Sammensætning af musik-pc - Soundcheck

Musik paa PCOrd og billeder: Frederi SunneSammensætning af musik-pcDer er mange fordele ved at bruge enPC til musik, men en af hagerne er, atden er svær at komme i gang med.Man kan komme til at lave nogle dummeindkøb af hardware, som ikke ersærlig velegnet til musik. Vi opridserde vigtigste ting, du bør have øje på.!CPUCPU (Central Processing Unit) ogsåkaldet processoren, er hjernen i computeren.Alle beregninger bliver foretagether. Endvidere skal de flestedata, som fremkommer i computerenstrømme igennem CPU’en.Hvis man skal lave musik på PC’enkan CPU’en ikke blive kraftig nok, da!Her er rodet man mødes med, når man åbner en PC. Tilvenstre kan man ane de fire PCI slots, hvor man kanisætte diverse kort. Til højre ses CPU’en og nedenunderdenne RAM-klodserne.Forrest ses en Intel PentiumIII 733 MHz Slot 1 CPU. Ibaggrunden er det en IntelCeleron 300 MHz Slot 1 CPU.mere regnekraft er lig med flereeffekter og flere virtuelle instrumenteretc. CPU’en kraft bliver målt iMHz (Megahertz). Dette tal angiverhvor mange millioner gange i sekundetCPU’en er i stand til at skifte tilstand,og det kaldes clock-frekvensenDesværre kan MHz-målingerne værelidt misvisende, for én ting er hvorhurtig CPU’en kan skifte tilstand, enanden ting er hvor effektiv CPU’en ertil at beregne en given ting. Derforkan det være en god idé at se ensåkaldt benchmark-test, hvor engiven CPU er blevet udsat for nogleprøver, som er sammenlignelige.CPU’en er udstyret med en cache, derer et lille hurtigt lager, som kan hjælpeCPU’en med at være mere effektiv,med visse typer beregninger. Menydelseforskellen imellem CPU’er somhar meget cache, kontra CPU’er medmindre cache, er ikke altid pengeneværd.Hvilken skal man vælge?Der er to firmaer, som producererCPU’er, der er værd at nævne – nemligAMD og Intel.Intel er den mest kendte af de to, ogproducerer i skrivende stund (december2000) tre forskellige typer CPU’er,nemlig Xeon, Pentium III/IV ogCeleron.Xeon’en bruges primært til servere oger så forholdsmæssig dyr, at den eruinteressant til musikbrug. Så er derPentium CPU’en: Intel har fornyligudsendt første generation afPentium IV’eren, som dog er megetdyr og ikke langtidssikret, så den børman nok også holde sig fra. Så er derPentium III’eren, som er en glimrendeCPU, der kan købes for rimeligepenge. Et udmærket valg i forhold tilprisen ville være en Pentium III, 700-800 MHz, som i skrivende stund kanfås for cirka 2000 kr. Med en så hurtigCPU burde det være muligt atåbne 10-15 kvalitets-rumklange (dersom regel er de mest beregningstungeeffekter, man bruger) mensman afvikler sin harddisk-recording.Hvis man vil spare ca. 1.000 kr., kanman vælge en Celeron. Den nyeCeleron er egentlig en fuldblodsPentium III, hvor man har taget endel af cachen ud – hvilket dog kundræber få procenter af CPU’ens ydeevnei forhold til en tilsvarendePentium III. Endvidere er det muligtat overclocke visse Celeron’er, hvilketvil sige at tvinge den til at køre hurtigere.Ulempen ved at overclocke er, at manskal sætte sig ind i et par tingomkring bundkort og Celeron’en,samt at man nedsætter Celeron’enslevetid betydeligt. Som regel holderen overclocket Celeron kun 1-2 år,men til den tid er CPU’en alligevelforældet, så det er et spørgsmål omtemperament.Så er der AMD, hvis nye serier hedderThunderbird, Athlon og Duron. AMDlaver i dag nogle kraftfulde CPU’er,som er langt hurtigere end IntelsCPU’er ved samme clock-frekvens.Problemet er bare, at de bundkort,der bliver brugt med AMDs CPU’er,har