Godt på vej i sygeplejen - Region Hovedstaden

regionh.dk

Godt på vej i sygeplejen - Region Hovedstaden

Godt vej

i sygeplejen

Region Hovedstadens intro-forløb

for nyuddannede sygeplejersker

Træning i kliniske færdigheder, teamtræning,

kommunikation og akutte situationer for

nyuddannede sygeplejersker

Indholdsbeskrivelse


Indhold

Kære deltager .................................................................................................................................................... 3

Beskrivelse af modul 1-9

Modul 1: Introduktion til ABCDE-principperne og Sikker Mundtlig Kommunikation ........ 4

Modul 2: Den akut kritisk syge patient .............................................................................................. 6

Modul 3: Akutte lungemedicinske tilstande .................................................................................... 8

Modul 4: Akutte hjertemedicinske tilstande ................................................................................... 9

Modul 5: Sepsis ....................................................................................................................................... 10

Modul 6: Forstyrrelser i blodsukkerreguleringen ......................................................................... 11

Modul 7: Forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen ............................................................ 12

Modul 8: Akutte og kroniske smerter .............................................................................................. 13

Modul 9: Tværprofessionel teamtræning ...................................................................................... 14

Sundhedsfaglig supervision .................................................................................................................... 15

Faglig makker ................................................................................................................................................. 15

Kompetencekort og kvalifikationsevaluering til

observation af den akut kritisk syge patient ..................................................................................... 16

Kære deltager

Vi har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen Region Hovedstadens nye

tværgående introduktionsprogram for nyuddannede sygeplejersker.

Programmet er tilrettelagt med henblik at understøtte dine faglige handlekompetencer

i praksis. Programmet har et særligt fokus håndtering af akutte

og kritiske situationer. Det består derfor af både teoretisk undervisning, færdigheds-

og simulationstræning. Indholdet i programmet er udviklet baggrund af

en omfattende dataindsamling regionens hospitaler.

Programmet består af flere delelementer:

• 9 moduler med teoretisk undervisning, færdigheds- og simulations-

træning

• Kompetencekort, som er med til at dokumentere din kompetenceudvikling

efter gennemførslen af de 9 moduler

• Sundhedsfaglig supervision i grupper, som bidrager til refleksion over de

faglige problemstillinger, du kan møde i praksis

• En ”faglig makker-ordning”, som understøtter forankring af programmet i

din daglige praksis

På de følgende sider kan du orientere dig om indholdet i programmet.

Vi forventer, at du har orienteret dig i den anbefalede litteratur.

Vi ser frem til at møde dig til et spændende forløb!

Maria Gylling

Uddannelseskonsulent og tovholder

3


Modul 1

Introduktion til ABCDE-principper

og Sikker Mundtlig Kommunikation (SMK)

Formål med ABCDE

Sygeplejersken skal kunne anvende

ABCDE-principper som et systematisk

værktøj til at identificere og vurdere

graden af ustabilitet i patientens

tilstand undervejs i et givent behandlingsforløb.

Indhold

Airway: Luftveje, luftskifte og lyde ved

respiration

Breathing: Vejrtrækning, frekvens,

lyde, farve og stetoskopi

Cirkulation: Puls/hjerteaktion,

kapillærfyldningstid, hudtemperatur,

hudfarve og ødemer

Bevidsthedsniveau: Neurologiske

forhold, AVPU/GCS, kropsstilling,

pupiller, kramper m.m.

Exposure/environment: Eksponer

det, der ikke er umiddelbart og overvej

medicinstatus

Eksempler

• Vurdering af vitale parametre vha.

se, lyt og føl

• Måling af vitale parametre. Hvilke

målemetoder findes, herunder hvilke

instrumenter der er til rådighed og

usikkerhedsfaktorer

• Kend dit udstyr

• Revurdering af patientens tilstand

ved ABCDE-principper

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med korte

teoretiske indlæg, hvor det forventes

at deltagerne har forberedt sig via den

anbefalede litteratur. Derudover øvelser

med færdighedstræning. Kompetencekortene

gennemgås.

