11-07

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU 

NUMMER 7 | ÅRGANG 11 | 15. MAJ 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS 

Kærestesorger 

Niels Malmros er aktuel med en ny film, der handler om 

kærestesorger. Læs anmeldelse 

s. 32 

Diagnose søges! 

Sund & Hed fortsætter den nye sundhedsquiz med et input 

fra kiropraktikkens verden 

s. 31 

Ny kandidatdel på kiropraktik 

Modulordning og større fokus på 

ortopædi, reumatologi og neurologi 

er blandt de overordnede ændringer 

i den nye studieordning på kiropraktorernes kandidatdel. 

Det skal ruste kiropraktorerne bedre til virkeligheden. 

Tema om kiropraktik: s. 4-9

INDHOLD 

Artikler 

Nyhed: Kiropraktorer får ny kandidatuddannelse Side 4-5 

Interview: Kiropraktik er langt fra ren manipulation... Side 6-7 

Klumme: Kiropraktik i Danmark - en evidensbaseret tilgang... Side 8 

Dekanens Hjørne: Klinisk biomekanik - en succesfuld... Side 9 

Specialepennen: Hæmatologi Side 10-11 

Karens klumme: Det kræver et godt helbred at være patient Side 12 

Reportage: Forårsgeneralforsamling i FNKS Side 14 

Reportage: 23 studerende blev bedre undervisere Side 15 

Filmanmeldelse: Kærestesorger Side 32 

Debat Side 16 

Opslagstavlen Side 16 

Opslag 

Diverse stillinger og studieinformation Side 17-30 

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges! Side 31 

Info 

Den sjove kalender Side 33 

Andre medier skriver Side 34-35 

Træffetider faglige vejledere Side 35 

Sund & Hed-kalenderen 

Bagsiden 

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet 

skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre 

associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at 

blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i 

ferier og eksamensperioder. 

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • 

Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise 

Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: 

Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet 

• Forsidefotos: Marius Kløvgaard, Martin Dam Kristensen/Nordisk Film, Rasmus Dahlin Bojesen 

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, 

svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder 

til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og 

debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. 

Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er 

ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde 

flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. 

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet. 

SUND & HED FORÅR 2009 

Deadline Udkommer 

22. maj 5. juni 

Side 2

Skyggestuderende 

LEDER 

Samarbejd. Samarbejd. Samarbejd. Og helst på tværs af faggrænser. 

Vigtigheden af samarbejde og gruppearbejder er gennem 

tilpas mange år blevet gentaget så konstant og så ofte, at hele 

samfundet – ja, hver eneste krog – brummer med på mantraet. 

Det er som om ekkoet af samarbejde har taget bopæl i alt: 

Intet kan man længere alene. 

Alt bliver mere end dobbelt så godt, hvis bare man er flere 

om det. 

Også i sundhedssektoren bliver der konstant opfordret til samarbejde. 

Faggrænserne udfordres, hvis de da ikke ligefrem brydes 

ned. 

Ja, selv på sundhedsuddannelserne kan man som studerende 

mærke mantraets rungende klang. 

Samarbejd. Samarbejd. Samarbejd. Og helst på tværs af faggrænser. 

For godt nok er gruppeeksamener på universiteterne blevet 

forbudt. Men derfor kan man fra fakultetets side jo alligevel 

godt opfordre til, at de studerende lærer at arbejde sammen 

med studerende fra andre studieretninger. Og når man som Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, SDU, 

råder over flere forskellige sundhedsvidenskabelige studieretninger, 

giver det jo også god mening, at de studerende allerede 

i studietiden bliver skolet til fremtidens tværfaglige arbejde. 

Problemet er bare, at det bliver ved ordene. 

Faktisk startede det allerede på første studiedag. En dag 

først i september, hvor der ellers var rig mulighed for netop at 

blande medicinstuderende med kiropraktorstuderende, og på 

den måde oprette et samarbejde mellem to af sundhedssystemets 

professioner allerede på deres første studiedag. 

Men i stedet for at gribe chancen blev vi bedt om at møde 

op klædt i hver sin farve. De medicinstuderende skulle bære 

rødt, mens kiropraktorerne skulle være hvide. 

Jeg husker stadig, hvordan jeg som en af de sidste trådte ind 

i auditoriet med det mystiske navn Emil Aarestrup og blev stillet 

over for valget mellem at sætte mig i det hvide hav til venstre i 

auditoriet eller det røde hav til højre. 

I har sikkert gættet, at min trøje førte mig til højre. Lidt ligesom 

til en fodboldkamp følte jeg, at det nok var mere trygt at 

sætte mig blandt dem, der bar samme farve trøje som mig. 

hel langside af skyggestuderende. Studerende der ligner mig, 

men som jeg ikke aner, hvem er. 

Selvfølgelig kan jeg genkende deres ansigter, og det gik 

også ret hurtigt op for mig, at de alle læser kiropraktik. Men ellers 

ved jeg intet om, hvad de laver, eller hvad de kan efter deres 

uddannelse. En uddannelse, som godt nok ligner min utrolig 

meget de første tre år, men alligevel må indeholde noget andet, 

for at det berettiger til et selvstændigt studie. 

Selvfølgelig kan jeg efter endt uddannelse til jobsamtalerne i 

sundhedssektoren bryste mig af, at jeg som studerende på SDU 

har læst sammen med andre faggrupper. 

Men i bund og grund er det eneste, jeg ved, om kiropraktorerne, 

at de ligesom mig, har taget en uddannelse på universitetet. 

Se det vidste jeg nok i forvejen. Så meget for det mulige 

samarbejde. 

Marius Kløvgaard 

Chefredaktør 

Siden er opdelingen fra første skoledag holdt ved – sådan stort 

set. 

Ja, man skulle tro, det var løgn. Men til alle de fælles forelæsninger 

på bachelordelen, hvilket vil sige samtlige forelæsninger, 

sidder kiropraktorerne i den venstre side af auditoriet, mens de 

medicinstuderende sætter sig til højre. 

Det kan selvfølgelig være, hvad det er. Men også til holdtimerne 

er vi adskilt. I løbet af de første to år på studiet har der 

kun været fælles holdtimer med kiropraktorerne på ét semester. 

Også selv om vi stort set har alle timer, fraregnet dem på de to 

uddannelsers professionsspor, til fælles. 

Det kan undre, at man fra studieledelsens side ikke forsøger at 

blande posen med studienumre lidt grundigere, når de studerende 

skal placeres på deres respektive hold. 

For det er alt andet lige lettere at lære at samarbejde, når 

man får lov til at arbejde sammen. 

Resultatet er i stedet, at der nu til forelæsningerne sidder en 

Side 3

NYHED 

Kiropraktorer får ny kandidatuddannelse 


Chefredaktør, Sund og Hed 

Efter et lille års arbejde er en ny studieordning 

til kiropraktorernes kandidatdel 

ved at ligge klar. Fremover 

sker undervisningen i moduler, og der 

kommer blandt andet mere fokus på 

ortopædi, reumatologi og neurologi. 

Det skal gøre kandidaterne bedre til 

deres kommende arbejde. 

For de studerende på kiropraktoruddannelsens 

bachelordel, der hader modulordningen, 

er der dårligt nyt på vej. 

Det modsatte gælder selvfølgelig 

alle dem, der godt kan lide løbende eksamener 

hver anden måned. 

Ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på Syddansk Universitet 

er nemlig ved at vedtage en ny studieordning 

til kiropraktikuddannelsens 

kandidatdel. Og her bliver en af de 

mange grundlæggende ændringer, at 

der ligesom på bacheloruddannelsen 

indføres en modulordning med løbende 

eksamener fire gange om året. 

Derudover laves kiropraktorernes 

kandidatuddannelse om på en række 

andre punkter, der netop skal højne 

kvaliteten af uddannelsen og ruste kandidaterne 

endnu bedre til deres kommende 

arbejde som kiropraktorer. 

»Kandidatuddannelsen laves om 

for at få en rød tråd i hele uddannelsen. 

Med den nye bacheloruddannelse, 

som blev indført i 2006, mangler der en 

sammenhæng med vores gamle kandidatuddannelse 

fra 2004. Det er hovedårsagen 

til, at den laves om,« siger 

Henrik Hein Lauridsen, studieleder på 

klinisk biomekanik. 

Studenterindflydelse 

Han har siden september sidste år med 

stigende intensitet arbejdet på den nye 

studieordning, som nu er ved at blive 

godkendt af fakultetets dekan, Ole 

Skøtt. 

Arbejdet med den nye studieordning 

er især sket i samarbejdet med fakultetets 

enhed for uddannelsesudvikling, 

der netop har som opgave at hjælpe til, 

når der skal laves nye uddannelser eller 

nye studieordninger. 

Derudover er de fagspecifikke undervisere 

kommet med input, ligesom 

de studerende løbende er blevet hørt. 

Dels via en fast studenterrepræsentant 

i projektgruppen og dels via ad hoc 

inddragelse af en række studerende. 

»Vi har for eksempel lavet en følgegruppe 

af studerende, der stort set har 

lavet hele overgangsordningen mellem 

den gamle og den nye studieordning. 

Sådan skal det selvfølgelig også være. 

For de studerende skal selvfølgelig 

være med, når der laves en ny studieordning,« 

siger Henrik Hein Lauridsen. 

Tre spor 

Kiropraktorernes kandidatdel kommer 

til at bestå af moduler og tre 

spor. 

Uddannelsens klinikerspor kommer 

til at omfatte: Almen diagnostik og 

billeddiagnostik. 

Uddannelsens professionsspor kommer 

til at omfatte: Valgfag, klinisk 

biomekanik, radiografi og klinikophold. 

Uddannelsens akademikerspor kommer 

til at omfatte: Kandidatspecialet. 

Modul er et lovkrav 

At der også på kiropraktorernes kandidatdel 

nu bliver indført en modulordning, 

skyldes ifølge studielederen, at 

det er et lovkrav. 

»Uddannelser inden for kiropraktik, 

medicin og odontologi skal simpelthen 

have en modulordning med løbende 

eksamener. Det gør, at de studerende 

hele tiden skal være opdateret med det, 

de lærer, når der fremover bliver dobbelt 

så mange eksamener,« siger Henrik 

Hein Lauridsen. 

Han tilføjer, at omlægningen til moduler 

som sagt ikke bliver den eneste 

ændring i den nye kandidatuddannelse. 

»Ud over at omlægge undervisningen 

på kandidatdelen til otte moduler 

laver vi også tre spor og en revision af 

indholdet i alle fag,« siger studielederen. 

Derudover sker der en stor omlægning 

af den almene diagnostik samt en 

omlægning af undervisningen i billeddiagnostik. 

VOXPOP: Hvad synes du om en ny 

studieordning på kiropraktorernes kandidatdel? 

Efter et års forberedelse er 

fakultetet ved at vedtage en 

ny studieordning for kandidatdelen 

af kiropraktoruddannelsen. 

Den betyder 

blandt andet en omlægning 

til en modulordning, 

en sommerskole og mere 

undervisning i reumatologi, 

ortopædi og neurologi. 

Sund & Hed har spurgt en 

række kiropraktorstuderende 

om deres holdning til en 

ny studieordning. 

Jacob Toft Vestergaard 

stud.manu. 6. semester: 

»Jeg synes, det er en helt 

naturlig ting, at kandidatstudieordningen 

revideres oven 

på revisionen af bacheloren. 

Jeg er også meget glad for, 

at der bliver lagt mere vægt 

på nogle af de kerneområder, 

som vi som færdiguddannede 

kiropraktorer kommer til at 

bruge rigtig meget.« 

»Desværre sker det jo på 

bekostning af noget af den 

øvrige almene diagnostik, vi 

ellers har haft, hvor niveauet 

bliver sænket, men ECTSsystemet 

er nu engang indrettet 

således, og så synes jeg, 

det er helt fint at prioritere.« 

»Med hensyn til modulordningen 

er det jo ligesom 

ECTS-systemet et krav i henhold 

til lovgivningen, så det 

kan vi desværre ikke gøre så 

meget ved, selv om det ikke 

altid er optimalt at skulle til 

eksamen efter kun otte uger 

frem for et helt semester.« 

»Billeddiagnostikken har ligesom 

alt andet udviklet sig 

voldsomt, og MR og ultralyd 

bliver mere og mere almindeligt. 

Derfor er det kun 

naturligt, at vores undervisning 

kommer til at afspejle 

denne udvikling, så vores 

slutkompetencer kommer til 

at afspejle det virkelige liv. 

Sommerskolen er, så vidt jeg 

har forstået, et led i en større 

internationalisering af vores 

uddannelse, hvor der er mu- 

Side 4

»Der kommer også nye valgfag. 

Kandidatspecialet bliver dobbelt så 

stort. Og der kommer en ny præklinisk 

eksamen. Samtidig opgraderer vi vores 

kernefag som ortopædi, reumatologi 

og neurologi,« siger Henrik Hein Lauridsen. 

Forskellige spor 

Det konkrete indhold af de enkelte moduler, 

vil Henrik Hein Lauridsen dog ikke 

komme ind på, før den nye studieordning 

er endelig godkendt af fakultetet. 

Den overordnede struktur bliver 

dog, at der oprettes et klinikerspor, et 

professionsspor og et akademikerspor 

på linje med kiropraktorernes nuværende 

bachelordel. 

Klinikersporet kommer blandt andet 

til at omfatte almen diagnostik og billeddiagnostik. 

Professionssporet skal 

favne over klinisk biomekanik, radiografi, 

klinikophold og kandidatdelens 

valgfag. Og på akademikersporet skal 

de studerende lave kandidatspecialet, 

der som sagt bliver dobbelt så stort. 

