11-07

FILMANMELDELSE
Kærestesorger
Henrik Johan Sjølander
Stud.med.
Filmen »Kærestesorger« er Nils Malmros’
seneste film.
I filmen følger vi en gruppe unge mennesker
i deres gymnasietid på Viborg Katedralskole
i 1960’erne.
Vi møder Jonas, den begavede og
livslystne, unge fyr, der i starten af filmen
bliver kærester med den lige så velbegavede
Agnete, der dog ikke er lige så
langt fremme i andre facetter af livet
som Jonas. Gennem tre år følger vi dette
forhold med alt, hvad det indebærer af
svigt, glæde, familietragedier, jalousi og
afmagt – centrale elementer i det unge
liv.
De to er ret forskellige, men samtidig
meget draget af hinanden. Derfor har de
et skrøbeligt forhold, der desuden kompliceres
af Agnetes særlige forhold til
Toke, Jonas’s særegne sidekammerat fra
skolebænken.
Filmen handler om det at vokse op og
stifte bekendtskab med de store følelser
på godt og ondt.
Den er et generationsportræt af en
årgang, der voksede op med duffelcoat,
røg, jazz og stivede skjorter, poesioplæsninger,
cognac til kaffen, og hvor man
ikke kunne fortsætte i gymnasiet, hvis
man blev gravid.
Men de allestedsnærværende temaer
som forelskelse, skyld, frigørelse og lyst
er lige så vægtige i vores egen selvopfattelse
her i 2009, som de er relevante i det
tidsbillede, hvori filmen foregår. Hvem
har ikke frygtet at blive bundet? Hvem
har ikke været vild med sin kærestes søster?
Og hvem har ikke prøvet at finde ud
af, at det man har mistet, stod én meget
kært.
Nils Malmros sætter her billeder og
lyd på lige netop disse følelser.
Samtidig er filmen optaget over en
periode på tre år, for at skuespillernes
modning skal være naturlig. Det giver
en flot oprigtighed i filmens udtryk, som
understøtter det tematiske omdrejningspunkt
om udviklingen.
Af andre af Malmros’ film bør nævnes
»At kende sandheden«, der handler om
Malmros’ far, Richard Malmros, der var
professor i Neurokirurgi ved Århus Kommunehospital,
og som var indblandet i
sagen om det kræftfremkaldende kontrastmiddel
Thorotrast. Den er fra 2002
og lavet i sort/hvid, og den bør ses og
kendes af enhver stud.med.
Som de fleste andre film af Nils Malmros
er fortællingen taget ud af hans eget liv
med inspiration fra hans egen gymnasietid.
Om det er en gang navlepilleri, kan
man godt argumentere for, men for mig
er det vedkommende. Jeg holder af hans
ærlige og naive udtryk og hans evne til at
trække mig tilbage og genopleve nogle
af de ting, der er i spil på grænsen af
barndom og helt ung voksen.
Derfor giver jeg filmen fire af seks
stjerner.
Så tag sorgerne på forskud og se den
med én du holder af.
Foto: Martin Dam Kristensen/Nordisk
Film
Side 32