Eftermiddagen opbygges med teoretisk

indlæg kombineret med praktiske

øvelser, film og cases.

Formål med Sikker Mundtlig

Kommunikation

Sygeplejersken skal kunne anvende

strukturerede kommunikationsformer

i teamsamarbejdet og have kendskab

til opgaveløsning i teams, dvs. kunne

kommunikere sikkert, planlægge

og prioritere ved teamsamarbejde.

Derudover skal sygeplejersken have

kendskab til forebyggelse af utilsigtede

hændelser, der kan opstå ved

teamsamarbejdet.

Indhold

• Udvikling af konceptet SMK

• Menneskelige faktorer i

kommunikation

• Kommunikationsredskaber

• Strategier, metoder og resultater

• Løbende træning af Sikker Mundtlig

Kommunikation i øvrige moduler

Eksempel

ISBAR:

Identifikation: Dit og patientens navn,

afdelingsnummer og patientens alder

Situation: Kun overskrifter. Vitale

parametre: 5-10 sek. i alt

Baggrund: Sammenhængen, objektive

data. Indlæggelsesdiagnose og

dato

Analyse: Hvad tror du problemet er?

Råd: Hvad har du behov for? Hvornår?

Litteratur

Christensen. ”2: Første gennemgang af den akutte patient – ABC i akut behandling” fra

Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

Thomsen. ”3: Monitorering af den akutte patient” fra Den akutte patient. Callesen,

Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

Knudsen, Larsen. ”8: Shock” fra Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red).

Munksgaard, Danmark, 2010. s. 124.

Leonard, Graham, Bonacum, 2004. ”The human factor: The critical importance of effective

teamwork and communication in providing safe care.” Qual Saf Health Care,

Institute for Healthcare Improvement, Massachusetts. 13(Suppl 1):i85–i90.

doi: 10.1136/qshc.2004.010033.

4 5


Modul 2

Den akut kritisk syge patient

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere akutte

medicinske patienter med svigt i

vitale funktioner og med et akut behandlingsbehov,

hvor tid er en faktor.

Indhold

• Den akutte tilstands baggrund,

symptomer og differentialdiagnoser

• Det akutte udredningsprogram med

vægt de særlige objektive og

parakliniske undersøgelser

• Den akutte behandling, det umiddelbare

forløb og mulige komplikationer

til tilstanden

• Akut respirationssvigt, respirationsinsufficiens:

Objektive fund, årsager

og initial behandling

• Akut kredsløbssvigt, kredsløbsinsufficiens:

Objektive fund, årsager og

initial behandling

• Bevidsthedsvirkning, cerebrale

katastrofer, traume, infektioner,

metaboliske sygdomme, forgift-

ningstilstande: Objektive fund,

årsager og initial behandling

Eksempler

• Hjerte- lungefysiologi

• Pumpesvigt eller hypotension, shock

og hjertestop

• Astma, KOL, lungeødem og pneumoni

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med et

teoretisk oplæg omhandlende den

akut kritisk syge patient. Eftermiddagen

er opbygget med monofaglige

simulationstræninger, hvor der trænes

scenarier omhandlende akut kritisk

syge patienter. Deltagerne skal træne

deres viden og handle-kompetence

i forhold til patientkategorien med

afsæt i formiddagens oplæg og

benytte ABCDE-algoritmen samt Sikker

Mundtlig Kommunikation (SMK).

Træningerne afholdes i Learning Lab

HVH’s træningslokaler. Undervisere og

debriefere er faglige specialister.

6 7

Litteratur:

Klinisk retningslinje: Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt

et sengeafsnit. Center for kliniske retningslinjer. Århus Universitet Afd. for sygeplejevidenskab,

Danmark, 2010.

Subbe et al. 2005.”Does earlier detection of critically ill patients on surgical wards lead

to better outcomes?” Ann R Coll Engl. 87, 226-232.

Gardner-Thorpe et al. 2006.”The value of Modified Early Warning Score in surgical

in-patients: a prospective observational study.” Ann R Coll Engl. 88, 571-575.

