11-02

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU 

NUMMER 2 | ÅRGANG 11 | 20. FEBRUAR 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS 

København satser stort på global sundhed 

Nyt center er åbnet i København. Muligt samarbejde med Syddansk 

Få styr på læsningen 

Begravet i bøger? Sund & Hed giver dig gode studietips og 

Universitet. 

s. 4-5 

hjælper dig igang med forårssemesterets læsning. 

s. 18 

Side: 6-9 

KÅDE STU- 

DERENDE 

BOLTREDE 

SIG I 

SNEEN

INDHOLD 

Artikler 

Fokus: Ny uddannelse i global sundhed Side 4 

Fokus: KBHs globale sundhedssatsning kan ramme SDU Side 5 

Reportage: Sne er medicin for sjælen Side 6-9 

Specialepennen: Lungerne kan man jo ikke undvære Side 10-11 

Klumme: Eksamen - uretfærdig svær? Side 13 

Klumme: Bag om jobbet som faglig vejleder Side 13 

Baggrund: Endnu et spændende år for IMCC Uland i Ghana Side 14-15 

Klumme: Det handler ikke kun om dig Side 16-17 

Baggrund: Nobelvinder: K som i kylling? Side 17 

Feature: På kursus for at lære rigtigt Side 18 

Debat Side 19-20 

Opslagstavlen Side 18 

Opslag 

Diverse stillinger og studieinformation Side 21-29 

Info 

Den sjove kalender Side 30 

Andre medier skriver Side 31 

Træffetider faglige vejledere Side 31 

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet 

skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre 

associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at 

blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i 

ferier og eksamensperioder. 

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • 

Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise 

Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: 

Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet 

• Forsidefotos: Marius Kløvgaard, IMCC, Theogeo 

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, 

svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder 

til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og 

debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. 

Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er 

ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde 

flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. 

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet. 

Præcisering 

I Sund & Hed nr. 1 årgang 11 bragte vi debatindlægget ”Kiropraktorer er IKKE det 

samme som en fysioterapeut - Kiropraktorer er kiropraktorer”. 

Debatindlæggets forfatter var desværre ikke oplyst i bladet. Men indlægget er 

skrevet af Kim Corfixen. 

SUND & HED FORÅR 2009 

Deadline 

Udkommer 

20. februar 6. marts 

13. marts 27. marts 

27. marts 14. april 

17. april 1 maj 

1,. maj 15. maj 

22. maj 5. juni 

Side 2

Læger venter man da på 

Lægemangel. 

Ordet dukker hele tiden op. Alle steder – i alle sammenhænge. 

Det er som om, begrebet gennem de seneste år har kæmpet 

en brav kamp mod myten om, hvordan alle læger scorer kassen, 

for et indtage førstepladsen over emnevalg, når den brede 

offentlighed skal drøfte den danske lægestand. 

Lige nu ser noget dog ud til, at kampen er ved at være vundet. 

I hvert fald for mit vedkommende. 

For på det seneste har jeg måttet sande, at læger er noget, 

man venter på. Og jeg må indrømme, at jeg trods min viden om 

faget – eller måske netop derfor – også er blevet lettere træt af 

det. Ikke fordi jeg synes, der er så uendelig lang tid til, jeg selv 

står færdig som læge og dermed kan gøre noget ved problemet, 

hvis jeg da bevarer min naivitet og tro på egen formåen så 

længe. Men mere fordi det i bund og grund er ret så irriterende 

at skulle vente, når man føler sig lidt sløj og gerne vil have hjælp 

nu og her. 

LEDER 

En fredag for nogle uger siden stod jeg pludselig i den situation, 

at jeg gerne ville se en læge. Gerne nu og her. For selv om 

det ikke var akut, måtte det gerne gå lidt stærkt. 

Som så mange andre – ellers raske – unge mennesker har 

jeg nemlig ikke tid til at ligge syg. Der er så mange andre ting, 

jeg gerne vil bruge tiden på. Studie, arbejde, skiferie. Måske i 

omvendt rækkefølge. 

Som regel bruger jeg tricket med at ignorere min sygdom. 

Og hvis det er svært, genkalder jeg mig bare min fars stemme, 

der roligt fortæller, at alt kan løbes væk. Det plejer at være nok. 

Så i stedet for at tage den tiltrængte og helbredende dag i sengen 

kæmper jeg mig hellere gennem 14 dages sygdomshelvede. 

Til gengæld bevarer jeg illusionen om mit jernhelbred, 

der aldrig svigter og holder mig konstant på benene. 

Men denne fredag indså jeg mod mit princip, at jeg nok ligeså 

godt kunne se min læge først som sidst, hvis jeg da havde lyst 

til at blive rask; hvilket jeg jo gerne ville. 

Og det var så her, det gik op for mig, at ikke blot er vejen til 

en læge lang og fyldt med ventetid. Vejen til en læge, der vil 

hjælpe, er endnu længere. 

Som nævnt ignorerer jeg ofte min sløjhed. Så da jeg denne fredag 

morgen ringer til min læge, er det første gang trods snart 

et par år i Odense. 

At jeg skal vente på at komme igennem til lægen, er jeg sådan 

set forberedt på. Men at jeg får en telefonsvarer, der fortæller, 

at min læge holder lukket, slår alligevel næsten benene 

væk under mig. Eller det vil sige – jeg sidder jo sådan set ned, 

så måske bliver jeg bare overrasket. 

Men alligevel: Der er to læger i mit lægehus. Og at de begge 

har valgt at holde fri en fredag uden for skolernes ferie er alligevel 

underligt. 

Så i stedet for at give mig hurtig hjælp beder damen i telefonsvareren 

mig om at ringe til et nyt nummer. Også her må jeg 

vente blot for at høre endnu en sød telefonsvarer-dame oplyse 

otte nye tal, jeg skal trykke for at få fat på en læge. Eller i hvert 

fald en læges sekretær. 

Da jeg endelig når igennem til en levende person, får jeg en tid 

over middag. Det er sådan set fair nok, for jeg er jo ikke ved at 

dø. Jeg vil bare gerne have lidt hjælp inden alt for længe. 

Men selv om jeg siger til mig selv, at det er fair nok, begynder 

det alligevel at irritere mig, da jeg fremme hos lægen igen 

skal vente. Måske fordi ventetiden hele formiddagen har gjort 

min lunte lidt kortere. Men vente skal jeg. Først på at blive undersøgt. 

Og derefter for at få at vide, at det ikke ser så godt ud, 

og at jeg for at få hjælp nok hellere må en tur på skadestuen. 

Skadestue er efterhånden blevet synonym for ventetid, så det 

kommer ikke bag på mig, at lægen i den efterfølgende sætning 

fortæller mig, at jeg nok skal forberede mig på at vente 

lidt, inden jeg kommer til på sygehuset. Det havde jeg ligesom 

gættet. 

Lægens bekymrede mine og det faktum, at jeg nu skal på 

skadestuen med noget, jeg troede, min huslæge kunne ordne, 

får dog min tålmodighed til at skrumpe yderligere. Så da jeg på 

skadestuen først bliver mødt med et blik, der siger, »hvad vil du 

her«, og jeg efter min forklaring får at vide, at jeg kan vente til 

sidst på eftermiddagen, ved jeg efterhånden ikke, hvad jeg skal 

gøre ved mig selv. 

Heldigvis mener sygeplejersken, at jeg kan vente derhjemme 

i de to en halv time, der nok går, inden det bliever min tur. Et 

tilbud, jeg tager imod med kyshånd. Så sjovt er det alligevel 

ikke at sidde som syg på en skadestue. 

Fuld af forhåbninger om at nu er hjælpen nær, møder jeg derefter 

op på den aftalte tid. Et sted i baghovedet fortæller en 

stemme mig dog, at det nok er urealistisk, at man sådan bare 

kan bestille tid på skadestuen. Ganske rigtigt. Tiden går, og inden 

lægen dukker op, er der gået endnu en time. Eller det vil 

sige. Jeg har efterhånden brugt 12 timer for at få en hjælpende 

hånd af en læge. 

Til gengæld kom den, og den hjalp. 

Og held for det. Ellers tror jeg, at jeg fremover i stigende 

grad ville ignorere sygdomssymptomerne og lade dem gå over 

af sig selv. For det går jo næsten lige så hurtigt. 

Marius Kløvgaard 

Chefredaktør 

Side 3

FOKUS 

Ny uddannelse i global sundhed 

Københavns Universitet har netop oprettet 

et nyt center, der skal samle forskellige 

uddannelser i global sundhed. 

På længere sigt er et samarbejde med 

SDU en mulighed. 


Chefredaktør, Sund og Hed 

Global sundhed har på det seneste været 

et af de helt store modeord i sundhedssektoren. 

Ikke kun blandt medlemmerne af 

den internationale studenterorganisation 

IMCC, men også på store dele af 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på 

SDU, der i efteråret satsede stort på det 

såkaldte Global Health Risk Games. 

Nu har de så satset endnu større i København. 

For få uger siden – den 2. februar 2009 

– åbnede Københavns Universitet sit nye 

center for global sundhed, Copenhagen 

School of Global Health. 

Centeret samler de fakulteter på Københavns 

Universitet, der i forvejen arbejder 

med global sundhed, for på den 

måde at give de studerende den bedst 

mulige uddannelse i emnet. 

Indtil videre har det globale sundhedscenter 

tilknyttet 135 forskere fra fakulteter 

og institutter som blandt andet 

sundhedsvidenskab, statskundskab, antropologi 

og teologi. 

»Formålet med centeret er, at vi i Danmark 

mere aktivt forsøger at ændre den 

globale ulighed inden for sundhed,« siger 

Flemming Konradsen, professor og leder 

af Copenhagen School of Global Health. 

»Vi skal sikre, at forskere og studerende 

kan støtte vores partneruniversiteter i 

Afrika, men også i Mellemamerika, så de 

kan lave bedre forskning i sundhed og 

uddanne bedre studerende,« fortsætter 

han. 

Ændrede sygdomsmønstre 

Centeret for global sundhed i København 

skal dog ikke kun sikre bedre studerende 

i udviklingslandene. 

Også hjemlige studerende skal have 

gavn af projektet. 

Det er netop en af årsagerne til, at centeret 

samler så forskellige studieretninger 

som medicin, statskundskab og teologi. 

»Udviklingen og ændringerne i sygdomsmønstrene 

i verden kræver, at vi 

sætter global sundhed sammen på en 

anden måde. Vi har simpelthen en bolsjepose, 

der skal blandes anderledes,« 

siger Flemming Konradsen. 

Han peger blandt andet på den øgede 

Side 4 

forekomst af diabetes i Indsien som et af 

de ændrede sygdomsmønstre, fremtidens 

sundhedspersonale skal tænke anderledes 

i forhold til. 

»Forskellige fakulteter på Københavns 

Universitet laver i dag gode kurser i global 

sundhed. Men de studerende kan 

ikke tage kurserne på tværs af fakulteterne. 

Så de studerende får ikke en god 

nok uddannelse i global sundhed,« siger 

Flemming Konradsen om årsagen til det 

tværfaglige samarbejde. 

Ud over stigningen i diabetes i Indien 

er der, ifølge lederen af Copenhagen 

School of Global Health, flere sundhedsproblemer 

i Afrika, der gør, at sundhedspersoner 

i fremtiden vil have gavn af den 

viden, andre studieretninger ligger inde 

med. 

»På teologi arbejder de for eksempel 

med religiøse gruppers rolle inden 

for sundhedsfremme i Afrika. Så det vil 

være dumt ikke at tage dem med, når det 

handler om global sundhed,« siger Flemming 

Konradsen. 

På lignende måder har antropologer 

en viden om forståelse af sygdomme på 

tværs af kulturer. 

»Det er relevant, uanset om man arbejder 

med sundhed i Afrika, sundhed 

blandt indvandrere i Danmark eller professionalisme 

i sundhedssystemet,« siger 

Flemming Konradsen. 

Speciale i Global Sundhed 

I første omgang skal Copenhagen School 

of Global Health altså sikre, at studerende 

kan tage kurser i global sundhed på 

tværs af de forskellige fakulteter på Københavns 

Universitet. 

Derudover skal centeret sikre bedre 

information om udlandsophold og ph.d.- 

stillinger inden for emnet. 

»I løbet af de næste tre år er vores 

mål dog, at vi laver et decideret speciale 

i global sundhed, så studerende med en 

bachelor i for eksempel medicin eller ernæring 

kan tage en overbygning i global 

sundhed,« siger Flemming Konradsen og 

fortsætter: 

»Vi vil ikke lave en helt ny uddannelse, 

men lave en grunduddannelse på et år, 

som efterfølgende kan suppleres med et 

år på et af de fakulteter, der i forvejen udbyder 

kurser i global sundhed. 

Han tilføjer, at hvis den politiske vilje 

og økonomien er til stede, så er specialet 

i global sundhed måske klar, allerede inden 

de tre år er gået. 

SDU’s studerende er velkomne 

Godt nok er det Københavns Universitet, 

der netop har etableret centeret i global 

sundhed. 

Men det er langtfra meningen, at initiativet 

kun skal komme studerende og 

forskere ved universitetet i hovedstaden 

til gode. 

»Vi har med vilje kaldt centeret Copenhagen 

School of Global Health og 

ikke University of Copenhagen School of 

Global Health,« siger Flemming Konradsen 

og påpeger, at netop det manglende 

universitetsnavn gør en stor forskel. 

»Vi vil nemlig gerne udvikle centeret. 

Og det skal ikke kun være et center for 

Københavns Universitet. Det skal bredes 

ud til hele landet og gøres nationalt. For 

Danmark er ikke stor nok til at have flere 

centre, der arbejder med global sundhed,« 

fortsætter han. 

