11-07

More documents

Recommendations

Info

KLUMME Kiropraktik i Danmark – en evidensbaseret tilgang til muskel og skeletlidelser Jan Hartvigsen Professor, Ph.d., leder af enhed for research, Institut for idræt og klinisk biomekanik. Kiropraktorer beskæftiger sig med diagnostik, forebyggelse og behandling af patienter med mange forskellige tilstande i og relateret til bevægeapparatet. I diagnostik og behandling anvender kiropraktorer en lang række forskellige metoder. Så at redegøre for evidensen for kiropraktik er en næste umulig opgave. Lad mig i stedet slå et par vigtige punkter fast. Diagnostik og behandling af lidelser i bevægeapparatet er et lav-evidensområde. Dette gælder stort set uanset, hvilken lidelse vi taler om, og uanset, hvilken sundhedsfaglig gruppe, der udfører behandlingen. De behandlingsmetoder, vi underviser i på Syddansk Universitet og ved Rygcenter Fyn, og som danske kiropraktorer anvender i praksis, er generelt anbefalede metoder i evidensbaserede, kliniske retningslinjer fra fx internationale selskaber og organer og den danske sundhedsstyrelse. Danske kiropraktorer er opdragede til at indgå i et moderne, naturvidenskabeligt funderet sundhedssystem og til at samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper. Danske kiropraktorer hører til blandt de mest forskningsaktive i verden. Vi publicerer i de største medicinske tidsskrifter, og vi er løbende inviterede talere ved internationale, tværfaglige konferencer og indgår også som eksperter i mange nationale og internationale udvalg og task forces fx i ministerier, i Sundhedsstyrelsen eller i WHO. Derfor er det noget sludder, når nogle påstår, at kiropraktorer ikke praktiserer på et evidensbaseret grundlag. Det er rigtigt, at kiropraktorer ikke har alle svarene på, hvorfor så mange lider af smerter og sygdom i bevægeapparatet, hvordan vi bedst forebygger, og hvilken undersøgelse og hvilken behandling, der er bedst for den enkelte patient. De svar er der desværre heller ingen andre, der har. Kiropraktorer er her i samme båd som medicinere inden for rigtig mange specialer. Løsningen må være – i et dynamisk samspil mellem fagenes traditioner og den enkeltes erfaring samt gennem forandring ved implementering af ny forskning og gennem en dialog med patienter og samfund – at udvikle både det teoretiske fundament og den kliniske praksis. Derfor uddannes kiropraktorer i Danmark sammen med læger, og derfor er kiropraktorerne oplagte samarbejdspartnere for læger og andre sundhedsfaglige grupper. Både i primær- og sekundærsektoren. Det er heldigvis også det, vi ser i praksis ude i virkeligheden. Tre hurtige Sten Larsen er ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Vejle og Give Sygehuse. Sund & Hed har stillet ham tre hurtige spørgsmål omkring kiropraktik. »Ser du muligheder for et samarbejde mellem kiropraktorer og ortopædkirurger?« »Der er store muligheder i et kommende samarbejde mellem kiropraktorer, og det vi kunne kalde det etablerede, sekundære sundhedssystem. Der er specielt store muligheder, såfremt der kommer en overbygning på kiropraktorernes uddannelse, så de kobles til de enkelte fagområder inden for ortopædkirurgien. Det vil klæde dem bedre på til at gå ind i den lægefaglige verden.« »Samarbejder du i dag med kiropraktorer?« »Vi har allerede i dag kiropraktorer ansat inden for fagområdet rygbehandling. De arbejder tæt sammen med alle de øvrige personalegrupper i vores rygcenter på Give Sygehus, hvor de indgår i den tværfaglige rygudredning og behandling.« »Overvejer du evidensen i kiropraktorernes arbejde?« »Det er naturligvis et problem, at evidensen for kiropraktorernes behandling ikke helt er på samme niveau, som det var ønskeligt. Der ligger derfor en større forskningsopgave for kiropraktorgruppen, som formentlig vil kunne udføres på eksempelvis et rygcenter i Middelfart. Desuden er det vigtigt, at kiropraktorer taler samme sprog som de øvrige rygbehandlende sundhedsgrupper. Her tænker jeg primært på lægerne.« Side 8