haft en masse børnesygdomme,så hvis man vil sikre sig mest muligtskal man – efter min mening – holdesig til Intels CPU’er.AMD tidligere serie CPU’er hed K6.Dem skal man holde sig fra, da de erlangsomme til at foretage de såkaldteflydende kommatals-beregninger,som musiksoftware bruger til effekterog virtuelle instrumenter m.m.En CPU er udstyret med en blæser,som holder CPU’ens temperaturnede, for at den ikke skal brændesammen eller gå ned. Det er en godidé at vælge en blæser, som støjer sålidt som muligt, da den ellers kanvære ulidelig at høre på.HarddiskHarddisken er computerens lagringsmedie.Harddisken som indeholder enhurtigt roterende stålplade, gemmerpå informationer, selvom den ikke fårstrøm, ligesom man kender det fra etkassettebånd eller en diskette.Harddisken er noget det vigtigste,når man skal lave musik. Alle dinespor skal indspilles og afspilles fraharddisken. Så hvis du vil have etcomputersystem, hvor man ikkeoplever udfald af lyd, er det en godTo 20 GigaByte IBM ATA/IDE! 7200 RPM harddiske.idé at dække sig ind med en eller fleregode harddiske.Der er to typer standarder for harddiske,som er værd at kende; SCSI ogIDE.SCSI (Small Computer SystemInterface) er en meget driftsikker ogstabil standard.Det er muligt at sætte 7 enheder påen SCSI-kæde, hvorimod det kun ermuligt at sætte 2 enheder på en IDEkæde.Det ville være voldsomt at gå idybden med det, men pointen er atman snart kan ramme loftet med IDE,hvis man har tænkt sig at tilslutte etstort antal enheder – hvilket dogsjældent er tilfældet for små projektstudier.Med SCSI er det endvideremuligt at tilslutte f.eks. sin sampler tilcomputeren og overføre samples ogprogrammer via computeren. Detkræver dog at man får installeret enekstern SCSI-port på computeren,som vel og mærke kan kommunikeremed den eksterne enhed som skal tilsluttes.Endvidere er SCSI god, når man bådeskal læse og skrive data på harddiskenpå samme tid, og derfor oplagt tilmusikbrug. Problemet er bare, atgode SCSI controllere og harddiske erlidt pebrede i pris.Alle PC’ers bundkort har en indbyggetIDE-controller og derfor er det jonærliggende at købe en IDE-harddisk.Men IDE er ikke så glad for at60 – SoundcheckFra nr. 01, februar 2001 © www.soundcheck.dk

links:http://www.tomshardware.com/cpu/00q3/000728/index.html– En overclocking-guide tilCeleron CPU’en.http://www.anandtech.com/– Stedet at finde benchmark-afprøvningeraf forskelligPC-hardware m.m.http://www.e-technik.com/– For at downloade PowerDefrag. Programmet findesunder menupunktet “download”.http://www.98lite.net/– For at hente 98Lite til atoptimere din Windows –hvis du tør!læse og skrive data på samme tid, såderfor har man gennem tiderne haftproblemer med IDE, hvis man villeafvikle mere end 12-16 audiospor.Men med tiden er IDE blevet megethurtig, og det betyder, at harddiskenikke har noget problem med læse ogskrive data “samtidigt”. Da IDE harddiskestadig er meget billige, er dethelt sikkert noget man kan bruge,hvis man ikke behøver at afviklemeget over 16-20 spor, hvilket ersmertegrænsen for de fleste IDEopsætninger,hvis man ikke vil haveudfald i lyden.Et par grundreglerDisse gælder, hvad enten man ståroverfor at skulle købe IDE eller SCSI.Diskens omdrejningshastighed målesi RPM (Rounds Per Minute), hvilketgiver en indikation af, hvor hurtigdisken kan læse og skrive. 7200 RPMer fint, når man skal lave musik medca. 