Det betyder, at Copenhagen School 

of Global Health er klar til at samarbejde 

med andre uddannelsesinstitutioner – 

også SDU, der på det seneste selv har arbejdet 

en del med global sundhed. 

»Morten Sodemann på SDU har jo 

nogle unikke erfaringer med forskning 

i Vestafrika. Så vi vil gerne samarbejde 

med SDU, som jo netop laver nogle gode 

aktiviteter inden for global sundhed,« siger 

Flemming Konradsen. 

Han tilføjer, at der i dag kommer studerende 

fra hele landet, når Københavns 

Universitet holder kurser i international 

sundhed eller sommerkurser i global 

sundhed. Derfor skal andre universiteters 

studerende også have mulighed for at 

deltage i det kommende speciale i global 

sundhed. Det samme gælder de ph.d.- 

stillinger i global sundhed, som Copenhagen 

School of Global Health med tiden 

ønsker at udbyde. 

»En ph.d. inden for global sundhed er 

ret specialiseret. Så dem skal alle have let 

adgang til, så vi får et så bredt ansøgerfelt 

som muligt,« siger Flemming Konradsen. 

Copenhagen Sc h o o l o f Gl o b a l He a lt h 

Åbnede den 2. februar 2009. 

Samarbejder på tværs af de 

forskellige fakulteter på Københavns 

Universitet. Blandt andet deltager 

sundhedsvidenskab, antropologi, 

psykologi, statskundskab, 

farmakologi og teologi. 

Målet er at forbedre sundheden 

i Danmark, i ulande og i 

mellemindkomstlande. 

Der er fra starten knyttet cirka 135 

forskere til centeret.

FOKUS 

Københavns globale sundhedssatsning kan ramme SDU 

Morten Sodemann, klinisk lektor på 

SDU, er ansat til at arbejde med global 

sundhed. Han vil hellere samarbejde 

med Copenhagen School of Global Health 

end lave halvgode kurser i Odense. 

Samtidig håber han, at centeret vil 

komme med en skandinavisk definition 

på global sundhed. 



Selv om Københavns Universitet med sit 

nye tiltag, Copenhagen School of Global 

Health, i den grad har distanceret landets 

øvrige universiteter, når det handler om 

global sundhed, er der ingen sure miner 

fra SDU’s mand på området, klinisk lektor 

Morten Sodemann. 

Tværtimod. 

Morten Sodemann har nemlig en varm 

velkomst til det nye center, som han hellere 

vil samarbejde med end konkurrere 

imod. 

»Jeg er fuld af beundring. For det er et 

godt team, der er samlet på Copenhagen 

School of Global Health. Det er et ungt 

team, som er bekendt med, at tværfaglighed 

er nødvendigt, hvis man vil løse 

globale sundhedsproblemer. For emnet 

er tværfagligt, så derfor er det godt at 

drage forskellige fakulteter ind i det,« siger 

Morten Sodemann. 

»Samtidig gør de mange institutioner, 

der deltager i centeret, at det er noget 

af en mastodont på området. Så dert vil 

være åndssvagt, hvis vi på SDU ikke hopper 

med. For Danmark er et lille land, og 

vi skal ikke alle opfinde den dybe tallerken. 

Så i stedet for at lave vores eget, kan 

vi byde ind med for eksempel Global Health 

Risk Games, som er et område, hvor 

vi er langt fremme,« fortsætter han. 

Fri til valgfag 

Godt nok er Morten Sodemann enig i, at 

det er vigtigt, at Danmark får et egentligt 

speciale i global sundhed, da mange faggrupper 

kan få gavn af det. Med da dert 

næppe er brug for 200 danske kandidater 

i global sundhed om året, gør det nye 

globale sundhedscenter i København, at 

SDU bliver nødt til at gentænke sin rolle 

inden for global sundhed. 

»SDU må nu redefinere, om vi fortsat 

skal udbyde store kurser i global sundhed,« 

siger Morten Sodemann. 

»For i stedet for at bruge ressourcer på 

halvgode kurser i global sundhed, som 

alle kan tage, kan man i stedet give de 

studerende på SDU en valgfri del i løbet 

af studiet, så interesserede i global sundhed 

kan fgølge de gode ting, Københavns 

Universitet har gang i. SDU kan så 

koble sig på med de tiltag omkring risici 

inden for global sundhed, som vi er gode 

til i både Odense og Esbjerg,« fortsætter 

han. 

Morten Sodemann tilføjer, at den beslutning 

ikke er truffet endnu. 

Derfor opfordrer han de studerende 

til at komme med deres syn på ideen og 

henviser til, at Copenhagen School of 

Global Health i stor grad er etableret på 

grund af vedvarende pres fra den internationale 

studenterorganisation IMCC. 

Seminar om global sundhed i maj 

Ud over at uddanne studerende i global 

sundhed håber Morten Sodemann, at 

Copenhagen School og Global Health vil 

højne niveauet i den danske forskning i 

emnet. 

Samtidig håber han, at centeret som 

noget af det første vil komme med et 

skandinavisk udspil til, hvad global sundhed 

i bund og grund er. 

»Lige nu er det amerikanerne, der har 

defineret, hvad global sundhed er. Men 

amerikanerne skal ikke have patent på 

det, selv om WHO er hoppet med på deres 

definition. For den amerikanske definition 

er lidt imperialistisk og handler 

om stor styring af sundhedstiltag udefra, 

hvorfor det hele ofte falder lidt sammen, 

når støtten udefra stopper,« siger Morten 

Sodemann. 

Han tilføjer, at SDU netop i slutningen 

af maj vil lave et seminar, hvor målet er at 

komme nærmere et skandinavisk bud på 

global sundhed. 

»Vi skal finde ud af, om vi i Skandinavien 

mener, at global sundhed er udvidet 

tropemedicin, om det kun handler om 

lav- og middelindkomstlande, eller om 

det handler om hele verden,« siger Morten 

Sodemann. 

Foto: Timothy Aikman 

Side 5

REPORTAGE 

Sne er medicin for sjælen 

De sneklædte bjerge i Val Thorens fik 

i uge 5 godt 150 idrætsstuderende, 

kiropraktorstuderende og medicinstuderende 

fra Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet til at slippe bøgerne, 

glemme studiet og lære hinanden at 

kende på tværs af studieretninger. 



Foto: Marius Kløvgaard og Nils Fagerström 

I snowparken hoppede både skiløbere og snowboardere. 

»Kawabonga dude!« 

Råbet fra de legendariske Ninja Turtles 

blander sig med den knitrende sne, netop 

som to englændere klædt i grøn heldragt 

og med brune skildpaddeskjolde på ryggen 

vender skispidserne nedad mod en 

af de utallige dale i det alpine skisportssted 

Val Thorens, Frankrig. 

De to englænderes gennemførte udklædning 

får sammen med råbet smilene 

frem hos os. På samme måde som 

mundvigene trækker sig opad, da vi sekunderne 

efter suser gennem den lækre 

sne og ned over bjergsiden i forsøget på 

at indhente de to Ninja Turtles. 

I det hele taget herskede smilene 

blandt de omkring 150 idrætsstuderende, 

kiropraktorstuderende og medicinstuderende 

fra Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på SDU, som i uge fem var rejst 

til de snefyldte Alper i Val Thorens for at 

bytte lærebøger ud med ski og snowboard. 

For med så mange studerende 

fra det samme fakultet samlet på samme 

skiferie var der konstant noget at smile 

af. Og der blev bygget broer på tværs af 

studieretningerne. Både på pisterne og 

på barerne om aftenen. 

Stjerneklar nat 

Skiområdet bød netop i uge fem på noget 

nær sublimt skiløb. 

Godt nok startede ugen med snefald. 

Endda i ret konstante mængder, så skiene 

flere af de første dage skulle styres gennem 

tæt tåge med så lav sigtbarhed, at 

enkelte sundhedsstuderende fik brug for 

lokal guidning for at komme hele vejen 

ned fra bjerget. 

Men da stjernerne tirsdag aften begyndte 

at lyse klart på de hvide tinder, 

øjnede de mange håbefulde danske, 

norske og svenske skientusiaster fra SDU 

lækkert skivejr. 

De foregående afteners våde byture 

blev for en stund sat i bero. I stedet blev 

øjnene blanke af forventninger til morgendagen 

– og måske også lidt af angsten 

for, at skyerne alligevel skulle snige 

sig ind i løbet af natten og som en ond 

drøm, der bliver til virkelighed, lægge sig 

over bjergtoppene. 

Skyerne blev dog denne nat kun i tankerne. 

Så da gardinerne dagen efter blev 

trukket fra, kom mundvigene hurtigt op. 

Blå himmel. Ikke en eneste sky. Og en 

Flere af de skiglade sundhedsstuderende 

fra SDU var fascinerede 

af offpisten i Val Thorens. 

Med skiene mod dalen letter en paraglider fra bjergsiden. 

Side 6

REPORTAGE 

sol, der så småt var ved at kravle op over 

de godt tre kilometer høje tinder rundt 

om Val Thorens. 

Stort set inden lifterne åbnede var 

ski og snowboard derfor spændt på. For 

med udsigten til så vidunderligt vejr, var 

det om at få mest muligt ud af dagen. 

Og med sigtbarheden i top var det 

også blevet tid til at udforske det store 

skiområde, som Val Thorens gemmer på. 

Lokkende offpist 

At Val Thorens er et enormt skiområde, 

fandt vi hurtigt ud af. 

For det korte kig på kortet over pisterne, 

vi som urutinerede spejdere undede 

os selv inden dagens afgang, viste sig 

langt fra at være nok. Gang på gang kørte 

vi forkert i vores forsøg på at komme 

igennem hele området, der strækker sig 

over tre dale. 

Men da pisterne overalt var dækket af 

nyfalden sne, var det jo sådan set også 

lige meget, hvor vi kørte. Flere steder var 

det hvide pulver da også så lokkende, at 

vi lod os indfange af sneen og bare måtte 

tage den samme bane igen og igen. 

De foregående dages snefald havde 

samtidig dækket bjergsiderne uden for 

pisterne med en dyne af hvidt. 

Offpisten lokkede, og til sidst gav vi 

efter og begav os uden for de afmærkede 

nedkørsler. 

Smilene blev om muligt endnu bredere, 

mens vi surfede gennem det dybe, 

bløde pulver og trak de første spor i 

sneen. 

Faktisk byder Val Thorens ved siden 

af sine omkring 600 kilometer pister på 

næsten uanede offpist-muligheder. Ved 

mange af pisterne er det muligt at køre 

ud i den dybe sne, uden at man risikerer 

at ende så langt fra en lift, at man bliver 

nødt til at tage skiene på skulderen og gå 

langt for at komme hjem. 

Men selv om mulighederne for offpistkørsel 

er tæt på uudtømmelige, er der 

også mange skiløbere og snowboardere 

om buddet. 

Så i løbet af dagen blev de før så glatte 

bjergsider dækket af spor fra vovehalse, 

der blev mere og mere modige i takt 

med, at de kom længere og længere væk 

fra de afmærkede nedkørsler. Til sidst var 

der kørt så meget i områderne uden for 

pisterne, at det stort set kunne være det 

samme. 

Alligevel blev vi draget af drømmen 

om det hvide pulver. Så efter frokosten, 

hvor vi slikkede sol på en bjergtop, fortsatte 

vi i offpisten. 

Flyvende skiløbere 

Midt i vores eftermiddagsnedfart dukkede 

der pludselig en flok paraglidere 

op på himlen. Som store fugle i skrigende 

røde og gule farver kredsede de om 

bjergtinderne. 

Da vi kom tættere på – eller længere 

ned – så vi endda, hvordan det næste 

hold paraglidere endte i luften. 

Fra en bjergskråning rettede de skiene 

mod dalen og susede nedad blot ventende 

på, at faldskærmen på ryggen foldede 

sig ud. Noget af et vovestykke, da kastevinde 

så let som ingenting kunne slynge 

de flyvende skiløbere over i et bjergmassiv 

eller direkte ind i et liftkabel. På et 

tidspunkt så det ligefrem ud til, at en af 

paragliderne ville lide den skæbne. Til alt 

held fik manden styr på udstyret, så han 

efterfølgende som en lille prik på himlen 

kunne nyde de sneklædte, takkede tinder 

på Europas tag. 

Glemte tiden 

Trods gentagne kig på kortet blev vi den 

første solskinsdag ikke helt fortrolige 

med Val Thorens og de tre dales mange 

pister. 

Da solen begyndte at kaste lange skygger, 

og det var på tide at komme hjem til 

lejligheden, kom vi igen på afveje. 

Så den medbragte kaffe, vi ville forkæle 

os med, fik lov til at blive i rygsækken. 

Og godt for den beslutning. For da vi 

endelige nåede frem til den lift, der skulle 

få os sikkert hjem til lejligheden i satellitbyen 

Val Thorens, var der blot ni minutter 

til den lukkede. Tiden var løbet fra os, og 

vi priste os lykkelige for vores held. 

Vel tilbage i Val Thorens hørte vi fra de 

andre, at også de havde fået det optimale 

ud af den flotte solskinsdag. Stort set alle 

havde kørt sig selv helt ud. Og til SDU’s 

skientusiasters store glæde blev vejret resten 

af skiferien lige så godt. Blå himmel, 

høj sol og lækker sne på pisterne. 

Dansk fest på Snesko 

Efter pisternes lukning blev den gode 

dag i sneen fejret – lige som alle de andre 

dage på ski og snowboard blev det. 

