Godt på vej i sygeplejen - Region Hovedstaden

Godt på vej 

i sygeplejen 

Region Hovedstadens intro-forløb 

for nyuddannede sygeplejersker 

Træning i kliniske færdigheder, teamtræning, 

kommunikation og akutte situationer for 

nyuddannede sygeplejersker 

Indholdsbeskrivelse

Indhold 

Kære deltager .................................................................................................................................................... 3 

Beskrivelse af modul 1-9 

Modul 1: Introduktion til ABCDE-principperne og Sikker Mundtlig Kommunikation ........ 4 

Modul 2: Den akut kritisk syge patient .............................................................................................. 6 

Modul 3: Akutte lungemedicinske tilstande .................................................................................... 8 

Modul 4: Akutte hjertemedicinske tilstande ................................................................................... 9 

Modul 5: Sepsis ....................................................................................................................................... 10 

Modul 6: Forstyrrelser i blodsukkerreguleringen ......................................................................... 11 

Modul 7: Forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen ............................................................ 12 

Modul 8: Akutte og kroniske smerter .............................................................................................. 13 

Modul 9: Tværprofessionel teamtræning ...................................................................................... 14 

Sundhedsfaglig supervision .................................................................................................................... 15 

Faglig makker ................................................................................................................................................. 15 

Kompetencekort og kvalifikationsevaluering til 

observation af den akut kritisk syge patient ..................................................................................... 16 

Kære deltager 

Vi har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen på Region Hovedstadens nye 

tværgående introduktionsprogram for nyuddannede sygeplejersker. 

Programmet er tilrettelagt med henblik på at understøtte dine faglige handlekompetencer 

i praksis. Programmet har et særligt fokus på håndtering af akutte 

og kritiske situationer. Det består derfor af både teoretisk undervisning, færdigheds- 

og simulationstræning. Indholdet i programmet er udviklet på baggrund af 

en omfattende dataindsamling på regionens hospitaler. 

Programmet består af flere delelementer: 

• 9 moduler med teoretisk undervisning, færdigheds- og simulations- 

træning 

• Kompetencekort, som er med til at dokumentere din kompetenceudvikling 

efter gennemførslen af de 9 moduler 

• Sundhedsfaglig supervision i grupper, som bidrager til refleksion over de 

faglige problemstillinger, du kan møde i praksis 

• En ”faglig makker-ordning”, som understøtter forankring af programmet i 

din daglige praksis 

På de følgende sider kan du orientere dig om indholdet i programmet. 

Vi forventer, at du har orienteret dig i den anbefalede litteratur. 

Vi ser frem til at møde dig til et spændende forløb! 

Maria Gylling 

Uddannelseskonsulent og tovholder 

3

Modul 1 

Introduktion til ABCDE-principper 

og Sikker Mundtlig Kommunikation (SMK) 

Formål med ABCDE 

Sygeplejersken skal kunne anvende 

ABCDE-principper som et systematisk 

værktøj til at identificere og vurdere 

graden af ustabilitet i patientens 

tilstand undervejs i et givent behandlingsforløb. 

Indhold 

Airway: Luftveje, luftskifte og lyde ved 

respiration 

Breathing: Vejrtrækning, frekvens, 

lyde, farve og stetoskopi 

Cirkulation: Puls/hjerteaktion, 

kapillærfyldningstid, hudtemperatur, 

hudfarve og ødemer 

Bevidsthedsniveau: Neurologiske 

forhold, AVPU/GCS, kropsstilling, 

pupiller, kramper m.m. 

Exposure/environment: Eksponer 

det, der ikke er umiddelbart og overvej 

medicinstatus 

Eksempler 

• Vurdering af vitale parametre vha. 

se, lyt og føl 

• Måling af vitale parametre. Hvilke 

målemetoder findes, herunder hvilke 

instrumenter der er til rådighed og 

usikkerhedsfaktorer 

• Kend dit udstyr 

• Revurdering af patientens tilstand 

ved ABCDE-principper 

Pædagogiske principper 

Formiddagen opbygges med korte 

teoretiske indlæg, hvor det forventes 

at deltagerne har forberedt sig via den 

anbefalede litteratur. Derudover øvelser 

med færdighedstræning. Kompetencekortene 

gennemgås. 

