Ind§igt nr. 10

LMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM 

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER 





NYHEDSBREV FRA 

#10 APRIL – 2014 


ADVOKATFIRMAET 


LUND ELMER SANDAGER 

LMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND 

IND§IGT 

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM 












































GRATIS INKASSOFUNKTION Side 2 




IVÆRKSÆTTERSELSKAB – IVS Side 3 



UDVIKLING AF VIRKSOMHEDER Side 4 



KLIENTPROFIL: 

GAIHEDE 

ALT HVAD VI GØR, 

GØR VI FOR KUNDERNE Side 6 








EJERAFTALER Side 8 



INKASSO ER NÆSTEN 

ALTID GRATIS Side 10 





PARTNERPROFIL: 

ERIK HOVGAARD Side 12 













LMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

KÆRE KLIENT 

BEKYMRINGER 

Hovedparten af erhvervsvirksomheder 

i Danmark er mindre og 

mellemstore virksomheder, hvor 

ejerne også arbejder i virksomheden. 

Det har aldrig været nemt at være ejer 

eller ejerleder, og selvom vi kan ane 

et svagt begyndende opsving, er det 

bestemt ikke blevet nemmere over de 

seneste år. I tilknytning til krisens omkostninger 

på virksomhedernes omsætning, 

har det også været svært at skaffe 

kapital – selv til gode projekter. 

Vi har i dette nummer af Ind§igt valgt 

at sætte fokus på nogle af de områder, 

hvor en ejer/leder kan og typisk vil have 

bekymringer. 

ApS, A/S, IVS? 

Det første er valg af virksomhedsform, 

hvor ejerne skal finde den model, der 

egner sig bedst til netop deres virksomhed. 

Det kan have indflydelse på valget, 

at kapitalkravet til anpartsselskaber pr. 

1. januar 2014 er nedsat til kr. 50.000. 

Mere interessant er det måske, at det nu 

er muligt at etablere iværksætterselskaber 

med en kapital på kr. 1. På den måde 

kan ejere drive virksomhed med begrænset 

ansvar uden et kapitalindskud. 

Medejere? 

Dernæst kan der være bekymringer om, 

hvordan man driver virksomheden sammen 

med sine medejere. Har parterne 

ikke tænkt en række scenarier igennem 

på forhånd og lavet klare aftaler, kan der 

let opstå problemer om, hvem der kan 

træffe beslutninger, hvad en ejerandel er 

værd, og hvordan man kommer af med 

sin andel igen, parternes arbejdsindsats 

og meget mere. Artiklen om ejeraftaler 

kommer omkring en række udfordringer 

for medejere og giver forslag til løsninger. 

“Hvordan driver man 

virksomhed sammen med 

sine medejere? 

Læs artiklen om ejeraftaler 

på side 8” 

Dårlige betalere? 

Endelig har virksomhedsejere en bekymring 

om, hvordan man får sine penge 

hjem, hvis en kunde ikke betaler. Der er 

mulighed for en reel gratis inkassofunktion, 

som vi med artiklen gerne vil gøre 

opmærksom på. 

Vi håber, at dette nummer af Ind§igt kan 

bidrage til et lette bare nogle af bekymringerne. 

§ 

God læselyst. 

Carsten Brink 

Administrerende Partner 

Lund Elmer Sandager 

FØLG MED 

Hold dig ajour med nyhedsbreve, aktuelle artikler 

og spændende arrangementer. Scan koden 

eller skriv til info@lundelmersandager.dk 

– så er du i gang. 

Har du forslag til, hvordan vi kan gøre 

Ind§igt endnu bedre, eller gode idéer til 

områder af juraen, du gerne vil have 

belyst i en artikel, så send os endelig en 

mail: indsigt@lundelmersandager.dk 

Udgivet af: Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, København Layout og produktion: Klæbel Grafisk Design og Tryksager. 

Indholdet i dette blad er ikke udtryk for rådgivning, da dette altid kræver kendskab til de konkrete forhold i en sag. Artiklerne kan således 

ikke træde i stedet for rådgivning, hvorfor læserne anbefales at tage kontakt til Lund Elmer Sandager, dersom der måtte være behov herfor.

ET OVERBLIK 

OVER REGLERNE 

FOR DET NYE 

IVÆRKSÆTTERSEL- 

SKAB – IVS 

Den 1. januar 2014 blev det muligt 

at oprette en ny type kapitalselskab, 

iværksætterselskabet. Her får du overblik 

over de nye regler. 

AF ADVOKAT PERNILLE ØRSKOV 

IVS står for Iværksætterselskab. 

Kapitalkravet i selskabet er minimum 

kr. 1, og selskabet henvender 

sig derfor særligt til iværksættere, 

der ikke har kr. 50.000 til stiftelse 

af et ApS. 

