faestningen_nov_2017.compressed

More documents

Recommendations

Info

Du har så været i AGF i 10 sæsoner. Ja. Først to sæsoner, hvor du var på leje fra Sverige? Ja, først var jeg på leje fra Tyskland. I '03. Og så var det jo, at vi fik en svensk træner, der jo ikke mente, at han kunne bruge mig i sit system. Og så måtte jeg jo finde et andet sted at være, ikke? Og det blev jo så Sverige i '04 og '05. Og da han så var væk, og Brian Steen var blevet sportschef, så var der ligesom mulighed for at komme hjem igen. Men det er så 10 sæsoner, med et lille afbræk. Ja, lige netop. Hvad oplevede du som de sidste forandringer i og omkring klubben i den periode? Det er sgu et godt spørgsmål. Det er sgu svært at sige, lige hvad der er de største forandringer, fordi et eller andet sted - lidt groft sagt - synes jeg jo egentlig ikke, at der er sket det store. Og det er mig egentlig sådan lidt negativt at skulle sige det. Fordi man vil jo gerne have, at det er positivt, at man kan sige: "Der skete det her og der skete det her, og man var altid på vej, altså mod bedre tider". Men altså, jeg synes jo tiderne nu er markant bedre, altså ombygningen af Fredensvang, ikke? Altså jeg kan jo ikke lade være også at læse, hvordan Kenneth Emil fra OB meget bombastisk kritiserer forholdene i OB, og det har jo lidt været sådan forholdene også har været i AGF. De har gjort det samme i AaB, ikke? I de ti år, hvor jeg var aktiv for AGF, jamen der var forholdene sgu heller ikke gode nok, og professionelle nok. Og jeg ved godt, at det er lidt et fyord at skulle nævne Brøndby, men jeg har jo været der og spillet der, og Hjalte Bo Nørregaard har ”Altså jeg var ekstremt stolt, dengang jeg rundede Superligamål nummer 100, også fordi det kom efter en nedrykning” jo også spillet i F.C. København, og der må man jo bare sige - Og være helt ærlig og sige, de har bare været meget meget længere fremme. Vi ved jo allesammen, at det handler også om økonomi, men deres tilgang til tingene, både i Brøndby og i FCK, jamen der er de bare - og har været, i hvert fald da jeg var aktiv - mange år foran AGF, desværre. Og derfor så håber jeg jo på, at tiderne bliver bedre, forholdene bliver bedre deroppe, ikke? Med ekstra kunststofbane, nye baner gravet op og et ordenligt dræn, så det ikke er en mose om efteråret og en betonbane om sommeren, og så har de nye omklædningsforhold. Så nu er det endelig nogle Superligaforhold værdigt på Fredensvang, og det betyder sgu meget, altså. Men ellers så ved jeg sgu ikke, hvad de store forandringer er, altså vi har jo oplevet meget, altså, det kan du jo selv svare på, ikke? Altså på godt og især på ondt, ikke? Og det er jo også i modgang, at man bliver lidt stærkere, og man lærer at håndtere det med de her forfærdelige nedrykninger, man lærer jo lidt i denne her modgang også, hvem vennerne er - hvem de sande venner er. Hvad er så den største succes for dig personligt i AGF? Nu kan man sige, at de 100 mål både i Superligaen, og for AGF er jo selvfølgelig stort. Og alle de mål jeg har scoret og alle de sejre, vi har fået sammen og oprykningerne igen, det kan slet ikke sammenlignes med den personlige succes, det var for mig at komme over den akillessene, jeg rev over. Fordi det var en umulig kamp, hvor jeg satte et mål, hvor alle - og ikke bare alle - men alle sagde, at jeg var færdig. Jeg rev akillessenen over i en alder af 35, og alle sagde, at når man er så gammel, så er man færdig. Altså det er jo selvfølgelig en alvorlig skade, men én ting er så at komme tilbage, det kunne man muligvis, men at komme tilbage på niveau det var helt umuligt. 40 2204893_fæstningen_2017_jubilæum.indd 40 23-10-2017 09:10:15
Og jeg er jo den type, at jo flere kritikere, der er, jo mere stædig bliver jeg. Da jeg så kommer tilbage, hvor alle starter op, der i starten af januar, så kigger de jo på mig og tænker "Nu skal han jo først i gang med genoptræningen." Altså til at starte min genoptræning, men det var jeg allerede i fuld gang, altså der havde jeg jo allerede løbet en halv time for fuld udblæsning nede på de der løbebånd. jo. Altså med høj puls og høj fart, hvor de bare kiggede på. Det var lægen, han var jo mere forsigtig, ikke? Og var nødt til sådan at tænke på helbredet. Hvor han siger: "Jamen, det kan ikke lade sig gøre" Jeg blev dikteret der, at jeg måtte kun gå ned og så lunte i lavt tempo i kort tid. Og jeg havde jo bare sprintet i en halv time imellem jul og nytår, ikke? Der måtte jeg jo bare sige: "Altså, det her, det er kun opvarmning for mig. Jeg er langt længere!”