Nr. 12 â¢ December 2000 3. Ã¥rgang - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Metoder til at lære sammen ogundersøge i fællesskaber skal udvikles.Alle er deltagere i en fælles dialogFor at få mulighed for at lytte til den fællestænkning, må vi lytte til hinanden. Det foregår imange parallelle dialoger. En ved hvert bord i cafeen.Ved at udveksle gæster mellem bordene, gåpå besøg hos hinanden, sende resultater af arbejdetfra et bord videre til andre borde, opnår vi atvæve dialogens mange dele sammen. Der kanopstå en helhed, hvor vi med rette kan sige, atalle i lokalet er deltagere i én fælles dialog, selvomden rent fysisk foregår ved mange borde.Deltagernes oplevelse er, at deres viden og indsigterbliver brugt bedre. At alle har en reel mulighedfor at deltage og bidrage. At der kommerforståelser og resultater frem, som har mere dybdeog soliditet. I café-seminarer skaber vi medhensigt en sådan organisering af menneskers aktivitet,at en mangesidet udveksling mellem deltagernebliver muliggjort. Vi lader gerne en deltilfældighed afgøre, hvem der netop kommer tilat tale med hvem, og hvordan de derfra flytterrundt mellem hinanden, i tillid til, at vores opgavesom "værter" i cafeen er at skabe forudsætningernefor, at noget værdifuldt kan opstå i denvekselvirkning, vi her kalder dialog.Spilleregler for dialogIdéskabende brainstorming-processer har deresspilleregler. Det samme har forhandlingssituationer,hvor en "kage" skal deles, og konfliktløsning,hvor en gensidig værdighed skal etableres.Og hvad er så "spillereglerne" for en goddialog i café-form? Jeg mener erfaringsvist, detgiver mening at tale om disse fire, som selvfølgeligikke kun gavner i café-seminarer:Det er lytning, som er den"resultatskabende aktivitet"i en dialog - ikke det at tale.■ Dialogen skal tage udgangspunkt i spørgsmål,der betyder noget. Dvs. spørgsmål, som ervedkommende for alle deltagere, og som ikkeer ligegyldige, overfladiske spørgsmål.■ Der skal være et trygt rum. Både bogstaveligtfor det fysiske rum, at det skal være behageligtog uforstyrret, og i andre betydninger, f.eks.socialt, at der skal være en omgangstone, derføles tryg for deltagerne. Der, hvor man har en"rå, men hjertelig" omgangsform, som jeg afog til hører nogen prise sig af, kommer manikke langt med dialogen, før den bliver tildiskussion.■ Der skal være gensidig lytten, dvs. en interessefor og lyst til at lytte til hinanden, ikke bare forat finde ud af, hvornår det er ens tur til at tale,men af interesse for at komme til forståelse afandre menneskers erfaringer, perspektiver, synspunkter.Det er lytning, der er den "resultatskabendeaktivitet" i en dialog, ikke det at tale.■ Der skal være en grundlæggende nysgerrighedog lyst til at lære blandt deltagerne. Hvis jegtror, jeg ved alt, hvad der er værd at vide om etemne, og at det kun er de andre, der kan lærenoget, så bidrager jeg ikke til at skabe den magi,der kan komme i en god dialog. En magi, somvi alle genkender, når vi møder den. En magi,som er kilden til, at vi tilsammen skaber nogetnyt i vekselvirkningen mellem os.Café-seminarer kan bruges, når vivil undersøge, fordybe, lære og forstånoget ved hjælp af hinanden.Tænk som en myretueI en tid, hvor hastighed, individualitet og teknikpræger mange af vores sociale udvekslinger, erdet nærliggende at pege på behovet for også atudvikle evnen til at lære sammen, skabe tid tilfordybelse og undersøgelse i fællesskaber.Én ting er, hvad vi kan skabe hver for sig somindivider, hvad vi kan vide og lære hver for sig.Men hvis vi retter interessen mod, hvad det er, vinetop kun kan lære som fællesskaber, i "myretueperspektivet",så udvikler vi måske også størrekompleksitet og dybde i vores viden og tænkeevne,set som samfund og organisation.Læs mere på www.worldcafe.dk.16/ NR.12 • 3. Å RGANG • DECEMBER 2000
af: Lone NielsenRedaktionsgruppen50 til 80 børn i hver klasse- danske erfaringer overføres til Nepals skolevæsenSyd for Mount Everest og i andre deleaf Nepal skal den danske folkeskole foralle nu indføres af Københavns Amtsspecialundervisning.I Nepal kommer 40% af børnene ikke i skole.De kasteløse har ikke råd til papir, blyant, skoleuniformog eksamensgebyr. Nogle forældre ernomader, og en del er analfabeter, så børnenesskolegang prioriteres ikke. Mange piger skal passemindre søskende og husholdningen. En delskoler kan ikke forceres af fysisk handicappede.Eftersom lærerne ikke ved, hvordan børn medindlæringsvanskeligheder skal undervises, dumpermange af disse børn til eksamen igen ogigen, så forældrene tager dem ud af skolen.Lærere underviser andre lærere, sånye undervisningsformer spreder sigved kaskademodellen.“De børn, der rent faktisk kommer i skole, går iklasser med mellem 50 til 80 elever. De sidderpå lange rækker. Læreren skriver på tavlen. Eleverneskriver af og læser op. Det er vilkårene forelever og lærere i Nepal”, fortæller Bo Beck,kontorchef for Københavns Amts specialundervisningskontor.I oktober besøgte Bo Beck endnu en gang skolevæseneti Nepal, for i samarbejde med Danidahar Københavns Amt netop taget hul på et nytprojekt i Nepal efter 5 års arbejde med at uddannespecialundervisningslærere i alle Nepalsdistrikter.Dette resulterede i, at der blev etableret enmasse små specialgrupper på folkeskolerne, svarendetil amtets gruppeordninger. De involveredefra amtet har udviklet koncepter, som de nepalesiskelærere nu underviser deres kolleger i.Den såkaldte kaskademodel. Det nye projekt,som foreløbig er et 1-årigt pilotprojekt, skal findeog nedbryde barriererne for de 40% af denepalesiske børn, der ikke kommer i skole. Ogindføre den inkluderende skole i Nepal, så alleelever får et så stort udbytte som muligt.De sidste tre års indsats for at fastholde de svagesteelever i skolen har givet tydelige resultater. INepal er man lærer, når man har gået i folkeskolen.Nogle får yderligere et 14-dages kursus.17
Page 1 and 2: Nr. 12 • December 20003. årgangE
Page 3 and 4: Kan kreativitetsættes på skemaet
Page 6 and 7: Det gælder om at etablerelegende o
Page 8 and 9: af: Flemming B. SønderupAvedøre G
Page 10 and 11: af: Thomas WormRedaktionsgruppenLeg
Page 12 and 13: Hugin og Munin fortæller fra KFSø
Page 14 and 15: af: Finn Voldtoftecand. polit., dir
Page 18 and 19: har også souschef i PPR Lyngby Ole
Page 20 and 21: af: Flemming GyllingVUC-lærer ogca
Page 22 and 23: af: Nanna C. HelstedProjektkoordina
Page 24: Stort og småt fra undervisningsomr

Nr. 12 â¢ December 2000 3. Ã¥rgang - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

Nr. 12 â¢ December 2000 3. Ã¥rgang - K?benhavns Amt