»På klinikersporet skal de studerende 

lære om differentialdiagnostik. 

Og på professionssporet skal de studerende 

så lære, hvad de skal gøre, når 

de har stillet en diagnose,« siger Henrik 

Hein Lauridsen. 

Sommerskole 

Det er altså ikke en lille justering, den 

fem år gamle studieordning på kiropraktorernes 

kandidatdel har været 

igennem. 

Ændringerne er store, og studielederen 

på klinisk biomekanik er da heller 

ikke i tvivl om, at den nye studieordning 

vil få stor betydning for de studerende. 

»Undervisningen bliver forenklet og 

forbedret. Samtidig sker der som sagt 

en opgradering af vores kernefag som 

ortopædi, reumatologi og neurologi. 

Her bliver timetallet næsten fordoblet, 

og indholdet bliver forbedret,« siger 

Henrik Hein Lauridsen og fortsætter: 

»Derudover bliver vores billeddiagnostik 

bedre balanceret mellem konventionel 

røntgen, MR- og CT-scanning 

samt andre billeddannende modaliteter.« 

Endelige kommer der også en såkaldt 

sommerskole på kandidatdelen. 

»Det er ikke meningen, at de studerende 

skal komme på studiet i sommerferien. 

Men i den første uge i løbet af 

september køber vi en top-radiolog ind 

fra udlandet, som underviser fra morgen 

til aften i en hel uge. Derfor kalder 

vi det sommerskole,« siger kiropraktorernes 

studieleder. 

Hilst velkommen 

Selv om den nye studieordning på kandidatdelen 

altså først nu er ved at blive 

endelig godkendt af fakultetets ledelse, 

ser man i sundhedssektoren frem mod 

ændringerne. 

»Når det handler om fodsvamp, psykiatri 

og abdominal aorta aneurisme, er 

mit indtryk, at de uddannede kiropraktorer 

er gode nok,« siger Søren O’Neill, 

ledende kiropraktor og klinisk lektor på 

Rygcenter Fyn i Ringe. 

Han tilføjer, at det også er sjældent, 

at en patient med lidelser inden for de 

nævnte områder dukker op i kiropraktorens 

praksis. 

»Men der dukker tit patienter op, 

der ligeså godt kunne behandles på en 

reumatologisk, ortopædkirurgisk eller 

neurologisk afdeling. Så det er vigtigt, 

at kiropraktorerne uddannes med viden 

NYHED 

om disse felter,« siger Søren O’Neill. 

Derfor er det ifølge den ledende 

kiropraktor på Rygcenter Fyn godt, at 

lige netop reumatologi, ortopædi og 

neurologi opprioriteres i den nye studieordning. 

Også selv om det sker på 

bekostning af andre fag. 

»Om en aneurisme er tenformet eller 

ballonformet er underordnet for en 

kiropraktor. Det er der andre specialer 

i sundhedssektoren, der ved meget 

mere om. Derimod er det vigtigt for 

kiropraktoren at vide, om en rygskade 

skyldes en arthrit eller en belastning,« 

siger Søren O’Neill, der altså tror, at den 

nye studieordning vil sikre bedre kiropraktorer 

fremover. 

Også de kiropraktorstuderendes forening 

FNKS bakker op om den nye studieordning, 

som foreningen ser som en 

positiv udvikling af uddannelsen. 

Da studieordningen endnu ikke er 

vedtaget, kan FNKS selvfølgelig ikke 

udtale sig om detaljerne. Men foreningen 

ser positivt på, at kandidatdelen får 

større fokus på kiropraktisk relevante 

fag. 

Den nye studieordning på kiropraktorernes 

kandidatdel 

De mest omfattende ændringer i den 

nye studieordning er: 

Omlægning til modulstruktur og tre 

spor. 

Revision af indhold i alle fag. 

Stor omlægning af almen diagnostik. 

Omlægning af billeddiagnostik. 

Nye valgfag. 

Speciale af dobbelt størrelse. 

Ny præklinisk eksamen. 

lighed for at få internationale 

gæsteforelæsere ind i undervisningen 

og forskningen. Det 

kan i mine øjne kun styrke vores 

uddannelse, da vi således 

har større mulighed for at få 

ekspertundervisning.« 

»Jeg ser denne revision 

som et skridt på vejen til at 

få en mere skræddersyet uddannelse, 

som fokuserer på os 

som kiropraktorstuderende, 

så vi ikke skal danse tango 

med medicinstudiet, hver 

eneste gang vi gerne vil lave 

en lille korrektion i vores studieordning.« 

Martin Dieden 

stud.manu. 4. semester: 

»Allting behöver en uppdatering, 

eftersom att det sker 

ny forskning och upptäckter 

hela tiden. Jag kan inte säga 

något om den gamla studieordningen 

är dålig, så den 

måste göras om, då jag själv 

inte kan sätta mig in i den nuvarande 

studieordningen. Jag 

vet bara, att jag tycker, att det 

fungerar okej med modulordningen 

på bacheloren.« 

»Om det är bra med sommarskola, 

beror på upplägget. 

Om det är till för de, som har 

dumpat någon examen, eller 

om det är något obligatorisk. 

Det låter dock spännande med 

att få flera timmar i ortopedi, 

reumatologi, neurologi och 

olika bilddiagnostiker. Men 

när man får mer av något, får 

man alltid mindre av något 

annat, vad nu det blir. Men 

jag ser det som, att när man 

läser till kiropraktor, blir man 

aldrig klar med sin utbildning. 

Kiropraktik är en evig utbildning, 

och man kan alltid bli 

bättre på något. Man är inte 

fullärd efter fem års utbildning. 

Utan man har bara fått 

en god grund att stå på.« 

Johan Søltoft 

stud.manu. 6. semester 

»Den nye kandidatordning 

for klinisk biomekanik virker 

mere skræddersyet til at give 

os de fornødne redskaber til 

det kommende erhverv som 

kiropraktorer. Timeantallet 

inden for vigtige områder såsom 

neurologi og radiologi 

er blevet forhøjet betydeligt, 

samtidig med en forståelig 

nedprioritering inden for psykologi 

og almen patologi.« 

»Desuden bliver det spændende 

for første gang at kunne 

afprøve valgfag og på den 

måde tidligere i sin karriere at 

påvirke den retning, man vil 

gå. Alt i alt virker det som om, 

den nye kandidatuddannelse 

har flere fordele sammenlignet 

med den gamle ordning, 

og jeg glæder mig meget til 

at prøve den.« 

Side 5

INTERVIEW 

Kiropraktik er langt fra ren manipulation 

De studerende på kiropraktoruddannelsen 

på Syddansk Universitet lærer 

meget andet end at behandle smerter 

i ryggen. Derfor kan de også samarbejde 

om flere typer patienter. 


Chefredaktør, Sund & Hed 

Alternative behandlere eller bare en fysioterapeut 

med en længere uddannelse. 

Fordommene om landets kiropraktorer 

er mange, og rødderne stikker stadig 

dybt. 

Selv blandt flere medicinstuderende 

på Syddansk Universitet, SDU, findes der 

stadig hovedrysten over for kiropraktorernes 

fag. 

For selv om godt halvdelen af de medicinstuderende 

på SDU – nemlig alle 

dem, der begynder studiet i september 

– faktisk deler auditorium og eksamenslokale 

med kiropraktorerne til samtlige 

forelæsninger og eksamener på bachelordelen, 

virker det alligevel som om, de 

ikke rigtig ved, hvad kiropraktorerne går 

og laver i løbet af studiet. Og når det 

kommer til, hvad en kiropraktor kan efter 

endt uddannelse, vokser spørgsmålstegnene 

i øjnene blot hos endnu mere. 

Tilsvarende gælder sikkert for mange 

studerende på de andre studieretninger 

på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

på SDU. Ikke ligefrem noget, der fremmer 

samarbejdet mellem de forskellige 

faggrupper i sundhedssektoren. 

Konservativ behandling 

»Kiropraktorer er først og fremmest uddannet 

til at lave udredning, diagnostik, 

behandling og forebyggelse af lidelser i 

bevægeapparatet,« siger Søren O’Neill, 

ledende kiropraktor og klinisk lektor på 

Rygcenter Fyn i Ringe, og fortsætter: 

»Derfor er kiropraktorer fagligt kompetente 

til selvstændigt at lave konservativ 

behandling af for eksempel mekaniske 

ryglidelser, belastningsrelaterede led- og 

muskellidelser, sports- og arbejdsskader, 

kroniske overbelastningslidelser og degenerative 

ledsygdomme.« 

Han forklarer, at der med konservativ 

behandling menes alt det, der ikke er 

operation. Det vil blandt andet sige manuel 

behandling, information og rådgivning 

samt træningsterapi. 

»I princippet kan kiropraktorerne også 

behandle ved at udskrive ikke-receptpligtig 

medicin,« siger Søren O’Neill. 

Lærer ting de ikke kan behandle 

At kiropraktoren tager sig af lidelser i 

bevægeapparatet, giver selvfølgelig et 

begrænset virkeområde. Men ifølge Søren 

O’Neill – der er en af de få danske 

kiropraktorer, som arbejder i sekundærsektoren 

i sundhedsvæsnet – er det ikke 

ensbetydende med, at det er alt, hvad kiropraktorerne 

kan. 

»Som kiropraktor har man på linje med 

læger og tandlæger ansvar for at kunne 

lave en samlet vurdering af patienterne. 

Kiropraktorer skal kunne følge patienterne 

helt til dørs eller sende dem videre til 

deres praktiserende læge eller den rette 

specialist,« siger Søren O’Neill. 

Så hvor terapeuter, som for eksempel 

fysioterapeuter, behandler det, de bliver 

bedt om af fx den praktiserende læge, 

skal kiropraktorer selv se, om der er andet 

galt med patienten og i givet fald 

sørge for, at personen kommer videre i 

rette behandling. 

»Vi skal som kiropraktorer altså også 

kunne undersøge patienter for det, vi 

ikke kan behandle. En kiropraktor skal fx 

kunne diagnosticere en abdominal aorta 

aneurisme hos en patient, der møder op 

med smerter i lænden. Derfor bruger vi 

en stor del af vores uddannelse på at lære 

ting, vi ikke kan behandle,« siger den ledende 

kiropraktor på rygcenteret i Ringe 

og tilføjer: 

»Men det er nødvendigt, for at kiropraktorerne 

kan få lov til at praktisere 

selvstændigt og på eget diagnostiske ansvar. 

Det er dét, der ligger i at være diagnostiker 

og akademiker.« 

Gråzoner 

Selv om de danske kiropraktorer altså 

principielt skal kunne diagnosticere både 

fodsvamp og senil demens, er det dog 

ikke inden for disse områder, at Søren 

O’Neill mener, der ligger et fremtidigt 

samarbejde mellem læger og kiropraktorer. 

Patienter med de nævnte sygdomme 

dukker nemlig ikke særlig tit op i kiropraktorens 

praksis. Det gør derimod patienter 

med lidelser som hovedpine, muskelsmerter, 

lammelser og ledsmerter. 

På samme måde er det ifølge Søren 

O’Neill heller ikke i forbindelse med patienter 

med for eksempel tyktarmskræft, 

at samarbejdet kan forbedres. 

»Når det handler om patienter med 

kræft, er alle jo enige om, hvad der skal 

ske,« siger Søren O’Neill og fortsætter: 

»Men når det drejer sig om en patient 

med lidelser inden for ortopædi, reumatologi 

og i nogle tilfælde neurologi, er 

det ikke så entydigt.« 

Faktisk er det lige netop inden for 

felterne ortopædi, reumatologi og neurologi, 

at kiropraktorer og læger i større 

grad kan samarbejde. Derfor er Søren 

O’Neill også begejstret for, at netop de 

tre fag ser ud til at blive opgraderet i den 

nye studieordning for kandidatdelen på 

SDU’s kiropraktoruddannelse. 

Kiropraktik på skadestuen 

»En anseelig del af de patienter, som behandles 

på reumatologiske afdelinger 

Side 6

INTERVIEW 

har i realiteten mekaniske eller degenerative 

lidelser, hvor kiropraktorerne kan 

bidrage meningsfyldt. Og i samarbejde 

med reumatologiske speciallæger kan en 

kiropraktor givetvis også løfte flere opgaver 

i forhold til patienter med regulære 

inflammatoriske ledsygdomme. Det er 

nemlig patienter, der ofte har tilstødende 

biomekaniske problemstillinger,« siger 

Søren O’Neill og fortsætter: 

»En del patienter på ortopædkirurgiske 

afdelinger skal slet ikke opereres, 

men kan håndteres konservativt, hvilket 

kiropraktorerne også vil kunne. På samme 

måde vil kiropraktorerne kunne løfte 

en række opgaver i skadestuen i forhold 

til patienter med bevægeapparatstraumer, 

uden at de dog i sagens natur skal 

stå alene med det.« 

Søren O’Neill håber derfor på, at flere 

overlæger tør tage chancen og ansætte 

en kiropraktor for på den måde at se, om 

et eventuelt samarbejde ikke skulle bære 

frugt. 

»De kunne jo starte med at ansætte 

kiropraktoren i en periode,« siger Søren 

O’Neill, der selv har fundet et job i den 

sekundære sundhedssektor efter flere år i 

primærsektoren som privatpraktiserende 

kiropraktor. 

Kend begrænsningerne 

Den ledende kiropraktor på Rygcenter 

Fyn er også sikker på, at et øget samarbejde 

mellem kiropraktorer og læger vil 

gøre det mere tydeligt, hvilke patienter 

kiropraktorerne reelt 

kan hjælpe, og hvilke 

patienter, der vil få bedre 

hjælp i andre dele af 

sundhedssystemet. 