Tvungen opsparing 

Iværksætterselskabet skal opbygge en 

selskabskapital på minimum kr. 50.000 

ved at hensætte mindst 25 % af det 

årlige overskud til en bunden reserve. 

Når selskabskapitalen og opsparingsreserven 

samlet udgør mindst kr. 50.000, 

kan generalforsamlingen beslutte at 

omregistrere selskabet til et ApS. 

Der er ingen tidsmæssige krav hertil. 

Følger selskabslovens regler for 

anpartsselskaber 

Selskabslovens øvrige regler om blandt 

andet ledelse, tegningsregler, generalforsamlinger, 

til/fravalg af revision og 

kapitaltabsregler er som udgangspunkt 

de samme for IVS’er som for anpartsselskaber. 

Andre regler om udbytte 

Et IVS kan lige som ApS’er anvendes 

som holdingselskab, men på grund af 

det lavere kapital-krav til IVS’er, gælder 

der andre regler om udbetaling af udbytte. 

Et iværksætterselskab kan først 

udbetale udbytte, når selskabskapitalen 

og den særlige opsparingsreserve udgør 

mere end kr. 50.000. 

Sådan stifter du et IVS 

For at stifte et IVS skal der udarbejdes 

stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog. 

Det er endnu ikke muligt at stifte 

selskabet via Webreg, men stiftelse sker 

ved en blanket, der sendes til Erhvervsstyrelsen. 

Der er pt. en sagsbehandlingstid 

på 1-2 uger. 

Stiftelsesomkostningerne kommer ud 

over indskudskapitalen. 

Andre ændringer i selskabsloven 

• Kapitalkravet til ApS er nedsat 

fra kr. 80.000 til kr. 50.000. 

• ”Rullende kapital” kan kun 

accepteres i begrænset omfang 

og kun ved oprettelse af to selskaber, 

fx et holdingselskab, der opretter 

et driftsselskab. 

• Generalforsamlingen kan beslutte, 

at årsrapporten skal udarbejdes 

på engelsk. 

• Virksomheder, der er omfattet af 

regnskabsklasse B, C og D behøver 

ikke længere indsende årsrapport 

på både dansk og engelsk, men 

kan vælge at nøjes med engelsk 

eller dansk. § 

§9 KORTE OM IVS’ET 

1. Fra 1. januar 2014 har du 

kunnet oprette et IVS. 

2. Du kan oprette et IVS for 

fra kr. 1 op til kr. 49.999. 

Indbetaling skal ske kontant. 

3. Apportindskud (hvor andre 

værdier end kontanter 

indskydes) er ikke en 

mulighed ved IVS. 

4. Selskabslovens regler for 

anpartsselskaber gælder for 

IVS’et. 

5. IVS kan bruges som 

holdingselskab. 

6. Du kan først udbetale udbytte, 

når du har en selskabskapital 

på kr. 50.000. 

7. Når du har et IVS, skal du 

sætte 25 % af overskuddet til 

side hvert år, indtil du har en 

reserve på kr. 50.000. 

8. Når du har en reserve på 

kr. 50.000, kan du omdanne 

IVS’et til et ApS. 

9. Du skal være 18 år for at 

stifte et IVS 

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 3

”Virksomheder kan få 

frigivet ressourcer til at 

udøve den virksomhed, 

de hver især er bedst til, 

nemlig deres håndværksvirksomhed” 

UDVIKLING AF 

VIRKSOMHEDER 

INDEN FOR BYGGERIET 

Byggebranchen består af få store og flest små håndværksvirksomheder. 

Hver af disse virksomheder står for egen drift 

og administration. Hvor mange ressourcer kunne virksomhederne 

spare, hvis flere virksomheder gik sammen om disse poster? 

SIDE 4 – IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

AF PARTNER OG ADVOKAT ERIK HOVGAARD 

Det er karakteristisk for byggesektoren, 

at der er få meget store 

virksomheder, lidt flere mellemstore 

virksomheder og rigtig mange helt 

små håndværksvirksomheder. 

De store favner typisk alle fagdiscipliner 

og tager primært total- og hovedentrepriser. 

De mellemstore virksomheder indgår 

hyppigt i konsortier med andre entreprenører 

og hyrer selv underentreprenører, 

for at kunne udføre total- eller hovedentrepriser. 

De små håndværksvirksomheder, 

der ofte har under 10 ansatte udfører 

mindre entrepriser, drift og vedligeholdelsesopgaver 

eller arbejder som underentreprenører 

for andre virksomheder. 

Her vil jeg komme med forslag til, hvordan 

disse små virksomheder kan udvikle 

sig til gavn for både virksomhedsejeren og 

beskæftigelsen inden for byggeriet. 