Massey et al. 2009.”What factors influence suboptimal ward care in the acutely ill ward

patient?” Intensive and Critical Care Nursing. 25, 169-180.

Cuthbertson et al. 2007. ”Can physiological variables and early warning scoring systems

allow early recognition of the deteriorating surgical patient?” Critical Care Medicine. vol.

35 (2), 402-409.

Cretikos et al. 2008.”Respiratory rate: The neglected vital sign.” MJA. 118 (11), 657-659.


Modul 3

Akutte lungemedicinske tilstande

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere akutte lungemedicinske

patienter med virkning

af eller svigt i vitale funktioner og med

et akut behandlingsbehov, hvor tid er

en faktor.

Indhold

• Akut respirationssvigt, respirationsinsufficiens:

Objektive fund, årsager

og initial behandling

• Astma, KOL, lungeødem og pneumoni

• Inspiration, eksspiration, tidalvolumen,

vitalkapacitet og residualvolumen

• Regulering af ventilation/perfusion

• Gasudveksling/syre-base balance

• Tolkning af arteriepunkturer

Eksempler

• Lejring

• Inhalationsbehandling

• Ilt-terapi

• Trachealsug

• Basal luftvejshåndtering

• Peak flow

• Saturationsmåling

• Spirometri

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med teoretisk

oplæg, hvorefter deltagerne fordeles

mellem workstations, hvor de får

mulighed for at træne kliniske færdigheder

relateret til akutte lungemedicinske

tilstande.

Til træning af de kliniske færdigheder

benyttes færdighedstrænere.

Litteratur

Pedersen. ”7: Patienten med akut åndenød” fra Den akutte patient. Callesen,

Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

Evt.: Schulze, Schroeder. ”Kapitel 6: Lungesygdomme.” Basisbog i sygdomslære.

Munksgaard, Danmark, 2010. S. 271-297.

Modul 4

Akutte hjertemedicinske tilstande

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere akutte hjertemedicinske

patienter med virkning

af eller svigt i vitale funktioner og med

et akut behandlingsbehov, hvor tid er

en faktor.

Indhold

• Akut kredsløbssvigt, kredsløbsinsufficiens:

Objektive fund, årsager og

initial behandling

• Pumpesvigt eller hypotension,

schock og hjertestop

• AMI

• Rytmeforstyrrelser: Atrieflimmer,

takykardi og bradykardi

• Lungeødem: Højtryk og lavtryk

• Lungeemboli

• Tolkning af EKG

• Gennemgang af retningslinjer for HLR

Eksempler

• Lejring og inhalationsbehandling

• Ilt-terapi, måling af EKG, nitrodrop og

diuretisk behandling

• Anlæggelse af blærekateter, anlæggelse

af perifert venekateter

• Blodtryksmåling

• Overvågning af hjertefrekvens og

rytmeforstyrrelser

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med teoretisk

oplæg, hvorefter deltagerne fordeles

mellem workstations, hvor de får

mulighed for at træne kliniske færdigheder,

relateret til akutte hjertemedicinske

tilstande.

Til træning af de kliniske færdigheder

benyttes færdighedstrænere og avancerede

fantomer.

8 9

Litteratur

Knudsen, Larsen. ”8: Shock” fra Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red).

Munksgaard, Danmark, 2010. S. 123-124.

Jørgensen, Højberg. ”9: Hjertestop og rytmeforstyrrelse” fra Den akutte patient.

Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

Lassen, Frandsen. ”15: Patienten med smerter i brystet” fra Den akutte patient.

Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

Schulze, Schroeder. ”Kapitel 8: Hjerte-kar-sygdomme.” Basisbog i sygdomslære.

Munksgaard, Danmark, 2010. S. 331-392.

”Instruks 2: Basal genoplivning af voksne for sundhedsfagligt personale” Hjertestopbehandling

og anden genoplivning – beredskab og organisering.

Regional klinisk vejledning. Kvalitetshåndbogen, Region Hovedstaden, 2010.


Modul 5

Sepsis

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere patienter med

tegn sepsis.