For som det hidtil har 

været, har der i nogle 

sammenhænge i stedet 

for et samarbejde nærmest 

været en konkurrence 

om patienterne 

mellem kiropraktorerne 

og den resterende del 

af sundhedsvæsnet. 

»Dukker der for 

eksempel en 24-årig 

mand med ondt i ryggen 

op hos kiropraktoren, 

vil kiropraktoren 

helt klart mene, at det 

er en opgave for en kiropraktor. 

Men en reumatologisk 

speciallæge 

vil også mene, at det er 

en patient for ham,« siger 

Søren O’Neill. 

Ondt i ryggen kan 

nemlig både skyldes 

almindelige degenerative 

ryglidelser, men 

også for eksempel aksiale arthritter som 

Mb. Bechterew, der er en reumatologisk 

sygdom. 

Derfor skal kiropraktoren i disse tilfælde 

kende sine begrænsninger og være i 

stand til at lave en differentialdiagnose. 

Alt sammen noget, kiropraktoren, ifølge 

Søren O’Neill, vil være bedre til, hvis vedkommende 

samarbejder med den reumatologiske 

speciallæge i stedet for at 

konkurrere om den rygsyge patient. 

Vil klare alt selv 

»Aksiale arthritter er en tilstand, der ofte 

starter med rygsmerter længe før, man 

kan se, det er en arthrit. Men kiropraktorerne 

kan selvfølgelig ikke sende samtlige 

unge mænd med ondt i ryggen til en 

reumatologisk afdeling på mistanke om 

Mb. Bechterew. Derfor vil det være en 

fordel, hvis kiropraktorerne blev bedre til 

selv at udrede, hvilke patienter der virkelig 

har en reumatologisk sygdom, så det 

kun er de rette, der sendes videre,« siger 

Søren O’Neill. 

Samme gråzone findes inden for ortopædien 

og neurologien. Også her befinder 

patienterne sig i et krydsfelt, hvor de 

både kan få hjælp på sygehuset og hos 

en kiropraktor. 

For eksempel kan en patient med en 

diskusprolaps og lammelse i foden både 

være en patient for kiropraktoren og for 

kirurgen. Det samme gælder patienten 

med det ustabile skulderled eller patienten 

med visse neurologiske symptomer, 

påpeger den ledende kiropraktor fra rygcenteret 

i Ringe. 

Paranoia 

Ifølge Søren O’Neill handler det mangelfulde 

samarbejde mellem kiropraktorer 

og resten af sundhedssektoren altså ikke 

alene om uvilje blandt lægerne. 

Også kiropraktorerne bærer en del af 

ansvaret. 

»Der har været en del paranoia i kiropraktorkredse 

omkring det øgede samarbejde 

med resten af sundhedssystemet. 

Nogle har været bekymrede for, hvad der 

sker, når de bliver en del af systemet. De 

har frygtet, at de bliver terapeuter eller 

assistenter, og at de mister deres selvstændighed. 

Derfor har de ikke villet 

samarbejde med andre faggrupper. Men 

det tjener ikke patienterne,« siger Søren 

O’Neill. 

Han tror dog, at især de yngre kiropraktorer 

er klar til et øget samarbejde. 

Og her tænker den ledende kiropraktor 

fra rygcenteret i Ringe vel at mærke på 

et reelt samarbejde. Ikke bare et samarbejde, 

hvor den praktiserende læge og 

kiropraktoren sender patienten frem og 

tilbage. 

»Det vil selvfølgelig gavne den enkelte 

patient, hvis den praktiserende læge og 

kiropraktoren blev bedre til at udveksle 

de rette patienter på rette tidspunkt. Og 

den praktiserende læge kunne også begynde 

at bruge kiropraktorens viden til at 

udrede patienter med lidelser i bevægeapparatet. 

For de fleste kiropraktorer har 

jo røntgenudstyr og mange også ultralyd, 

som kan bruges,« siger Søren O’Neill 

og fortsætter: 

»Men der hvor de to faggrupper for alvor 

kan få gavn af hinanden, og der hvor 

patienterne står til at vinde mest ved et 

bedre samarbejde, er der, hvor kiropraktorer 

og læger arbejder sammen på den 

samme afdeling i et direkte, dagligt, fagligt 

samspil om den konkrete patient. For 

jeg er af den opfattelse, at samarbejdet 

og samspillet mellem de to professioner 

først for alvor vil blomstre, når det effektueres 

nede på gulvet.« 

Det er først her, at kiropraktoren kommer 

til at lave mere end manipulation for 

det resterende sundhedsvæsen. 

Ny specialuddannelse 

Rygcenter Fyn er sammen med Syddansk 

Universitet og Region Syddanmark 

ved at lave en ny specialuddannelse 

for kiropraktorer, hvor kiropraktorerne 

har ophold på ortopædkirurgiske 

afdelinger. 

Side 7

KLUMME 

Kiropraktik i Danmark – en evidensbaseret 

tilgang til muskel og skeletlidelser 

Jan Hartvigsen 

Professor, Ph.d., leder af enhed 

for research, Institut for idræt 

og klinisk biomekanik. 

Kiropraktorer beskæftiger sig 

med diagnostik, forebyggelse 

og behandling af patienter 

med mange forskellige tilstande 

i og relateret til bevægeapparatet. 

I diagnostik og behandling 

anvender kiropraktorer en 

lang række forskellige metoder. 

Så at redegøre for evidensen 

for kiropraktik er en næste 

umulig opgave. 

Lad mig i stedet slå et par vigtige 

punkter fast. 

Diagnostik og behandling 

af lidelser i bevægeapparatet 

er et lav-evidensområde. 

Dette gælder stort set uanset, 

hvilken lidelse vi taler om, og 

uanset, hvilken sundhedsfaglig 

gruppe, der udfører behandlingen. 

De behandlingsmetoder, 

vi underviser i på Syddansk 

Universitet og ved Rygcenter 

Fyn, og som danske kiropraktorer 

anvender i praksis, er 

generelt anbefalede metoder 

i evidensbaserede, kliniske 

retningslinjer fra fx internationale 

selskaber og organer og 

den danske sundhedsstyrelse. 

Danske kiropraktorer er opdragede 

til at indgå i et moderne, 

naturvidenskabeligt 

funderet sundhedssystem og 

til at samarbejde med andre 

sundhedsfaglige grupper. 

Danske kiropraktorer hører 

til blandt de mest forskningsaktive 

i verden. Vi publicerer 

i de største medicinske tidsskrifter, 

og vi er løbende inviterede 

talere ved internationale, 

tværfaglige konferencer 

og indgår også som eksperter 

i mange nationale og internationale 

udvalg og task forces 

fx i ministerier, i Sundhedsstyrelsen 

eller i WHO. 

Derfor er det noget sludder, 

når nogle påstår, at kiropraktorer 

ikke praktiserer på et 

evidensbaseret grundlag. 

Det er rigtigt, at kiropraktorer 

ikke har alle svarene 

på, hvorfor så mange lider 

af smerter og sygdom i bevægeapparatet, 

hvordan vi 

bedst forebygger, og hvilken 

undersøgelse og hvilken behandling, 

der er bedst for den 

enkelte patient. 

De svar er der desværre 

heller ingen andre, der har. 

Kiropraktorer er her i samme 

båd som medicinere inden for 

rigtig mange specialer. 

Løsningen må være – i et dynamisk 

samspil mellem fagenes 

traditioner og den enkeltes 

erfaring samt gennem forandring 

ved implementering 

af ny forskning og gennem 

en dialog med patienter og 

samfund – at udvikle både det 

teoretiske fundament og den 

kliniske praksis. 

Derfor uddannes kiropraktorer 

i Danmark sammen med 

læger, og derfor er kiropraktorerne 

oplagte samarbejdspartnere 

for læger og andre 

sundhedsfaglige grupper. 

Både i primær- og sekundærsektoren. 

Det er heldigvis 

også det, vi ser i praksis ude i 

virkeligheden. 

Tre hurtige 

Sten Larsen er ledende overlæge på ortopædkirurgisk 

afdeling på Vejle og Give 

Sygehuse. Sund & Hed har stillet ham tre 

hurtige spørgsmål omkring kiropraktik. 

»Ser du muligheder for et samarbejde mellem 

kiropraktorer og ortopædkirurger?« 

»Der er store muligheder i et kommende samarbejde mellem 

kiropraktorer, og det vi kunne kalde det etablerede, sekundære 

sundhedssystem. Der er specielt store muligheder, såfremt der 

kommer en overbygning på kiropraktorernes uddannelse, så de 

kobles til de enkelte fagområder inden for ortopædkirurgien. Det 

vil klæde dem bedre på til at gå ind i den lægefaglige verden.« 

»Samarbejder du i dag med kiropraktorer?« 

»Vi har allerede i dag kiropraktorer ansat inden for fagområdet 

rygbehandling. De arbejder tæt sammen med alle de øvrige 

personalegrupper i vores rygcenter på Give Sygehus, hvor 

de indgår i den tværfaglige rygudredning og behandling.« 

»Overvejer du evidensen i kiropraktorernes arbejde?« 

»Det er naturligvis et problem, at evidensen for kiropraktorernes 

behandling ikke helt er på samme niveau, som det var ønskeligt. 

Der ligger derfor en større forskningsopgave for kiropraktorgruppen, 

som formentlig vil kunne udføres på eksempelvis et 

rygcenter i Middelfart. Desuden er det vigtigt, at kiropraktorer 

taler samme sprog som de øvrige rygbehandlende sundhedsgrupper. 

Her tænker jeg primært på lægerne.« 

Side 8

DEKANENS HJØRNE 

Klinisk Biomekanik 

– en succesfuld 

sundhedsuddannelse 

ved Syddansk 

Universitet 

Ole Skøtt 

Dekan 

I Danmark har kiropraktikken eksisteret i mange år. 

Den første kiropraktor etablerede sig i 1920, og i 1925 blev 

Dansk Kiropraktorforening dannet. 

Imidlertid skete der først en egentlig anerkendelse af 

fagområdet med Folketingets enstemmige vedtagelse i 

1991 af en lov, som etablerede en autorisationsordning for 

kiropraktorer. Loven betød, at udelukkende autoriserede 

kiropraktorer fik ret til at udøve kiropraktisk virksomhed 

samt til at kalde sig kiropraktor. I loven blev det fastsat, at 

kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og 

kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser 

i rygsøjle, bækken og ekstremiteter. 

To år efter, i 1993, blev autorisationsloven fulgt op med 

etableringen af uddannelsen i klinisk biomekanik ved Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, 

SDU. 

Nu, i 2009, er vores uddannelse stadig den eneste 

universitetsforankrede kiropraktoruddannelse i Norden. Og 

efter etableringen af uddannelsen ved Syddansk Universitet 

bliver stort set alle nye kiropraktorer uddannet i Danmark. Vi 

kan derfor garantere den danske befolkning kiropraktorer på 

et ensartet, højt fagligt niveau. 

Kiropraktoruddannelserne i andre lande viser en utrolig 

stor spredning: Der findes glimrende uddannelser i USA, 

Canada, England og New Zealand, der giver et solidt 

forankret biomedicinsk grundlag. Men der findes også mange 

uddannelser, som bestemt ikke gør det. 

Med oprettelsen af den universitetsbaserede uddannelse har 

kiropraktikken fulgt en udvikling, som man kan genkende i 

andre dele af de sundhedsvidenskabelige professioner. 

Kirurgien var for eksempel ikke en lægelig disciplin i 

1700-tallet, og der var stor modstand fra det medicinske 

fakultet i København, da kirurgerne i 1774 fik lov til 

ubegrænset praksis i den civile befolkning. 

Først i 1842 blev de kirurgiske og medicinske uddannelser 

slået sammen. I sammenligning med dette har udviklingen af 

den kliniske biomekanik fra grænsefladen mellem folkemedicin 

og naturvidenskab til en forskningsbaseret, professionsrettet 

uddannelse, været utrolig hurtig. 

berettiget plads i det danske sundhedsvæsen, så ville den 

vigtigste faktor være etableringen af en evidensbaseret 

behandlingspraksis inden for klinisk biomekanik. 

Der skulle simpelthen forskes efter almindeligt anerkendte, 

videnskabelige principper og sorteres i, hvad og hvordan man 

behandler patienter med sygdomme i bevægeapparatet. 

At forske kræver penge, og her har Regionernes Lønningsog 

Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening etableret 

Kiropraktorfonden, der årligt modtager i størrelsesordenen af 

12 millioner kroner til forskning. 

For disse penge drives dels Nordisk Institut for Kiropraktik 

og Klinisk Biomekanik, som har meget tætte relationer til 

fakultetet, og dels gives der midler til specifikke projekter. 

Der er nu professorer, lektorer, adjunkter og ph.d.- 

studerende inden for området. Uden denne forskningsfond 

havde etableringen af den kliniske biomekanik som 

en forskningsbaseret profession ikke været mulig, og 

Kiropraktorfondens betydning kan ikke overdrives. 

Ved SDU er der etableret, hvad jeg ikke tøver med at kalde 

verdens bedste kiropraktoruddannelse. Søgningen er rigtig 

god, gennemførelsesprocenterne er høje, og der er brug for 

kandidaterne. 

Vi har stadig mange udfordringer. Ikke alle 

faggrænsespørgsmål mellem de øvrige sundhedsprofessioner 

er afklarede, men det forbilledlige samarbejde mellem 

kiropraktorer, fysioterapeuter og læger ved Rygcentret i Ringe 

viser, at samarbejdet kan lade sig gøre i praksis. 