Små håndværksvirksomheder er ofte ejet 

af en person, der er meget dygtig til sit 

håndværk og som har ønsket den frihed, 

der ligger i at være selvstændig. Denne 

slags virksomhed har typisk meget få 

eller ingen ansatte. Medarbejderstaben 

når sjældent over 5-10 medarbejdere, 

men hvorfor er det sådan? Hvad ligger til 

grund for virksomhedsejerens beslutning 

om ikke at vokse yderligere? 

Administrativt bøvl 

Vi hører ofte begrundelsen, administrativt 

bøvl. Ejere og ledere mener tilsyneladende 

at ansættelse og administration af 

medarbejdere er tungt. 

De helt små virksomheder, hvor ejeren 

er eneste ansatte, tøver med at udvide, 

fordi de ikke ønsker at være afhængige 

af en eller to medarbejdere. De lidt større 

ønsker ikke det administrative apparat, 

der skal sættes i gang ved en større medarbejderskare. 

I stedet for at ansætte medarbejdere, når 

virksomheden får mulighed for at løse en 

større opgave, er det almindelig praksis 

at flere små virksomheder går sammen 

i et underentrepriseforhold og på den 

måde oparbejder mandskab nok til at løse 

opgaverne. 

Nødvendigt onde 

Administrative opgaver er ikke yndlingsarbejdet 

for virksomhedsejerne i 

disse selskaber, og udarbejdelse af tilbud, 

indgåelse af kontrakt, udarbejdelse af aftalesedler, 

fakturering, regnskabsførelse, 

udarbejdelse af ansættelseskontrakter, 

udarbejdelse af lønregnskab og momsregnskab 

fremstår for mange som nødvendige 

onder i forbindelse med virksomhedsdriften. 

En del af disse virksomheder 

outsourcer derfor administrative opgaver 

til mindre servicevirksomheder. 

Et samarbejde om driften 

Virksomhedsejerne burde overveje at udvikle 

deres samarbejde med kollegaerne i 

branchen til også at inkludere de administrative 

forhold. De er i forvejen vant til at 

samarbejde tæt, når det drejer sig om at 

løse kundeopgaver – hvorfor ikke samarbejde 

om virksomhedsdriften også? 

Inden for det liberale erhverv, har det i 

årevis været almindeligt, at forskellige 

virksomheder går sammen om at drive 

deres virksomhed i kontorfællesskaber, 

hvor der ansættes medarbejdere til at 

klare en lang række administrative funktioner, 

såsom telefonpasning, bogholderi, 

lønregnskab, forsikring og indkøb. 

Ejerne af de små virksomheder inden for 

byggeriet kunne overveje, om ikke en lignende 

konstruktion var attraktiv for dem. 

Driftsfællesskab 

I stedet for at outsource til selvstændige 

virksomheder kan små og mindre håndværksvirksomheder 

etablere driftsfællesskaber. 

Et driftsfælleskab kan godt 

etableres på tværs af faggrænser, idet 

driftsfællesskabet primært tager sig af de 

administrative funktioner, der er fælles 

for virksomhederne uanset deres faglige 

baggrund. 

§ 

BYGGEBRANCHEN I TAL 

• I november 2012 var der i alt 

27.809 virksomheder inden 

for byggeri og anlæg. 

• 107 af disse havde 100+ ansatte. 

• 20.780 af virksomhederne 

havde 1-4 ansatte. 

• 74 % af byggebranchen er 

små, typisk ejerledede 

virksomheder. 

• Tendensen gælder ikke kun 

byggebranchen, men alle 

brancher. 

• Gennemsnitligt står store 

virksomheder med 100+ 

ansatte for ca. 65 % af 

landets arbejdspladser på 

trods af at virksomhederne 

kun udgør ca. 1 % af alle 

virksomheder. 

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, 

nr. 92, 21. februar 2014. 

Erhvervsbeskæftigelsen 2012. 

Et driftsfællesskab kan etableres på 

mange forskellige måder, idet der vil være 

fuldstændig aftalefrihed. Fællesskabet 

kan etableres som et drifts I/S eller som 

et iværksætterselskab, der også bliver 

beskrevet i dette blad. 

Virksomhederne har mulighed for at overlade 

samtlige administrative funktioner 

til det etablerede driftsfællesskab. Sammen 

kan de investere i IT og systemer, 

der kan gøre arbejdstiden mere effektiv, 

fx elektroniske arbejdssedler, fakturering 

og tidsregistrering. 