Indhold

• Definition af sepsis: Systemisk reak

tion alvorlig infektion

• Definition af SIRS: Systemisk inflammatorisk

responssyndrom

• Septisk shock

• Definition af MODS: Multiorgan-

dysfunktion-syndrom

Eksempler

• Væskebehandling, antibiotisk

behandling, pressorbehandling og

DIC-behandling

• Vurdering af parakliniske fund fx

blodprøvesvar, røntgenbilleder og

temperaturmålinger

• Bloddyrkning

• Identifikation af infektionsfokus

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med teoretisk

oplæg, hvorefter deltagerne fordeles

mellem workstations, hvor de får mulighed

for at træne kliniske færdigheder

relateret til sepsispatienten.

Til træning af de kliniske færdigheder

benyttes færdighedstrænere og avancerede

fantomer.

.

Litteratur

Knudsen, Larsen. ”8: Shock” fra Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red).

Munksgaard, Danmark, 2010. S. 126-129.

Pedersen. ”17: Den febrile patient” fra Den akutte patient. Callesen, Antonsen (red).

Munksgaard, Danmark, 2010. s. 263-269.

Bommersholdt, Sørensen, Andersen, 2008.”Analyse af dødsfald under og efter

hospitalsindlæggelse.” Ugeskrift for læger, Lægeforeningen, Danmark, 170:2571-5.

Modul 6

Forstyrrelser i blodsukkerreguleringen

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere patienter med

forstyrrelser i blodsukkerreguleringen.

Indhold

• Forstyrrelser i blodsukkerreguleringen:

Objektive fund, årsager og initial

behandling

• Definition diabetes type 1 og 2

• Hypo- og hyperglykæmi

• Diabetisk ketoacidose

• Non-ketotisk diabetisk coma

Eksempler

• Måling og vurdering af blodsukker og

arteriepunktur

• Væsketerapi

• Insulinbehandling

• Anlæggelse af blærekateter og

anlæggelse af perifert venekateter

• Måling af respirationsfrekvens og

vurdering af respiration

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med teoretisk

oplæg, hvorefter deltagerne

fordeles mellem workstations, hvor

de får mulighed for at træne kliniske

færdigheder relateret til patienter med

forstyrrelser i blodsukker reguleringen.

Til træning af de kliniske færdigheder

benyttes færdighedstrænere.

Litteratur

.

Søndergaard, Antonsen, Møller. ”11: Den bevidsthedsvirkede patient” fra Den akutte

patient. Callesen, Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

10 11


Modul 7

Forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere patienter

med forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen.

Indhold

• Væskebalancen: Objektive fund,

årsager og initial behandling

• Kroppens væskeregulering

• Nyrenes fysiologi

• Tab af væske/dehydrering

• Væskeoverskud

• Væsketerapi og valg af hydreringsvæsker

Gastroenterit

• Sygdomsmekanisme og udløsende

årsager

• Non-invasiv og lavfebrilia ublodig

diarré

• Invasiv højfebrilia og blodig diarré

• Væsketransport i tarmen

• Inkubationstider

• Reaktive komplikationer

• Isolationregimer

Eksempler

• Praktisk håndtering af væsketerapi

og dråbetæller

• Blodtryksmåling

• Løbende elektrolytmåling, vurdering

af væskestatus og væskeregnskab

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med teoretisk

oplæg, hvorefter deltagerne fordeles

mellem workstations, hvor de får

mulighed for at træne patienter med

forstyrrelser i væskebalancen.

Til træning af de kliniske færdigheder

benyttes færdighedstrænere.

Litteratur

Rasmussen, Steinmetz. ”5: Væskebehandling” fra Den akutte patient. Callesen,

Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

Modul 8

Akutte og kroniske smerter

Formål

Sygeplejersken skal kunne identificere,

vurdere og håndtere patienter

med akutte eller kroniske smerter.