16 spor, ellers skal man op på10000 RPM. Hvis man vil have en disksom kører med 10000 RPM, er mannødt til at hoppe på SCSI-vognen, daså hurtige diske af en eller andenmærkelig grund ikke produceres tilIDE-standarden.Endvidere skal man kigge på harddiskenssøgetid, som måles i ms (millisekunder).Søgetiden er et tal forhvor hurtig disken i gennemsnit erom at finde et vilkårlig stykke data pådisken. Søgetiden skal helst være sålav som muligt, og helst nedeomkring 4-5 ms.Sagen er den, at når harddisken skalafvikle f.eks. 16 spor, så læser den påskift lidt af hvert spor. Hvis det tagerfor langt tid at finde de enkelte sporsdata, så halter hele systemet, og deter temmelig frustrerende. Jeg brugerpersonligt bl.a. IBMs nye IDE-harddiske,da de er hurtige, driftsikre,rimelig støjsvage og billige, og så bliverdet jo ikke meget bedre!Man bør også stærkt overveje at købeto harddiske. Een harddisk til sitoperativsystem, programmer og hvadman ellers har, og een til alle de lydsporman har. Dette giver et bedresystem, fordi sidstnævnte harddiskkun skal “tænke” på at afvikle lyd.Den førstnævnte harddisk behøverikke at være voldsom stor eller hurtig,mens den sidste bør være stor.Monolyd i cd-kvalitet fylder ca. 88 kbpr. sekund, hvilket betyder, at en 10GB harddisk kan indeholde godt totimers 16-spors optagelser i dennekvalitet.I en tid, hvor alle lydkort-fabrikantertaler om 24-bit/96 kHz skal man vide,at lyd i denne kvalitet fylder tregange så meget som lyd i cd-kvalitet.De lydmæssige fordele diskuteredes iartiklen om digitallyd, bragt i SC04/2000.DefragmenteringNår operativsystemet lægger dataned på disken, er det langt fra altid,at data bliver lagt ned i en rækkeefter hinanden. Filerne bliver detman kalder fragmenteret og det kanblive voldsomt, hvis man ikke gørnoget ved det.Fragmentering gør hardiskenvæsentlig langsommere, fordi denbruger ekstra søgetid på at læse allede små stumper data. Heldigvis kanman selv defragmetere sine diske ogdet er det en rigtig god idé at gøre éngang om ugen, hvis man er ude efterhøj ydelse.Windows har indbygget en defragmenter,som dog virker med svingendeheld specielt under Windows 98.Der findes dog et lille program, somhedder Power Defrag til Windows95/98, der letter den process.Programmet erstatter ikke den indbyggededefragmenter, og er derforsikkert at bruge.RAMRAM (Random Access Memory) ercomputerens arbejdslager, eller korttidshukommelseom man vil. Det vilsige, at operativsystemet og alle åbneprogrammer bliver lagret i RAM’en,som slettes når maskinen slukkes.Det er vigtigt at holde sig til kvalitets-RAM,da computeren ellers kanDen blå RAM-klods er den! nye lynhurtige 800 MHzRDRAM. Mens de 3 andreRAM-klodser er den “gammeldags”100 MHz SDRAM.Begge de viste klodser haren kapacitet på 128 MB.blive ustabil. Mærker som Acer, MCTog Samsung er værd at lægge mærketil – og hold fingrene fra 2. partsRAM, som er marginalt billigere end1. parts RAM, men som kan være afringe kvalitet.Når en PC løber tør for RAM, kan denbruge harddisken som erstatning forden manglende RAM, det kaldes virtuelhukommelse. Problemet er bare,at harddisken er cirka 1000 gangelangsommere end RAM, hvilket sløvermaskinen voldsomt. Derfor er detvigtigt, at man har mindst 128 Mb(Megabyte) og helst 256 Mb RAM tilrådighed, alt afhængig af, hvor hårdtman presser computeren.StyresystemSkal man bruge MIDI, står valgetmellem Microsoft Windows 95/98eller Windows 2000, når man skalvælge styresystem. Skal man vælgeimellem Windows 95 eller 98 vil jegklart anbefale 98, da den har flerefeatures og er lidt mere driftsikker,omend den kræver lidt mere RAM.Windows 2000 er væsentligt merestabilt end Windows 95/98, men