Klare aftaler 

Holdbare, detaljerede og klare aftaler er 

en forudsætning for at driftsfællesskaber 

kommer til at fungere. Aftalerne skal 

gøre det klart, hvordan arbejdsopgaver, 

ansvar og økonomi bliver fordelt i driftsfællesskabet, 

så de deltagende virksomheder 

kan få frigivet ressourcer til at udøve 

den virksomhed, de hver især er bedst til, 

nemlig deres håndværksvirksomhed. På 

den måde kan den enkelte virksomhed 

være med til at skabe grobund for udvikling, 

både af virksomheden selv, men også 

af beskæftigelsen inden for byggeri i det 

hele taget. § 


”Der er stor forskel på at bygge 

på en bar mark og renovere 

en beboet ejendom” 

KLIENTPROFIL: 

ALT HVAD VI GØR, 

GØR VI FOR KUNDERNE 

Gaihede holder af bygninger, så de holder længe. De har fået et 

projekt godkendt i Vatikanet, og så mener de, oplevelsen undervejs 

er lige så vigtig som det færdige resultat. 

Vi møder Ragn Gaihede foran et af virksomhedens 

stolte projekter, Bredgade 67-69. Den over 100 år 

gamle bygning i centrum af København er ejet af 

den katolske kirke og har gennemgået en gennemgribende 

renovering i hænderne på Gaihede, en hurtigt voksende 

ingeniør- og arkitektvirksomhed, der har speciale i at 

vedligeholde, renovere og udvikle eksisterende bygninger. 

”Med til projektet hører en sjov historie,” fortæller Ragn 

Gaihede: ”Bygningen tilhører Sct. Ansgars Kirke, der ligger 

på den anden side af gaden. Det er den katolske domkirke i 

Danmark. Projektet og budgettet skulle en tur forbi Vatikanet, 

før vi kunne gå i gang – så man kan sige, at der blev 

lagt hånd på projektet af den øverste arkitekt,” griner Ragn 

Gaihede, og fortæller om den virksomhed han grundlagde 

i 1999, der i dag tæller godt 30 ingeniører, arkitekter og 

teknikkere plus en række eksterne specialister. 

Når nogen holder af dem 

”Vi er de enkelte ejendommes husingeniører og - arkitekter, 

og løser stort set alle opgaver omkring en ejendom. Man plejer 

at sige, at ejendomme holder længe, fordi nogen holder af 

dem, og det gør vi. Opgaverne spænder fra små opgaver som 

en vandskade til store renoveringsopgaver som udskiftning 

af varmecentraler og elinstallationer, nyt tag, facaderenovering 

eller nye vinduer. Vi har specialiseret os i at give eksisterende 

bygninger et rigtig godt liv,” siger Ragn Gaihede. 

Bygger ikke nyt 

Gaihede ønsker ikke at favne alle opgaver en bygningsarkitekt 

eller -ingeniør i princippet kan udføre. De har valgt at 

fokusere skarpt på eksisterende bygninger. 

”Vi har kompetencerne til at bygge nyt, men vi har valgt det 

fra for at være helt skarpe på de processer, der er i eksisterende 

bygninger. Der er stor forskel på at bygge på en bar 


mark og at renovere en beboet ejendom eller en ejendom 

med erhverv. Her må vi tilrettelægge projektet og arbejdsgangene, 

så beboerne kan opretholde deres bopæl eller 

arbejdsplads, mens vi fx skifter badeværelse eller ændrer 

indretning. En stor del af vores arbejde består i at håndtere 

alle de processer, der egentlig ligger uden for renoveringen 

og som handler om relationerne til de mennesker, der er en 

del af forløbet,” fortæller Ragn Gaihede. 

Det færdige byggeri og oplevelsen betyder alt 

”For bygherre er der to ting, der betyder noget: Det færdige 

resultat og den oplevelse folk sidder tilbage med bagefter – 

og her er forløbet altafgørende”. 

En ordentlig og serviceminded håndtering af disse processer, 

tidsplanen, budgetterne og kommunikationen, er ifølge 

Ragn Gaihede en væsentlig årsag til, at kunderne kommer 

igen og anbefaler Gaihede til andre. 

”Det er blandt andet servicen, de betaler for. Så den skal 

bare være i orden. Vi kan en masse kompliceret og byggeteknisk, 

men det må forventes, at vi selvfølgelig har fuldstændig 

styr på de ting. Udfordringen ligger ofte i det, der ligger 

udenom. Hvornår bliver tingene færdige? Hvad med budgetterne 

– holder de? Og fungerer kommunikationen? En stor 

del af vores arbejde er at få det hele til at spille sammen”, 

mener han. 

I en sidebemærkning nævner han, at virksomheden i øvrigt 

modtager ISO-certificeringen ISO 9001 i april måned. 

Certificeringen er en international standard for, at Gaihede 

leverer en ensartet og dokumenteret kvalitet, så potentielle 

kunder ikke blot behøver tage virksomhedens ord for det. 