Indhold

• Smertedefinition og smerteanalyse

• Smerters indflydelse den

menneskelige organisme

• Vurdering af smerter og smerteoplevelse

• Screening for smerter

• Smerteintensitet og redskab til

score

• Planlægning af smertebehandling

• Farmakologisk behandling af akutte

og kroniske smerter

Regional smertebehandling

• Dokumentation af patienternes

smerter og effekt af smertebehandling

• Fremtidens smertebehandling

Eksempler

• VAS-score

• Håndtering af patienter med

anafylaksi

• Håndtering af fast smertebehandling

• Observation af respirationsfrekvens

og bevidsthedsniveau

• Antidot

Pædagogiske principper

Formiddagen opbygges med teoretisk

oplæg, hvorefter deltagerne fordeles

mellem workstations, hvor de får

mulighed for at træne færdigheder

knyttet til patienter med akutte og

kroniske smerter.

Til træning af de kliniske færdigheder

benyttes færdighedstrænere.

Litteratur

Werner, Mogensen. ”13: Patienter med akutte smerter” fra Den akutte patient. Callesen,

Antonsen (red). Munksgaard, Danmark, 2010.

”Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for”.

Regional klinisk vejledning. Kvalitetshåndbogen, Region Hovedstaden 2010.

12 13


Modul 9

Tværprofessionel teamtræning

Formål

Sygeplejersken skal forstå, anvende

og arbejde med egen faglighed i det

tværfaglige samarbejde. Derudover

skal sygeplejersken udvikle sin egen

professionelle rolle og opnå øget forståelse

for andres igennem fokus

sin egen måde at fungere i et team.

Yderligere skal sygeplejersken træne

det tværfaglige samarbejde til gavn

for det gode patientforløb og det

tværgående samarbejde.

Indhold

• God kommunikation og formidling af

sygeplejefaglige observationer

• Tværgående/tværfagligt/interprofessionelt

samarbejde

• Professionelle roller, ansvarsforde-

ling og forventninger

• Fælles beslutningstagen

• Reaktive komplikationer

• Isolationregimer

Eksempler

• Div. scenarier med afsæt i de foregående

moduler

• Tværfaglig træning i forhold til

patientforløb

• Udgangspunktet er ABCDE-algoritmen

og Sikker Mundtlig Kommunikation

Pædagogiske principper

Dagen opbygges med introduktion

til simulationstræning og debriefing.

Deltagerne skal træne deres tilegnede

viden og handlekompetence i forhold

til de foregående moduler med afsæt

i ABCDE- algoritme, samt Sikker

Mundtlig Kommunikation. Træningerne

afholdes i Learning Lab HVH’s

træningslokaler. Der trænes med

simulerede patienter og avancerede

fantomer. Undervisere og debriefere

er faglige specialister. Da træningerne

fokuserer det tværprofessionelle

samarbejde, deltager der læger for-

eller mellemvagtsniveau fra medicinske

specialer.

Sundhedsfaglig supervision

I forbindelse med din deltagelse i ”Godt vej i sygeplejen” tilrettelægges

sundhedsfaglig supervision i grupper. Supervisionen tager udgangspunkt i de

oplevelser og problemstillinger, som du og dine medkursister er optagede af.

Der vil blive planlagt supervision for dig og dit hold 4 gange, hver gang á 2 timer.

Datoer og gruppesammensætning annonceres http://regi/godtpaavej

Faglig makker

Godt vej i sygeplejen” handler om at bidrage til, at du som nyuddannet får et

godt og solidt fundament for din videre faglige udvikling og praksisudøvelse – at

du med andre ord kommer godt vej. Derfor er det også betydningsfuldt, at

den viden og de færdigheder du tilegner dig Godt vej”, bliver en del af din

daglige praksis din afdeling.

Vi anbefaler derfor, at du i samarbejde med din nærmeste leder etablerer en

faglig makker-ordning, mens du er i introduktion. Den faglige makker skal være

en kollega, der har længere erfaring end dig og som kan understøtte dit introduktionsforløb

i afdelingen. Den faglige makker bidrager med sin viden og kliniske

handlekompetencer i jeres samarbejde i afdelingen og stiller sig til rådighed i

forhold til sparring, refleksion og bed-side vejledning.

Vi foreslår, at du, din faglige makker og din nærmeste leder i fællesskab beslutter,

hvordan I følger op dit introduktionsforløb.