Vi arbejder med ideer om en øget internationalisering af 

uddannelsen, så vi i fremtiden kan uddanne flere kiropraktorer 

fra andre lande. 

Kandidatdelen af uddannelsen er ligeledes under revision, og 

visse ændringer i den efterfølgende kliniske basisuddannelse 

er også i støbeskeen, så der er nok at tage fat på. 

At dette er sket, er resultatet af et forbilledligt samarbejde 

mellem en lang række partnere – først og fremmest 

de dedikerede medarbejdere ved uddannelsen i klinisk 

biomekanik. Også Dansk Kiropraktorforening, Dansk Regioner 

og Sundhedsstyrelsen har været uhyre vigtige medspillere. 

Man indså tidligt, at hvis kiropraktikken skulle have en 

Side 9

SPECIALEPENNEN 

- Hæmatologi 

Den ekstra dimension i hæmatologien 

Louise Bjørkholt Andersen 

Sund & Hed 

Hæmatologi er kendt af de studerende 

på 2. del som et svært fag. Men arbejdet 

som hæmatolog byder på andet 

og mere end klassificering af overflade-antigener 

på lymfocytter. Man skal 

nemlig være velbevandret i infektionsmedicin 

og brænde for patientkontakt 

for at begå sig i specialet. 

På afdeling X, OUH, er det overlægerne, 

der henter kaffe til morgenkonferencen. 

Afdelingen har også en af OUH’s højeste 

koncentrationer af mandlige sygeplejersker, 

og en ganske almindelig stuegang 

omfatter ofte et patientbesøg på intensiv-afdelingen. 

Men alt det kan man finde ud af på 

mindre end en uge. For at komme i dybden 

og finde ud af mere om det at være 

hæmatolog, satte jeg den uddannelsesansvarlige 

overlæge Niels Abildgaard i 

stævne til et interview. 

En ekstra dimension 

Niels er uddannet i Århus, og er i hjertet 

stadig århusianer – på trods af fem år 

som overlæge i Odense. På vejen til det 

hæmatologiske speciale har han haft en 

del afstikkere inden for andre medicinske 

specialer, men faktisk startede hans karriere 

inden for hæmatologien allerede i 

turnusstillingen. 

»Det spændende ved hæmatologien 

er, at det at arbejde med kræftpatienter 

giver en ekstra dimension i det daglige 

virke. Måske er det ikke for alle, men man 

lærer sine patienter at kende på godt og 

ondt,« siger han som det første. 

Mange af de hæmatologiske sygdomme 

kan desværre ikke helbredes, og dette 

betyder, at hæmatologerne ofte har patienter 

i årelange behandlingsforløb, for 

at holde sygdommen i ave. På den måde 

kan specialet minde lidt om almen medicin, 

idet man oftest følger sine patienter 

over en årrække. 

»Man får et meget nært forhold til sine 

patienter, og vi har efterhånden mange 

behandlingstilbud til de forskellige sygdomme. 

Vi kan næsten altid gøre noget 

for at gøre deres liv bedre, selvom vi ikke 

kan tilbyde kurativ behandling,« beretter 

Niels. 

Den komplekse hæmatologiske patient 

De hæmatologiske patienter bliver meget 

skrøbelige i deres forløb med kemoterapi, 

og når deres immunforsvar 

er helt nede, er de oplagte ofre for en 

række opportunistiske infektioner. Derfor 

frembyder disse patienter oftest et 

meget komplekst sygdomsbillede, og 

noget så banalt som en urinvejsinfektion 

kan føre til sepsis med dødelig udgang. 

Underliggende sygdomme vil hos den 

immunsvækkede patient blive demaskerede, 

så f.eks. en latent hjerteinsufficiens 

eller KOL påvirker patienten i langt højere 

grad end normalt. 

»Det er et speciale, hvor det er utroligt 

vigtigt at have en bred medicinsk baggrund. 

Vi arbejder f.eks.x lige så meget 

med infektionsmedicin som de gør på 

infektionsmedicinske afdelinger,« fortæller 

Niels, og pointerer, at han selv været 

meget glad for sine erfaringer fra andre 

specialer. 

De tre bedste ting 

En af de bedste ting ved specialet er, ifølge 

Niels, den til tider meget udfordrende 

diagnostiske proces. Inden for hæmatologien 

er undergrupperne af sygdomme 

meget komplekse, og det at stille en korrekt 

diagnose har stor betydning for at 

kunne give den rigtige behandling. 

Men samtidig er diagnostiske metoder 

og behandlingstilbud inden for hæmatologien 

i rivende udvikling, og dette 

er et andet positivt aspekt, som Niels 

fremhæver. 

»I dag er vi i stand til at identificere 

sygdommenes patogenese helt ned på 

gen-niveau, og det betyder, at man kan 

tilbyde ”targeteret” behandling, der slår 

ned på enkelte receptorer eller signalstoffer,« 

fortæller han. 

Også mødet med patienten, og det 

helt specielle læge-patientforhold der 

opstår inden for hæmatologien, sætter 

Niels stor pris på. 

Forskning og rekruttering 

Inden for specialet er der rig mulighed 

for at forske, og alene i Odense er der 

adskillige Ph.d-studerende inden for 

både myeloide og lymfoide sygdomme. 

Oprettelsen af det nye PET-CT-center på 

OUH har også givet den hæmatologiske 

forskning et boost. 

»Der er ingen tvivl om at den hæmatologiske 

forskning her i Odense vil fortsætte 

med at vokse i fremtiden,« mener 

Niels. 

Alle uddannelsesstillinger inden for 

hæmatologien besættes, men der plejer 

heller ikke at være voldsom konkurrence 

om pladserne. Mange ansøgere har en 

Ph.d. bag sig, før de starter speciallægestilling, 

men det er bestemt ikke et krav. 

»Inden for hæmatologien følger man 

tidens trend med centralisering, « fortæller 

Niels. »Fremtiden vil byde på færre og 

Side 10

SPECIALEPENNEN 

større centre, som til gengæld skal kunne 

tilbyde en mere avanceret funktion inden 

for de hæmatologiske subspecialer.« 

Ulemperne? 

»Vi får for lidt i løn,« udbryder Niels med 

det samme, og griner. 

»Altså, vi får jo det samme som de andre 

speciallæger, men lidt mere kan man 

jo altid bruge.« 

Men ellers har han meget svært ved at 

finde på ulemper ved specialet – faktisk 

kan han slet ikke komme på nogen. Dog 

påpeger han at de kritisk, syge kræftpatienter 

kan være en stor mundfuld for 

yngre læger. 

Hæmatolog, hvorfor? 

Som hæmatolog har man mulighed for 

at være med i en udviklingsproces, hvor 

diagnostikken bliver bedre og bedre, og 

sygdomsforståelsen mere forfinet. Niels 

Abildgaard er ikke i tvivl – han ville til 

hver en tid vælge hæmatologien igen, 

og det har lige så meget at gøre med de 

faglige udfordringer, som den menneskelige 

side af sagen. 

»Man skal vælge hæmatologien 

hvis man er interesseret i 

et speciale, hvor man både får 

patienterne og deres sygdomme 

tæt ind på livet,« afslutter 

han. 

Hæmopoietisk 

stamcelle 

Lymfoid 

stamcelle 

Myoloid 

stamcelle 

T-lymfocyt 

B-lymfocyt 

Erythrocyt 

Monocyt 

Megacaryocyt 

Neutrofil 

granulocyt 

Basofil 

granulocyt 

Eosinofil 

granulocyt 

Læs tidligere Specialepenne på 

www.sundoghed.sdu.dk 

Niels Abildgaard på stuegang, afdeling X 

Side 11

KARENS KLUMME 

Karens klumme 

Det kræver et godt 

helbred at være patient… 

Karen Bonde Christiansen 

Stud. med. 

Det er en stille forårsaften. Udenfor pipper 

fuglene godnat, og solens stråler 

farver himlen orange. Mine tanker flyver. 

Om lidt er jeg færdig med studiet, og så 

venter livet som læge. Gad vide, hvordan 

det bliver? 

Alting bliver jo et arbejde – også selvom 

jeg opfatter mit valg af studie og dermed 

fremtidige arbejde som en livsstil. 

Der tales så meget som livsstilsfaktorer 

i sundhedsvæsenet. Det er blevet et 

af vores fokusområder, når vi skal udvikle 

vores kompetencer. Undskyld, jeg er bare 

allergisk over for at snakke bløde værdier 

ihjel. Empati, kommunikation og almindelig 

sund fornuft skal altså ikke altid 

snakkes helt i stykker. Nogle gange ville 

det fisme være rart, om det blev praktiseret, 

frem for bare at blive talt i stykker! 

Ja, undskyld mig. Men jeg ser rødt, når 

jeg hører om fokusområder, kompetencer 

og kommunikation. Det er tomme 

ord, så længe vi ikke formår at efterleve 

ordene i deres allerbedste betydning, så 

fri mig for snak om de tre ord. 

Og det var så lige et af de berømte sidespring… 

Her til aften kom jeg nemlig til at tænke 

på dengang, jeg selv var patient i det 

danske sundhedsvæsen. 

Jeg kan ikke diske op med en vild og 

drabelig historie med vilde skader. Jeg 

skal blot belemre dig med mine tanker 

om den gang, da jeg så uklogt sad og læste 

en sen nattetime. Jeg blev sulten og 

ville skære mig en skive brød. Jeg nåede 

dertil, hvor jeg skar mig i fingeren. Et lille 

hul, men det ville bare ikke stoppe med 

at bløde – ja ja, Peter Licht (klinisk lektor, 

thoraxkirurgisk afdeling, red) jeg ved 

godt, at al blødning standser for kompression, 

men da blødningen fortsatte, 

endte jeg på skadestuen. 

På skadestuen blev der taget meget 

pænt imod mig, selvom det var midt om 

natten. 

Jeg fik skrevet skadekort og var nu 

kommet i kategorien patient. Jeg måtte 

se i øjnene, at jeg denne gang var på sygehuset 

som patient og dermed stod på 

den forkerte side af skranken. 

Min finger gjorde avs og blødte fortsat, 

da jeg tog plads i venteværelset. Heldigvis 

kom en venlig sygeplejerske snart 

og hentede mig. Hun rensede såret (det 

kunne jeg jo selv have gjort, men lidt service 

skal man jo have). Nu skulle jeg bare 

vente på lægen, der skulle komme og 

sætte to – og du læste rigtigt TO – sting 

i min finger (det kunne jeg vel selv have 

gjort). 

Nå, men lægen kom og præsenterede 

sig – og blev så kaldt til noget andet og 

mere alvorligt. Jeg ventede igen. Og ventede 

og ventede og ventede – og fortrød, 

at jeg ikke havde medbragt min bog. Og 

ventede. Og så kom lægen tilbage. 

Hun forespurgte, om jeg ønskede at 

blive bedøvet, men som den Tarzan, jeg 

jo er – og fordi jeg faktisk ikke gad vente 

længere på at få syet to sting – afslog jeg, 

og hun fik syet mine to sting. Historien 

når at runde de seks timer og en solopgang, 

før jeg kunne sige tak for god behandling 

og forlade skadestuen med en 

smukt indpakket finger og to latterlige 

små sting, som jeg dog ikke ville have 

været foruden. 

Og hvad lærte jeg så af den omgang? 

Tja, jeg lærte flere ting. 

Dels, hvis jeg skal skære mig i fingeren 

en anden gang, vil jeg sætte pris på at 

kende en læge, der har grejet og evnerne 

til at lappe mig sammen hjemme ved 

køkkenbordet. Og dels lærte jeg, at livet 

som patient kræver god tålmodighed. 

Patienterne skal vente hele tiden. De skal 

vente på, at lægen får tid til at se dem. 

Skal de henvises til yderligere udredning, 

skal de vente på indkaldelse til det. Skal 

de have foretaget flere forskellige undersøgelser, 

skal de vente på flere forskellige 

indkaldelser og måske endda møde op 

forskellige dage. De skal vente, når de 

møder op til undersøgelsen, fordi lægen 

er forsinket, eller udstyret er optaget af 

andre og mere alvorligt syge patienter. 

De skal vente på svar på undersøgelsen 

– og gerne op til lægen, så de kan sidde 

i venteværelset, indtil de bliver kaldt ind 

og kan få deres svar. Derefter skal der så 

tages stilling til eventuelt yderligere udredning 

og behandling, som de så også 

skal vente på. 

Og i mellemtiden kan de så glæde sig 

over, at lægen meddeler dem, at »dit 

hjertekardiogram er helt normalt, og det 

er dine blodprøver også, så nu vil jeg 

henvise dig til Holtermonitorering, og 

så må vi jo snakkes ved, når resultatet 

af den foreligger. Indtil da seponerer jeg 

lige din digoxin. Har du nogle spørgsmål 

til det?« 

Tja, jeg ved ikke med dine bedsteforældre. 

Men min farmor aner hverken, 

hvad hjertekardiogram, Holtermonitorering 

eller seponering betyder, og hun husker 

ikke lige på stående fod, hvilken en 

af pillerne der er digoxin. Til gengæld ved 

hun, at hun skal vente… Og min farmor er 

hverken småt begavet eller dement. Hun 

er en helt almindelig, ældre, hjemmegående 

husmor. 

Det er en del af den virkelighed, vores 

kommende kunder (patienter) bliver 

budt, når de kommer ind i butikken (hospitalet). 

Der er ikke noget at sige til, at det 

kræver et godt helbred at være patient i 

det danske sundhedsvæsen. 