Jura forhindrer os i at slå skæve 

”Vores kunder oplever bare, at projekterne går glat, og at det 

er nemt, men i virkeligheden ligger der en del benarbejde 

bag – ikke mindst juridisk. Vores processer og kontrakter er 

forankret i tung viden, der gør at bygherre uden at vide det 

undgår konflikter med entreprenører og andre parter. Der 

ligger en del samtaler med vores advokater bag, som er gode 

at have, fordi de bliver til gode råd, der effektivt forebygger 

fejl i processen.” siger Ragn Gaihede med et smil og fortsætter: 

”Vi bruger Lund Elmer Sandager og Erik Hovgaard i forhold 

til vores kunders projekter, lejekontrakter og forsikringer. 

Erik Hovgaard har mange års erfaring med opbygningen 

af en rådgivningsvirksomhed og har derfor stor viden, vi 

drager nytte af.” § 

Tryghed sælger billetter 

”Noget af det, der sælger billetter rundt omkring er, at vi 

til dato aldrig har overskredet en tidsplan eller et budget. 

Det er en tryghed, vores kunder sætter pris på,” siger 

Ragn Gaihede. 

Og Gaihede sælger tilsyneladende mange billetter, for 

virksomheden er tre gange blevet kåret som Børsen Gazelle, 

en titel der gives til virksomheder, der formår at fordoble 

omsætningen fire år i træk. Ragn Gaihede mener væksten 

bunder i virksomhedens store fokus på kunderne kombineret 

med almindelige forretningsdyder. 

”Alt hvad vi gør, gør vi for kunderne,” slår Ragn Gaihede 

fast, ”derfor kommer de også igen og vil have mere, ligesom 

de anbefaler os til deres netværk. Vi er udelukkende vokset 

organisk ved at løse opgaverne så godt, at folk har lyst til at 

handle med os igen. Vi har ikke noget bugnende annoncebudget 

eller reklamer på TV. Fokus er på den nære servicering 

af kunderne – og på at det faglige grundlag er i orden.” 

Høj faglighed og ISO-certificering 

”De mennesker, der er her, er de bedste på deres felt, og alle 

er specialister i renovering og udvikling af ejendomme,” 

fortæller Ragn Gaihede. 

GAIHEDE OG LUND ELMER SANDAGER 

”Vi er selv dygtige rådgivere, men har ikke 

det sorte bælte i jura. Det er en stor fornøjelse 

at have Erik Hovgaard som en ven, vi 

kan ringe til forberedende, inden der opstår 

problemer.” Ragn Gaihede. 

Den primære kontakt er 

partner og advokat Erik Hovgaard. 


EJERAFTALER 

Når to eller flere personer har fået en ide og vil gå 

sammen om en virksomhed, opstår der let en række 

udfordringer. Hvordan træffer man beslutninger? 

Hvordan skal selskabet udvikle sig? 

Hvordan med udbytte? Og hvordan kommer man af 

med sin andel igen til en fornuftig pris? 

AF PARTNER OG ADVOKAT CARSTEN BRINK 

Det er her ejeraftalerne kommer 

ind i billedet. Med en ejeraftale 

kan parterne regulere, hvordan 

de udøver deres beføjelser fx til stemmeafgivning, 

dispositioner eller økonomiske 

spørgsmål. Uden en ejeraftale gælder 

almindelig flertalsret, og kapitalandele 

kan frit overdrages til tredjemand. Det er 

derfor vigtigt at aftale alle forhold om beføjelser, 

samt om køb og salg af ejerandele. 

Hvem kan beslutte hvad? 

Inden for dansk selskabsret gælder 

flertalsprincippet, så den der ejer mere 

end 50 % af stemmerne kan træffe 

beslutninger, fx godkende regnskabet, 

træffe beslutning om udbytte eller 

afskedige bestyrelsesmedlemmer. Ejer 

man 2/3 af stemmerne, kan man ændre 

vedtægterne, beslutte kapitalforhøjelse 

og fravige kapitalejernes fortegningsret 

samt beslutte fusion eller spaltning og 

opløsning. 

Disse flertalsafgørelser er baggrunden 

for, at vi hos Lund Elmer Sandager altid 

insisterer på, at parterne regulerer 

disse forhold enten i vedtægterne eller i 

ejeraftale. 

50/50 ejerskab giver andre udfordringer. 

Stemmelighed er nemlig problematisk 

ved regnskabsgodkendelse, bemyndigelse 

til erhvervelse af egne kapitalandele, 

salg eller omorganisering af virksomheden 

eller rationaliseringstiltag. Man 

skal desuden huske på, at en undladelse 

af at træffe beslutning er en beslutning 

om ikke at handle. En typisk løsning 

på sådan en deadlock er enten at lade 

formandens stemme være udslagsgivende 

ved stemmelighed og så lade formandsposten 

skifte mellem parterne, eller at 

give mulighed for at en ejer kan træde ud 

af selskabet, hvis ejerne er uenige om et 

fundamentalt spørgsmål. 