14 15


Kompetencekort og kvalifikationsevaluering til

observation og pleje af den akut kritisk syge patient

Kompetencekortet er bygget op ud fra

EU’s betegnelse for de 3 kompetence

områder, som indeholdes i Bolognadeklarationens

kvalifikationsrammer:

http://www.iu.dk/politiske-rammer/

bologna-processen/bologna-deklarationen

(Ministeriet for videnskab,

teknologi og udvikling).

Viden: Den viden, der præciseres

kompetencekortet, afspejler det teo-

retiske grundlag for de praktiske færdigheder

med fokus en argumentation

for den konkrete praksis.

Færdigheder: Ved færdigheder forstås

kompetencer, som knytter sig til be-

skæftigelse indenfor fagområdet.

Man skal kunne anvende fagområdets

metoder og redskaber og vurdere teoretiske

og praktiske problemstillinger

samt vælge og begrunde relevante

løsningsmodeller. De angivne færdigheder

kompetencekortet relaterer

sig til udøvelse af den kliniske del af

faget i praksis.

Kompetencer: Ved kompetencer

forstås evnen til at kunne håndtere

komplekse og udviklingsorienterede

situationer i arbejdssammenhænge.

Det betegner også evnen til at kunne

indgå i fagligt- og tværfagligt samarbejde

med en professionel tilgang.

Pensum

• Den akutte patient, T. Callesen et al,

2010 (udvalgte kapitler)

• Basisbog i sygepleje, L. Suhr & B.

Winther, 2007 (udvalgte kapitler)

Fremgangsmåde

• Kompetencekortet udfyldes i samarbejde

med den introduktionsansvarlige

i introduktionsperioden

• Kortet skal være underskrevet af

afdelingssygeplejersken, inden

sygeplejersken kan gå i vagt som

ansvarshavende

• En kopi af kortet lægges i den lokale

personalesag

Kompetencekortet findes også

regionens tværgående intranet:

http://regi/godtpaavej

Kortet beskriver den viden og de kvalifikationer man som

minimum skal besidde, før man som sygeplejerske kan varetage

ansvarshavende vagtfunktion i Region Hovedstaden

Kompetencekort for:

Navn: ....................................................................................CPR.nr.:.............................–....................

Emner Uddybning

Airway A

Frie luftveje Hensigtmæssig lejring mhp frie luftveje

Løft af hovedgærde til 90 grader

Kæbeløft

Heimlich manøvre

Understøttelse af patientens nakke og skuldre

Breathing B

Observation af

respiration

Observation af respiration: Frekvens og kvalitet

Måling og vurdering af saturation

Iltbehandling Hvornår og hvordan man anvender nasalilt/reservoirmaske

Hvornår og hvordan man bruger stor fugter.

Hvor der findes dobbeltudtag til ilt og atm. luft

Sugning Opsætning og anvendelse af stærkt sug

Sugning af øvre luftveje

CPAP

behandling

Indikationer for CPAP-behandling

Praktisk udførelse og observation af effekt

Inhalationer Indikation og komplikationer ifm. inhalationsbehandling

Praktisk udførelse og observation af effekt

Cirkulation C

Observationer Hudfarve, hudtemperatur og fugtighed

Måling og vurdering af blodtryk.

Indikationer for og praktisk udførelse af manuel/palpatorisk blodtryksmåling

Måling af puls og vurdering af kvalitet og frekvens

Registrering af væskeindgift og –udgift

Anvendelse og vurdering af væskebalance

Hypotension Løft af fodende

Trendelburgs leje

Opsættelse af væsker efter ordination

I.V. adgange Observation og vurdering af funktion: Perifere og centrale i.v. adgang

