04.01.2017 Views

Min krukkehave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Duftende krukker

Duft giver haven en yderligere dimension, og fordelen ved at

dyrke duftende planter i krukker er, at man kan flytte dem

og få glæde af »parfumen« på terrassen eller ved husets indog

udgange, hvor man mest færdes.

Liljer

På side 92-94 forklarede jeg, hvordan man kan dyrke liljer i

krukker, og handler det om duft, er det f.eks. de orientalske

og afrikanske liljer, man skal vælge. For det er ikke alle liljer,

der dufter. Jeg må indrømme, at jeg holder mest af liljeduften

i begyndelsen, senere kan det næsten blive for meget af

det gode, navnlig hvis man opholder sig tæt på.

Liljedyrkning i krukke er utroligt enkelt, faktisk lader jeg

bare løgene ligge i krukken, og når de blomstrer af hen i

august, klipper jeg frøstandene af og lader stænglerne visne

ned. Vinteren over bliver løgene i krukken, der er frostsikker

og derfor ikke behøver at komme ind. Næste forår spirer

løgene, og det hele begynder forfra. Jeg skifter ikke engang

jord, men giver blot flydende gødning, hver gang der vandes.

Den eneste hage ved liljer er de små lakrøde liljebiller,

der med garanti dukker op. Allerede fra begyndelsen af

marts skal man holde øje og straks fjerne dem og mase dem

mellem et par fingre. De kan nemlig ribbe det meste af planten

for blade, og det ser ikke ret pænt ud. Blomsterne rører

de aldrig, og ellers gør billerne ingen fortræd.

Når stænglerne bliver ca. 60 cm høje, skal de støttes (se side

36) for at undgå, at de senere knækker. Stænglerne bliver

ofte over en meter lange. Det har den fordel, at de titter op

over de fleste andre blomster, og derfor er det bedst at stille

krukken med liljer bag de øvrige. »Benene« er der alligevel

ikke meget sjov ved.

Chokoladeblomst

Faktisk har denne plante endnu ikke fået et dansk navn, men

jeg bruger alligevel betegnelsen chokoladeblomst, frit oversat

fra engelsk. Det latinske navn er Cosmos atrosanguineus.

Chokoladeblomst er virkelig en specialitet, for tænk, den

har ikke kun samme farve, men dufter også som chokolade!

Det er da forunderligt.

Jeg så chokoladeblomst første gang for nogle år siden på

det store engelske haveshow Hampton Court Palace Flower

Show, der hvert år løber af stablen den første weekend i juli.

Showet er afgjort det bedste, og her bliver man præsenteret

for en mængde plantenyheder. Dette år var chokoladeblomst

en af de største showstoppere – en plante, der virkelig blev

lagt mærke til.

Til alt held kom jeg den første udstillingsdag, for dagen

efter tror jeg ikke, at der ville have været flere chokoladeblomster

at købe – de blev nærmest revet væk.

Heldigvis overlevede chokoladeblomsten flyveturen, og da vi

kom hjem til Århus, fik den hæderspladsen mellem forskellige

dybtrøde blomster og mørktløvede planter. Med en

blomsterfarve nærmest som mahogni passede den perfekt

dér.

Jeg plejede den efter alle kunstens regler, og ingen havegæster

gik ram forbi. Alle blev opfordret til at stikke næsen

ned til blomsterne for selv at konstatere, at den var god nok.

En plante kan godt dufte af chokolade.

Da sommeren gik på held, begyndte jeg at interessere

mig for, hvordan jeg skulle få chokoladeblomsten gennem

vinteren. Jeg søgte på internettet, da ingen af mine bøger

berettede noget om denne særprægede blomst. Internettet er

jo et rigtigt godt værktøj, og ofte kan man også få billeder af

96

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!