erogså en del tungere for computeren.MIDI-timingen skulle være nogenlundelige så god, som på Windows95/98. Windows 2000 er meget hurtigeretil at bruge harddisken og derforoplagt til ren harddiskrecording.Det eneste problem med Windows2000 er, at ikke alle drivere er skrevetom til systemet endnu. En driver er etlille program, som tager sig af kommunikationenmellem et stykke hardwareog operativsystemet. Når mantilkobler f.eks. et lydkort eller etmidiinterface hører der en drivermed. Men hvis der ikke er skrevet endriver til det operativsystem, manønsker at benytte, kan den pågældendehardwareenhed ikke bruges.Når man laver musik under Windows95/98, er det en rigtig god idé at ladevære med at installere en masse forskelligeprogrammer, som kan laverod i det. Sagen er, at jo flere programmerman installerer, jo langsommerebliver Windows i længden –det sker også selvom man afinstallererprogrammerne igen, da mangeprogrammer ikke “rydder” helt opefter sig. Jeg bruger heller ikke programmersom Norton Utilities, somændrer mange ting i Windows og gørsystemet ustabilt.Spil kan være en grim tidsrøver, menplejer ikke at være den store synderpå musik-pc’en. Det er fordi spil oftebare lægger et stort bibliotek ind påharddisken og sjældent går ind ogroder med vitale dele af Windows.Når man installerer Windows, kanman også vælge at afinstallere enmasse komponenter, som man ikkefår brug for. Dermed kan man opnået hurtigere system. Hvis man vil gåskridtet videre, kan man hente programmet98lite, som giver mulighedfor at afinstallere komponenter, somMicrosoft (producenten af Windows)ellers ikke mente, du skulle have lovtil at afinstallere. Men man skal vide,hvad man laver, ellers kan man gøremere skade end gavn.KabinetKabinettet er kassen omkring computeren,som fra starten indeholderstrømforsyningen til computeren.Hvis man vil have en masse harddiskesamt diverse kort til computeren, erdet godt at købe et kabinet med enkraftig strømforsyning (mindst 230watt), samt at strømforsyningengiver en jævn strøm til computeren.Man skal holde sig fra kabinetter somlarmer, da de kan være irriterende ilængden.!BundkortBundkortet er skelettet til computerenog skal derfor være godt og stabilt.Jeg kan anbefale ASUS’s CUSL2bundkort. Bundkortet er udstyretmed den hurtigste IDE-standard, derfindes. Dog kan der kun sættes maksimalt512 Mb RAM i – hvilket dogburde være rigeligt!GrafikkortNår man laver musik, kan alle grafikkorti teorien bruges, hvis de bare harmindst 4 Mb RAM. Men det er rartmed et grafikkort med knokkel-stabiledrivere, så computeren ikke gårned på grund af en dårlig driver.Endvidere er det en klar fordel atvælge et grafikkort uden blæser, dade larmer meget. Jeg kan anbefale3Dfx Voodoo3 2000 AGP version –som er meget stabil og desuden giveret flot billede på skærmen ■Hermed er der videregivet en massetips og råd. Jeg håber I får glæde afdet og det vil hjælpe jer på vej når Iskal ud og sammensætte drømmemaskinen.I næste nummer fortællervi om, hvordan man vælger den rigtigeMacintosh til at lave musik på. PåMacWorld Expo i San Francisco d. 9.januar præsenterede Apples lederSteve Jobs en række Mac-nyheder. Vikommenterer deres betydning formusik-mac’en.!Her er et tomt kabinet. Oppe ivenstre hjørne ses strømforsyningensamt alle de farvedekabler som er forbundet tildenne. De strømførende kablerforbindes derefter tilbundkortet, harddisken(e),floppy-drevet, CD-ROMdrevet osv.Et godt,gammeltIntel i740 PCIgrafikkort.Fra nr. 01, februar 2001 © www.soundcheck.dk61– Soundcheck