Side 12

FOTOREPORTAGE 

Side 13

REPORTAGE 

Den nye bestyrelse i FNKS. Foto, Christofer Herlin 

Forårsgeneralforsamling i FNKS 

Fremmødet var lidt lille, da de kiropraktorstuderendes 

forening skulle 

vælge ny bestyrelse. 

Julie Laiback Rasmussen 

Formand, FNKS 

Selv om der var valg til bestyrelsen på 

dagsordnen, var fremmødet til generalforsamlingen 

i Foreningen af Nordiske 

Kiropraktorstuderende, FNKS, ret lille. 

Dette tillagde bestyrelsen dog det 

gode forårsvejr. 

Som noget nyt var generalforsamlingen 

i FNKS nemlig flyttet til foråret i stedet 

for omkring studiestart i september. I 

år fandt den sted den 23. april kl. 17-19 

i WP 25. 

Generalforsamlingen startede traditionen 

tro med lidt kaffe og kage, og 

derefter blev der budt velkommen af formanden. 

Da diverse formalia var overstået, fortsatte 

formanden med årsberetningen for 

bestyrelsesarbejdet samt beretninger for, 

hvad der er sket i de forskellige udvalg. 

Derefter fremlagde kassereren regnskabet. 

Følgende blev valgt til FNKS bestyrelse 

for 2009 til 2010: 

Formand: Julie Laiback Rasmussen, 

7. semester. (Valgt på sidste års 

generalforsamling) 

Kasserer: Louise Tidemann, 2. semester. 

Bestyrelsemedlemmer: 

Martin Mørk Hansen, 2. semester. 

Sofie Houmøller, 4. semester. 

Anne-Sophie Jensen, 4. semester. 

Linnéa Hellström, 6. semester. 

Troels Vestergaard, 6. semester. 

Bestyrelsens ønsker for fremtiden: 

Blive bedre til at virke som fagråd for Klinisk Biomekanik 

Mere medbestemmelse: 

- endnu bedre samarbejde med studieledelsen 

- en fast observatørplads i studienævnet 

Mere synlighed og kendskab: 

- Hvad kan I, studerende, bruge os til? 

- I form af for eksempel indlæg i Sund & Hed, 

Kiropraktoren, DAU-plakaten 

- Mere kommunikation med udvalgene og 

medlemmerne 

- Mere synlighed i studiestarten 

Bedre til at samle ressourcer blandt de studerende: 

- Effektivisere udvalgene 

Flere på valg 

Der blev på generalforsamlingen 

behandlet 

et forslag, fremsat 

af bestyrelsen. Nemlig 

om FNKS skal være 

medlem af Syddanske 

Studerende. 

Først fortalte bestyrelsesmedlem 

af 

Syddanske Studerende 

og medlem af universitetsbestyrelse 

Jens 

Theil om, hvad Syddanske 

Studerende er, 

og hvad det indebærer 

for FNKS som forening 

at være medlem. Forslaget 

om medlemskab 

Suppleanter: 

Mari Grønlund, 6. semester. 

Beate Søvde, 4. semester. 

blev efterfølgende enstemmigt vedtaget. 

Derefter startede den store gyser: Valg 

til bestyrelsen. 

Formanden var ikke på valg, men der 

skulle vælges kasserer, fem bestyrelsesmedlemmer 

og to suppleanter. 

Først da den gamle bestyrelse havde 

fortalt lidt om, hvad bestyrelsesarbejdet 

går ud på, begyndte kandidater at melde 

sig. 

Efter valgte sluttede generalforsamlingen 

med en hyggelig fællesspisning 

arrangeret af Festudvalget i samarbejde 

med FNKS’s bestyrelse. 

Side 14

FADL’s nyeste tilbud til studerende er 

et kursus i basal undervisningspædagogik. 

Tilmeldingen til det første 

kursus var flot, men ikke alle forventninger 

blev indfriet. FADL retter kurset 

til. 

Rasmus Jakobsen 

Stud.med. og medlem af FADL’s lægevikargruppe 

REPORTAGE 

23 studerende blev bedre undervisere 

Bliv bedre til at undervise og derved en 

bedre instruktor. 

Det er bevæggrunden for FADL’s nyeste 

tilbud til sine medlemmer. Et tilbud 

der modsat for eksempel FADL’s eftertragtede 

traumekursus også henvender 

sig til studerende på de første semestre 

af medicinstudiet. 

Ideen er simpelthen, at studerende via 

undervisning i basal undervisningspædagogik 

skal blive bedre rustet til at varetage 

et job som instruktor på universitetet. 

For nyligt blev det første kursus i Basal 

Undervisningspædagogik gennemført. 

23 havde meldt sig til de to kursusaftner, 

hvor deltagerne fik teoretiske viden 

og redskaber til at kunne varetage en 

instruktorstilling. For eksempel fik kursusdeltagerne 

et indblik i forskellige læringsstile, 

redskaber til afkodning af en 

opgave samt erfaring med at planlægge 

og udføre en undervisningssekvens. 

Undervisningen foregik ikke bare ved, 

at gamle instruktorer delte ud af deres 

erfaringer. Derimod blev undervisningen 

i basal undervisningspædagogik afholdt 

af cand.pæd. Rikke Schultz fra University 

College Lillebælt, som til dagligt underviser 

i videreuddannelse inden for lærerfaget. 

Hun havde selv bygget de to kursusaftener 

op omkring et teoretiske oplæg og 

efterfølgende diskussioner. 

Cand.pæd. Rikke Schultz fra University College Lillebælt, som til dagligt underviser 

videreuddannelse inden for lærerfaget, stod for undervisningen på 

FADL’s nye kursus i basal undervisningspædagogik. 

23 medicinstuderende havde meldt sig til FADL’s nye kursus i håbet om at blive 

bedre undervisere. 

Forskellige forventninger 

I løbet af de to aftener diskuterede deltagerne 

blandt andet, hvad de hver især 

bruger holdtimerne i for eksempel fysiologi 

til. Og variationen i svarene overraskede. 

Nogle synes således, at de får mest ud 

af at komme uforberedt til timerne for at 

få et overblik over stoffet, samt hvad der 

forventes af dem til eksamen. Andre mener 

derimod, at de får mest ud af at forberede 

opgaverne hjemmefra og efterfølgende 

få dem gennemgået i timerne. 

Denne diskussion af forventningerne 

til holdtimernes indhold gjorde det samtidig 

klart for kursusdeltagere, at det er 

en kæmpe udfordring at tilpasse undervisningen, 

så flest muligt af de studerende 

får størst udbytte af undervisningen. 

Malurt 

Ud over at kursusdeltagerne havde forskelligt 

syn på, hvad en holdtime skal 

indeholde, viste det sig også hen mod 

slutningen af kurset, at kursusdeltagernes 

forventninger ikke til fulde var blevet 

opfyldt. 

Især tre problemstillinger gik igen: 

Nemlig at underviseren ikke havde et 

dybdegående kendskab til, hvordan undervisningen 

foregik på medicinstudiet. 

At kurset skulle have indeholdt flere 

praktiske redskaber og fif til, hvordan 

man motiverer de studerende. Og at kurset 

gerne måtte indeholde en gennemgang 

af, hvornår for eksempel tavleundervisning 

er mere hensigtsmæssig end 

et PowerPoint show. 

Derudover ønskede kursisterne, at der 

i de fremtidige kurser også deltog en erfaren 

instruktor, som kunne fortælle om 

sit arbejde. 

Det skal dog samtidigt nævnes, at 

samtlige kursusdeltagere mente, at ideen 

med kurset er god, og at det helt sikkert 

bør gentages, når indholdet er rettet til. 

FADL’s Lægevikargruppes vil selvfølgelig 

tage evalueringerne op til overvejelse 

og forsøge at gøre kurset endnu bedre til 

næste gang. 

Side 15

DEBAT 

Kommentar til Mikkel Fodes indlæg i Sund & Hed nr. 6 

Jakob Knudsen 

Stud.med., 9. semester i Århus 

Første gang, jeg stiftede bekendtskab 

med Mikkel Fode, var i forbindelse med 

Aalborg-sagen, hvor jeg var glad for, at 

det var Mikkel Fode, som sad på tørnen. 

Til de som ikke er fra Århus, vil jeg 

gerne fortælle, at Mikkel gjorde et imponerende 

stykke arbejde, efter min vurdering, 

også udover det man kan forvente 

af en, som har meldt sig frivilligt til FADL. 

Derfor gør det også et større indtryk, 

når det er Mikkel, som skriver et indlæg, 

som vi har set. 

Men derfor synes jeg ikke, at vores kritik 

er uberettiget, ej heller sindssyg eller 

skinger. 

Der har været skrevet faktuelt forkerte 

ting, det er sandt. Men når Mikkel skriver: 

»…vores vedtægter er vedtaget på demokratisk 

vis. Derfor strider de naturligvis 

heller ikke – som påstået af et par skingre 

stemmer i debatten – mod hverken 

grundlov eller menneskerettigheder…« så 

må jeg bare gøre alle opmærksom på, at 

hvis vi på demokratisk vis vedtog, at kvinder 

eller jøder ikke var velkomne i vagtbureauet, 

eller at vi ville tortere de, som 

arbejder for andre vagtbureauer (det er 

et forsøg på at være vittig – ikke på at 

være grov) så kunne det alligevel godt 

stride mod begge dele samtidigt. Begge 

lejre kan nok finde en grund til at kalde 

de andre useriøse. 

Jeg føler, at nogle af de ting, jeg oprindeligt 

startede med at kommentere, nemlig 

kontingentstørrelsen, organisationsstrukturen, 

lønnen, ansættelsesvilkårene 

og lægevikaroverenskomsten, er blevet 

groft forbigået, og at FADL er gået i en, 

ja, skinger forsvarsposition, og det er ærgerligt 

for FADL og for medlemmerne. 

Men vi når næppe til enighed i denne 

omgang og omgangsform. Derfor kan 

jeg kun erklære mig helt enig med Mikkel 

i det punkt, at vi må møde op til generalforsamlingerne 

og tage en diskussion 

dér. 

Sagen er jo den, at der ikke er nogen 

tvivl om, at de frivillige laver et stort stykke 

ulønnet arbejde, men det betyder jo 

ikke, at det nødvendigvis per definition er 

såre godt. 

Det er nok mangel på erkendelse af 

dét, som har ærgret mig mest i denne 

debat. 

OPSLAGSTAVLEN 

Bog til salg: Histologi, Geneser, som ny, 500 kr. kontakt Christine 29 60 45 39 

Sofabord til salg: Langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108 

Bog til salg: Finn Geneser i god stand 450 kroner. Kontakt 61 777 108 

Español! Si, señor! 

Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med at 

undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg også 

undervise grupper. 

Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m. 

Bøger der kan bruges på modul 1, 2, 4 og 6 

* Mark’s Basic Medical Biochemistry. Købspris 378 kr. Salgspris 200 kr. 

* Color Atlas Of Biochemistry. Købspris 360 kr. Salgspris 150 kr. 

* Devlin - Biochemistry. Købspris 550 kr. Salgspris 190 kr. 

* Biochemistry - instant notes. Købspris 250 kr. Salgspris 100 kr. 

* Kemi 2000 - A-niveau 1. Købspris 330 kr. Salgspris 100 kr. 

Bog til modul 3 og 6 

* Severinsen - Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene. Købspris 250 kr. Salgspris 120 kr. 

Sms eller ring til: 25 33 33 33 hvis du er interesseret i en bog eller flere! 

Har du et opslag til opslagstavlen? 

så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk 

Side 16

FADL informerer 

Vagtbureauet informerer 

Masser af jobs i FADL’s Vagtbureau 

Som perspektivering til dem, der mener, at 

det ikke er til at få arbejde igennem FADL’s 

Vagtbureau, kan det oplyses, at Vagtbureauet 

måtte melde udækkede vagter på mere end 1000 

vagter i 2008. Og det er bare de vagter, der 

var bestilling til. Når der meldes udækket, 

så går bureauet typisk også glip af de 

efterfølgende vagter. 

I skrivende stund er der masser af ledige 

stillinger på de fleste af holdene, så hvis du 

vil være sikret en indtægt, så er det en idé 

at søge de ledige stillinger. 

Sundhedsfaglige sommerjobs uden om FADL 

Husk at sende repræsentantskabet en 

ansøgning om dispensation. Send ansøgning 

til formand Anders Kirkegaard på anders@ 

fadl.dk 

Sundhedsfaglige sommerjobs på FADL lønsedler 

Hvis du fx bor i nærheden af Haderslev 

sygehus, er det muligt, at du kan arbejde 

dér på FADL’s lønsedler over sommeren. 

Det er specielt attraktivt for sygehuset, 

hvis du bor i nærheden og kan arbejde 8 

timers vagter. Hvis du indgår en aftale 

derom, så venligst meddel dine vagter 

til FADL’s vagtformidling, så vi kan give 

dig et ordrenummer. Det sikrer dig en 

ordentlig løn. 

FADL søger en aftenvagtformidler pr. 1. 

august. Se opslaget på fadl-vagt.dk. 

OPSLAG 

Ansøgningsfrist 15. juni, samtaler 17. 

juni. 

Sommerkurser 

I august er der 3 SPV- og et VT-kursus. 

Der er tilmeldingsfrist til SPV-kurserne 

6. juli og til VT-kurset 16. juli. 

Fest- & Arrangementsudvalget 

informerer 

Så er det igen tid til, at FADL holder sommerfest på 

Travbanen. Datoen i år er fredag den 12. juni kl. 18, 

og det bliver en fantastisk aften. 