En stor del af de sundhedsstuderende 

fra SDU startede afterskien på baren med 

det danskklingende navn Snesko. En bar 

lavet til danske turister, hvor et tomandsorkester 

spillede dan- fortsættes på side 8-9 

I løbet af ugen blev der arrangeret en velbesøgt og vellykket picnic 

med liveband på bjerget. 

Side 7

REPORTAGE 

Sne er medicin for sjælen 

fortsat fra side 6-7 

ske hits fra Gasolin til Rasmus Nøhr. Trods 

et fesent udvalg i baren var stemningen 

høj, hvilket nok ikke var gået herhjemme. 

Stemningen var dog ene og alene båret 

oppe af de fremmødte skiløbere. Skiløbere, 

der var opsatte på at give den gas, 

og som var taget til Val Thorens for at slå 

hjernen fra. 

Lige netop det lagde Snesko rammerne 

til. Så det var lettere beduggede skiløbere, 

der først på aftenen vendte hjem til 

lejlighederne og fik lidt mad indenbords, 

inden festen fortsatte. Først i de forskellige 

lejligheder indtil truslen om bøder 

og sure gendarmen fik folk til at skrue 

ned for musikken og liste videre i byen 

på et af de mange diskoteker, der med 

livebands og drinks holdt på skiløberne 

til langt ud på morgenen. Trods tømmermænd 

fik næste dags sol og klare himmel 

dog folk på benene og ud i sneen. 

Men selv om frosten og den til tider 

bidende vind gjorde sit for at kvikke 

de kommende læger, kiropraktorer og 

idrætslærere op, satte nætternes festligheder 

og dagtimernes udmarvende skiløb 

dog sidst på ugen sine spor blandt 

de studerende fra Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet. 

Frokostpauserne i solen blev længere 

– som om liggestolene ligesom holdt én 

fast og fik øjnene til at glide i, så ugens 

begivenheder kunne genopleves på den 

indre nethinde. 

Mens nogle af de tilrejsende sundhedsstuderende 

nød solen og lod sneen 

og den friske luft vaske alle tanker om 

studie, studyguide og bøger væk, forsøgte 

andre dog at presse det sidste ud 

af lårene. 

Det er her, vi midt på en sort piste 

pludselig overhales af de »kawabonga«- 

råbende Ninja Turtles. Vi ser dem ikke 

igen. Væk er de. Til gengæld står minderne 

klart. 

De første dage lå de snefyldte skyer 

tungt over bjergene. På toppen var 

der dog sol, men på vej ned ad pisten 

skulle man gennem snevejret. 

Efter en hård dag 

i sneen var det tid 

til massage. 

Side 8

REPORTAGE 

I det strålende vejr var der udsigt til Europas 

højeste bjerg, Mont Blanc. 

Sidst på ugen lokkede 

liggestolene mere og 

mere. 

Val Thorens 

Skisportsbyen Val Thorens ligger i 2300 meters højde og er 

den højest beliggende i Europa. 

I sig selv byder Val Thorens på adskillige pister, og med et 

udvidet liftkort, der dækker tre dale i området, bliver det 

muligt at køre på 600 kilometer sammenhængende pister. 

Omkring 150 studerende fra Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet var med på skituren i uge fem. 

Selv om folk kørte sig ud på pisten, blev der stadig gået til den til afterskien. 

Side 9

SPECIALEPENNEN 

- Intern Medicin: Lungemedicin 

Lungerne kan man jo ikke undvære 

Anne-Marie Jelsig (tekst og foto) 

Stud. med. 

Lungemedicin er et af de tunge intern 

medicinske specialer, men har alligevel 

problemer med rekruttering. Det skyldes, 

at de yngre læger stræber efter et 

liv, hvor de kan udleve drømmen om 

både børn og karriere, mener Ingrid 

Titlestad, der er overlæge på lungemedicinsk 

afdeling på OUH 

Astma, akut respirationsinsufficiens og 

KOL er nok de hyppigste associationer, 

når man præsenterer en medicinstuderende 

for specialet lungemedicin. Ingrid 

Titlestad er overlæge på Lungemedicinsk 

afdeling J og forstår godt, at studerende 

og yngre læger kan have svært ved at se 

det fantastiske ved specialet. 

»Jeg prøvede selv lidt forskelligt, inden 

jeg bestemte mig for lungemedicinen,« 

fortæller Titlestad og fortsætter: 

»Jeg prøvede først kirurgi – jeg var 

glad for det i turnus. Men det gik op for 

mig, at fællesnævneren for alle kirurgerne 

dengang var, at de havde forsket.« 

Ingrid Titlestad følte sig tirret og valgte 

at afbryde sin turnus for at skrive en 

ph.d. på fuld tid: 

»Da jeg var færdiguddannet havde jeg 

tre små børn og havde derfor ikke tid til 

at lave så meget ekstraarbejde i min fritid. 

Jeg blev meget glad for forskning i 

forbindelse med min ph.d. og vidste, at 

ligegyldigt hvilket speciale jeg fik, skulle 

forskning være en del af det.« 

Begrebet KOL 

Efter sit ph.d.-projekt fuldførte Ingrid Titlestad 

sin turnus og udelukkede almen 

praksis. Og efter introduktionsstillinger 

på et par brede medicinske afdelinger, 

blev hendes interesse for medicin bekræftet. 

Men hvorfor lige lungemedicin? 

»Jeg var ansat i lungemedicinsk regi 

på den store medicinske afdeling i Odense 

og nogenlunde samtidig blev der 

publiceret en række store KOL-studier,« 

fortæller Ingrid Titlestad. 

»KOL eksisterede ikke som begreb, da 

jeg blev færdig som læge i 1992. Det interesserede 

mig: hvordan lever man med 

en kronisk sygdom, og hvad er svarene 

på alt det, som vi ikke ved? Jeg blev nødt 

til at arbejde med det.« 

Derefter gik det slag i slag og i januar 

2008 blev Ingrid Titlestad overlæge på 

Lungemedicinsk afdeling i Odense. 

Dystert speciale 

Den dag i dag er det KOL, der er Ingrid 

Titlestads store interesse, men hun kan 

godt forstå, at de kroniske KOL-patienter 

kan synes triste at arbejde med: 

»Nogle mennesker kan ikke lide at arbejde 

med kronikere – og sammen med 

lungecancerne har vi en stor patientgruppe, 

der har en meget dårlig prognose. 

Der er rigtigt mange, der dør. Jeg 

sammenligner tit med det nefrologiske 

speciale, som har mulighed med dialyse, 

hvis deres patienter får organsvigt. Hvis 

vores lungepatienter får lungesvigt, er 

det uforeneligt med liv,« fortæller Ingrid 

Titlestad og nævner, at når man påtænker 

lungemedicin som speciale, kan det 

være en fordel at gøre sig sit forhold til 

døden klart. 

»Nogle betragter lungemedicin som 

et dystert speciale,« konstaterer Ingrid 

Titlestad, men mener selv, at man skal 

vende det til en fordel: 

»Det er jo netop deri udfordringen ligger: 

Hvad kan man gøre? Hvordan kan 

man hjælpe dem?« 

Mange læger, ingen lungemedicinere 

Hvis man ønsker at specialisere sig inden 

for lungemedicin, er chancerne for at få 

en uddannelsesstilling for øjeblikket ret 

store. Hvor de intern medicinske specialer 

tidligere var meget eftertragtede, så 

kæmper mange specialer nu med store 

rekrutteringsproblemer: 

»Det går ikke så godt med at besætte 

uddannelsesstillingerne. Vi uddanner jo 

rigtigt mange, så statistisk passer det ikke 

helt sammen. Jeg ved faktisk ikke helt, 

hvor de bliver af,« siger Ingrid Titlestad. 

Hun peger på, at den nye generation har 

andre forventninger både til sig selv og 

til systemet: 

»Problemet i Danmark er, at vi vil det 

hele, har mange roller og er meget ambitiøse: 

karriere, rejser og ikke mindst 

kunne tage sig af sine børn.« 

Øget forskning skal hjælpe 

Ingrid Titlestad bekræfter, at lungemedicinen 

skal oppe sig for at tiltrække flere 

– og det ser hun gerne ske via øget 

forskningsaktivitet, hvor man kan fange 

de unges interesse tidligt: 

»Vi har ikke rigtig tradition for forskning 

– og vi arbejder kraftigt i fællesskab 

på at give afdelingen et løft. Jeg håber 

at tiltrække yngre studerende og yngre 

læger.« 

Desuden prøver Ingrid Titlestad selvfølgelig 

at være engageret i sin undervisning 

og er glad for de studerende, der 

kommer forbi afdelingen. 

»Vi lader de studerende gå ind på lige 

fod med vores basis- og turnuslæger, og 

de får deres egne patienter – de giver 

gode evalueringer for dette.« 

Og så er vagterne på lungemedicinsk 

afdeling ikke så hårde – og det er i øvrigt 

også relativt nyt at en speciallæge i lungemedicin 

kan kontaktes døgnet rundt: 

»Generelt er der ikke så meget vi kan 

gøre, som har stor prognostisk værdi 

Side 10

SPECIALEPENNEN 

akut. Vi har ikke det samme tidspres som 

fx neurologer og kardiologer med revaskularisering. 

Vi har NIV (non-invasivventilation) 

i afdelingen, som selv ”yngste 

mand” kan ordinere, og ved tvivl er 

speciallægen tilgængelig. Vi kan oftest 

undværes om natten,« fortæller Ingrid 

Titlestad. 

Noget for alle 

Ingrid Titlestad mener desuden, at den 

generelle opfattelse af lungemedicin måske 

ikke helt stemmer overens med virkeligheden. 

Det skyldes ikke mindst, at 

historien har dømt specialet hårdt: 

»Tidligere tænkte mange: Lungemedicin 

– det er jo bare tuberkulose. Senere er 

tuberkulose blevet erstattet af KOL – og 

”det kan man jo alligevel ikke gøre noget 

ved.”« 

Det er trist, mener Ingrid Titlestad, for 

specialet indeholder også meget mere 

end de kroniske patienter – der er noget 

for alle læger uanset temperament: 

»Det gode ved specialet er, at man kan 

få lov til at beskæftige sig både med det 

kroniske og det akutte. Hvis man er handlingsorienteret, 

kan man blive tilfredsstillet, 

og hvis man har en minikirurg i maven, 

udfører vi også invasive procedurer 

som bronkoskopi og pleuracentese.« 

Ingrid er ikke i tvivl om, at lungemedicin 

til fulde vil leve op til mange lægers 

forventninger. Alligevel tøver hun en lille 

smule, da hun skal besvare spørgsmålet, 

om hun ville vælge noget andet i dag: 

»Så skulle det være fuldtidsforskning, 

men der ville jeg nok savne patienterne. 

Nej, jeg er faktisk ganske tilfreds.« 

Læs tidligere specialepenne på 

www.sundoghed.sdu.dk 

Ingrid Titlestad er stadigvæk glad for både basalforskning, patienter 

og sine løbesko, som bliver flittigt brugt. 

Side 11

Side 12

Eksamen - uretfærdig svær? 

Karen Bonde Christiansen 

Stud.med. 

Et nyt semester står for døren og banker 

på. Det er mandag morgen og gråvejr. 

Min cykel er punkteret, og det er første 

dag i skole efter ferien – som du nok ved, 

har studerende altid fri, særligt når der 

ikke er skemalagte timer. At nogle af os 

så har siddet og læst alligevel, er jo bare 

vores egen sag… 

Nå, men det var en lille afstikker. Dagens 

emne er eksamen – den store altafgørende 

eksamen. Den eksamen der 

afgør, om du går videre til næste fag med 

god samvittighed, om du har noget ekstra 

at læse ved siden af det andet, om du 

skal tage semesteret om, eller om du i 

sidste ende bliver færdig som læge. 

Du kender den godt, eksamenen! Og 

kender du den ikke endnu, så tro mig – 

den bliver dig en særdeles god bekendt, 

inden du når ud af lægeskolen. 

Nå, men det var endnu en lille afstikker. 

Denne mandag morgen, første dag 

efter ferien, undrede jeg mig over den 

heftige snak, der gik blandt mine medstuderende. 

Samtalen handlede om eksamen, 

i dette tilfælde embedseksamen, og 

hvilke karakterer der blev givet til dette 

års kandidater. 

Samtalen mindede mig om den dag for 

nogle år siden, hvor snakken om eksamen 

blev mig for meget – og den er mig 

stadigvæk for meget. Jeg gider ikke høre 

det: Altid er eksamenen for svær eller for 

spidsfindig. Altid er de studerende blevet 

uretfærdigt bedømt. Altid er eksaminator 

og censor uretfærdige i deres bedømmelse, 

og altid er det synd for de studerende. 

Medicinstudiet er et hårdt studie, 

og ingen andre studerende fra andre studieretninger 

kan forstå, hvor umenneskeligt 

hårdt medicinstuderende har det. Du 

har sikkert hørt de samme floskler igen 

og igen. 

Indrømmet medicinstudiet er langt, og 

der er mange eksamener. Jeg har haft 

fag, som jeg ikke forstod meningen med, 

for eksempel videnskabsteori (hvorfor er 

filosofiske diskussioner om solen står op 

i morgen vigtige for mig i mit kommende 

virke???) eller samtlige aminosyrers 

strukturformler (og dem kunne jeg så til 

den eksamen, men kan i dag ikke tegne 

en eneste aminosyre rigtigt?! Det var fint 

at kunne for forståelsen af Krebs’ cyklus 

og så videre, men hvornår jeg ellers får 

brug for at kunne tegne sådan en fætter, 

ved jeg ikke…). 

Der er mange, mange sider i bøgerne 

som fx medicinsk kompendium, og der er 

mange lærebøger med meget tom snak, 

ikke mindst Djævlen (alias Devlin – molekylær 

biomedicin A-C). 