16 17

Dato/Initialer

Viden om

Færdigheder i


Kompetencekort... fortsat

Emner Uddybning

Cerebral

vurdering

Disability D/Exposure E

Observere og reagere ændringer i patientens bevidsthedsniveau

Observere og vurdere patientens smertestatus ifølge VAS

Vurdere funktion og effekt af epiduralkateter hos den nyopererede

patient

Infektionstegn Kende til og anvende forskellige metoder til temperaturmåling

Kunne identificere patienter i risiko for sepsis ud fra sepsiskriterier

og handle relevant

Stomier og dræn Observation af stomi med henblik udseende og vitalitet

Observation af stomi- og drænsekret med henblik

sekretudseende, -lugt og mængde

Andre observationer

Biokemi Identificere og reagere afvigende biokemiske værdier

afhængig af patientens sygdomsforløb

Kunne anvende afdelingens ”bed-side” måleudstyr

Komplikationer Observere patienten for mulige komplikationer afhængigt af patientens

sygdomsforløb

Iværksætte undersøgelser efter ordination

Telefonnumre Kende til vigtige telefonnumre:

• Forvagt, Mellemvagt, Bagvagt

• Hjertestop, MAT (Mobil Akut Team)

Afdelingsspecifikke kompetencer

Underskrives af nærmeste leder og placeres i den lokale personalesag

Dato/Initialer

Viden om

Færdigheder i





















Dato:............................................. Navn:...........................................................................................

Indholdsbeskrivelsen er udarbejdet af:

Uddannelseskonsulent og tovholder Maria Gylling

Udviklingskonsulent Jeanette Kirk

Implementeringen af ”Godt vej i sygeplejen” er forankret i Styregruppen for implementering

af nye uddannelser og opgaveforskydning i Region Hovedstaden:

Vicedirektør Bente Ourø Rørth, Hillerød Hospital, formand for styregruppen

Uddannelseschef Maja Bengtsson, Region Hovedstaden, næstformand for styregruppen

Vicedirektør Gitte Fangel, Herlev Hospital

Vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital

Vicedirektør Torben Lauren, Gentofte Hospital

Ledende oversygeplejerske Ytte Hjert, Rigshospitalet

Strategi- og planchef, overlæge, Mette Faber, Frederiksberg Hospital

Uddannelseschef Marianne Fabrin, Hvidovre Hospital

Tidl. Ledende overradiograf Liam Joseph Gallagher, Bispebjerg Hospital

Kommunikationskonsulent Dorthe Dahl, Region Hovedstaden

Uddannelseskonsulent Annette Frandsen, Region Hovedstaden

Specialkonsulent Line Gyldendal Jakobsen, Region Hovedstaden

Projektejer:

Styregruppen for implementering af nye uddannelser og opgaveforskydning,

Region Hovedstaden

Tovholder implementeringen af ”Godt vej i sygeplejen:”

Uddannelseskonsulent Maria Gylling, Hvidovre Hospital

Konsulentbistand:

Udviklingskonsulent Pia Fabricius, Hvidovre Hospital

Udviklingskonsulent Jeanette Kirk, Hvidovre Hospital

Tak til arbejdsgruppen vedrørende behandling og pleje af akut kritisk syge patienter

Hvidovre Hospital for deres bidrag til og kvalificering af kompetencekortene i ”Godt vej.”

Arbejdsgruppen bestod af:

MAT-koordinator Karin Thomsen, ITA

Klinisk oversygeplejerske Linda Rask Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling

Ledende oversygeplejerske Inger Sørensen, Gastroenheden

Ledende oversygeplejerske Stine Fjelstervang, Børneafdelingen

Afdelingssygeplejerske Diana Munk, Medicinsk Enhed

Afdelingssygeplejerske Anne-Katrine Kristensen, Akutmodtagelsen

Sygeplejerske Cecilia Linderoth, Medicinsk Enhed

Ledende oversygeplejerske Catherine Munck, Anæstesiologisk Afdeling (formand)

Layout: Zofia Kruszona, Foto: Susanne Østergaard 133

Tryk: Kopiafd. 137 HVH 04/2011

18 19


Sådan kommer du videre

Vil du vide mere om Godt vej i sygeplejen kan du kontakte

uddannelseskonsulent Maria Gylling,

Telefon: 38 62 26 98

maria.gylling@hvh.regionh.dk

Læs mere Region Hovedstadens tværgående intranet:

http://regi/godtpaavej

Se vejviser : www.hvidovrehospital.dk

More magazines by this user
Similar magazines