Billetter til spisning koster 120 kr. og dækker middag 

med 1/2 flaske vin, liveband og DJ. 

Når spisebilletterne er udsolgte (300 stk.), sælges der 

dansebilletter til 70 kr. Som noget nyt i år, har vi også 

inviteret stud.med’erne fra FADL København og Århus. 

Medlemmer er velkomne til at tage et ikke-medlem 

med på en dansebillet til 70 kr. 

Vi glæder os til at se jer feststemte og klar til at fejre 

endnu en sommer, og at de nye kandidater er færdige 

med eksaminerne. 

Så skynd dig at købe en billet, og vær med til at skabe 

en fantastisk aften. 

Billetter sælges den 24. maj (på Hunderupvej kl. 14- 

15), 25. og 26. maj (WP 19 kl. 12-12.15) 

Med venlig hilsen 

Fest- & Arrangementsudvalget 

Denne information er redigeret af Jacob Frølich, 

Kommunikationsudvalget, FADL Odense, jacob.froelich@fadl.dk 

Sommerferievikariat i almen praksis i Fredericia tilbydes 

Periode: 6. juli - 30. august 2009, eller efter aftale. 

Vi er en 2-mands- praksis i Fredericia, der har brug for assistance i sommerferien. 

Vi tilbyder selvstændigt arbejde under supervision. 

Du har overstået 10. semester og har interesse for almen praksis. 

Daglig arbejdstid: 8-15, onsdag dog 8-17. Intet vagtarbejde. 

Løn: efter FADL’s overenskomst med Regionerne. 

Du kan se mere på www.jernbanegade-4.dk , eller du kontakte os på laegerne@jernbanegade-4.dk eller tlf: 7591 1800. 

Hilsen 

Susie Gaster og Niels Kobborg 

Jernbanegade 4 

7000 Fredericia. 

Side 17

STILLINGSOPSLAG 

Sund & Hed søger ny layouter 

Kunne du tænke dig at forme fremtidens Sund & Hed, og har du øje for det gode layout? 

Vi søger lige nu en ny layouter – måske er det dig. 

Den nuværende layouter på Sund & Hed har pr. 1. august 2009 opsagt sin stilling. Derfor søger Sund & Hed en ny 

layouter med tiltrædelse fra 1. august 2009 eller snarest derefter. Der vil være en oplæringsperiode i august, hvis 

det er nødvendigt. 

Ud over at gøre Sund & Heds sider indbydende for læserne forventer vi, at du som kommende layouter bidrager 

til den løbende udvikling af Sund & Hed. Vi regner med, at du vil sætte dit præg på magasinet for alle på Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet og ikke mindst sørge for, at de mange nye initiativer – som for eksempel serier 

og temaer – der konstant finder vej til bladet, bliver præsenteret på en flot og læsværdig måde. Har du ideer til 

bladets redaktionelle indhold, er også de mere end velkomne. 

Alle studerende uanset studieretning opfordres til at søge stillingen, der har følgende ansvarsområder: 

Som layouter arbejder du med udformning og opsætning af Sund & Hed, som udkommer hver 2. til 3. uge 

undtagen i sommerferien. Bladet har et omfang på cirka 30 sider og opsættes i dagene efter bladets redaktionelle 

deadline. Du har ansvaret for, at bladet ser præsentabelt ud, og du har et medansvar for, at der er illustrationer til 

artiklerne. 

• Som layouter varetager du desuden kommunikationen med vores trykkeri, nemlig Universitetstrykkeriet. 

Vi forventer, at du som layouter: 

• Har et grafisk øje 

• Har en ide om samspillet mellem billeder, redaktionel tekst, opslag og annoncer 

• Kan arbejde med en deadline 

• Vil deltage i redaktionsmøder hver 14. dag 

• Vil indgå i et fleksibelt samarbejde med den redaktionelle ledelse og Sund & Hed’s webmaster 

• Har en vis erfaring med følgende programmer (er dog intet krav): 

• Adobe InDesign 

• Adobe Photoshop 

• Adobe Acrobat 

Stillingen aflønnes med 7½ time om ugen efter de gældende timelønsatser for faglige vejledere. Med i jobbet følger 

betaling af bredbåndsforbindelse. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Marius Kløvgaard på sundoghed@health.sdu. 

dk / tlf. 2980 2281 eller afgående layouter Troels Trier på sundoghed@health.sdu.dk / 2618 7523. 

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. 

Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund 

og Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Ansøgning, mærket ”Stilling: Sund & Hed layouter, stillingsnummer 09117” skal være Personalekontoret 

i hænde senest tirsdag den 2. juni 2009 kl. 12.00. Samtaler finder sted medio/ultimo juni. 

Ansøgningsfrist: d. 2. juni 2009 kl. 12 

Tjenestested: Odense 

Ansøgning mærket ”Stilling: Sund & Hed layouter, stillingsnummer 09117” samt CV sendes til: 

Personalekontoret 

Syddansk Universitet 

Campusvej 55 

5230 Odense M 

eller pr. e-mail: pers@sdu.dk 

Side 18


BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU 

Ny redaktionssekretær til Sund & Hed 

Brænder du for journalistik og 

debatten omkring dit studiemiljø 

og har du lyst til at udvikle Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultets 

magasin? Så har Sund & Hed et job 

til dig. 

Den nuværende redaktionssekretær på 

Sund & Hed har pr. 1. juni 2009 opsagt sin 

stilling. Derfor søger Sund & Hed en ny 

redaktionssekretær med tiltrædelse fra 1. 

august 2009 eller snarest derefter. Der vil om 

nødvendigt forekomme en oplæringsperiode i 

august. 

Sund & Hed er i gang med en løbende 

udvikling, som vi forventer, den kommende 

redaktionssekretær vil bidrage til. Ikke mindst 

via ideer, der kan gøre magasinet for alle 

på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

endnu bedre, men også gerne via artikler til 

bladet. Der er dog intet krav om artikelbidrag i 

forbindelse med stillingen. 

Alle studerende uanset studieretning kan 

søge stillingen, der omfatter følgende 

ansvarsområder: 

• Redigering af artikler og opslag fra 

redaktionen og eksterne skribenter 

• Holde Sund & Heds forskellige kalendere 

opdaterede samt ajourføre bladets liste over 

nyheder fra andre medier 

• Holde kontakt og sørge for regninger til 

Sund & Heds annoncører 

• Lede Sund & Heds redaktion i samarbejde 

med bladets chefredaktør herunder afholde 

redaktionsmøder 

Vi forventer, at du som redaktionssekretær 

har: 

• Evnen til at arbejde med presset op mod en 

deadline 

• Et godt sprogøre 

• Evnen til at vurdere stoffet til bladet 

• En interesse for den videre udvikling af 

Sund & Hed 

Stillingen aflønnes med 10 timer om ugen 

efter de gældende timelønsatser for faglige 

vejledere. Med jobbet følger betaling af 

bredbåndsforbindelse. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til 

at kontakte chefredaktør Marius Kløvgaard 

på sundoghed@health.sdu.dk / tlf. 29 80 22 

81 eller afgående redaktionssekretær Nadja 

Albertsen på sundoghed@health.sdu.dk / tlf. 

31 66 51 10. 

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. 

Aflønning finder sted i henhold til 

overenskomst mellem Finansministeriet og 

Studenterundervisernes Landsforbund og 

Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Ansøgning, mærket ”Stilling: Sund & 

Hed redaktionssekretær” skal være 

Personalekontoret i hænde senest mandag 

den 1. juni 2009 kl. 12.00. Samtaler finder sted 

medio/ultimo juni. 

Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2009 kl. 12 

Tjenestested: Odense 

Ansøgning mærket ”Stilling: Sund & Hed 

redaktionssekretær” samt CV sendes til: 

Personalekontoret 

Syddansk Universitet 

Campusvej 55 

5230 Odense M 

eller pr. e-mail: pers@sdu.dk 

Side 19


SPÆNDENDE 

STUDIEJOB 

FAGLIG TUTOR 

PÅ IDRÆT & SUNDHED 

Hermed opslås 12 stillinger som Faglig Tutor for studerende på 1. år på Idræt og Sundhed. Alle stillingerne 

besættes under forudsætning af tilstrækkelig optag af studerende. 

Stillingerne kan søges af nuværende og tidligere Idrætsstuderende. 

Formålet med tutorordningen er at sikre de nye studerende en grundig introduktion til at studere og 

således medvirke til at skabe et aktivt og inspirerende studiemiljø. 

Konkret indebærer arbejdet som faglig tutor, at du er ansvarlig for en gruppe studerende (8-10 stud.) 

på det første studieår. Gruppen introduceres fagligt, organisatorisk og socialt til studiet gennem 

samtaler og fælles aktiviteter. Tutoren er ansvarlig for afholdelse af møder og opsamling i samarbejde 

med studiegruppen. Desuden skal den faglige tutor iværksætte tiltag, der kan støtte studerende med 

særlige studiemæssige behov. Den faglige tutor er et bindeled mellem studerende og undervisere, og 

skal desuden have tæt kontakt til undervisere/tovholder og de faglige vejledere. 

Som faglig tutor er du forpligtet til at deltage i et to-dages introduktionskursus, som finder sted d. 17.- 

18. august. 

Arbejdstiden er varierende og efter behov: I det første kvartal er tutoren ansvarlig for at introducere 

studieteknik, e-learn, gruppeprocesstyrer, og vejleder i de to første forløb som er opbyggede omkring 

to cases. Tutoren er ansvarlig for at mødes med studiegruppen 2-3 timer pr. uge. I det andet kvartal 

mødes studiegruppe og tutor 1-2 timer/uge. På 2. semester mødes man efter behov. Hertil kommer 

deltagelse i møder og kursus. 

Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen i det første kvartal. De øvrige tre kvartaler aflønnes 

med 4 timer om ugen. Lønnen som faglig vejleder er i henhold til overenskomsten mellem 

Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet. 

Ansøgning samt et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m., samt begrundelse 

for ansøgningen sendes via mail til Johan Borghäll, Institut for Idræt & Biomekanik på jborghall@ 

health.sdu.dk. I forbindelse med din ansøgning sendes et dokument til dig, der giver mere oplysninger 

om tutorens arbejde. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Johan Borghäll eller 

tidligere faglige tutorer. 

Ansøgningerne skal være afleveret senest fredag den 2. juni 2009 kl. 12.00. 

Johan Borghäll, ansvarlig for tutorordningen på Institut for Idræt 

Side 20


Instruktorater klinisk biomekanik 

(modul 4, 5 og 6) efterårssemesteret 2009. 

Modul 5 og 6 

Et antal instruktorater er ledige til besættelse til 

undervisning i faget ”Klinisk Biomekanik 1b og 1c” hhv. 

modul 5 og 6. Det vil være fordelagtigt at samme person 

søger både 1b og 1c. 

Stillingsnr. 09154-1030 

Modul 6 

Et instruktorat er ledigt til besættelse til undervisning i 

faget ”Teoretisk biomekanik C” på modul 6. 


Modul 4 

Et antal instruktorater er ledige til besættelse til 

undervisning i faget ”Objektiv undersøgelse af 

bevægeapparatet” modul 4. 


Hvert instruktorat skal søges særskilt. 

Det foretrækkes, at ansøgere til alle instruktorater 

har bestået bachelor-delen af uddannelsen på Klinisk 

Biomekanik. 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Anni 

Johansson, tlf. 6550 3670 eller e-mail ajohansson@ 

health.sdu.dk 

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 

eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse 

på instituttet. 

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget 

krav om, at den ansatte har timer hvert semester i 

ansættelsesperioden. 

Instruktorer aflønnes i henhold til 

overenskomst mellem Finansministeriet og 

Studenterundervisernes Landsforbund. 

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende 

(der skal vedlægges en eksamensudskrift). 

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet 

oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og 

relevante faglige kvalifikationer. 

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset 

alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at 

søge. 

Ansøgning skal være Personalekontoret, Syddansk 

Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. 

mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 29. maj 2009 kl. 

12.00. 

»Undtagelsestilstand« i WP 

og Klinikbygningen torsdag 

d. 28. maj 

Lokalerne i Winsløwparken (inkl. 

multimediesalen) og i Klinikbygningen 

kan hele dagen den 28. maj IKKE 

benyttes til studenteraktiviteter. 

Der afholdes kvote 2-interviews med 

ansøgere til medicinstudiet. 

Der vil være adgang til læsesalene i 

WP 19, men man må regne med at 

blive generet af støj fra stopure hele 

dagen. 

Klagevejledning for eksamensklager ved Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Hvis du er utilfreds med og ikke forstår dit 

eksamensresultat, eller hvis du vil klage over 

eksamensforløbet, kan du nu hente hjælp 

på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets 

hjemmeside. På hjemmesiden finder du 

fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver 

tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du 

indgiver en eksamensklage. 

Læs mere på www.sdu.dk/health/ 

eksamensklager 

Mvh. 

Fakultetssekretariatet 

Side 21

OPSLAG 

Information om kandidatspecialer i 

efteråret 2009 - Hold 4B 

Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som 

der er med anden undervisning. 

”Tilmeldingen” foregår ved at: 

1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv 

træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til 

pågældende studerende. 

ELLER 

2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der inden sommer udbydes i et 

katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne. 

LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: 

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/ 

Kandidatspeciale.aspx 

Har I spørgsmål angående kandidatspecialet, kan I kontakte 

Anne Grete Petersen 

agpetersen@health.sdu.dk 

tlf. 6550 2997 

Men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne! 