Eftermiddagen opbygges med teoretisk 

indlæg kombineret med praktiske 

øvelser, film og cases. 

Formål med Sikker Mundtlig 

Kommunikation 

Sygeplejersken skal kunne anvende 

strukturerede kommunikationsformer 

i teamsamarbejdet og have kendskab 

til opgaveløsning i teams, dvs. kunne 

kommunikere sikkert, planlægge 

og prioritere ved teamsamarbejde. 

Derudover skal sygeplejersken have 

kendskab til forebyggelse af utilsigtede 

hændelser, der kan opstå ved 

teamsamarbejdet. 

Indhold 

• Udvikling af konceptet SMK 

• Menneskelige faktorer i 

kommunikation 

• Kommunikationsredskaber 

• Strategier, metoder og resultater 

• Løbende træning af Sikker Mundtlig 

Kommunikation i øvrige moduler 

Eksempel 

ISBAR: 

Identifikation: Dit og patientens navn, 

afdelingsnummer og patientens alder 

Situation: Kun overskrifter. Vitale 

parametre: 5-10 sek. i alt 

Baggrund: Sammenhængen, objektive 

data. Indlæggelsesdiagnose og 

dato 

Analyse: Hvad tror du problemet er? 

Råd: Hvad har du behov for? Hvornår? 

Litteratur 

Christensen. ”2: Første gennemgang af den akutte patient – ABC i akut behandling” fra 

Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010. 

Thomsen. ”3: Monitorering af den akutte patient” fra Den akutte patient. Callesen, 

Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010. 

Knudsen, Larsen. ”8: Shock” fra Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red). 

Munksgaard, Danmark, 2010. s. 124. 

Leonard, Graham, Bonacum, 2004. ”The human factor: The critical importance of effective 

teamwork and communication in providing safe care.” Qual Saf Health Care, 

Institute for Healthcare Improvement, Massachusetts. 13(Suppl 1):i85–i90. 

doi: 10.1136/qshc.2004.010033. 

4 5

Modul 2 

Den akut kritisk syge patient 

Formål 

Sygeplejersken skal kunne identificere, 

vurdere og håndtere akutte 

medicinske patienter med svigt i 

vitale funktioner og med et akut behandlingsbehov, 

hvor tid er en faktor. 

Indhold 

• Den akutte tilstands baggrund, 

symptomer og differentialdiagnoser 

• Det akutte udredningsprogram med 

vægt på de særlige objektive og 

parakliniske undersøgelser 

• Den akutte behandling, det umiddelbare 

forløb og mulige komplikationer 

til tilstanden 

• Akut respirationssvigt, respirationsinsufficiens: 

Objektive fund, årsager 

og initial behandling 

• Akut kredsløbssvigt, kredsløbsinsufficiens: 

Objektive fund, årsager og 

initial behandling 

• Bevidsthedspåvirkning, cerebrale 

katastrofer, traume, infektioner, 

metaboliske sygdomme, forgift- 

ningstilstande: Objektive fund, 

årsager og initial behandling 

Eksempler 

• Hjerte- lungefysiologi 

• Pumpesvigt eller hypotension, shock 

og hjertestop 

• Astma, KOL, lungeødem og pneumoni 


Formiddagen opbygges med et 

teoretisk oplæg omhandlende den 

akut kritisk syge patient. Eftermiddagen 

er opbygget med monofaglige 

simulationstræninger, hvor der trænes 

scenarier omhandlende akut kritisk 

syge patienter. Deltagerne skal træne 

deres viden og handle-kompetence 

i forhold til patientkategorien med 

afsæt i formiddagens oplæg og 

benytte ABCDE-algoritmen samt Sikker 

Mundtlig Kommunikation (SMK). 

Træningerne afholdes i Learning Lab 

HVH’s træningslokaler. Undervisere og 

debriefere er faglige specialister. 

6 7 

Litteratur: 

Klinisk retningslinje: Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på 

et sengeafsnit. Center for kliniske retningslinjer. Århus Universitet Afd. for sygeplejevidenskab, 

Danmark, 2010. 