Hvordan kommer man af med sin 

ejerandel og til hvilken pris? 

Næste udfordring er, hvordan en ejer sikres, 

at hans kapitalandele har en værdi 

og kan afhændes i tilfælde af exit. 

Markedspris 

Man ser ofte bestemmelser i ejeraftaler 

om, at de øvrige ejere har forkøbsret til 

den kurs og på de vilkår som kan opnås 

hos en tredjemand. Problemet er bare, 

at sådan tredjemand ikke eksisterer, for 

hvilken udenforstående vil købe en minoritetspost 

i et anpartsselskab? Modellen 

er juridisk smuk, men den duer ikke i det 

virkelige liv. 

Regnskabsmæssig værdi 

Vi foreslår at aftale enten en køberet 

til en kurs baseret på selskabets regnskabsmæssige 

indre værdi eventuelt med 

diverse tillæg og fradrag, fx en goodwill 

beregning; eller en køberet baseret på 

virksomhedens markedsværdi, som selskabets 

revisor, en virksomhedsmægler 

eller en brancheforening opgør. Vælger 

man denne model, er det nødvendigt at 

principperne for fastlæggelse af markedsværdien 

bliver beskrevet i detaljer. 

I begge situationer skal der tages stilling 

til, hvad der sker, hvis en ejer ønsker at 

sælge sin andel, men de blivende parter 

ikke ønsker at gøre brug af køberetten. 

Musefælden 

En musefældeklausul, et såkaldt Texas 

Shoot Out, kan være med til sikre en fair 

pris på en ejerandel. Parterne indgår på 

forhånd en aftale om følgende scenarie: 

A ønsker at sælge sin andel og tilbyder 

B at købe dem for X kr. B har dog ret til 

at vende scenariet om og tvinge A til at 

købe sine andele til den pris, A selv har 

fremsat. Har A sat prisen for højt, vil der 

være større sandsynlighed for at fælden 

klapper og B i stedet vælger at sælge sin 

andel til den tilbudte pris. Alle parter 

har derfor et incitament til at tilbyde sine 

andele til en rimelig pris fra starten. En 

ulempe ved modellen er, at parterne skal 

have nogenlunde samme økonomiske 

styrke. 


SÅDAN KAN I FASTSÆTTE 

VÆRDIEN AF EN EJERANDEL 

1. Markedspris i henhold til vurdering. Hvad vurderes 

tredjemand at ville give for andelen, hvis den blev solgt 

’på markedet’? 

2. Regnskabsmæssig indre værdi. 

Hvad er selskabet værd? 

3. Musefældeklausul. 

Hvad den ene vil have for sin andel, skal han også 

være villig til at betale for de andres andele. 

Køberet versus købspligt 

Hvordan kommer en ejer af med sin 

andel, hvis de andre ejere ikke ønsker at 

overtage andelen? Hvis ejerne har aftaler 

om køberet og ikke købspligt, kan der 

opstå problemer. Er det muligt at finde 

køber udefra? Det er vores erfaring, at 

der ikke er noget marked for minoritetsposter. 

Hvis andelen udgør en majoritet 

og sælges til tredjemand, har de øvrige 

ejere ingen indflydelse på, hvilke kompetencer 

eller personer der kommer ind i 

virksomheden. Udnyttes køberetten ikke, 

kan ejerne i stedet beslutte et fælles salg 

af hele virksomheden, og hvis det ikke 

gennemføres inden for en rimelig frist – 

en beslutning om at selskabet likvideres. 

Virksomhed til salg 

Den sidste udfordring, vi vil nævne her, 

er hvordan ejerne skal forholde sig ved et 

100 % salg af virksomheden. En virksomhed 

sælges oftest under ét, men hvordan 

sikrer man, at et sådant salg kan gennemføres, 

hvis nogle ejere ikke vil sælge? 

Et led heri er, at det også skal reguleres, 

hvordan en minoritetskapitalejer sikrer 

sig, at hans kapitalandele også sælges, 

hvis en majoritetskapitalejer får en rigtig 

god pris for sine kapitalandele. 

Medsalgspligt 

En løsningsmodel er en såkaldt medsalgspligt, 

hvor minoritetskapitalejeren 

er forpligtet til at overdrage sine kapitalandele 

til tredjemand til samme pris 

og på samme vilkår som denne 

tredjemand har tilbudt majoritetskapitalejeren. 

Som en ekstra beskyttelse for 

minoritetskapitalejeren kan denne forlange, 

at majoritetskapitalejeren gør det 

til et vilkår for sit salg til tredjemand, 

at denne tredjemand også køber minoritetskapitalejerens 

andel på samme vilkår 

som tilbudt majoritetskapitalejeren. 

