VAV FOR ET SVENDESTYKKE - Den jydske Haandværkerskole

More documents

Recommendations

Info

kvinde Helle er på arbejde. Det er den 1. dag af læretiden i drømmejobbet. Sammen med mester er hun taget ud til det stråtækte hus for at udføre en opgave. Husets 92-årige frue står på trappen og ser dem komme. Hun kigger op og ned af Helle, og så kommer dommen: ”Vil kvinder nu også være tækkemænd?” Det ville Helle. Hun har netop afsluttet sin uddannelse og kan kalde sig tækkemand. Et typisk mandefag med de udfordringer det, udover de faglige, giver kvinder, der vover sig ind i denne verden. Anne Hansen Aamand Helle Rossen, 44 år, er den første kvinde i Danmark, der er udlært tækkemand med svendebrev. Der er knap en håndfuld kvinder i faget, men alle ufaglærte. I forvejen er Helle uddannet laborant og kemiingeniør og har arbejdet mange år inden døre på kontorer, med alt hvad det indebærer. Helle har også fremtiden for tækkefaget med i sine overvejelser, og lykkes plan et, tager hun gerne en elev. ”Man har en moralsk forpligtelse til at føre faget og dets hemmeligheder videre”, siger hun. ”Jeg var ved at få kontorkuller”, fortæller Helle. ”Jeg havde lyst til at komme ud, og det var der ikke store muligheder for i mit daværende job.” En udsendelse i tv om stråtage gav Helle en idé. Som ejer af et træhus så hun pludselig en mulighed for at lære et spændende fag, der kombinerede ønsket om at være mere udenfor i naturen med færdigheder, som hun kunne bruge, når huset trængte til vedligehold. ”Hvis andre kan, kan jeg også,” tænkte Helle og gik på jagt efter en læreplads med en filosofi i baghovedet om, at man kan, hvad man vil, og man skal gøre det! Hun valgte dog ikke kun én, men to ting: En drømmeuddannelse som tækkemand og et job i en mandeverden. Pumpede mænd og pinupper Helles første mester brugte hende meget som arbejdsmand. ”Det var hårdt fysisk”, husker Helle. Da virksomheden, på grund af sygdom, blev droslet ned, flyttede Helle til en anden tækkeforretning med lidt flere ansatte, og det fysiske slid fulgte med. ”Jeg hører jo ikke til de højeste”, siger Helle, og hentyder til, at hun fra naturens side som kvinde ikke har den samme højde og fysik som mænd. Faget er indrettet efter mænd, og det betyder arbejde i belastende yderstillinger for Helle. på en tagryg ”Der var ikke uvilje mod at tage hensyn til mig, men ofte glemte de det, og det var psykisk svært for mig hele tiden selv at skulle sige fra”, siger hun. En anden side af det psykiske arbejdsmiljø kan være den sociale del med mandehørm og skurvognssnak. ”Det har nu aldrig været et problem. Jeg kan til enhver tid jorde dem, hvis det skal være,” siger Helle, fortæller om, hvor det er klogt at tilpasse sig og beskriver den kalender med halvnøgne pumpede mænd, der hænger på væggen ved siden af pinupperne hjemme i virksomheden. Trods en kommentar fra en mandlig kollega om, at en tækkevirksomhed aldrig bliver en arbejdsplads for kvinder, fornemmer man, at Helle fandt sin plads blandt kollegerne. Oplevelserne kommer på taget Ønsket om at arbejde tæt på naturen er til fulde blevet opfyldt. De fleste stråtækte huse ligger på landet eller i små landsbyer, og de gode oplevelser kommer på taget, når der blæser en let brise, og tranerne trækker hen over hovedet på en. ”Vi arbejdede på en skovfogedbolig og en morgen klokken seks, da solen stod i trætoppene, kunne vi ikke snakke sammen for fuglesang”, beretter Helle, så vinden føles i hårtoppen, og fugle- sangen et øjeblik overdøver enhver tanke. Arbejdsforhold for en kvinde Nu er uddannelsen som tækkemand en realitet, og fremtiden har to scenarier. Det højst prioriterede for Helle er eget tækkefirma. Naturligvis med arbejdsforhold der tilgodeser en kvindes fysik og med en ansat, der er god at arbejde sammen med om de svære og tunge opgaver. Lykkes det ikke, tænker Helle på at forene alle sine uddannelser og finde et job, hvor hun kan arbejde med svampeskader på stråtage. Det kan for eksempel være i et forsikringsselskab. 14 DjH·punkt DjH·punkt 15
