Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Vandkemi 2001Næringsstofniveauet i Store Hulsø er lavt med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,06 og 1,0 mg/l (sommergennemsnit 2001, n=6). Det lave næringsstofniveau erkendetegnende for lagdelte søer (med lille ekstern belastning), hvor der sker enafkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermedbliver overfladevandet særdeles næringsfattigt og fremtræder klarvandet. Trods det lavenæringsstofniveau er klorofyl-indholdet ret højt med 28 µg/l. Det forholdsvise højeklorofyl-indhold skyldes nok snarere interferens fra humusstoffer i forbindelse medklorofyl-bestemmelsen.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,000,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.21 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyrelivSøen er omkranset af bøgeskov. Bredvegetationen består dog af en svagt udvikletrørsump med enkelte dunhammer samt birketræer og pilekrat. Derudover er der langshele søbredden en op til 7 meter bred bræmme af hvid og gul åkande. Endvidere er derved søens afløb i den østlige ende, observeret andre flydebladsplanter såsomsvømmende vandaks.Hverken ved tilsyn i 1990, 1996, 1997 og 2001 blev der observeret nogen form forundervandsvegetation. Hvilket formentlig skyldes den overordentlige ringe sigtdybdesom følge af vandets kraftige brune farve, samt den stejle søbund der hurtigt falder til endybde på over 2 meter.I 2003 blev der registreret korsandemad fæstet på en rod i et område med lysåbenrørskov. Derudover blev der i søens østlige ende fundet en bevoksning med svømmendevandaks. Blågrønalgen Lyngbya sp. fandtes både som måtter, der havde løsnet sig frabunden, og som belægninger på åkanderne. Endvidere blev der observeret flereforskellige arter af spongier.92