Subbe et al. 2005.”Does earlier detection of critically ill patients on surgical wards lead 

to better outcomes?” Ann R Coll Engl. 87, 226-232. 

Gardner-Thorpe et al. 2006.”The value of Modified Early Warning Score in surgical 

in-patients: a prospective observational study.” Ann R Coll Engl. 88, 571-575. 

Massey et al. 2009.”What factors influence suboptimal ward care in the acutely ill ward 

patient?” Intensive and Critical Care Nursing. 25, 169-180. 

Cuthbertson et al. 2007. ”Can physiological variables and early warning scoring systems 

allow early recognition of the deteriorating surgical patient?” Critical Care Medicine. vol. 

35 (2), 402-409. 

Cretikos et al. 2008.”Respiratory rate: The neglected vital sign.” MJA. 118 (11), 657-659.

Modul 3 

Akutte lungemedicinske tilstande 

Formål 


vurdere og håndtere akutte lungemedicinske 

patienter med påvirkning 

af eller svigt i vitale funktioner og med 

et akut behandlingsbehov, hvor tid er 

en faktor. 

Indhold 

• Akut respirationssvigt, respirationsinsufficiens: 

Objektive fund, årsager 

og initial behandling 

• Astma, KOL, lungeødem og pneumoni 

• Inspiration, eksspiration, tidalvolumen, 

vitalkapacitet og residualvolumen 

• Regulering af ventilation/perfusion 

• Gasudveksling/syre-base balance 

• Tolkning af arteriepunkturer 

Eksempler 

• Lejring 

• Inhalationsbehandling 

• Ilt-terapi 

• Trachealsug 

• Basal luftvejshåndtering 

• Peak flow 

• Saturationsmåling 

• Spirometri 


Formiddagen opbygges med teoretisk 

oplæg, hvorefter deltagerne fordeles 

mellem workstations, hvor de får 

mulighed for at træne kliniske færdigheder 

relateret til akutte lungemedicinske 

tilstande. 

Til træning af de kliniske færdigheder 

benyttes færdighedstrænere. 

Litteratur 

Pedersen. ”7: Patienten med akut åndenød” fra Den akutte patient. Callesen, 


Evt.: Schulze, Schroeder. ”Kapitel 6: Lungesygdomme.” Basisbog i sygdomslære. 

Munksgaard, Danmark, 2010. S. 271-297. 

Modul 4 

Akutte hjertemedicinske tilstande 

Formål 


vurdere og håndtere akutte hjertemedicinske 

patienter med påvirkning 

af eller svigt i vitale funktioner og med 

et akut behandlingsbehov, hvor tid er 

en faktor. 

Indhold 

• Akut kredsløbssvigt, kredsløbsinsufficiens: 

Objektive fund, årsager og 

initial behandling 

• Pumpesvigt eller hypotension, 

schock og hjertestop 

• AMI 

• Rytmeforstyrrelser: Atrieflimmer, 

takykardi og bradykardi 

• Lungeødem: Højtryk og lavtryk 

• Lungeemboli 

• Tolkning af EKG 

• Gennemgang af retningslinjer for HLR 

Eksempler 

• Lejring og inhalationsbehandling 

• Ilt-terapi, måling af EKG, nitrodrop og 

diuretisk behandling 

• Anlæggelse af blærekateter, anlæggelse 

af perifert venekateter 

• Blodtryksmåling 

• Overvågning af hjertefrekvens og 

rytmeforstyrrelser 





mulighed for at træne kliniske færdigheder, 

relateret til akutte hjertemedicinske 

tilstande. 


benyttes færdighedstrænere og avancerede 

fantomer. 

8 9 

Litteratur 



Jørgensen, Højberg. ”9: Hjertestop og rytmeforstyrrelse” fra Den akutte patient. 

Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010. 

Lassen, Frandsen. ”15: Patienten med smerter i brystet” fra Den akutte patient. 

Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010. 

Schulze, Schroeder. ”Kapitel 8: Hjerte-kar-sygdomme.” Basisbog i sygdomslære. 


”Instruks 2: Basal genoplivning af voksne for sundhedsfagligt personale” Hjertestopbehandling 

og anden genoplivning – beredskab og organisering. 