Forventet køreplan for efterårets specialer 

23. juni 

kl. 15-16 i 

Store Aud., 

WP 15 

Orientering om kandidatspecialeforløbet v/ formanden for Specialeudvalget 

Kataloget over specialeforslag er forhåbentlig klar til uddeling og lagt på nettet – 

eller vil blive det inden udgangen af juni. 

6. juli Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. 

hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen 

for at ønske fra kataloget udløber den 10. august. Pga. sommerferie ligger 

sagsbehandlingen stille i uge 30, 31, 32. 

Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden 

specialeperiodens start 

10. august Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer 

14. august Meddelelse om fordeling af specialer 

Uge 34 

Vejlederaftaler udsendes til underskrift. 

31. august Specialeperioden starter (uge 36-51) 

20. dec. Specialeperioden slutter, og specialet er afleveret. Eksamen afholdes senest 2 

mdr. efter specialets indlevering. 

Side 22

OPSLAG 

Bliver du læge til sommer? 

Så vil Lægeforeningen gerne 

invitere dig til kandidatfest 

og overlevelseskursus. 

På overlevelseskurset får du 

tips til overgangen fra stud. 

med. til læge. 

Det er gratis at deltage i arrangementerne, 

og det kræver, at 

du melder dig til. 

Gå ind på www.laeger.dk, 

klik på kitlen og se, hvordan 

du kommer med. 

På gensyn 

Lægeforeningen / Yngre Læger 

Lægeforeningen 

Side 23

OPSLAG 

Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen 

for Medicin og Klinisk Biomekanik 

Vedrørende undervisningstilmelding/eksamenstilmelding. 

I perioden 1. – 31. maj 2009 er tilmelding til den undervisning, som I ønsker at følge i efteråret 2009. 

Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk. 

Eksamenstilmeldingen sker automatisk på grundlag af jeres undervisningstilmelding. 

Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjening til og med den 15. august 2009. Til og med den 

15. august er en undervisningsafmelding også automatisk en eksamensafmelding. 

Afmelding af eksamen skal efter den 15. august ske via selvbetjening indtil ugedagen før første 

eksamensdato. 

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisningstilmelding, vil I kunne kontakte Yvonne 

Ørnebjerg på e-mail yvornebjerg@health.sdu.dk for bacheloruddannelsen. 

Spørgsmål vedr. holdplacering og skemalægning kontakt Lene Kroløkke Pedersen e-mail lkpedersen@ 

health.sdu.dk 

Spørgsmål vedr. eksamen: e-mail eksamenskontoret@sdu.dk, tlf. 65504100. 

Specielt for bacheloruddannelsen gælder følgende: 

Det er vigtigt, at tilmeldingsfristerne overholdes, idet for sene tilmeldinger kun vil blive behandlet, 

såfremt der er plads på kurserne. Holdbegrænsningerne på flere af kurserne har medført, at vi kun kan 

garantere plads til de studerende, der tilmelder sig rettidigt. Desuden kan vi ikke garantere, at man kan 

udskrive sit eget personlige skema, hvis man ikke tilmelder sig rettidigt. 

Hvis man ønsker læsegrupper, er det vigtigt at tilmelde sig via student selvbetjening, og det foregår på 

følgende måde: 

Den første studerende, som tilmelder sig undervisningen i læsegruppen, skal også tilmelde 

læsegruppen. 

Det er kun muligt at tilmelde sig 5 personer i en læsegruppe. Er man flere, er det nødvendigt at tilmelde 

2 læsegrupper. 

Det er ikke muligt at tilmelde sig læsegrupper, efter fristen for tilmelding til undervisning er udløbet. 

Selve holdplaceringen kan ses i Student selvbetjening. 

Det er ikke muligt at få oplyst hold pr. telefon! 

Uddannelse & Kvalitet 

Yvonne Ørnebjerg/Lene Kroløkke Pedersen 

27. april 2009 

Side 24

OPSLAG 

HAR DU LYST TIL AT TJENE 1600 KR? (Et halvt medicinsk kompendium!) 

Til juli og august kommer 18 internationale studerende til Odense i klinik arrangeret af IMCC Exchange. 

I denne periode har de brug for steder at bo, så er du væk fra din bolig i denne periode, eller er du måske 

hjemme, men har et ekstra værelse ledigt, så kontakt IMCC Exchange på mail; leoodense@gmail.com 

Der udbetales 1600 kr. for at huse en person i en måned! Der er også mulighed for at huse to af gangen, hvis du er i besiddelse 

af en stor lejlighed. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Kontaktperson for en Exchange-studerende? 

Skal du tilbringe en stor del af sommeren med at arbejde, mens alle andre er ude at rejse? IMCC Exchange giver 

dig nu en unik mulighed for at få et eksotisk input i din hverdag i juli og/eller august måned. 

Vi modtager til sommer 18 medicinstuderende fra forskellige lande, derfor er vi på 

udkig efter nogle studerende, der har lyst til at tage sig lidt af disse folk! 

Som kontaktperson for en Exchange-studerende er der få forpligtigelser, men 

mange gode muligheder for sjove oplevelser og spændende bekendtskaber! 

Er du interesseret i at blive kontaktperson, så send en e-mail til leoodene@gmail.com 

Underviserprisen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Underviserprisen kan gives til enhver fastansat 

underviser ved SDU og uddeles ved SDU’s 

årsfest i oktober. Fakultetet opfordrer de 

studerende til at indstille en eller flere personer 

til prisen med en begrundelse (½-1 side), 

der tager udgangspunkt i et eller flere af 

nedenstående kriterier. 

Kriterierne for tildeling af underviserprisen kan 

være: 

• at studenternes evalueringer af 

den pågældendes undervisning har været 

exceptionelt gode. 

• at underviseren i høj grad har anvendt 

studenterevalueringerne til udvikling af 

undervisningen. 

• at underviseren har anvendt e-læring på 

en kreativ og nyskabende måde. 

• at underviseren på anden måde 

har været kreativ og nyskabende 

(undervisningsform, eksamen, etc.) 

• at underviseren har ydet en særlig 

indsats i forhold til kvalitetsudvikling af 

eksisterende eller udvikling af ny uddannelse. 

• at underviseren har ydet en særlig indsats 

i forhold til kontakten med aftagere, f.eks. 

etablering af praktikophold/projektsamarbejde. 

• at underviseren i særlig grad 

har bidraget til forskningsenhedens/ 

instituttets interne kompetenceudvikling på 

uddannelsesområdet. 

Indstillingerne sendes til Birgitta Wallstedt - 

bwallstedt@health.sdu.dk 

- senest fredag den 12. juni. Fakultetets 

ledelsesgruppe vil derefter behandle 

indstillingerne og træffe beslutning om, hvem 

fakultetet indstiller til prisen. 

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? 

Vil du have indflydelse på dit studie? 

Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød 

op på næste medicinerrådsmøde d. 20/5 kl. 15.15 i ”glasburet” WP 19, stuen. 

Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen. 

I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og 

læseforhold. 

ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER 

Side 25

SATS inviterer dig til et spændende foredrag: 

Traume radiologi 

Tirsdag d. 19. maj 2009, kl. 16:15 i WP 25 

Auditorium 

!"#$%&'(&"(%&)*'+++(,-(*$(&"(./"0&"&*'(12(#))&(%2*&"+++(3(*45&(6(2"(7/%( 

%&*48457'$*&"&5*&(9#"(*$(0)/'(:&5'&'(12(&5(5#'(7/%(*&55&+++(( 

!"#$%&'#()*#+,-%).///#0,-+,-%).#12--)'#3-#$3+)'#3-#4,.#56'$%#+7')#*)'#3(#89# 

(2."%%)'/////#!"#+)*#12-)#:+,*#*"#$4,1#-6');;# 

#?#@+,*#)'#*)%#*"#$4,1#A):,.*1)B#C6.%-).#%:3',D#3-#A744).#)'#$%,.*,'*E#().# 

:+,*#+2$)'#*)%B;#F3(#%21#53')*',-#2#GHIGE#:+3'#8#J.-')#'6.%-).17-)'#-2+)'#*)')$# 

A"*#K&E#:+3'*,.#*"#$J$%)(,%2$4#-'2A)'#*)%#,./#@+,*#$4,1#*"#42--)#)5%)'E#3-#:+214)# 

%2.-#(&#*"#244)#3+)'$)/////# 

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS, 

Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget. 

ALLE semestre er velkomne!

SATS-Generalforsamling 

efter foredraget den 19. maj 

!"#$"%$&'($"#$)*+),-$.(/0120$#02$3"(02(.%4$5(.6#076(-6-$"%$8"(0-$9:.;0($?;23:@20:-0$9>$205$3(0#5?2?%0$.(/0120$?$3"(0;?;%0;

OPSLAG 

Faglig vejleder 

Idræt 

Tirsdage: 10:15-12:00 

Fredage: 10:15-12:00 

(Gælder fra 21. april 2009 - ingen træffetid på helligdage) 

Telefon direkte 6550 3445 

Eller kontakt os på: 

fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk 

reie@health.sdu.dk 

kmunksgaard@health.sdu.dk 

Kontoret er placeret for enden af B1913-gangen ind 

mod hallen. 

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, 

som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i 

Klinisk Biomekanik og Medicin. 

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. 

• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, 

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, 

før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. 

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. 

• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF 

• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. 

• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke 

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. 

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til 

labkf@health.sdu.dk. 

Med venlig hilsen 

Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang 

Koordinatorer, LKF 

Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 

MVH 

Rune og Kristian 

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! 

Side 28

OPSLAG 

BEMÆRK: Deadline i konkurrencen er udsat til den 25. Maj 2009 

Side 29

OPSLAG 

Side 30

DIAGNOSE SØGES! 

Sund & Heds sundhedsquiz 

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet 

ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. 

For at vise, at der er en mening med al læsningen, har Sund & Hed startet en ny sundhedsquiz, der i den grad skal bringe 

virkeligheden ind i spalterne. 

Vi har valgt i rigtig tv-stil at kalde quizzen »Diagnose Søges«, og måske kan den tilmed ruste alle os studerende yderligere til 

den dag, vi for alvor skal virke i sundhedssektoren. 

I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor 

svaret bringes sammen med næste case. 

Svarene kan sendes til Sund & Hed på sundoghed@ 

health.sdu.dk 

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til 

universitetets kantiner. 

Denne case bliver stillet af Søren O’Neill, ledende kiropraktor 

og klinisk lektor på Rygcenter Fyn: 

Du bliver kontaktet af Herman, som er 54 år og har rygsmerter. 

Generelt er han (endnu) ved godt helbred, men 

ryger cirka 20 cigaretter dagligt, drikker 1-2 genstande 

rødvin til aftensmåltidet, dyrker ingen motion og er medicineret 

for forhøjet blodtryk. 

Han er ny patient hos dig og præsenterer sig med smerter 

i lænderyggen, som er debuteret gradvist over det sidste 

års tid. Smerterne er konstante over lumbo-sakral overgangen, 

men uden udstråling, og han kan ikke pege på nogle konkrete 

forværrende eller forbedrende faktorer. 

Han er for tre år siden blevet opereret i lænderyggen, men kan 

ikke forklare for hvad, men fortæller, at der var »noget, der var 

skredet ud«. Dengang fik han over kort tid debut af meget svære 

rygsmerter, som bandt ham til sengen – smerterne forsvandt 

fuldstændigt efter operationen. Det aktuelle problem er noget 

anderledes, ikke så slemt som det tidligere problem, og det forhindrer 

ham ikke i at udfolde sig på arbejde eller i fritiden. 

Han er tilflyttet fra Nordjylland, og du har ikke yderligere journaloplysninger 

på ham, men han medbringer en røntgenundersøgelse 

af nyere dato. 

Din kliniske undersøgelse viser en let overvægtig herre med 

uindskrænket og smertefri bevægelighed i lænden, hofteundersøgelsen 

er normal, og der findes ikke neurologiske udfald 

på underekstremiteter. Han er kun let øm i lændemuskulaturen, 

perkussion- og fjedringstest er normale. Rygundersøgelsen er 

derforuden normal. 

Du opfatter ham ikke som særlig typisk for en lændepatient og 

undrer dig specielt over, at smerterne synes næsten upåvirkede 

af mekaniske belastninger, både i dagligdagen og i undersøgelsen. 

Du har som sædvanligt travlt, men beslutter dig for at 

kigge røntgenbillederne efter, før du beslutter dig for, hvad du 

nu vil gøre. 

Ud fra røntgenbillederne der kan ses i bedre opløsning 

på www.sundoghed.sdu.dk under Diagnose søges - ser du, at:: 

Sidste nummers quiz: 

I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet 

af professor, overlæge, dr.med Ove B. Schaffalitzsky og 

handlede om en mand med pludseligt indsættende, stærke 

smerter i epigastriet, uden at gastroskopien – selv når den 

blev foretaget af afdelingens stjerne-endoskopør – viste 

noget abnormt. 

Her var der tale om: 

Haemosuccus pancreaticus som følge af erosion af en af de 

lokale store arterier med blødning ind i en pankreascyste og 

efterfølgende udløb via Papilla Vateri. 

Den relevante undersøgelse (og behandling) er akut 

arteriografi og embolisering af den blødende arterie. 

Side 31

FILMANMELDELSE 

Kærestesorger 

Henrik Johan Sjølander 

Stud.med. 

Filmen »Kærestesorger« er Nils Malmros’ 

seneste film. 

I filmen følger vi en gruppe unge mennesker 

i deres gymnasietid på Viborg Katedralskole 

i 1960’erne. 

