Vandkemi 2001Næringsstofniveauet i Store Hulsø er lavt med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,06 og 1,0 mg/l (sommergennemsnit 2001, n=6). Det lave næringsstofniveau erkendetegnende for lagdelte søer (med lille ekstern belastning), hvor der sker enafkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermedbliver overfladevandet særdeles næringsfattigt og fremtræder klarvandet. Trods det lavenæringsstofniveau er klorofyl-indholdet ret højt med 28 µg/l. Det forholdsvise højeklorofyl-indhold skyldes nok snarere interferens fra humusstoffer i forbindelse medklorofyl-bestemmelsen.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,000,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.21 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyrelivSøen er omkranset af bøgeskov. Bredvegetationen består dog af en svagt udvikletrørsump med enkelte dunhammer samt birketræer og pilekrat. Derudover er der langshele søbredden en op til 7 meter bred bræmme af hvid og gul åkande. Endvidere er derved søens afløb i den østlige ende, observeret andre flydebladsplanter såsomsvømmende vandaks.Hverken ved tilsyn i 1990, 1996, 1997 og 2001 blev der observeret nogen form forundervandsvegetation. Hvilket formentlig skyldes den overordentlige ringe sigtdybdesom følge af vandets kraftige brune farve, samt den stejle søbund der hurtigt falder til endybde på over 2 meter.I <strong>2003</strong> blev der registreret korsandemad fæstet på en rod i et område med lysåbenrørskov. Derudover blev der i søens østlige ende fundet en bevoksning med svømmendevandaks. Blågrønalgen Lyngbya sp. fandtes både som måtter, der havde løsnet sig frabunden, og som belægninger på åkanderne. Endvidere blev der observeret flereforskellige arter af spongier.92
Trods brunfarvningen burde søen med de målte sommersigtdybder forventes, at have enudbredt undervandsvegetation. Forklaringen på den manglende vegetation kan være, atder langs hele søens kant vokser åkander, hvilket sammen med udhængende træer,udskygger hele det område, hvor der potentielt kunne vokse undervandsplanter. Et andetaspekt er, at når det egnede areal for undervandsplanter som i St. Hulsø er meget lille,vil prædationstrykket fra planteædende karpefisk på nye skud være så megetdesto større.Udvikling 1997 - 2001Miljøtilstanden i Store Hulsø har ikke ændret sig væsentligt i undersøgelsesperioden fra1990 til 2001, jvf. tabel 3.20. Næringsstofniveauet har været nogenlunde konstant,hvorimod klorofyl-indholdet har varieret en smule (er dog usikkert pga. interferens frahumusstoffer). Endvidere er sigtdybden reduceret en anelse, hvilket måske kan hængesammen med prøvetagningsfrekvensen de forskellige år.Tabel 3.21 Vandkemi og feltdata fra undersøgelses runder ihhv. 1990, 1996, 1997 og 2001.Store Hulsø06-aug-199019-aug-1996Sommer 1997Sommer 2001Total-N (mg/l) 1,0 2,3 1,6 1,0Nitrit-nitrat-N (mg/l) - 0,05 0,013 0,005Total-P (mg/l) 0,08 0,02 0,05 0,06Ortho-P (mg/l) 0,02 0,012 0,008 0,002susp.stof (mg/l) - 5Klorofyl a (µg/l) 42 17 32 28pH 8,7 7,7 8,0 8,0Alkalinitet (mmol/l) - 4,9Farvetal (PT-mg/l) - - - -Sigtdybden (m) 1,9 2,8 1,9 1,4Springlag ja ja ja jaVegetation nej nej nej nejn=1 n=1 n=3 n=6KonklusionStore Hulsø er en lille sommerlagdelt sø på 2,6 ha. med en god miljøtilstand. Søen ernaturlig brunvandet og har derfor ingen undervandsvegetation. På baggrund afovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningen iRegionplan 2001 vurderes for opfyldt.93