Regional klinisk vejledning. Kvalitetshåndbogen, Region Hovedstaden, 2010.

Modul 5 

Sepsis 

Formål 


vurdere og håndtere patienter med 

tegn på sepsis. 

Indhold 

• Definition af sepsis: Systemisk reak 

tion på alvorlig infektion 

• Definition af SIRS: Systemisk inflammatorisk 

responssyndrom 

• Septisk shock 

• Definition af MODS: Multiorgan- 

dysfunktion-syndrom 

Eksempler 

• Væskebehandling, antibiotisk 

behandling, pressorbehandling og 

DIC-behandling 

• Vurdering af parakliniske fund fx 

blodprøvesvar, røntgenbilleder og 

temperaturmålinger 

• Bloddyrkning 

• Identifikation af infektionsfokus 




mellem workstations, hvor de får mulighed 

for at træne kliniske færdigheder 

relateret til sepsispatienten. 


benyttes færdighedstrænere og avancerede 

fantomer. 

. 

Litteratur 



Pedersen. ”17: Den febrile patient” fra Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red). 

Munksgaard, Danmark, 2010. s. 263-269. 

Bommersholdt, Sørensen, Andersen, 2008.”Analyse af dødsfald under og efter 

hospitalsindlæggelse.” Ugeskrift for læger, Lægeforeningen, Danmark, 170:2571-5. 

Modul 6 

Forstyrrelser i blodsukkerreguleringen 

Formål 


vurdere og håndtere patienter med 

forstyrrelser i blodsukkerreguleringen. 

Indhold 

• Forstyrrelser i blodsukkerreguleringen: 

Objektive fund, årsager og initial 

behandling 

• Definition på diabetes type 1 og 2 

• Hypo- og hyperglykæmi 

• Diabetisk ketoacidose 

• Non-ketotisk diabetisk coma 

Eksempler 

• Måling og vurdering af blodsukker og 

arteriepunktur 

• Væsketerapi 

• Insulinbehandling 

• Anlæggelse af blærekateter og 

anlæggelse af perifert venekateter 

• Måling af respirationsfrekvens og 

vurdering af respiration 



oplæg, hvorefter deltagerne 

fordeles mellem workstations, hvor 

de får mulighed for at træne kliniske 

færdigheder relateret til patienter med 

forstyrrelser i blodsukker reguleringen. 



Litteratur 

. 

Søndergaard, Antonsen, Møller. ”11: Den bevidsthedspåvirkede patient” fra Den akutte 

patient. Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010. 

10 11

Modul 7 

Forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen 

Formål 


vurdere og håndtere patienter 

med forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen. 

Indhold 

• Væskebalancen: Objektive fund, 

årsager og initial behandling 

• Kroppens væskeregulering 

• Nyrenes fysiologi 

• Tab af væske/dehydrering 

• Væskeoverskud 

• Væsketerapi og valg af hydreringsvæsker 

Gastroenterit 

• Sygdomsmekanisme og udløsende 

årsager 

• Non-invasiv og lavfebrilia ublodig 

diarré 

• Invasiv højfebrilia og blodig diarré 

• Væsketransport i tarmen 

• Inkubationstider 

• Reaktive komplikationer 

• Isolationregimer 

Eksempler 

• Praktisk håndtering af væsketerapi 

og dråbetæller 

• Blodtryksmåling 

• Løbende elektrolytmåling, vurdering 

af væskestatus og væskeregnskab 





mulighed for at træne patienter med 

forstyrrelser i væskebalancen. 



Litteratur 

Rasmussen, Steinmetz. ”5: Væskebehandling” fra Den akutte patient. Callesen, 


Modul 8 

Akutte og kroniske smerter 

Formål 


vurdere og håndtere patienter 

med akutte eller kroniske smerter. 

Indhold 

• Smertedefinition og smerteanalyse 

• Smerters indflydelse på den 

menneskelige organisme 

• Vurdering af smerter og smerteoplevelse 

• Screening for smerter 

• Smerteintensitet og redskab til 

score 

• Planlægning af smertebehandling 

• Farmakologisk behandling af akutte 

og kroniske smerter 

• Regional smertebehandling 

• Dokumentation af patienternes 

smerter og effekt af smertebehandling 

• Fremtidens smertebehandling 

Eksempler 

• VAS-score 

• Håndtering af patienter med 

anafylaksi 

• Håndtering af fast smertebehandling 

• Observation af respirationsfrekvens 

og bevidsthedsniveau 

• Antidot 





mulighed for at træne færdigheder 

knyttet til patienter med akutte og 

kroniske smerter. 