DEKANENS HJØRNE Klinisk Biomekanik – en succesfuld sundhedsuddannelse ved Syddansk Universitet Ole Skøtt Dekan I Danmark har kiropraktikken eksisteret i mange år. Den første kiropraktor etablerede sig i 1920, og i 1925 blev Dansk Kiropraktorforening dannet. Imidlertid skete der først en egentlig anerkendelse af fagområdet med Folketingets enstemmige vedtagelse i 1991 af en lov, som etablerede en autorisationsordning for kiropraktorer. Loven betød, at udelukkende autoriserede kiropraktorer fik ret til at udøve kiropraktisk virksomhed samt til at kalde sig kiropraktor. I loven blev det fastsat, at kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter. To år efter, i 1993, blev autorisationsloven fulgt op med etableringen af uddannelsen i klinisk biomekanik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, SDU. Nu, i 2009, er vores uddannelse stadig den eneste universitetsforankrede kiropraktoruddannelse i Norden. Og efter etableringen af uddannelsen ved Syddansk Universitet bliver stort set alle nye kiropraktorer uddannet i Danmark. Vi kan derfor garantere den danske befolkning kiropraktorer på et ensartet, højt fagligt niveau. Kiropraktoruddannelserne i andre lande viser en utrolig stor spredning: Der findes glimrende uddannelser i USA, Canada, England og New Zealand, der giver et solidt forankret biomedicinsk grundlag. Men der findes også mange uddannelser, som bestemt ikke gør det. Med oprettelsen af den universitetsbaserede uddannelse har kiropraktikken fulgt en udvikling, som man kan genkende i andre dele af de sundhedsvidenskabelige professioner. Kirurgien var for eksempel ikke en lægelig disciplin i 1700-tallet, og der var stor modstand fra det medicinske fakultet i København, da kirurgerne i 1774 fik lov til ubegrænset praksis i den civile befolkning. Først i 1842 blev de kirurgiske og medicinske uddannelser slået sammen. I sammenligning med dette har udviklingen af den kliniske biomekanik fra grænsefladen mellem folkemedicin og naturvidenskab til en forskningsbaseret, professionsrettet uddannelse, været utrolig hurtig. berettiget plads i det danske sundhedsvæsen, så ville den vigtigste faktor være etableringen af en evidensbaseret behandlingspraksis inden for klinisk biomekanik. Der skulle simpelthen forskes efter almindeligt anerkendte, videnskabelige principper og sorteres i, hvad og hvordan man behandler patienter med sygdomme i bevægeapparatet. At forske kræver penge, og her har Regionernes Lønningsog Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening etableret Kiropraktorfonden, der årligt modtager i størrelsesordenen af 12 millioner kroner til forskning. For disse penge drives dels Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, som har meget tætte relationer til fakultetet, og dels gives der midler til specifikke projekter. Der er nu professorer, lektorer, adjunkter og ph.d.- studerende inden for området. Uden denne forskningsfond havde etableringen af den kliniske biomekanik som en forskningsbaseret profession ikke været mulig, og Kiropraktorfondens betydning kan ikke overdrives. Ved SDU er der etableret, hvad jeg ikke tøver med at kalde verdens bedste kiropraktoruddannelse. Søgningen er rigtig god, gennemførelsesprocenterne er høje, og der er brug for kandidaterne. Vi har stadig mange udfordringer. Ikke alle faggrænsespørgsmål mellem de øvrige sundhedsprofessioner er afklarede, men det forbilledlige samarbejde mellem kiropraktorer, fysioterapeuter og læger ved Rygcentret i Ringe viser, at samarbejdet kan lade sig gøre i praksis. Vi arbejder med ideer om en øget internationalisering af uddannelsen, så vi i fremtiden kan uddanne flere kiropraktorer fra andre lande. Kandidatdelen af uddannelsen er ligeledes under revision, og visse ændringer i den efterfølgende kliniske basisuddannelse er også i støbeskeen, så der er nok at tage fat på. At dette er sket, er resultatet af et forbilledligt samarbejde mellem en lang række partnere – først og fremmest de dedikerede medarbejdere ved uddannelsen i klinisk biomekanik. Også Dansk Kiropraktorforening, Dansk Regioner og Sundhedsstyrelsen har været uhyre vigtige medspillere. Man indså tidligt, at hvis kiropraktikken skulle have en Side 9
Page 1 and 2: BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUND
Page 3 and 4: Skyggestuderende LEDER Samarbejd. S
Page 5 and 6: »Der kommer også nye valgfag. Kan
Page 7: INTERVIEW har i realiteten mekanisk
Page 11 and 12: SPECIALEPENNEN større centre, som
Page 13 and 14: FOTOREPORTAGE Side 13
Page 15 and 16: FADL’s nyeste tilbud til studeren
Page 17 and 18: FADL informerer Vagtbureauet inform
Page 19 and 20: STILLINGSOPSLAG BLADET FOR ALLE TIL
Page 21 and 22: STILLINGSOPSLAG Instruktorater klin
Page 23 and 24: OPSLAG Bliver du læge til sommer?
Page 25 and 26: OPSLAG HAR DU LYST TIL AT TJENE 160
Page 27 and 28: SATS-Generalforsamling efter foredr
Page 29 and 30: OPSLAG BEMÆRK: Deadline i konkurre
Page 31 and 32: DIAGNOSE SØGES! Sund & Heds sundhe
Page 33 and 34: - Odense er da mer´ end et bump p
Page 35 and 36: INFO Træffetider - faglige vejlede

11-07

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?