Vi møder Jonas, den begavede og 

livslystne, unge fyr, der i starten af filmen 

bliver kærester med den lige så velbegavede 

Agnete, der dog ikke er lige så 

langt fremme i andre facetter af livet 

som Jonas. Gennem tre år følger vi dette 

forhold med alt, hvad det indebærer af 

svigt, glæde, familietragedier, jalousi og 

afmagt – centrale elementer i det unge 

liv. 

De to er ret forskellige, men samtidig 

meget draget af hinanden. Derfor har de 

et skrøbeligt forhold, der desuden kompliceres 

af Agnetes særlige forhold til 

Toke, Jonas’s særegne sidekammerat fra 

skolebænken. 

Filmen handler om det at vokse op og 

stifte bekendtskab med de store følelser 

på godt og ondt. 

Den er et generationsportræt af en 

årgang, der voksede op med duffelcoat, 

røg, jazz og stivede skjorter, poesioplæsninger, 

cognac til kaffen, og hvor man 

ikke kunne fortsætte i gymnasiet, hvis 

man blev gravid. 

Men de allestedsnærværende temaer 

som forelskelse, skyld, frigørelse og lyst 

er lige så vægtige i vores egen selvopfattelse 

her i 2009, som de er relevante i det 

tidsbillede, hvori filmen foregår. Hvem 

har ikke frygtet at blive bundet? Hvem 

har ikke været vild med sin kærestes søster? 

Og hvem har ikke prøvet at finde ud 

af, at det man har mistet, stod én meget 

kært. 

Nils Malmros sætter her billeder og 

lyd på lige netop disse følelser. 

Samtidig er filmen optaget over en 

periode på tre år, for at skuespillernes 

modning skal være naturlig. Det giver 

en flot oprigtighed i filmens udtryk, som 

understøtter det tematiske omdrejningspunkt 

om udviklingen. 

Af andre af Malmros’ film bør nævnes 

»At kende sandheden«, der handler om 

Malmros’ far, Richard Malmros, der var 

professor i Neurokirurgi ved Århus Kommunehospital, 

og som var indblandet i 

sagen om det kræftfremkaldende kontrastmiddel 

Thorotrast. Den er fra 2002 

og lavet i sort/hvid, og den bør ses og 

kendes af enhver stud.med. 

Som de fleste andre film af Nils Malmros 

er fortællingen taget ud af hans eget liv 

med inspiration fra hans egen gymnasietid. 

Om det er en gang navlepilleri, kan 

man godt argumentere for, men for mig 

er det vedkommende. Jeg holder af hans 

ærlige og naive udtryk og hans evne til at 

trække mig tilbage og genopleve nogle 

af de ting, der er i spil på grænsen af 

barndom og helt ung voksen. 

Derfor giver jeg filmen fire af seks 

stjerner. 

Så tag sorgerne på forskud og se den 

med én du holder af. 

Foto: Martin Dam Kristensen/Nordisk 

Film 

Side 32

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København 

Epstein Bar 

Fredag 15.05 

Lørdag 16.05 

Lørdag 16.05 

Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god 

varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver 

fredag fra kl14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning 

Det århusianske band med det klingende navn Oh No Ono spiller på Kulturmaskinen. 

Musikken kan beskrives som en blanding af 80’er, disco, new wave og helium vokal. 

Team Karate 

Kl. 21.00 spiller Mixtune for Cully + The Holiday Show + Maborosi på Posten. Entre: 

80 kroner i forsalg. Billetter kan købes via www.postenlive.dk 

Kl. 22.00 spiller Jazz Dance feat Katrine Ring på Dexter. Fri entré 

Onsdag 20.05 Kl. 20.00 spiller Call me Cat på Dexter. Billetter koster 80 kroner i forsalg via www. 

postenlive.dk 

Fredag 29.05 

Kl. 22.00 spiller The Wong Boys en omgang electrobeats med sangtekster om nasty 

girls, drugs og rock’n’roll på Cafe Kræz. Bang Bang Club DJ Diverze er DJ-support. Fri 

entré 

Lørdag 30.05– Carl Nielsen Festival i Odense Koncerthus, hvor den danske komponist med en 

tirsdag 09.06 række koncerter bliver hyldet. Der er åbningskoncert lørdag den 30. maj kl. 16 

og flere arrangementer frem mod den endelige finalekoncert i en Carl Nielsen 

klarinetkonkurrence tirsdag den 9. juni kl. 19. Læs mere om festivalen på: 

http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/festival.aspx 

Fredag 05.06 

Norske Kaizers Orchestra og danske Spleen United, to af den skandinaviske live-scenes 

nyeste sværvægtere, mødes på Brandts Klædefabrik. Billetter købes via www.gaffabillet. 

dk – Arrangeret af Team Karate Concerts. 

Mandag 15.06 MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et 

tegn på, at der er ved at ske noget i O-TOWN! 

Fredag 26.06 

Danske Big Fat Snake spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet. 

Fredag 03.07 Den albumaktuelle sangerinde Tracy Chapman (US) spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. 

Billetter via Billetnet. 

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til 

et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på 

www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en 

mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk

INFO 

Andre medier skriver... 

Statsministeren maner til ro om svineinfluenza 

Myndighederne har fuldstændig styr på udviklingen af 

svineinfluenzaen, siger Lars Løkke Rasmussen. Han kan dog 

godt forstå danskernes bekymring. 

»De danske myndigheder har denne sag under stærk 

observation,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Han forstår bekymringen blandt befolkningen, men advarer 

mod at piske en stemning op. 

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at danskerne er bekymrede, det 

er derfor, jeg tager sagen op. Spørgsmålet er så, om der 

er sundhedsfaglig grund til at nære en stor bekymring. Til 

det vil jeg sige, at sådan, som det er oplyst overfor mig, er 

vurderingen at den influenzatype, vi taler om, er kontrollerbar,« 

siger Lars Løkke Rasmussen. 

Den danske situation er ”kontrollerbar”, forklarer 

statsministeren, fordi vi allerede har erfaring med lignende 

globale pandemier. 

»Vi har for år tilbage – med afsæt i den daværende diskussion 

om fugleinfluenzaen – vedtaget en pandemiplan i et integreret 

samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen 

og Statens Seruminstitut. Det er vigtigt løbende at kunne 

informere befolkning om sygdommen, hvad symptomerne 

er, og hvad man skal gøre, hvis man får symptomerne, så vi 

kan finde de eksempler, der må være på personer, der får 

symptomerne, så sygdommen inddæmmes, og færrest muligt 

smittes.« 

28. apr. 2009, berlingske.dk 

British Medical Journal åbner for arkivet 

Tidsskriftet Britisk Medical Journal har digitaliseret alle 

udgivelser helt tilbage til 1840. Nu åbner tidsskriftet for 

adgangen til 169 års forskning, artikler og debat. Gratis. 

Det skriver Tony Delamothe, en af magasinets redaktører, i 

lederen i magasinets nyeste nummer. Digitaliseringen har 

taget ni år og har kostet næsten 800 millioner dollars – godt 

4,5 milliarder kroner. 

På trods af det heftige prisskilt er det dog gratis at gå på 

opdagelse i de mange artikler. Alt, det kræver, er en gratis 

konto, og så er der ellers åbnet for sluserne. 

30. apr. 2009, dagensmedicin.dk 

Region Hovedstaden vil bygge hospitaler for 30 

milliarder 

En million nybyggede og renoverede kvadratmetre. Sådan 

lyder Region Hovedstadens ambitiøse hospitalsplaner. 

Region Hovedstaden har præsenteret deres planer for 

fremtidens store byggesatsninger i hospitalsvæsenet. 30 mia. 

kr. er afsat over en periode på 12 år til at højne kvaliteten af 

hospitalerne betragteligt, skriver Berlingske Tidende. 

Planens udspil omfatter én million ”nye” sygehuskvadratmetre, 

hvoraf de 275.000 kvadratmeter er nybyggeri 

i tilknytning til hospitalerne Hvidovre, Herlev, Hillerød, 

Bispebjerg, Glostrup, Frederikssund, Amager og Bornholm 

samt Rigshospitalet, som står til at få et nybyggeri på 80.000 

kvadratmeter. 

Side 34

INFO 

Træffetider 

- faglige vejledere 

Den sundhedsfaglige supplerings- og 

kandidatuddannelse 

Birgitte Bromark 

E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk 

Folkesundhedsvidenskab 

Karina Linnrose 

Onsdag klokken 8.30 - 10.00 

Sted: Esbjerg 

Telefon: 65 50 15 63 

E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk 

Biomekanik 

Mari og Christofer 

Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) 

Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) 

Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. 

Telefon: 65 50 29 78 

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk 

Medicin 

Lene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari 

Høst-Madsen, Anne Cathrine Haug 

Mandag - torsdag 11.15-15.15 

Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. 

Telefon: 65 50 38 18 

E-mail: fv@health.sdu.dk 

Idræt og Sundhed 

Kristian og Rune 

Mandage 10:15 – 12:00 

Fredage 10:15 – 12:00 

Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen 

Telefon: 65 50 34 45 

Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk 

Rune: reie@health.sdu.dk 

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk 

De resterende 725.000 kvadratmeter udgør renoveringer og 

ombygninger i tilknytning til regionens ti hospitaler. 

»Det er, hvad der skal til, hvis folk i hovedstadsområdet 

skal have et sundhedsvæsen så tæt på verdensklasse som 

overhovedet muligt,« siger Vibeke Storm Rasmussen (S), 

formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, til Berlingske 

Tidende. 

29. apr. 2009, dagensmedicin.dk 

Stadig flere bliver stadig federe 

Andelen af svært overvægtige danskere vil vokse markant, 

hvis vi fortsætter med at leve, som vi har gjort siden 1987. Det 

skriver Statens Institut for Folkesundhed (SIF). I forbindelse 

med Forebyggelseskommissionens betænkning har SIF 

udarbejdet en rapport, ”Risikofaktorudviklingen i Danmark 

fremskrevet til 2020”. SIF’s undersøgelser viser bl.a., at andelen 

af svært overvægtige mænd i 1987 var 6,2 pct., og at andelen 

i 2005 var steget til 11,5 pct. På den baggrund kan man 

forvente, at andelen af svært overvægtige mænd i 2020 vil 

være 15,7 pct. For kvinder er tallene marginalt bedre. 

Svær overvægt kan forebygges. I gennemsnit dør en svært 

overvægtig 2-3 år for tidligt. 

22. apr. 2009, ugeskriftet.dk 

Specialer flytter til Sønderborg 

Region Syddanmark har netop vedtaget at samle stationær 

geriatri og stationær apopleksi i Sønderjylland. Samtidig 

vil antallet af geriatriske senge blive reduceret fra 30 til 18 

og antallet af senge indenfor apopleksi fra 30 til 20. Bedre 

tilrettelæggelse af patientforløbene skal desuden gøre det 

muligt at nedbringe liggetiden for de ældre patienter fra 

gennemsnitlig 17,9 dage til 8-10 dage. 

Bege dele har der været rejst kritik af i de sundhedsfaglige 

arbejdsgrupper og har medvirket til bekymring for flytningen 

af specialerne og til, at regionsrådet på dets møde i marts 

måtte udskyde beslutningen. 


Knap hver fjerde pige offer for seksuelt 

overgreb 

Fem procent af drenge og 22 procent af piger har været udsat 

for seksuelle overgreb enten fra jævnaldrende eller fra voksne, 

inden de var fyldt 15 år. Størstedelen af de seksuelle overgreb 

sker mellem jævnaldrende, og den krænkende part er oftest 

en ven, kæreste eller tidligere kæreste. 

Af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fremgår 

det også, at markant flere drenge end piger modtager betaling 

eller anden form for belønning ved sex mod deres vilje, hvilket 

i rapporten defineres som overgreb. 

Rapporten kan bestilles eller downloades på www.sifolkesundhed.dk 


Side 35

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42474 

-kalenderen 

Maj 

Frist for tilmelding til klinisk 

basisuddannelse sommeren 2010 15. Se opslag 

Møde, studienævn for medicin 18. Ansøgningsfrist 7. maj 

Møde, studienævn for idræt 19. Ansøgningsfrist 5. maj 

Foredrag + generalforsamling i SATS 19. Se opslag 

Deadline, Sund & Hed nr. 8 22. 

Kvote 2 interviews i WP 19 

og Klinikbygningen 28. Kun læsning på læsesalene tilladt 

Konference: BODY WORK 30. Se www.sdu.dk 

Juni 

Møde, studienævn for 

folkesundhedsvidenskab 2. 

Ansøgningsfrist: legat i 

Global Sundhed 3. 

Ekstraordinær 

generalforsamling i SAMS 5. Kl. 16 i Lægernes Hus, WP 9 

Sund & Hed nr. 8 udkommer 5. 

Møde, studienævn 

for klinisk biomekanik 8. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før 

FADL’s sommerfest 12. Billetter sælges 24.-26. maj, 

pris kr. 120 inkl. spisning, dansebilletter kr. 70. 

Møde, studienævn for medicin 15. Ansøgningsfrist 4. juni 

Møde, studienævn for idræt 16. Ansøgningsfrist 2. juni 

Lægeforeningen/Yngre Læger: 

Overlevelseskursus 17. Tilmelding på www.laeger.dk 

Idræt: Sommerfest og julerevy 26. 

Lægeforeningen/Yngre Læger: 

Kandidatfest 27. Tilmelding på www.laeger.dk 

Klinisk Farmaci kandidatafslutning 30. Auditoriet WP 25, kl. 14. 

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! 

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os! 

sundoghed@health.sdu.dk 

Afsender: 

Sund & Hed 

Franzen PortoService 

Postboks 9490 

9490 Pandrup

11-07

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?