Litteratur 

Werner, Mogensen. ”13: Patienter med akutte smerter” fra Den akutte patient. Callesen, 


”Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for”. 

Regional klinisk vejledning. Kvalitetshåndbogen, Region Hovedstaden 2010. 

12 13

Modul 9 

Tværprofessionel teamtræning 

Formål 

Sygeplejersken skal forstå, anvende 

og arbejde med egen faglighed i det 

tværfaglige samarbejde. Derudover 

skal sygeplejersken udvikle sin egen 

professionelle rolle og opnå øget forståelse 

for andres igennem fokus på 

sin egen måde at fungere i et team. 

Yderligere skal sygeplejersken træne 

det tværfaglige samarbejde til gavn 

for det gode patientforløb og det 

tværgående samarbejde. 

Indhold 

• God kommunikation og formidling af 

sygeplejefaglige observationer 

• Tværgående/tværfagligt/interprofessionelt 

samarbejde 

• Professionelle roller, ansvarsforde- 

ling og forventninger 

• Fælles beslutningstagen 

• Reaktive komplikationer 

• Isolationregimer 

Eksempler 

• Div. scenarier med afsæt i de foregående 

moduler 

• Tværfaglig træning i forhold til 

patientforløb 

• Udgangspunktet er ABCDE-algoritmen 

og Sikker Mundtlig Kommunikation 


Dagen opbygges med introduktion 

til simulationstræning og debriefing. 

Deltagerne skal træne deres tilegnede 

viden og handlekompetence i forhold 

til de foregående moduler med afsæt 

i ABCDE- algoritme, samt Sikker 

Mundtlig Kommunikation. Træningerne 

afholdes i Learning Lab HVH’s 

træningslokaler. Der trænes med 

simulerede patienter og avancerede 

fantomer. Undervisere og debriefere 

er faglige specialister. Da træningerne 

fokuserer på det tværprofessionelle 

samarbejde, deltager der læger på for- 

eller mellemvagtsniveau fra medicinske 

specialer. 

Sundhedsfaglig supervision 

I forbindelse med din deltagelse i ”Godt på vej i sygeplejen” tilrettelægges 

sundhedsfaglig supervision i grupper. Supervisionen tager udgangspunkt i de 

oplevelser og problemstillinger, som du og dine medkursister er optagede af. 

Der vil blive planlagt supervision for dig og dit hold 4 gange, hver gang á 2 timer. 

Datoer og gruppesammensætning annonceres på http://regi/godtpaavej 

Faglig makker 

”Godt på vej i sygeplejen” handler om at bidrage til, at du som nyuddannet får et 

godt og solidt fundament for din videre faglige udvikling og praksisudøvelse – at 

du med andre ord kommer godt på vej. Derfor er det også betydningsfuldt, at 

den viden og de færdigheder du tilegner dig på ”Godt på vej”, bliver en del af din 

daglige praksis på din afdeling. 

Vi anbefaler derfor, at du i samarbejde med din nærmeste leder etablerer en 

faglig makker-ordning, mens du er i introduktion. Den faglige makker skal være 

en kollega, der har længere erfaring end dig og som kan understøtte dit introduktionsforløb 

i afdelingen. Den faglige makker bidrager med sin viden og kliniske 

handlekompetencer i jeres samarbejde i afdelingen og stiller sig til rådighed i 

forhold til sparring, refleksion og bed-side vejledning. 

Vi foreslår, at du, din faglige makker og din nærmeste leder i fællesskab beslutter, 

hvordan I følger op på dit introduktionsforløb. 

14 15

Kompetencekort og kvalifikationsevaluering til 

observation og pleje af den akut kritisk syge patient 

Kompetencekortet er bygget op ud fra 

EU’s betegnelse for de 3 kompetence 

områder, som indeholdes i Bolognadeklarationens 

kvalifikationsrammer: 

http://www.iu.dk/politiske-rammer/ 

bologna-processen/bologna-deklarationen 

(Ministeriet for videnskab, 

teknologi og udvikling). 