Jeg har været til eksamen i alt det, jeg 

ikke kunne finde ud af, og jeg har været 

til eksamen i alt det, jeg godt kunne finde 

ud af. 

Ja ja, alt dette ved både du og jeg. Lægevidenskab 

er sammen med teologistudiet 

nogle af de længste studier på universitetet. 

Vi har det hårdt – MEN!!! Studerende 

på andre studier kommer altså 

heller ikke sovende til deres uddannelse. 

Vi er ikke de eneste, der går til eksamen, 

og vi er ikke de eneste, der ikke altid forstår, 

hvorfor der er så vigtigt at lære de 

KLUMME 

forskellige ting, mens vi står i det. 

Tør øjnene, ven! Hold op med at klynke. 

Du har selv valgt at læse til læge. Du kan 

holde op i dag, hvis du ikke vil mere. Eksamen 

er en del af studiet. Du ved, hvilke 

lærebøger der bliver anbefalet, og du ved 

dermed også, hvad eksaminator kan stille 

spørgsmål i. Vi skal alle sammen igennem 

– også når vi har strid modvind på hjemmefronten 

og fag, som vi ikke er så gode 

til (fx biokemi og hæmatologi). Nogle af 

os oplever at dumpe et fag, og så må vi jo 

på den igen, indtil vi kan tingene ordentligt. 

Det er ikke eksaminators skyld, når 

jeg ikke kan alt. Det er jo bare ærgerligt 

for mig, at der bliver stillet spørgsmål i de 

tre ting, som jeg ikke kan finde ud af – eller 

er det nu også så ærgerligt? 

Hånden på hjertet, hvis jeg skal stå som 

eneste læge i skadestuen på Sdr. Bøvling 

sygehus og tage imod din far, der har 

været involveret i et trafikuheld, eller din 

mormor med hjertestop eller din gravide 

søster, der styrtbløder fra underlivet, vil 

du så ikke gerne have, at jeg har været 

en lang uddannelse igennem, hvor der er 

blevet stillet strenge krav til mig, for at 

jeg kunne bestå hver eksamen? 

Min pointe er, at om lidt står du og jeg 

og vores medstuderende med ansvaret 

for andre menneskers liv og førlighed, og 

er det så ikke også meget retfærdigt, at vi 

bliver bedømt hårdt og uretfærdigt – så 

længe vi bliver gode basislæger af det? 

Det handler om liv – ikke om din ære og 

retfærdighed! 

Bag om jobbet som faglig vejleder 

Faglige vejledere 

Medicin 

Hvad er en faglig vejleder? 

En faglig vejleder er en studerende, der ansættes af fakultetet 

til at vejlede andre studerende. Vejledningen spænder vidt 

fra studieplanlægning, merit, eksamensregler, klinikfordelingsregler 

og møder til problemer af mere personlig karakter relateret 

til studiet. En faglig vejleder indtager en rolle som formidler 

mellem de studerende og fakultetet og søger at varetage de 

studerendes interesser indenfor en given ramme af regler. 

Hvad kan en god faglig vejleder? 

En god faglig vejleder arbejder løsningsorienteret og er en problemknuser. 

Man arbejder på at finde den bedst mulige løsning 

for den enkelte studerende i den enkelte situation. Dermed er 

evnen til at rumme meget og lytte essentiel. Man skal have 

mange ting til at passe sammen og gå op, når både regler, studie 

og livet skal passe sammen. 

Hvorfor er jobbet som faglig vejleder godt? 

Som faglig vejleder lærer man at forholde sig professionelt til 

andre mennesker. Man er ekspert på en række områder, og folk 

forventer at kunne komme til dig og bede om hjælp. For at 

kunne yde en service for den studerende skal man først kende 

problemet, og dette kan til tider være svært at få fundet frem 

til. Når man er faglig vejleder, bliver man derfor virkelig trænet i 

at kommunikere og formidle viden. Dette er kompetencer, som 

både er vigtige undervejs i studieforløbet, men også i forhold til 

det senere virke som læge. Som vejleder er der ligeledes mulighed 

for en del forskellige kurser, der er med til at styrke professionalismen 

og kommunikationsevnen. 

Side 13

BAGGRUND 

Endnu et spændende år for IMCC Uland i Ghana 

Anette West Skaarup (tekst og foto) 

stud. med. 

I 2008 har IMCC Uland i Ghana arrangeret 

kurser i projektplanlægning og internetsøgning 

for lokale organisationer og deltaget 

i lokalt samarbejde om HIV/AIDS. 

Frivillige IMCC’ere har fået erfaring i at arbejde 

på fjerntliggende sundhedsklinikker 

og deltaget på sundhedskonferencer 

med Ghanas sundhedsministerium. Og 

ikke mindst har projektet gennemgået en 

grundig midtvejsevaluering, der kommer 

til at guide IMCC’s arbejde fremover. 

Anette West Skaarup fra IMCC Uland 

gør status over et begivenhedsrigt år. 

Halvvejs i projektfasen 

”Ghana” er et begreb, som oprindeligt 

stammer fra det ældgamle afrikanske 

rige. Ordet fik dog sin renæssance i 1957, 

da det kom til at lægge navn til det første 

frie land på Guldkysten. Som N’krumah, 

Ghanas første leder, sagde: »As an inspiration 

for the future.« 

I 2008 har IMCC Ulands projekt i Ghana 

ligeledes budt på masser af ”inspiration 

til fremtiden”. I 2008 nåede projektet 

nemlig midtvejs i den tredje og måske 

afsluttende femårsfase. Foråret gik med 

sædvanlige aktiviteter såsom ugentlige 

management-møder på sundhedsadministrationen 

og indlogering af danske bachelor- 

og ghanesiske masterstuderende 

i folkesundhed i IMCC’s Guest House, så 

de kunne lave forskning i distriktet. 

De to nyeste IMCC’ere fik et par ugers 

erfaring med arbejdet i en afsides sundhedsklinik 

og de to gamle IMCC’ere var 

en uge i hovedstaden Accra for at overvære 

planlægningsmødet mellem det 

ghanesiske sundhedsministerium og de 

internationale donorer. 

Arbejde med lokale organisationer 

Vi har deltaget i møder med lokale organisationer 

(NGO’er) under Sissala HIV/ 

AIDS Network (SHANET) og som en del af 

SHANET arrangeret kursus i projektplanlægning 

og monitorering for de lokale 

organisationer. Derudover har vi selv afholdt 

et kursus i informationssøgning og 

brug af internettet og for NGO’erne. Vi 

har indkaldt forskningskomiteen, Sissala 

Research Commitee (SRC), til møder om 

komiteens fremtid. Det kvartalsvise blad, 

Health Issues In Sissala Districts, som vi 

står for, blev udgivet og lokalbefolkningen 

kom med indlæg og artikler om 

sundhed. Desuden har IMCC’s udsendte 

som altid brugt en del tid til administrativt 

arbejde på kontoret på District Health 

Administration. 

Øjenåbnende midtvejsevaluering 

Med hjælp fra de fire IMCC’ere fik et 

team, udsendt specielt til lejligheden, lavet 

en øjenåbnende midtvejsevaluering. 

Det kom frem, at det ikke altid er så enkelt 

for os unge danske studerende eller 

medfølgende partnere at navigere og 

implementere i et ghanesisk sundhedssystem. 

Ud af midtvejsevalueringen kom 

en interessant rapport med brugbare kritikpunkter 

og medfølgende anbefalinger. 

Hvordan projektet efterfølgende kunne 

tilpasse aktiviteter til både udsendte og 

samarbejdspartnere, lå nu i IMCC’s hænder. 

Hen over sommeren og efteråret har 

vi arbejdet på at diskutere anbefalingerne. 

Ghana-gruppen har, med hjælp fra 

blandt andet Projektrådgivningen i Danmark 

og vores interne projektrådgiver, 

fået udformet en ny Logical Framework 

Approach matrix, som fremover kan 

bruges til at sikre en rød tråd for IMCC 

Ulands udsendte i Ghana. 

Målet er bedre sundhed for lokalbefolkningen 

Til slut på året var vi nået langt med reformulering 

af, hvordan IMCC’ere i Tumu 

fremover kan gribe projektarbejdet an. Vi 

skal fortsat arbejde ud fra de fire oprindelige 

hovedkomponenter: 

1. Kapacitetsopbygning af sundhedsadministrationen 

i Sissala East District 

2. 

Styrkelse af operationel forskning 

inden for sundhed i distriktet 

3. 

Bekæmpelse af HIV/AIDS, med 

fokus på samarbejde og styrkelse af civilsamfundets 

respons på epidemien 

4. 

Udbygning af den danske ressourcebase 

inden for ulandsarbejde 

Side 14

BAGGRUND 

2008 har ikke ændret målsætningen for 

projektet i Ghana, men i løbet af året blev 

kursen lagt om, så den fremover passer 

bedre til de udsendtes kompetencer og 

målgruppens behov. De, som har været 

en del af midtvejsevalueringsprocessen i 

Tumu, har lært, at det løbende er nødvendigt 

at stoppe op, evaluere projektets 

aktiviteter og rette kursen ind. 

Vi glæder os meget til at se, om ændringerne 

kommer til at bære frugt. 

Hvert halve år ankommer nye IMCC’ere 

til Tumu, hvilket giver grobund for både 

udvikling men ofte også en lille ændring 

af projektets fokus. Kunsten er at kende 

målsætning og begrænsninger, at sikre 

tilstrækkelig uddannelse af de udsendte 

og at lave planlægning kontinuerligt og 

i fællesskab med sin samarbejdspartner. 

På den måde vil IMCC hjælpe til at nå det 

fælles mål: bedre sundhed for lokalbefolkningen 

i Sissala East District. 

IMCC Uland - www.imcc-uland.dk 

- 14 måneder med eller uden partner 

- Udfordrene arbejde i en anden kultur 

- Tæt samarbejde med lokalbefolkning 

- Alle udgifter i forbndelse med forberedelse 

og udsendelse dækkes 

- Eventyr og rejseoplevelser 

Side 15

KLUMME 

Det handler ikke kun om dig 

Karina Linnrose 

Stud. Cand. Scient. San. Publ. og Faglig 

vejleder 

Denne klumme handler om Folkesundhedsvidenskab. 

Artikler fra Folkesundhedsvidenskab 

på Campus Esbjerg tager ofte udgangspunkt 

i en problemstilling og sætter den 

i perspektiv til vores fag. Jeg vil med 

denne klumme forsøge at sætte fokus 

på Folkesundhedsvidenskab som fag og 

udvide læserens forståelse for en uddannelse, 

som er forholdsvis ny i Danmark. 

De fleste har hørt ordet folkesundhed, 

men ved ikke helt, hvad det drejer sig om. 

Jeg ser det som en god anledning til at få 

skabt lidt større forståelse for fakultetets 

mangfoldige uddannelsespalette. 

Folkesundhed i historisk perspektiv 

Folkesundhed er som sagt et nyt begreb, 

og vi har kun haft uddannelsen, Folkesundhedsvidenskab, 

i Danmark i cirka ti 

år. 

Uddannelsen startede i København i 

1999, og siden kom Esbjerg med i 2001. 

Folkesundhed, eller Public Health, er 

også et velkendt begreb ude omkring i 

verden. 

Når man taler om folkesundhed, taler 

man om Old Public Health og New Public 

Health. 

Old Public Health er primært fokuseret 

på infektionssygdomme, og selvom 

det lyder som om, det er en gammel opfattelse, 

så er det stadig relevant i visse 

lande at arbejde med emner under Old 

Public Health, for eksempel i lande, hvor 

infektionssygdomme stadig er et stort 

problem. 

New Public Health er det, man arbejder 

med i de udviklede lande. Der er primært 

fokus på livsstilssygdomme og nødvendigheden 

af at finde ud af, hvordan vi får 

folk til at forblive sunde og raske. 

Forskellen på infektionssygdomme og 

livsstilssygdomme og tidernes forandring 

er, at infektionssygdommene slog ned og 

dræbte en masse mennesker på ganske 

kort tid, som det fx skete med pesten. I 

nyere tid er sygdomsmønstret drejet over 

mod livsstilssygdomme, samtidig med at 

vi med den medicinske udvikling er blevet 

i stand til at leve med vores livsstilssygdomme, 

fordi vi ikke dør af dem her 

og nu. 

I dag dør man ikke nødvendigvis, fordi 

man får lungebetændelse. Man kan også 

leve længere med gigt, fordi vi har medicin, 

der kan mindske symptomerne, og 

fordi vi har et velfærdssystem, hvor borgerne 

har mulighed for at trække sig fra 

arbejdsmarkedet, hvis de er for syge til 

at arbejde. 

I et sådan velfærdssystem vil mennesker, 

der ikke er arbejdsdygtige, koste 

mere for samfundet, end dem, der kan 

arbejde. Og jo længere tid man er uarbejdsdygtig, 

jo mere koster det. 

Der er dog ingen tvivl om, at vi skal 

tage vare på hinanden, uanset om vi er 

syge eller raske, kan arbejde eller ej. Det 

giver dog samfundet et økonomisk incitament 

til at holde borgerne raske. Det 

er en af de faktorer, vi kandidater i folkesundhed 

hele tiden må tænke ind i vores 

arbejde. 

Selvom der er et økonomisk incitament 

for, at borgerne skal være raske 

frem for syge, må vi ikke glemme livskvaliteten 

hos de mennesker, som lever med 

en sygdom. Vi skal altså sigte mod at holde 

sunde mennesker fri for sygdomme, 

både for samfundets og for livskvalitetens 

skyld. Nu tilbage til Folkesundhedsvidenskab 

som fag. 