Arbejdsindsats 

Uenighed om den enkelte partners arbejdsindsats 

er en hyppigt forekommende 

konfliktårsag i selskaber med to eller 

flere ejere, hvor alle arbejder i selskabet. 

Der er derfor behov for detaljerede ansættelses- 

og direktørkontrakter. 

Der er mange fordele, når flere går sammen 

om en virksomhed, men også mange 

udfordringer og faldgruber. Så sørg for 

at tage stilling til problemerne, inden de 

opstår. Det er nemmere at blive enige, 

når alle smiler, end når der er opstået en 

konflikt mellem parterne. § 

”Modellen er juridisk smuk, 

men den duer ikke 

i det virkelige liv” 


INKASSO ER 

NÆSTEN 

ALTID GRATIS 

Dårlige betalere rammer de fleste erhvervsdrivende, 

og inddrivelse af gælden giver mange anledning 

til bekymring. Men faktisk er inkasso som hovedregel 

omkostningsfrit, og processen er ret enkel. 

AF PARTNER OG ADVOKAT MORTEN SCHWARTZ NIELSEN 

OG BUSINESS DEVELOPMENT MANAGER JOACHIM DRESNER 

Når det nu ikke kan være 

anderledes 

Ikke alle lever op til at en aftale 

er en aftale. Desværre er der altid nogle 

sorte får i flokken som skal have lidt 

ekstra ”hjælp” til at få betalt deres fakturaer. 

I vores inkassoafdeling træder vi 

til som vores kunders forlængede arm og 

hjælper med at inddrive gælden. 

Her kan du læse, hvordan du får dine 

penge hjem, uden at din virksomheds ressourcer, 

økonomi eller det gode omdømme 

påvirkes. 

Overblik over omkostninger og udbytte 

– det er billigere end du tror 

Mange tror at advokatinkasso per definition 

er dyrt, men det er skyldner, der skal 

afholde de ekstra omkostninger. 

I kort form kan økonomien skitseres på 

denne måde: 

• Under normale forhold er inddrivelsen 

gratis for kreditor, og det er debitor 

der betaler for hele inddrivelsen, når 

pengene kommer hjem. 

• Skal vi tage retslige skridt, aftaler vi 

det med vores klient. Vi giver et ærligt 

skøn om udfaldet af sagen 

og faste priser på det videre forløb. 

• Tæt samarbejde er med til at styrke 

kreditors position og sikre høj inddrivelse. 

Tryghed for arbejdsgangen 

– hele vejen 

Hos Lund Elmer Sandager er hele forløbet 

lagt i trygge rammer. Faste aftaler 

styrer forløbet, vores kunder kender 

økonomien hele vejen igennem, og de 

vælger selv, hvilken grad af indflydelse 

de ønsker at have undervejs. 

Det trygge samarbejde giver vores kunder 

ro og tillid til, at vores veluddannede 

specialister arbejder selvstændigt efter 

en aftalt arbejdsgang. 

Fokus på kerneforretningen 

Du er god til at drive din forretning 

– Vi er gode til inkasso og jura. 

Der er mange måder at undgå inkasso 

på. Nogle vælger at kreditere, andre 

at lade stå til, fordi der hersker den 

fejlopfattelse at det er uoverskueligt 

og vanskeligt at inddrive, især mindre 

tilgodehavender. 

Vælger du at overlade det hele til os, kan 

du i stedet koncentrere dig om din kerneforretning. 

Du modtager løbende rapportering, 

og vores statusmøder holder 

dig ajour med udviklingen i sagen. 

Innovationsprisen – tildelt af 

Danske Advokater 

Vi har modtaget Innovationsprisen for 

den måde, vi driver vores inkassoafdeling 

SIDE 10 – IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

på. Vores arbejdsgange er effektive og 

veldokumenterede, og de er med til at 

sætte standarden i vores branche. 

Innovative, systematiske og gennemtænkte 

arbejdsgange sikrer dig høj inddrivelse 

og bedst økonomi per sag. 

Tryghed for virksomhedens 

omdømme 

Hvis en inkassosag ender på forsiden af 

aviserne eller på anden måde optræder 

uheldig, overstiger skaden mange gange 

den enkelte fordring. At genoprette denne 

skade tager tid og kan koste i ordrebogen. 

Det er vi meget bevidste om og arbejder 

med sagerne, så det undgås. Samtidig bibeholder 

vi den høje inddrivelsesprocent. 

Vi har flere tusinde årlige inkassosager, 

og i alle disse sager har vores kunder 

oplevet dette særlige hensyn som meget 

værdifuldt. 

Et samarbejde der rækker længere 

end inkasso og skaber værdi 

Vores samarbejde går meget længere end 

inkasso. Vi rådgiver også om de forskellige 

tiltag, der forebygger at for mange 

sager ender som inkasso. 