16 DjH·punkt i praktik i A u s t r A l i e n To køleteknikerlærlinge tog til Brisbane i praktik i to måneder. De fik en stor oplevelse - med sidegevinst: Nu kan de føre en samtale på engelsk. Af Rita Nissen ”Det var f… varmt, da vi kom derned, 42-43 grader. Det var ligesom at gå ind i en mur”, fortæller de nyligt hjemvendte lærlinge, Michael Rønne og Jesper Jensen og tilføjer med et smil, at de var udstationeret i en god branche: Når varmen var ulidelig, gik de en tur ind i fryseren og blev kølet ned. Praktikpladser og store ammoniakanlæg Under opholdet i Australien var Michael hos et stort industrikølefirma, ”Gordon Brothers”, med 20 ansatte i Brisbaneafdelingen. I de to måneder kørte han rundt med en lærling og lavede service og reparationer på store ammoniakanlæg. Det var nyt for ham. Hjemme i firmaet i Hanstholm arbejder han til daglig med nedkøling inden for fiskeriet. ”Men jeg kom hurtigt efter det, så det nåede at blive rutine for mig”, fortæller han. Jesper arbejdede også med store ammoniak- og CO 2 anlæg. Hans firma hed ”Scantec” og havde en dansk chef. ”Køleanlæggene dernede er meget overdimensionerede på grund af varmen”, fortæller Jesper, der heller ikke kendte meget til arbejdet med de store ammoniakanlæg. Forskelle på danske og australske forhold Michael og Jesper fortæller, hvordan arbejdet i Australien skilte sig ud fra det, de kendte. ”Vi lavede meget mere service dernede”, siger de samstemmende og forklarer, at de australske kølefirmaer, på grund af varmen, typisk efterser anlæggene hver 14. dag. Et sted skulle der endog laves fredagstjek, så anlægget ”spillede” til weekenden. I Danmark laves der som regel kun tjek en gang årligt. De store afstande i Australien var også uvante. Jesper fortæller om en køretur på to timer til Toowoomba for ”lige at hente noget”. Og afstandene gjorde en anden forskel. De var med til at gøre arbejdsdagene lange for de danske lærlinge. I Australien begyndte de kl. 7.00 om morgenen og var først hjemme igen omkring kl. 19.00. De oplevede også et anderledes hierarki på arbejdspladsen. ”Her i Danmark arbejder vi mere på lige fod. Dernede fik lærlingene det trælse arbejde, og fik de bud om at arbejde tre weekender i træk, måtte de gøre det”, fortæller Michael og Jesper, og er glade for, at det ikke er den holdning, der møder dem herhjemme i Danmark. jesper og Michael gjorde store øjne, da de besøgte en nyrenoveret teknisk skole, restaureret for én millard kroner. der var samlet isenkram, de aldrig havde set magen til: Bardisk med fadølskøl, isterningmaskine og kølerum; en afdeling med frostrum og et helt område med køle- og frostskabe til supermarkeder. Plus komfortkøleanlæg og anlæg til ammoniak, Co 2 og freon. Fortsættes på side 18 da jesper skulle reparere en olielækage på et mindre køleanlæg, fik han et chok. i maskinrummet boede denne phytonslange. den kan kvæle en voksen mand. Heldigvis sov den hele dagen, så jesper kunne arbejde i fred. DjH·punkt 17
Page 1 and 2: MArselisløbet 2010 vi er Med igen
Page 3 and 4: 4 DjH·punkt vAv for et svendestykk
Page 5 and 6: 8 DjH·punkt ”De klarer det fint.
Page 7: 12 DjH·punkt to kolleger Johnny Sa
Page 11 and 12: 20 DjH·punkt skoleHjeMMet og learn

VAV FOR ET SVENDESTYKKE - Den jydske Haandværkerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?