Hvad er Folkesundhed(-svidenskab)? 

Som studerende i Folkesundhedsvidenskab 

er det meget normalt, at man en 

gang imellem får stillet ovenstående 

spørgsmål. 

Forklaringen bliver ofte lige så lang 

som titlen: Cand. Scient. San. Publ. 

Hvad en Cand. Scient. San. Publ. kommer 

til at lave, er ikke altid til at spå om. 

Måske bliver vedkommende sundhedskonsulent 

eller sundhedsansvarlig i en 

kommune eller i en region. Måske bliver 

vedkommende sundhedsplanlægger eller 

projektansvarlig. Det er også en mulighed, 

at vedkommende bliver underviser 

og forsker på et universitet. 

I det danske samfund popper ordet 

folkesundhed ofte op. Oftest i forbindelse 

med initiativer, der skal styrke folkesundheden. 

Det er nemt at blive enige 

om, at folkesundheden skal styrkes, men 

hvad er det, der skal styrkes, og hvordan 

gør man? 

Ikke sundere end vores omgivelser 

Folkesundhed er overalt. Folkesundhed 

er, når børn ikke bliver syge, fordi de er 

vaccineret, når vi sørger for, at vores drikkevand 

er rent, når vi kan indånde ren luft, 

når vi har øje for de forskelle i samfundet, 

der gør livsvilkårene for dets indbyggere 

forskellige, de livsvilkår der gør vores liv 

mere eller mindre sunde. 

Folkesundhed er, når vi husker, at det 

ikke er ligegyldigt, hvad en pose gulerødder 

koster, eller hvor langt der er til nærmeste 

sygehus. Det er, når vi har fokus 

på, at nogle mennesker ikke kommer ud 

af deres hjem og socialiserer. Det er, når 

vi forholder os til alle de aspekter, der påvirker 

det enkelte individs sundhed: socialt, 

fysisk, psykisk, økonomisk, politisk 

og biologisk. 

Det er altså mere end bare at se på 

Side 16 

Illustration: Tommaso Meli

individer som en isoleret enhed. Så når 

jeg skriver, at vi ikke er sundere end vores 

omgivelser, så mener jeg, at det ikke 

kun handler om, at du skal leve sundt, 

hvis dine omgivelser lever usundt (fx passiv 

rygning), og det samfund, som du er 

en del af, fremmer nogle usunde vilkår 

(fx nedsættelse af afgifter på tobak). Vi 

er alle med til at skabe folkesundheden, 

men den er i høj grad også med til at 

skabe vores sundhed. 

Når man har valgt at lave en femårig 

akademisk uddannelse i Folkesundhedsvidenskab, 

er det for at skabe et fagligt 

udgangspunkt for styrke folkesundheden. 

Igennem det arbejde vi udfører som 

kandidater i Folkesundhedsvidenskab, 

skal vi være med til at styrke folkesundheden. 

Folkesundhedsvidenskab er blevet 

beskrevet som: 

»Kunsten og videnskaben at forebygge 

sygdomme, forlænge liv og fremme 

sundheden gennem organiseret samfundsindsats.« 

Folkesundhedsvidenskab er en kunst, 

fordi vi som kandidater i Folkesundhedsvidenskab 

bruger mange forskellige områder 

af sundhedsvidenskaben og samfundsvidenskaben, 

men vi har ikke nogen 

færdig kogebog for, hvornår vi skal bruge 

hvad. 

Kunsten ligger i at hive den rigtige viden 

frem og at finde ud af, hvor problemkilden 

er. Det er den eneste måde, hvorpå 

vi kan få stoppet problemet effektivt. 

Forestil dig, at du står ved en flod og 

ser, at der bliver ved med at drive mennesker 

forbi, som er ved at drukne, og derfor 

skal samles op. Hvis du bliver stående, 

kan du blive ved med at samle disse mennesker 

op af vandet resten af dit liv. Hvis 

du i stedet fandt ud af, hvor de faldt i, og 

hvorfor de faldt i, kunne du forhindre, at 

de blev ved med at falde i, og dermed 

komme videre til den næste flod. 

Folkesundhedsvidenskab er en videnskab, 

fordi vi arbejder efter videnskabelige 

metoder og regler og forholder os 

videnskabeligt i vores tilgang til stoffet 

og i vores formidling heraf. Når vi udtaler 

os om noget, så er det fordi, vi har undersøgt 

det grundigt, og ikke bare fordi det 

er sund fornuft. Folkesundhedsvidenskab 

sigter mod at forebygge sygdomme. Vi 

skal forebygge, at sygdom opstår, at sygdom 

udvikler sig, eller at sygdom vender 

tilbage. Derigennem kan vi forlænge liv. 

Men det handler i høj grad også om at 

fremme sundheden, altså holde sunde 

mennesker sunde gennem en organiseret 

samfundsindsats. Samfundsindsatsen 

står i modsætning til det individuelle perspektiv. 

Som kandidat i Folkesundhedsvidenskab 

vil man derfor oftest arbejde 

KLUMME 

med sundheden i hele populationer og 

altså ikke med individer i en én til én situation. 

Dette gøres ved at se på samspillet 

mellem fx levekår, livsstil, sundhed og 

sundhedsvæsen. 

Den tidligere studieleder på Folkesundhedsvidenskab 

i Esbjerg, professor Evelyne 

de Leeuw, har tidligere udtalt om 

kandidater i Folkesundhedsvidenskab: 

»Der er behov for folk, der mestrer 

alle led i processen med sundhedskampagner 

og strukturel planlægning. Det 

vil sige både analysere problemer, gennemskue 

økonomiske og sociale faktorer, 

kommunikere budskaber og evaluere resultater« 

På studiet går der en lille historie om, at 

kandidater i folkesundhed vil komme til 

at gøre læger arbejdsløse. Det ville helt 

klart være et sundhedstegn, hvis det blev 

sådan, men realistisk er det ikke. Det er 

derfor vigtigt, at vi som kandidater fra 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

på SDU har for øje at samarbejde med 

hinanden. Det handler om at anerkende 

andre faggruppers kompetencer og være 

bevidste om, at man ikke kan redde hele 

verden med sin egen faglighed. 

Nobelvinder - K som i Kylling? 

Henrik Dam ville have læst 

medicin men opgav tanken 

og blev i stedet kemiingeniør. 

23 år senere, i 1943, 

modtog han Nobelprisen i 

medicin og fysiologi for opdagelsen 

af K-vitamin. 

Nadja Albertsen 

Redaktionssekretær, 

Sund & Hed 

Den danske nobelprisvinder 

Henrik Dam nåede at arbejde 

så forskellige steder som veterinær- 

og landbohøjskolen 

og på et patentbureau, inden 

han i 1923 blev assistent for 

professor i fysiologi, Valdemar 

Henriques. 

Henriques introducerede 

den unge Dam til forskningen 

i sterolmetabolismen, og derved 

blev grundstenen til Dams 

senere succes lagt. 

Kylling med vitaminmangel 

Henrik Dams første undersøgelser 

foregik på kyllinger, da 

man mente, at disse ikke kunne 

syntetisere kolesterol. 

Dam beviste dog, at dette 

ikke var tilfældet, og observerede 

samtidigt, at kyllinger, 

der fik en særlig diæt uden 

steroler, tilsyneladende havde 

problemer med at få blødninger 

til at koagulere. 

Kyllingerne måtte altså 

mangle en koagulationsfaktor, 

som de kun kunne optage 

igennem en fedtholdig kost. 

Dam forskede videre i fænomenet 

sammen med forskellige 

kollegaer, og i 1935, 

seks år efter sin opdagelse af 

kolesterol-syntesen hos kyllinger, 

kaldte han for første 

gang den manglende faktor 

hos kyllingerne for vitamin K – 

navngivet efter sin evne til at 

fremme koagulationen. 

Fire år senere lykkedes 

det ham at isolere vitaminet 

og efter forsøg på patienter 

med gulsot, begyndte han at 

anvende det på spædbørn. 

En undersøgelse, som blev 

lavet tre år senere, viste, at 

tilskuddet af vitamin K sænkede 

børnedødeligheden fra 

4,6 procent til 1,8 procent, 

hvorfor man da også i dag giver 

spædbørn vitamin K efter 

fødslen. 

Nobelprisen måtte vente 

Der herskede dengang som i 

dag ingen tvivl om opdagelsens 

behandlingsmæssige 

vigtighed, og Henrik Dam 

blev indstillet til en Nobelpris 

allerede i 1940. 

Men 2. Verdenskrig forårsagede 

ikke kun en pause i 

uddelingerne. Den var også 

direkte årsag til, at Dam blev 

fanget i USA i knap fire år. 

Hvad der skulle have været 

en forelæsningsrække 

i staterne i begyndelsen af 

1940, måtte nemlig forlænges 

kraftigt, da han ikke kunne 

komme tilbage til det besatte 

Danmark. Hjem kom han først 

i 1946, to år efter at være 

blevet belønnet med Nobelprisen. 

Dam modtog i 1944 

prisen og måtte dele den med 

den amerikanske forsker, Doisy, 

som også blev hædret for 

sin forskning i blandt andet 

vitamin K. 

Henrik Dam fortsatte efter 

hjemkomsten og nobelprisen 

sin forskning i Danmark, og 

hans undersøgelser kom senere 

til også at omfatte det 

ligeledes fedtopløselige vitamin 

E og galdestensdannelse. 

Serie 

I Sund & Hed nummer 14 

i efteråret 2008 skrev vi 

om årets nobelpris i fysiologi 

og medicin. I de 

kommende numre skriver 

vi en række artikler om de 

danske vindere af denne 

pris. 

Side 17

FEATURE 

På kursus for at lære rigtigt 

Det er altid svært at komme igennem 

nyt stof, men der er muligheder 

og veje, der gør det nemmere for os. 

For eksempel er der hjælp at hente i et 

kursus i studieteknik. 

Monja Katinka Mönnich 

Stud. med. 

Selv om det tager lidt tid, er der et væld 

af gode grunde til at begynde på et kursus 

i studieteknik 

Du kan lære at læse hurtigere og mere 

effektivt. 

Du bliver præsenteret for nogle forskellige 

studieteknikker, som overskriften 

jo allerede fortæller. 

Det starter helt basalt: Hvornår er din 

primetime? 

Det vil sige, hvornår har du mest overskud 

og er mest åben for at modtage ny 

viden. Er det om morgenen, om middagen 

eller måske om natten? Primetimen 

er afhængig af søvn, mad, motion og vaner, 

og den kan forandres, hvis du forandrer 

ovenstående faktorer. 

Flere typer motivation 

En anden stor ting er motivationen, som 

man kan dele op i en indre og en ydre 

motivation. 

Den indre motivation fremmes ved at 

sige »jeg vil« i stedet for »jeg skal«. 

På den måde kan man vinde lysten til 

at læse. Og husk at rose dig selv, når du 

har nået et stykke arbejde. 

Den ydre motivation kan beskrives 

som »jeg burde«. 

Dette kan give et pres på, så man når 

mere og længere. Men den kan selvfølgelig 

også have en stressende virkning. 

Realistisk læseplan 

Næste punkt er den realistiske planlægning 

af din læsetid. 

Lav en læseplan i modulet eller semesterets 

begyndelse og hold det up to 

date. Det sparer dig for en masse tid og 

stress. Men husk på, at det skal være en 

realistisk plan, du lægger dig. Ellers kan 

det føre til frustrationer. Det er bedre at 

læse et par sider end slet ikke at åbne 

bøgerne. 

Før du læser 

Varm hjernen op. Kig på figurer, overskrifter 

og emner. Få styr på fagbegreberne, 

inden du begynder at læse. 

Når du læser 

Få styr på, hvad det er, der er vigtigt i 

denne tekst? 

Læs overskrifterne og vend dem til 

spørgsmål. Dette vil styrke din opmærksomhed 

og nysgerrighed. Og så kommer 

noget vigtigt: Tag pauser. Læs maksimal 

20-45 min ad gangen og hold så en lille 

pause. Tænk over det, du har læst de første 

2-3 minutter i din pause. 

Et andet supergodt redskab til hurtiglæsning 

er et fartkort. Dette skal holdes 

over den linje, du lige har læst, men lidt 

på skrå, så du kan læse det sidste af den 

netop læste linje. Det bevirker, at du ikke 

kan hoppe tilbage med øjnene i teksten, 

og din læsning bliver hurtigere. 

Noget der hjælper med at huske, især 

i anatomien, er associationer. Prøv at lave 

associationer til de forskellige ord og 

relationer. Så er det nemmere at huske 

mange ting. 

Selv har jeg fået meget ud af kurset 

i studieteknik. Det har effektiviseret min 

læsning en del. Derimod kan jeg ikke anbefale 

medicinstuderende at tage et eksamensteknik-kursus, 

da det ikke har så 

meget relation til vores eksamensformer 

på medicin. 

Næste kursus i studieteknik begynder 

den 24. februar. 

Læs mere på: 

http://www.sdu.dk/information_til/ 

studerende_ved_sdu/vejledning/arrangementer/studerende.aspx 

OPSLAGSTAVLEN 

Bog til salg: »Histologi«, Geneser, som ny, 500 kr. 

Kontakt Christine: 2960 4539 

Modul 3 bog sælges: ”Health psychology” third edition, Jane Ogden., 200 kroner. 

Eller giv dit bud. I god stand. Ring 61777108 eller skriv til 

Momon07@student.sdu.dk. 

Modul 4, 5 og 6 bøger sælges: Mark’s Basic Medical Biochemestry, Second Edition. 

240 kroner. I god stand. Ring 61777108 eller skriv til Momon07@student.sdu.dk. 