Viden: Den viden, der præciseres på 

kompetencekortet, afspejler det teo- 

retiske grundlag for de praktiske færdigheder 

med fokus på en argumentation 

for den konkrete praksis. 

Færdigheder: Ved færdigheder forstås 

kompetencer, som knytter sig til be- 

skæftigelse indenfor fagområdet. 

Man skal kunne anvende fagområdets 

metoder og redskaber og vurdere teoretiske 

og praktiske problemstillinger 

samt vælge og begrunde relevante 

løsningsmodeller. De angivne færdigheder 

på kompetencekortet relaterer 

sig til udøvelse af den kliniske del af 

faget i praksis. 

Kompetencer: Ved kompetencer 

forstås evnen til at kunne håndtere 

komplekse og udviklingsorienterede 

situationer i arbejdssammenhænge. 

Det betegner også evnen til at kunne 

indgå i fagligt- og tværfagligt samarbejde 

med en professionel tilgang. 

Pensum 

• Den akutte patient, T. Callesen et al, 

2010 (udvalgte kapitler) 

• Basisbog i sygepleje, L. Suhr & B. 

Winther, 2007 (udvalgte kapitler) 

Fremgangsmåde 

• Kompetencekortet udfyldes i samarbejde 

med den introduktionsansvarlige 

i introduktionsperioden 

• Kortet skal være underskrevet af 

afdelingssygeplejersken, inden 

sygeplejersken kan gå i vagt som 

ansvarshavende 

• En kopi af kortet lægges i den lokale 

personalesag 

Kompetencekortet findes også på 

regionens tværgående intranet: 

http://regi/godtpaavej 

Kortet beskriver den viden og de kvalifikationer man som 

minimum skal besidde, før man som sygeplejerske kan varetage 

ansvarshavende vagtfunktion i Region Hovedstaden 

Kompetencekort for: 

Navn: ....................................................................................CPR.nr.:.............................–.................... 

Emner Uddybning 

Airway A 

Frie luftveje Hensigtmæssig lejring mhp frie luftveje 

Løft af hovedgærde til 90 grader 

Kæbeløft 

Heimlich manøvre 

Understøttelse af patientens nakke og skuldre 

Breathing B 

Observation af 

respiration 

Observation af respiration: Frekvens og kvalitet 

Måling og vurdering af saturation 

Iltbehandling Hvornår og hvordan man anvender nasalilt/reservoirmaske 

Hvornår og hvordan man bruger stor fugter. 

Hvor der findes dobbeltudtag til ilt og atm. luft 

Sugning Opsætning og anvendelse af stærkt sug 

Sugning af øvre luftveje 

CPAP 

behandling 

Indikationer for CPAP-behandling 

Praktisk udførelse og observation af effekt 

Inhalationer Indikation og komplikationer ifm. inhalationsbehandling 

Praktisk udførelse og observation af effekt 

Cirkulation C 

Observationer Hudfarve, hudtemperatur og fugtighed 

Måling og vurdering af blodtryk. 

Indikationer for og praktisk udførelse af manuel/palpatorisk blodtryksmåling 

Måling af puls og vurdering af kvalitet og frekvens 

Registrering af væskeindgift og –udgift 

Anvendelse og vurdering af væskebalance 

Hypotension Løft af fodende 

Trendelburgs leje 

Opsættelse af væsker efter ordination 

I.V. adgange Observation og vurdering af funktion: Perifere og centrale i.v. adgang 