- og det viste sig jo også, da jeg så blev scannet længere henne i processen efter en to-tre måneder, at Fredberg, som jo endte med at blive cheftræner, hans far er læge, og han scannede mig - Ulrich Fredberg. Han sagde jo også, at han havde aldrig set noget lignende. Han havde aldrig set en akillessene hele så hurtigt, som det gjorde hos mig. Så vi har jo faktisk sammen lavet en afhandling omkring hele mit forløb, altså det her med, at man kan måske presse tingene lidt mere, så skal det jo selvfølgelig defineres, om man er fra elitesport, eller om man er i gåseøjne et normalt menneske, ikke? Og kan man tillade sig at stille større krav og presse tingene lidt mere, når man er elitesportudøver, eller kan man måske også gøre det, hvis det er en normal civil, der har revet en akillessene over, i stedet for, at det skal tage 12 måneder? Og det viste sig jo, at jeg spillede fodbold - Superligafodbold - og scorede mål, fem måneder efter, at jeg havde revet akillessenen over. Jeg gjorde jo en forskel og scorede også i kamp nummer to, og bla bla bla, ikke? Men det var en personlig sejr, som har været for mig, helt helt enestående. Det kan jeg godt forstå. Ja, det var også en lang forklaring du fik på det, men det var så sindssygt, fordi det var jo en personlig kamp. Det var en personlig kamp for at komme tilbage, og det havde jo ikke noget med holdet og klubben og alt det hele at gøre, og det var jo en kamp mod mig selv og egentlig mod tiden et eller andet sted. Og så kom jeg tilbage, scorede mål og gjorde en forskel, og det gjorde jo, jeg nåede faktisk en del kampe i det forår - og folk havde jo regnet med, at man var helt færdig - og scorede mål og fik også en kontraktforlængelse derefter, og det var jeg helt vildt stolt af. Det har været for mig den største personlige sejr, det var denne der kamp. I den anden ende af spektret, det største nederlag eller... Skuffelsen det var nedrykningen i '10, altså, det gør stadig ondt at tænke på, for det burde ikke kunne have ladet sig gøre. Og det er også stadigvæk skuffelsen over nogle af ens holdkammerater, det var det her med at være sig faglig stolthed bekendt. Jeg synes mere, at den første nedrykning, da jeg kom tilbage, i sommeren '06, den lå mere til højrebenet, hvis man kan sige det sådan. Dengang jeg forlod AGF efter at have været der i 2003, var det en meget homogen enhed, et stærkt kollektiv, Leon Andreasen, "Duncan", Brian Steen, Alex Nørlund, de der par gutter, der tidligere var i Lyngby, osv. Man kan ikke en gang nå at nævne dem allesammen, men vi havde et rigtig stærkt kollektiv, vi havde virkelig et godt hold, altså et godt hold og en god forståelse for hinanden, en god vinderkultur, alle gik sgu til den til træning i det daglige, og alle ville vinde, og når der var kamp, så smadrede folk sgu igennem uanset, om man var lille eller stor. Og da jeg kom tilbage der i januar '06, der var det en splittet enhed, altså der var slet slet ikke det AGF, jeg forlod i '03. Jeg troede jo lidt, at da jeg kom tilbage, ville det sådan være lidt det samme, og det var det ikke i nærheden af at være. Og derfor, så var den nedrykning man fik i sommeren '06, den var lidt svær at undgå, og derfor var skuffelsen over 41 2204893_fæstningen_2017_jubilæum.indd 41 23-10-2017 09:10:15
Page 1 and 2: FÆSTNINGEN MEDLEMSBLAD FOR AGF FAN
Page 3 and 4: Et par ord fra redaktøren Dette ju
Page 5 and 6: Kære AGF Fanclub Aarhus 25 år. De
Page 7 and 8: Fankulturens utrolige rejse AGF Fan
Page 9 and 10: FAN T-SHIRTS GRÅ ELLER NAVY BLÅ 1
Page 11 and 12: Fans igennem 25 år, fotograf: Gunn
Page 13 and 14: Galehuset synger deres sang fra Tri
Page 15 and 16: NYSIR Som Guller også fortalte i s
Page 17 and 18: fan - det er vi nok mange ’GF-fan
Page 19 and 20: kom du op på 412 gældende kampe f
Page 21 and 22: det og har kunnet det mange gange,
Page 23 and 24: Fotograf: 2003-2017 fotograf: fankl
Page 25 and 26: Fotograf: 1992-2003, fotograf: Ole
Page 27 and 28: Fra tribunen til banen Jens Stage i
Page 29 and 30: lev beskyldt for at være under tø
Page 31 and 32: dets kampe med romerlys og det hele
Page 33 and 34: 2204893_fæstningen_2017_jubilæum.
Page 35 and 36: Henrik Klein: Hvorfor jeg valgte at
Page 37 and 38: Jan ”Sømand” Jensen: Hvor læn
Page 39: Interview med Peter Graulund I forb
Page 43 and 44: Da jeg kom til AGF første gang i '
Page 45 and 46: anderledes og serviceret nogle skol
Page 47 and 48: KONTAKT INFO BESTYRELSE: Formand: J

faestningen_nov_2017.compressed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?