Side 18 

Har du noget, du vil sælge til dine medstuderende, 

så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Foto: Wade from Oklahoma

DEBAT 

FADLs nøgleord 

for det nye år: 

Kommunikation 

Vidar-André Wøien 

Stud.med. 

Jeg skrev en artikel i Sund & Hed midt 

i november, hvor jeg startede en debat 

og spurgte FADL Odenses formand, Anders 

Kirkegaard, om de kunne begynde 

en diskussion og muligvis træffe en 

beslutning om, hvorvidt FADL’s fagforeningsmedlemmer 

selv må vælge deres 

arbejdsgiver. 

I de kollegiale vedtægter, som er en 

del af reglerne til hovedforeningen, har 

man fra FADL’s side udvalgt nogle kerneområder, 

hvor man som fagforeningsmedlem 

ikke må arbejde for andre. 

For nylig har jeg skrevet til Beskæftigelsesministeriet, 

som har sagt, at de 

vil kigge nærmere på FADL’s kollegiale 

vedtægter for at se, om de er i strid med 

dansk lov eller EU-direktiver. 

Ingen respons 

Det er ikke kommet noget respons i Sund 

& Hed fra formand Anders Kirkegaard, til 

trods for at der i referatet fra repræsentantskabsmøde 

den 1. december forrige 

år står, at det er hans opgave at svare på 

mit indlæg. 

Dog har han efterfølgende gentagne 

gange skrevet i Sund & Hed og FADL’s 

eget magasin, at han som formand ønsker 

respons og kritik fra medlemmerne. 

Faktisk går han så langt som at skrive: 

»Kommunikation er nøgleordet for 

2009. Det lyder måske lidt hult, men efteråret 

2008 har vist os, at der er rigtig 

meget at hente, hvis vi bliver bedre til at 

kommunikere ud og respondere på fornuftig 

kritik.« 

Problemet er dermed, at det føles, 

som om der er meget langt fra ord til 

handling, og jeg synes, det vidner om 

dårligt formandskab. 

Til generalforsamlingen forholdt jeg 

mig kritisk til, at formanden Anders Kirkegaard 

sammen med direktøren i vagtbureauet, 

Christian Tvede, selv forhandler 

lønnen til direktøren i vagtbureauet. 

Dette var noget, resten af repræsentantskabet 

ikke var blevet inkluderet i, 

hvilket jeg finder højst bemærkelsesværdigt. 

Ikke kun fordi det er en stor udgiftspost, 

men også fordi det er ved store beslutninger 

som fx lønforhandlinger, at vi 

ønsker en bred stemme i repræsentantskabet. 

I stedet sås der tvivl om, hvorvidt 

formanden her går udover sine beføjelser, 

som hører med til formandsposten. 

Til Anders: 

Jeg ønsker igen at få svar på, om FADL 

Odense vil arbejde for at afskaffe de kollegiale 

vedtægter og i første omgang 

give dispensation her i Odense. 

Der er mange, som venter på svar. 

Der er mange, som overvejer en Codanforsikring 

gennem FADL eller allerede 

har en, men som ikke kan være sikker 

på forsikringen, hvis de bliver fanget i at 

arbejde for private vikarbureauer eller arbejde 

fast på afdelinger inden for nogle 

af de kerneområder, som de kollegiale 

vedtægter beskytter lige nu. 

Samtidig ønsker jeg svar på, hvorfor 

vi medlemmer skal betale 25 % af lønnen 

til direktøren i vagtbureauet gennem 

vores kontingent, når FADL København 

har en anden ordning. Dette er en klar 

interessekonflikt, som jeg ser det, når direktøren, 

som repræsentantskabet skal 

styre og komme med positiv og negativ 

feedback til, selv sidder med ved repræsentantskabsmøderne 

og modtager løn 

fra to hold. 

Facebook-gruppen »Del FADL« 

Der er på det seneste kommet en gruppe 

på Facebook, »Del FADL«, som er et godt 

sted at diskutere FADL’s fremtid. 

Her er disse spørgsmål blevet debatteret. 

Det samme er muligheden for at 

spare store summer ved at centralisere 

FADL’s udgifter ved at have færre store 

sekretariater og samle FADL nationalt 

under Lægeforeningen. 

Lige nu betaler vi 1200 kroner til FADL 

Odense i kontingent om året. Af disse går 

40 % til København og hovedforening, 

som bruger dem til bl.a. en strejkefond. 

30 % går til direktøren i vagtbureauet og 

de ansatte, og de sidste 30 % går til alle 

medlemsgoderne som fx fester. 

Vi lægestuderende og medlemmer i 

FADL burde vide, at vores penge går til 

noget fornuftigt. 

At FADL ønsker at se Lægeforeningen 

som fjende er uheldigt, da det er den forening, 

som kan give os magt til at påvirke 

politiske beslutninger. Vi burde hellere 

invitere til en fusion med Lægeforeningen 

og satse på et tættere samarbejde 

med Yngre Læger, så vi har god støtte i 

fremtiden. Vi er jo efter endt uddannelse 

på vej ind alligevel. 

Det er netop tilfældet i Norge, hvor 

medicinstuderende profilerer på den 

tætte kontakt til »Legeforeningen«, som 

de selv er medlemmer af, hvilket gør, at 

deres meninger får politisk indflydelse i 

stor grad. 

Den polarisering, som FADL har valgt 

ved at distancere sig fra Lægeforeningen 

efter 4-års-reglen, er uheldig for os studerende. 

Vi kunne måske have set et andet 

udfald, hvis vi havde været medlem 

af Lægeforeningen, inden beslutningen 

blev truffet, for så ville de have været forpligtet 

til at være kollegiale over for os 

kommende læger og kollegaer i Lægeforeningen. 

Side 19

DEBAT 

Del din mening om FADL på »Del FADL« 

Sven Magnus Hector 

Stud. med., 8. semester i 

København 

Jeg har startet Facebookgruppen 

»Del FADL« og vil 

starte med at sige, at jeg på 

ingen måde taler for gruppens 

nu cirka 90 medlemmer. I dette 

indlæg lader jeg mig dog 

inspirere af gruppens debat 

gennem den første uge. 

Jeg går ind for en deling af 

FADL på grund af to konkrete 

ting: 

For det første skal medlemmerne 

i fagforeningen 

frit have lov til at vælge deres 

arbejdsgiver. Og for det 

andet, skal tvangskontingent 

for vagttagere i vagtbureauet 

fjernes. 

Disse to punkter, tror jeg 

på nuværende tidspunkt, skaber 

et usundt afhængighedsforhold 

mellem vagtbureauet 

og fagforeningen. Fagforeningen 

opkræver kontingent 

fra studenter, der arbejder i 

vagtbureauet. Derfor bliver 

fagforeningen indirekte økonomisk 

afhængig af vagtbureauet. 

Denne afhængighed, 

tror jeg, gør, at fagforeningen 

føler sig tvunget til at forsvare 

vagtbureauet. Dette forgår 

ved, at fagforeningen truer 

medlemmer, der tager vagter 

andre steder end gennem 

FADL, med eksklusion. De to 

dele af FADL klør hinanden på 

ryggen, hvilket går ud over os 

medicinstuderende. 

FADL-medlemmer, der arbejder 

for konkurrerende vagtbureauer, 

får skyld for mange 

ting. Morten Andresen, formand 

for FADL København, 

forklarer i sidste numret af 

MOK (studenterbladet for medicinstuderende 

i København 

red.), at de gør det dyrere at 

være medlem af FADL, og at 

de mindsker FADL’s mulighed 

for at skaffe spændende jobs 

og forhandle en højere løn. 

Desuden ødelægger de fællesskabet. 

Hvis medlemmer, der arbejder 

eksternt, ellers bliver 

ved med at betale kontingent, 

kan jeg ikke se, hvordan de 

bærer skylden for noget af det 

ovenstående. Som jeg ser det, 

er det kun et problem, når de 

forlader organisationen. Det 

er altså ikke selve utroskabet 

mod vagtbureauet, som er 

problemet, men det at FADL 

mister medlemmer. Dette kan 

dog modvirkes ved, at FADL 

gør det muligt for disse medlemmer 

at blive i foreningen. 

Det andet problem er som 

sagt opkrævning af kontingent 

fra vagttagere, der bruger 

vagtbureauet. 

Jeg synes ikke, at FADL’s 

faglige styrke vokser, fordi 

medlemmer tvinges ind i fagforeningen. 

Det vil altså være 

en fordel at fjerne det tvingende 

medlemskab. 

Jeg ved godt, at disse forandringer 

vil betyde en økonomisk 

nedgang for FADL. Jeg 

tror dog, at det er en pris, vi 

må betale for en sund fagforening 

og en retfærdig arbejdsformidling. 

Dette har 

vi selvfølgelig diskuteret i 

gruppen på Facebook, og et 

forslag om fusion med Lægeforeningen 

er blevet præsenteret. 

En fusion vil kunne 

mindske udgifter til administration 

og sandsynligvis øge 

FADL’s faglige styrke. 

Alle er velkomne i debatten 

om fremtidens fagforening på 

»Del FADL«. FADL har brug for 

at høre din stemme. 

KONKURRENCE! 

I slutningen af oktober bragte vi følgende tegning, som altså ikke var en pibe – eller for den sags skyld maleren Magrittes 

franske pipe. 

Flere har siden spurgt, hvad tegningen så forestillede, men det lader vi nu være op til læserne. 

Så kom med dit bud og vind et gavekort på 250 kroner til Friluftslageret i Odense. 

Svaret sendes til sundoghed@health.sdu.dk inden 13. marts 2009, og vinderen vil blive offentliggjort i det efterfølgende nummer 

af Sund & Hed. 

Side 20

Foreningen af Danske Lægestuderende 

Hovedforeningen 

Til MOK, Acuta og Sund&Hed 

FADLs skattehjælp udløser 50.000 kr. til lægevikar 

En lægevikar fik afslag fra skattevæsnet på en såkaldt rejsegodtgørelse på samlet 50.000 kr. 

FADL bistod den lægestuderende med at anke afgørelsen til skatteankenævnet. Skatteankenævnet 

har nu omgjort skattevæsnets afgørelse og givet fuldt medhold til den lægestuderende, 

som nu er blevet værdien af et fradrag på 50.000 kr. rigere. 

Dato 

3. februar 2009 

Journal 

2.3/TOC/bm 

Skatteankenævnet lagde i sin afgørelse afgørende vægt på, at lægevikaren vurderedes ikke 

at kunne være hjemme i minimum 11 timer mellem to vagter. 

FADL opdagede tilbage i 2001, at lægevikarer på visse betingelser havde mulighed for en 

godtgørelse, hvis de ikke kunne overnatte på deres sædvanlige bopæl i forbindelse med et 

vikariat. FADL har gennem årene overvåget de lokale skattekontorers praksis på området 

og har kunnet notere, at praksis ikke har været ens landet over. 

Selv om FADL har fået medhold i en del sager, så har det ikke været det vigtigste, - det 

afgørende har været at lægevikarerne har fået øje på muligheden og udnyttet den. 

Faglig sagsbehandler 

Torben Conrad 

FADL, Hovedforeningen 

FAKTA om rejsegodtgørelse 

Ordet rejsegodtgørelse dækker over de merudgifter til fortæring og ophold, som du har i forbindelse 

med ikke at kunne overnatte på din sædvanlige bopæl i forbindelse med et arbejde. 

Rejsegodtgørelse kommer typisk i anvendelse for lægevikariater, som ligger langt fra ens sædvanlig 

bopæl. 

I 2009 er satserne: 

• 195 kr. pr. døgn for logi 

• 455 kr. pr. døgn for kost 

Da der kan være tale om store beløb, er der også knyttet en række betingelser til fra skattevæsnets 

side for at kunne få rejsegodtgørelse. For eksempel skal du være hjemmefra mere end 

24 timer, og tidligere var betingelsen at afstanden var minimum 2 timer i bil. Nu ses mere på 

om man kan være hjemme i 11 timer. 

Faglig sagsbehandler 

Torben Conrad 

Tlf 2875 7479 

Mail toc@fadl.dk 

Blegdamsvej 3 

2200 København N 

Tlf 3532 7377 

Mail hf@fadl.dk 

Web www.fadl.dk

OPSLAG 

FAGLIG VEJLEDER PÅ MEDICIN 

Stilling som faglig vejleder på medicin er ledig til besættelse 

pr. 15. marts 2009. Stillingen er normeret til 9 timer 

ugentligt. 

Er du interesseret i at arbejde med rådgivning inden for studieordninger, 

klinikfordeling, dispensationsregler og andre 

spændende emner? Har du lyst til at indgå i et samarbejde 

med de studieadministrative medarbejdere og have ansvar 

for at arrangere Studievalgdage og Åbent Hus? 

Så er arbejdet som faglig vejleder måske noget for dig. Du 

kommer til at arbejde selvstændigt med fleksible arbejdstider 

i tæt kontakt med de øvrige faglige vejledere. 

Vi forventer af dig, at 

• Du skal have overblik og være god til at se muligheder 

frem for 

begrænsningerne. 

• Du skal have en positiv livsindstilling og være god til 

at kommunikere. 

• Du er ansvarsbevidst og stabil og at du er initiativrig 

og selv kan definere en del af dine arbejdsopgaver. 

• Ideelt set er du på bachelor delen, men det er ikke 

noget krav, så søg alligevel; måske er det dig, vi leder efter. 

Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver dig selv, 

dine kvalifikationer og kvaliteter i forhold til at være faglig vejleder, 

samt hvordan du forestiller dig, at du passer ind som 

faglig vejleder. Du må meget gerne i din ansøgning komme 

med gode idéer til nye tiltag til gavn for de studerende. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse 

til Anne Dorte Wiberg Christensen, Sundhedsvidenskabelig 

Fakultet – Uddannelse og Kvalitet, tlf. 65 50 36 98 

eller til de faglige vejledere på medicin, tlf. 65 50 38 18. 

Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet 

og Studenterundervisernes Landsforbund og 

Foreningen af danske Lægestuderende. 

Ansøgning, mærket stilling nr. 09107, skal være Personalekontoret 

i hænde senest mandag den 23. februar 2009 kl. 

12.00. Samtaler finder sted i uge 10. 

Kære medlemmer! 

Vi er glade for, at der er kommet en debat 

vedrørende vores kollegiale vedtægter. 

Selvom vi stadig ikke har et konkret svar 

på debatten (som kom i Sund & Hed i 

november 08), så vil vi meget gerne informere 

jer, vores medlemmer, om, at vi 

arbejder på sagen. 

Debatindlægget blev bragt i november 

08, og vi fik først mulighed for at diskutere 

emnet på det møde, vi havde i december, 

hvor vi også var nødt til at udarbejde 

foreningens budget for det kommende 

år. Vi nåede ikke frem til en fælles beslutning, 

og dermed kunne vi ikke nedfælde 

et entydigt svar til Sund & Hed. 

I januar holdt vi så næste repræsentantskabsmøde. 

Her fik vi dannet en arbejdsgruppe, 

som har til opgave at undersøge 

vedtægternes betydning i forhold til 

FADL informerer 

dansk lovgivning. 

Gruppens første opgave var at sende 

deres materiale til vores jurist indenfor 

FADL. På nuværende tidspunkt afventer 

vi stadig svar fra juristen. Når vi har 

svaret i hænde, kan vi derefter arbejde 

videre med sagen og informere jer om 

forløbet. 

Undervejs må I dog respektere, at det 

tager tid at indsamle sådan information. 

Først og fremmest tager det tid at få eksterne 

faktorer (for eksempel jurister), til 

at undersøge og behandle sagen. Desuden 

er det også en sag, som skal gennemarbejdes 

i hovedforeningen, hvorfor 

det altså er noget, der kræver grundigt 

arbejde og ikke mindst tid. Derfor håber 

vi, at I vil væbne jer med tålmodighed; vi 

arbejder på sagen! 

Vi vil gerne rose vores medlemmer, som 

Fest- og arrangementsudvalget informerer 

er aktive og viser initiativ i foreningen. Vi 

tror og håber, at et aktivt fællesskab fører 

til en bedre forening, som gavner alle 

medlemmer. 

Alle vores repræsentantskabsmøder er 

offentlige, og I har alle sammen taleret til 

vores møder, dog ikke stemmeret. Man 

har således altid mulighed for at få sin 

mening hørt og mulighed for at påvirke 

beslutninger. 

På vegne af repræsentantskab, Erik 

Frostberg 

Hvis du ikke har fået forårsudgaven af 

FADL-Magasinet, så tjek, at dit navn står 

på din postkasse, og tjek, at vi har den 

rigtige adresse på dig. Du er velkommen 

til at hente et af de cirka 50 Magasiner, vi 

har fået retur. 

Vi er i F&A glade for at kunne invitere FADL’s medlemmer i 

biografen endnu engang. 

Filmen, vi viser denne gang, er: 

Blekingegadebanden 

På premiereaftenen fredag den 20. marts, 

i Cafebiografen, Brandts Klædefabrik. 

Tidspunktet er endnu ikke helt fastlagt med biografen, men er 

aftalt til ca. kl. 19. 

Hold øje med nærmere info omkring datoer for billetsalg, og det 

endelige tidspunkt for forestillingen. 

Vidste du, at… 

Repræsentantskabet har hævet budgettet til lægevikarkurser, 

således at det nu er på 100.000 kroner. Derved er det nu muligt 

for lægevikarkursusgruppen at lave endnu flere spændende 

kurser samt vedligeholde den høje faglige standard. Desuden 

arbejder gruppen på at arrangere kurser for studerende på 1. 

del. Se mere på www.fadl.dk under for medlemmer, kurser. 

Denne side er redigeret af Martin Bruno Pedersen, kommunikationsudvalget. 

Henvendelse til: martin.bruno@fadl.dk

OPSLAG 

SATS vil gerne invitere dig til et 

spændende foredrag: 

Neurotraumer 

Torsdag d. 26. feb 2009, kl. 16:15 i Wp 

25 Auditorium 

Du kysser forruden i bilen eller vælter på cyklen uden 

hjelm. HVAD SKER DER? 

Overlæge George Michagin fra U anæstesi fortæller om 

neurotraumer. Hvad kan man gøre i behandlingen, når det er gået 

galt – forskellen på den reversible og irreversible skade i CNS. 

Kom og hør mere om denne komplekse og fintfølende vitale del af 

kroppen. 

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af 

SATS. 

Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget. 

ALLE semestre er velkomne! 

www.SATS-Odense.dk 

Side 23

OPSLAG 

den 1. marts til den 29 marts 

Side 24

OPSLAG 

FADL’s skattehjælp slår til igen 

– de første kærester i Esbjerg 

En lægevikar fra København fik afslag fra skattevæsnet på 

et bindende ligningssvar på rejseudgifter til kost og logi, 

fordi han havde fået et vikariat på samme sygehus som sin 

kæreste i Esbjerg. FADL bistod den lægestuderende med at 

anke afgørelsen til Skatteankenævnet. Skatteankenævnet 

fremsendte et forslag til afgørelse, hvori de nægtede 

ham fradraget, fordi han havde et fuldstændigt identisk 

lægevikaransættelse som sin samlever, og at de så kunne 

opholde sig sammen i Esbjerg uden for arbejdstiden. FADL 

mødte med advokat op i Skatteankenævnet og fik omgjort deres 

eget forslag og givet fuldt medhold til den lægestuderende, som 

nu er blevet værdien af et fradrag på 47.000 kr. rigere, og i tilgift 

er kæresten også sikret sit fradrag på ca. 48.000. 

Skatteankenævnets afgørelse er ikke modtaget endnu, men der 

vil blive orienteret om deres afgørelse, når den modtages. Men 

det er ganske vist, at de to kærester ud af 151 arbejdsdage 

kun havde haft 19 dage fridage sammen og i øvrigt arbejdede 

forskudt af hinanden, da de ikke måtte være på vagt samtidigt. 

Faglig sagsbehandler, 

Torben Conrad 

FADL, Hovedforeningen 

Legater til 

kandidatspeciale, OSVAL 

og fordybelsesopgave 

inden for lungemedicin 

Danmarks Lungeforening opslår herved 3 legater 

på hver kr. 10.000,- til den bedste besvarelse 

af hhv. kandidatspeciale, OSVAL-opgave samt 

fordybelsesopgave på lægeskolerne på hhv. Københavns, 

Syd dansk og Århus Universitet. Legatet uddeles 

i forbin delse med Danmarks Lungeforenings indsats for 

at udbrede kendskabet til og interessen for lungesygdomme. 

Det er således en forudsætning for at komme 

i betragtning til legatet, at opgaven omhandler et 

lungemedicinsk emne. 

Legaterne uddeles to gange årligt, og bedømmelsen 

af opgaven varetages af Forskningsud valget under 

bestyrelsen i Danmarks Lungeforening, der består af 

fire læger med speciale i lungemedicin samt en læge 

med speciale i almen medicin. 

Legaterne kan søges af studenter ved de tre 

universiteters lægeskoler. Næste ansøgningsfrist er 1. 

marts 2009. Opgaver afløst efter marts 2009 vil komme 

i betragtning ved an søgningsfristen 1. september 2009. 

FADL-medlemsaften: 

Medlemsfordelsudvalget (MFU) har fået tøjbutikken NUUR 

i Kongensgade som samarbejdspartner og markerer dette 

med en aften i robernes regn. Torsdag d. 5 marts åbner 

NUUR dørene op kl. 18:30 for FADL-medlemmer, hvor en 

lille forfriskning vil være at finde samt 30 % rabat på alle nye 

varer samt 65 % på alle udsalgsvarer. Endvidere kan det 

oplyses, at det for fremtiden vil være muligt at få 20 % rabat 

på alle nye varer når som helst, så længe du kan identificere 

dig som FADL-medlem. Tag din FADL-kammerat i hånden 

og mød op til en herlig aften med enestående muligheder 

for at blive pænt klædt på til hverdag og fest. 

Hvornår: 

5 marts 2009, kl. 18:30 

Hvor: 

Kongensgade 48 

5000 Odense C 

For hvem: 

FADL-medlemmer 

Med klædelig hilsen 

Medlemfordelsudvalget 

Der ansøges på ansøgningsskema, som findes på 

foreningens hjemmeside: http://www.lungeforening.dk/ 

default.aspx?pageid=629 

Ansøgningen bilagt seks kopier af besvarelsen samt 

angivelse af vejleder(e) og bedømmer(e) mærkes 

”Lægeskole-opgave” og fremsendes til: 

Danmarks Lungeforening, Forskningsudvalget 

Strandboulevarden 47B 

2100 København Ø 

Danmarks Lungeforening er en sygdomsbekæmpende 

organisation, der har til formål at forebygge og 

bekæmpe lungesygdomme. Foreningen støtter gennem 

Danmarks Lungeforenings Fond forskning in den for 

kronisk obstruktiv lungelidelse, astma, lungekræft, 

tuberkulose samt mere sjældne lungesyg domme. 

Foreningen støtter desuden lungesyge og deres 

familier gennem både oplysningsarbejde og direkte 

patientstøtte. 

Man kan orientere sig mere om Danmarks 

Lungeforenings arbejde på hjemmesiderne www. 

lungeforening.dk og www.kol.dk. 

Spørgsmål kan desuden rettes til direktør i Danmarks 

Lungeforening, Charlotte Fuglsang, tlf.: 38 74 55 44. 

Side 25

INFO 

Billetter til festen kan købes i uge 11 op til festen på WP og UNI. 

Prisen er 35 kr. i forsalg, og 50 kr. ved køb i døren. 

Side 26 

Vi ses til et brag af en fest!

OPSLAG 

Tag til Grønland på 

klinikophold 2009/10 

med IMCC Grønland 

OBS!! Ansøgningsfrist om få dage!! 

IMCC Grønland arrangerer kliniske ophold på Grønland af én 

måneds varighed. Vi har nu fået pladslisten for 2009/10 og kan 

tilbyde nedenstående klinikophold. 

Nuuk (Dronning Ingrids Hospital): 

2 pladser i juli og august 2009 (uden kost og logi) 

Nuuk (Lægeklinikken) 

2 pladser i juni, juli og august 2009 (uden kost og logi) 

Paamiut (Dronning Margrethes sundhedscenter): 

1 plads i april 2009 - april 2010 (inkl. logi) 

Aasiaat: 

2 pladser i april 2009 - marts 2010 (inkl. logi, hvis der kommer 

2 studerende, skal de kunne bo sammen) 

Ilulissat: 

1 plads i juni, juli og august 2009 (inkl. logi og kost (hvis man 

ikke har legatpenge)) 

Maniitsoq: 

1 plads i april 2009 - marts 2010 (inkl. kost og logi) 

Quasiqiannguit: 

1 plads i juli og august 2009 (inkl. kost og logi) 

Sisimiut: 

1 plads i august 09 og februar 10 (inkl. kost og logi) 

Interesseret? 

Hent et ansøgningsskema på www.imcc.dk og send det til 

greenland@imcc.dk 

evt. spørgsmål sendes til samme adresse. 

Sidste frist for ansøgning er onsdag d. 25. februar 2009 

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? 

Vil du have indflydelse på dit studie? 

Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op 

på næste medicinerrådsmøde d. 11/3 kl. 15.15 i ”glasburet” WP 19, stuen. 

Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen. 

I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og 

læseforhold. 

ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER 

Brug for en økonomisk håndsrækning 

– tjek hjemmeside med legater og fonde 

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det? 

Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det? 

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på 

sin hjemmeside. 

Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger. 

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/ 

Side 27

OPSLAG 

Dissektionstur 2009 

Nu har du mulighed for, som glad og ivrig medicinstuderende, at 

komme med på en unik og helt og aldeles 

fantastisk tur, der ud over alle grænser vil leve op til dine 

forventninger til en god ferieoplevelse 

Dissektionsturen er en faglig og social årlig begivenhed tiltænkt 

medicinstuderende med interesse for anatomi, der endnu ikke har 

afsluttet faget. 

I over 40 år har IMCC arrangeret dissektionsturen, der hvert eneste 

år mødes med stor begejstring blandt deltagerne. Turen, som finder 

sted i juli og varer omkring tre uger, går til Brno, der efter Prag er 

Tjekkiets andenstørste by. På turen får du rig mulighed for at fordybe 

dig og sætte dig grundigt ind i kroppens anatomi, så du virkelig 

bliver rustet til anatomieksamen. 

Undervisningen, som deltagerne selv bestemmer, om de ønsker at 

komme til, foregår alle hverdage i tidsrummet 8.00-12.00 under 

kyndig vejledning af engelsktalende professorer på et af byens 

moderne universiteter, Masarykh University, i dissektionslokaler, der 

giver bedre forhold end på de danske universiteter. Derudover vil der 

være hjælp at hente hos to dansktalende ældre medicinstuderende, 

der agerer hjælpelærere på turen, således at sproget ikke bliver en 

begrænsning for dig. Ca. to gange ugentligt er der forelæsninger af 

to lektioners varighed. 

Foruden ca. 60 timers undervisning vil der være små ture til 

lokale seværdigheder, der sidste år bl.a. indbefattede en udflugt 

til et gammelt vinslot, hvor deltagerne blev budt på vinsmagning. 