16 17 

Dato/Initialer 

Viden om 

Færdigheder i

Kompetencekort... fortsat 

Emner Uddybning 

Cerebral 

vurdering 

Disability D/Exposure E 

Observere og reagere på ændringer i patientens bevidsthedsniveau 

Observere og vurdere patientens smertestatus ifølge VAS 

Vurdere funktion og effekt af epiduralkateter hos den nyopererede 

patient 

Infektionstegn Kende til og anvende forskellige metoder til temperaturmåling 

Kunne identificere patienter i risiko for sepsis ud fra sepsiskriterier 

og handle relevant 

Stomier og dræn Observation af stomi med henblik på udseende og vitalitet 

Observation af stomi- og drænsekret med henblik på 

sekretudseende, -lugt og mængde 

Andre observationer 

Biokemi Identificere og reagere på afvigende biokemiske værdier 

afhængig af patientens sygdomsforløb 

Kunne anvende afdelingens ”bed-side” måleudstyr 

Komplikationer Observere patienten for mulige komplikationer afhængigt af patientens 

sygdomsforløb 

Iværksætte undersøgelser efter ordination 

Telefonnumre Kende til vigtige telefonnumre: 

• Forvagt, Mellemvagt, Bagvagt 

• Hjertestop, MAT (Mobil Akut Team) 

Afdelingsspecifikke kompetencer 

Underskrives af nærmeste leder og placeres i den lokale personalesag 

Dato/Initialer 

Viden om 

Færdigheder i 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato:............................................. Navn:........................................................................................... 

Indholdsbeskrivelsen er udarbejdet af: 

Uddannelseskonsulent og tovholder Maria Gylling 

Udviklingskonsulent Jeanette Kirk 

Implementeringen af ”Godt på vej i sygeplejen” er forankret i Styregruppen for implementering 

af nye uddannelser og opgaveforskydning i Region Hovedstaden: 

Vicedirektør Bente Ourø Rørth, Hillerød Hospital, formand for styregruppen 

Uddannelseschef Maja Bengtsson, Region Hovedstaden, næstformand for styregruppen 

Vicedirektør Gitte Fangel, Herlev Hospital 

Vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital 

Vicedirektør Torben Lauren, Gentofte Hospital 

Ledende oversygeplejerske Ytte Hjert, Rigshospitalet 

Strategi- og planchef, overlæge, Mette Faber, Frederiksberg Hospital 

Uddannelseschef Marianne Fabrin, Hvidovre Hospital 

Tidl. Ledende overradiograf Liam Joseph Gallagher, Bispebjerg Hospital 

Kommunikationskonsulent Dorthe Dahl, Region Hovedstaden 

Uddannelseskonsulent Annette Frandsen, Region Hovedstaden 

Specialkonsulent Line Gyldendal Jakobsen, Region Hovedstaden 

Projektejer: 

Styregruppen for implementering af nye uddannelser og opgaveforskydning, 

Region Hovedstaden 

Tovholder på implementeringen af ”Godt på vej i sygeplejen:” 

Uddannelseskonsulent Maria Gylling, Hvidovre Hospital 

Konsulentbistand: 

Udviklingskonsulent Pia Fabricius, Hvidovre Hospital 

Udviklingskonsulent Jeanette Kirk, Hvidovre Hospital 

Tak til arbejdsgruppen vedrørende behandling og pleje af akut kritisk syge patienter på 

Hvidovre Hospital for deres bidrag til og kvalificering af kompetencekortene i ”Godt på vej.” 

Arbejdsgruppen bestod af: 

MAT-koordinator Karin Thomsen, ITA 

Klinisk oversygeplejerske Linda Rask Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling 

Ledende oversygeplejerske Inger Sørensen, Gastroenheden 

Ledende oversygeplejerske Stine Fjelstervang, Børneafdelingen 

Afdelingssygeplejerske Diana Munk, Medicinsk Enhed 

Afdelingssygeplejerske Anne-Katrine Kristensen, Akutmodtagelsen 

Sygeplejerske Cecilia Linderoth, Medicinsk Enhed 

Ledende oversygeplejerske Catherine Munck, Anæstesiologisk Afdeling (formand) 

Layout: Zofia Kruszona, Foto: Susanne Østergaard 133 

Tryk: Kopiafd. 137 HVH 04/2011 

18 19

Sådan kommer du videre 

Vil du vide mere om Godt på vej i sygeplejen kan du kontakte 

uddannelseskonsulent Maria Gylling, 

Telefon: 38 62 26 98 

maria.gylling@hvh.regionh.dk 

Læs mere på Region Hovedstadens tværgående intranet: 

http://regi/godtpaavej 

Se vejviser på: www.hvidovrehospital.dk

Godt på vej i sygeplejen - Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?