kommunens opgave.Nej, vi skal være glade, bare vi undgår nyenedskæringerJeg synes, der hersker meget uenighed om, hvor megetder reelt set er at vinde ved forebyggende indsatser, selvom der ikke er tvivl om, at det får store menneskelige omkostninger,når små børn forsømmes.Men vi kan ikke begynde at snakke investeringer i forebyggendeindsatser, før vi har fået rettet op på den danskeøkonomi. Ellers skubber vi bare regningen videre til næstegeneration, så de får endnu mindre råd til at sikre velfærdog gode opvækstvilkår.Lige nu er den politiske virkelighed, at man skal væreheldig for at undgå yderligere nedskæringer, så vi er nødttil at manøvrere, som vi bedst kan. Man kunne for eksempelruste pædagoger til bedre at kunne spotte de udsatteog skrøbelige børn – både ved at bygge det ind i pædagoguddannelsenog via efteruddannelse. Og så kunneman overveje at give normeringen fri, så et barn på to ethalvt år kunne rykke op i børnehaven, hvis normeringenskulle vise sig at være bedre der.PÆDAGOGIKKEN FORÅR 20119