Derudover blev der arrangeret grisefest, og som kronen på værket 

tilbragte deltagerne de sidste to dage i den gamle og kulturelt meget 

smukke metropol, hovedstaden Prag. 

På turen vil du møde en masse dejlige medicinstuderende fra landets 

andre medicinske fakulteter, som du har mulighed for at danne 

et rigtig godt fællesskab med. Sidste års deltagere har allerede 

arrangeret to gensynsfester indtil videre 

For at melde dig til turen skal du bare gå ind på vores hjemmeside, 

hvor du finder tilmeldingsblanketten til turen. Denne printes, 

udfyldes og indsendes til vores kontor i Århus (adressen fremgår af 

tilmeldingsblanketten). Så skulle du være godt på vej ;-) 

www.imcc.dk/ 

dissektionstur/ 

Som noget nyt skal du være medlem af IMCC. Medlemskabet koster 

75 kr. om året. Det kræver blot, at du overfører 75 kr. ekstra ved 

betaling af turen. Turprisen dækker rejsen, undervisning, indlogering 

m.v. (se hjemmesiden). 

Allerede medlem af IMCC: Turpris 5450.- 

Ikke medlem af IMCC: Turpris 5525.- 

Prisen er ekskl. et depositum på 550.-, som betales ved tilmelding til turen. 

Tilmeldingsdatoen sker i perioden 7/4 til 14/4. 

I år ligger dissektionsturen i perioden 12. juli til 1. august 2009 

På vores hjemmeside finder du mere detaljeret information om 

turen. Hvis du i øvrigt skulle have interesse i at høre nærmere, har 

du mulighed for at møde op til informationsaften eller kontakte din 

lokale repræsentant på dit universitet. 

Informationsaften afholdes i Odense 

TIRSDAG D. 3. MARTS kl. 19.00 

Lokalitet: hold øje med opslag 

på universitetet, 

din sdu-mail samt næste 

nummer af Sund & Hed 

International Medical Coorperation Commitee, IMCC 

Lokale kontaktpersoner er: 

Odense Rasmus Kamstrup Petersen rasmus@oncable.dk 

Carsten Lauridsen 

carsten_lauridsen@hotmail.com 

Maria Thers Lauritsen bullertl@hotmail.com 

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! 

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, 

som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i 

Klinisk Biomekanik og Medicin. 

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. 

• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, 

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, 

før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. 

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. 

• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF 

• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. 

• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke 

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. 

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til 

labkf@health.sdu.dk. 

Med venlig hilsen 

Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang 

Koordinatorer, LKF 

Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 

Side 28

OPSLAG 

SYDDANSK MEDICINHISTORISK 

SELSKAB FORÅRET 2009 

DEN SORTE DØD – DENGANG, NU OG I 

FREMTIDEN 

Formål og indhold : I årene 1348-50 hærgede Den Sorte Død i 

Europa, og 25-50 millioner mennesker døde. Over de næste 

400 år vendte pesten med jævne mellemrum tilbage og trak 

hver gang et spor af død efter sig. I foredraget vil jeg belyse, 

hvordan epidemierne påvirkede samfundsudviklingen i 

Europa, og hvordan man gradvist lærte at håndtere smitten 

med karantæne og andre indgreb. Det er stadig uafklaret, 

hvad der forårsagede Den Sorte Død. Var der tale om 

byldepest i moderne forstand, forårsaget af bakterien, 

Yersinia pestis, eller var andre mikroorganismer på spil? Det 

kan muligvis afklares med nye mikrobiologiske diagnostiske 

metoder. I moderne tid har vi set udbrud af højsmitsomme 

sygdomme fx med influenza-, SARS- og Ebola-virus, og nye 

vil komme til fremover. Kan vi i fremtiden risikere katastrofescenarier 

a la Den Sorte Død, og kan vi lære noget af 

fortidens måder at håndtere epidemier på? 

Efter foredraget er der være lejlighed til at stille spørgsmål 

til Hans Jørn Kolmos. 

Målgruppe . Alle interesserede. 

Form . Foredrag. 

Foredragsholder . Professor, overlæge, dr. med. 

Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet og Odense 

Universitetshospital. 

Tid . Onsdag den 25. februar 2009, kl. 20.00 

KAN HISTORIEN OM FORTIDENS KLIMA 

FORUDSIGE FREMTIDENS KLIMA? 

Formål og indhold: sundhedsmæssige konsekvenser af 

fremtidens klima. 

De seneste års udvikling har dokumenteret, at 

menneskeheden på en række områder nu har nået de fysiske 

grænser for deres udfoldelse på kloden. Udledningen af 

drivhusgasser er bare et eksempel herpå, men netop dette 

eksempel udgør en af de røde linjer, der, hvis de overskrides, 

kan få ganske alvorlige, globale konsekvenser. Samtidig 

har disse påvisninger dokumenteret, at vi nu er nødt til at 

betragte de politiske strategier, som skal dæmme op for 

disse problemer, i en global kontekst. Da klimaforandringer 

vil få afgørende betydning for mange menneskers velstand 

og velfærd, har de også umiddelbar betydning for fremtidens 

folkesundhed. 

Disse aspekter aktualiserer spørgsmålet, om vi, hvad angår 

fremtidens folkesundhed og de strategier, vi udarbejder for 

at sikre denne, skal anlægge et noget bredere perspektiv, 

end vi hidtil har været vant til. 

Efter foredraget vil der være lejlighed til at stille spørgsmål 

til Øjvind Lidegaard. 

Målgruppe. Alle interesserede. 

Form. Foredrag. 

Foredragsholder. Professor, dr.med, Øjvind Lidegaard. 

Kursusledelse. Bernard Jeune. 

Tid. Tirsdag den 24. marts 2009, kl. 19.30. 

Sted. Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital. 

Invitation til årsmøde i 

Dansk Selskab for Genetisk 

Epidemiologi: 

Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi 

vil gerne invitere interesserede medarbejdere 

og studerende til selskabets årsmøde ”Copy 

number variation in health and disease” 

torsdag d. 26. marts på Frederiksberg. 

Deltagelse i mødet er gratis. Der er i 

forbindelse med mødet udskrevet både en 

foredrags- og posterkonkurrence for yngre 

forskere og studerende. 

Mødeprogrammet kan findes på selskabets 

hjemmeside www.dsge.dk, hvor tilmeldelse 

kan ske. 

KBU-byt? 

Hvad gør man, når man får det 5. dårligste nummer? Man tvinges ud 

i at måtte vælge Grindsted med. afd. og praksis i Billund Kommune fra 

1/3 2009 :-( 

Jeg kan ikke få det til at hænge sammen med familien, da jeg har 

en datter på halvandet år, en mand med fast job i Kbh. og venter et 

barn mere om 3 måneder. Jeg søger derfor en venlig sjæl, der vil bytte 

forløb med mig til en plads på Sjælland allerhelst inden for Storkøbenhavn. 

Startdato er underordnet, da jeg alligevel starter med 

barsel. Det er muligt Grindsted er til at forhandle med mht. din startdato, 

da de jo p.t. regner med slet ikke at få nogen læge, da jeg jo 

som sagt skal på barsel. Rygtet siger, at Grindsted på et tidspunkt i 

2009 lukker for “basister”, som i stedet skal starte i Esbjerg, hvilket 

by the way har et rigtig godt ry uddannelsesmæssigt. Om dette ville 

blive relevant for dig, forestiller jeg mig afhænger af din startdato. 

Flytteudgifter m.m. dækkes naturligvis. Ring/skriv og lad os finde 

en løsning. Så gør du en desperat familie meget lykkelig. 

Hilsen Mette Truelsen, 2965 0059, s_pette@yahoo.dk 

Side 29

Den sjove kalender 

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København 

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig 

bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning. 

Tirsdag 24.02: Café på Kulturmaskinen kl. 19-23: Spil Cafe, med varme og kolde drikke. Kom og hyg med andre studerende. Eller 

mød en der kan fortælle mere om det at være frivillig i Studenterhuset. 

Lørdag 28.02: Crossover playground på Kulturmaskinen kl. 20: Konservatoriestuderende Søren Østergaard sammensætter 

aftenens program. Det bliver spændende og legende interessant. Bands bliver offentliggjort snart. 

Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21.* 

Onsdag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl.20. Arr: Team Karate. 

Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som ”Peaches” og 

”Lump” fra 1990’erne? Koncerten starter Kl. 20.* 

*Posten og Dexter Jazzhouse’s fremtid er usikker. 

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, 

så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Side 30

Træffetider 

- faglige vejledere 

Idræt og Sundhed 

Kristian og Rune 

Tirsdage 08:15-09:45 

Onsdage 14:15-16:00 

Fredage 10:15-12:00 

Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen 

Telefon: 65 50 34 45 

Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk 

Rune: reie@health.sdu.dk 

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk 

Folkesundhedsvidenskab 

Karina Linnrose 

Onsdag klokken 8.30 - 10.00 

Sted: Esbjerg 

Telefon: 65 50 15 63 

E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk 

Biomekanik 

Mari og Christofer 

Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) 

Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) 

Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. 

Telefon: 65 50 29 78 

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk 

Medicin 

Anne Cathrine Haug, Thomas Wilson, Nivethitha Ilangkovan, 

Lene Christensen og Kari Høst-Madsen 

Mandag - torsdag 11.15-15.15 

Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. 

Telefon: 65 50 38 18 

E-mail: fv@health.sdu.dk 

Den sundhedsfaglige supplerings- og 

kandidatuddannelse 

Birgitte Bromark 

E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk 

Andre medier skriver... 

200 flere skal optages på medicinstudierne 

Videnskabsminister Helge Sander (V) øger optaget på landets 

lægeuddannelser med 200 til cirka 1.400 studerende årligt. 

Studieleder afviser, at det vil kvalitetsforringe uddannelsen, 

men Yngre Læger kræver flere speciallægepladser frem for 

studerende. 

Beslutningen i Videnskabsministeriet kommer som et led 

i Danske Regioners strategi for at imødekomme fremtidig 

manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Ifølge Helge 

Sander skal de fleste ekstra pladser oprettes vest for Storebælt. 

Endnu er det dog uklart om det allerede vil træde i kraft fra 

efteråret eller til sommer 2010, skriver Jyllands-Posten ifølge 

Dagens Medicin. 

Studieleder Jørgen Olsen på Københavns Universitets 

medicinstudie mener, at de sagtens vil kunne optage 100 flere 

studerende. 

»Det vil måske betyde, at de studerende får færre dage ude 

på hospitalerne. Men det betyder ikke, at de får en dårligere 

uddannelse. Vi kan godt sende flere igennem og samtidig 

opretholde den samme standard,« siger Jørgen Olsen til 

Jyllands-Posten. 

2. feb. 2009 dagensmedicin.dk 

Fra triste ludere til sjov støttefest 

Gratis mad, fri bar og 500 festglade mennesker fordelt på to 

både og i en lejlighed på 131 kvadratmeter. Det lyder som et 

festfyrværkeri af en god aften – og det bliver det skam også, 

forsikrer Erik Hohwü. 

Men anledningen til, at han og 30 medarrangører lige nu 

knokler for at få en kæmpe fest stablet på benene, er alt andet 

end rar skriver DR. 

For melder man sig som deltager til festen lørdag den 21. 

februar, så skal man hver lægge 500 kroner. De penge går 

ubeskåret til Vesterbros værested Reden, der er et åndehul for 

hovedstadens prostituerede. Men derudover er festen som sagt 

gratis, både hvad drinks og mad angår. 

Men hvordan finder man dog på at lave en kæmpe fest i 

København, hvor der vil være dj’s, bands, en antiryger-hypnotisør, 

en lang rød løber og måske nogle kendisser? Udover en masse 

andre skøre og festlige indslag naturligvis. 

Tja, historien starter faktisk med Erik Hohwüs job som læge. 

Efter at være blevet kaldt ud til byens bordeller tre gange på 

bare en måned, hvor det ene triste syn afløste det næste, så 

kunne Erik Hohwü ikke længere se passivt til kvindernes sølle 

liv. »Jeg ved, det kan lyde fuldstændig tosset, at jeg vil samle 

en kvart million kroner ind til Reden ved at holde en fest, der 

foregår i min egen lejlighed og i to både nede for enden af min 

vej, men det er bare tid til, at vi gør noget,« siger idémanden, 

der har samlet venner og helt nye bekendtskaber i arbejdet 

med festen. 

5. feb. 2009 dr.dk 

Side 31

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42474 

-kalenderen 

Februar 

20. Deadline, Sund & Hed nr. 3 

24. Kursus i studieteknik 

Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 

26. SATS-foredrag: Neurotraumer 

WP25 kl. 16.15, 30 kr. for indmeldelse 

FADL-kursus: Røntgen, del 1. 

Kl. 17-20. Tjek fadl.dk for mere info. 

Marts 

3. Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 

Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 

Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. 

Tilmeldingsfrist for FADL-kursus: Bliv en bedre tutor/studerende. 

Undervisningen finder sted 14/4 og 23/4 kl. 17-21 

5. FADL-kursus: Røntgen, del 2. 


10. +12. FADL-kursus: Akut medicin. 


14. Foredrag: Kan historien om fortidens klima forudsige fremtidens klima? 

Sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima, v. Øjvind Lidegaard. 

Aarestrup, kl. 19.30 

16. Møde, studienævn for medicin 

Ansøgningsfrist 5. Marts 

27. Kursus i mundtlig formidling 

Campusvej 55, U99, kl. 9-16. 

31. Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! 

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os! 

sundoghed@health.sdu.dk 

Afsender: 

Sund & Hed 

Franzen PortoService 

Postboks 9490 

9490 Pandrup

11-02

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?