Måske trænger forretningsbetingelserne, 

aftalegrundlaget og de daglige procedurer 

til et eftersyn eller en opdatering? 

Denne rådgivning kan jo i sidste ende betyde 

færre inkassoopgaver til os, men vi 

er overbevist om at den værdi, vi skaber 

er grundlaget for et langt og frugtbart 

samarbejde både for vores kunder og for 

os. § 

§ 

VIDSTE DU AT 

• Du i erhvervsforhold kan 

kræve et kompensationsbeløb 

på kr. 310 ved 

forsinket betaling fra 

din kunde? 

• Rykkergebyrer i erhvervsforhold 

kan aftales til 

mere end kr. 100? 

• Procesrenten er blevet 

forhøjet? 

• Du kan kontakte os for 

nærmere rådgivning? 


PARTNERPROFIL: 

JEG VIL KUN ARBEJDE 

SAMMEN MED FOLK, 

JEG KAN LIDE 

Erik Hovgaard er rådgiver for en lang række små 

og mellemstore virksomheder, hvor han rådgiver 

om alle juridiske aspekter af deres forretning. 

Derudover er han specialiseret i entrepriseret. 

Hvad er fordelen ved både at have de brede juridiske 

kompetencer og specialet i entrepriseret? 

Det brede spektrum giver mig mulighed for at følge virksomhederne 

igennem hele deres udvikling. Jeg holder utrolig 

meget af at arbejde sammen med ejere af virksomheder, fordi 

der er en meget kort beslutningsproces. Du kommer til at 

kende dem rigtig godt. Du kender deres familie og alle aspekter 

af deres virksomhed – det giver et godt og tæt forhold. 

Der er kontant afregning, hvis man gør tingene rigtigt, og 

kontant afregning hvis man gør tingene forkert. Det er en 

rigtig god måde at arbejde på. 

Fordelen ved at have specialet ved siden af er, at jeg kender 

de retsregler fuldstændig, så det er nemt, når jeg møder modparter, 

der ikke kender reglerne i samme omfang. Byggeriet 

er et særligt område med regler, der er aftalt mellem byggeriets 

parter. Det er ikke alle der behersker dette område, 

og man bør være egentlig specialist for at beskæftige sig med 

entrepriseret. 

Hvad ser dine klienter i dig? 

Nærvær. Jeg er altid til at få fat i. 

Derudover værdsætter de, at jeg giver klare og kontante 

svar. Det giver ekstra værdi til deres virksomheder, at mine 

råd baserer sig på både en juridisk og en kommerciel vurdering. 

Det er vigtigt at have en god forretningsforståelse, 

så man ved, hvornår det giver mening at føre en sag. Man 

kan bruge mange ressourcer på at få ret. Nogle gange er det 

bedre at have ret og så indgå et godt forlig. 

Hvad lægger du vægt på i samarbejdet med 

klienterne? 

Ærlighed, loyalitet og beslutningsdygtighed. Jeg lægger vægt 

på et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor jeg kan stole på at 

klienten træffer beslutninger. Jeg kommer med råd baseret 

på en juridisk og en forretningsmæssig vurdering, men det 

er op til klienten at beslutte, om de vil følge det eller ej. 

Hvad er drivkraften bag dit virke? 

Penge har aldrig været drivkraften i min advokatvirksomhed, 

og det bliver det heller aldrig. Det er langt vigtigere at 

have det godt. Jeg besluttede mig for år tilbage for, at jeg 

simpelthen ikke vil arbejde sammen med folk, jeg ikke kan 

lide. Min drivkraft er gode, solide løsninger, et rigt arbejdsliv, 

hvor jeg bliver udfordret på det, jeg kan, og at have et 

godt samarbejde med mine klienter. 

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde? 

Så går jeg på jagt eller til fodbold. Jeg er opvokset i Jylland 

og har altid jaget. Jeg er god til at lave mad af det, jeg nedlægger, 

som fasan eller vildsvin. 

Jeg har også et stutteri ved siden af advokatvirksomheden. 

Nu har jeg spanske heste, men jeg har også haft travheste. 

En af mine travheste var en sand vinderhest. Den deltog 

også i Derby. § 

HENRIK STAMP 

ERIK HOVGAARD 

Advokat siden 1995 

• Advokat siden 1980 

Partner i Lund Elmer Sandager 

• Partner i Lund Elmer Sandager 

Møderet for Landsret i 2000 

• Møderet for Højesteret 1986 

Specialist i fast ejendom 

• Totalrådgiver med speciale i entrepriseret 

Sparringspartner ved boligprojektudvikling 

KALVEBOD BRYGGE 39-41, 1560 KØBENHAVN V – TLF. +45 33 300 200 – WWW.LUNDELMERSANDAGER.DK

Ind§igt nr. 10

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?