11-05

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU 

NUMMER 5 | ÅRGANG 11 | 14. APRIL 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS 

Læge for kronikerne 

Nefrologi i Odense er et speciale, hvor de yngste læger går 

hjem om natten, og hvor speciallægen bliver. Til gengæld 

er nefrologiske patienter tit både vanskelige og akutte 

s. 8-9 

Afskedskoncert for T.A.L.O.Y.F. 

Ebrietas’ forårsfest bød både på indierock med The Floor is 

Made of Lava og den sidste koncert med T.A.L.O.Y.F. 

s. 12-13 

Flere studerende 

på medicin 

SDU optager i år 50 ekstra studerende på medicinstudiet. 

Der bliver altså endnu større kamp 

om pladserne i læsesalen og i auditorierne 

s. 4-7

INDHOLD 

Artikler 

Baggrund: Øget optag spreder splid Side 4-5 

Baggrund: Klinikpladser følger med Side 5 

Baggrund: En gennemarbejdet beslutning Side 6 

Baggrund: Fokusér på speciallægeuddannelserne Side 7 

Voxpop: Hvad synes du om det øgede optag på medicin? Side 7 

Specialepennen: Intern medicin: nofrologi Side 8-9 

Nyhed: Kritiker smidt ud af FADL Side 10 

Fotorep.: Lavadrengene gjorde dansegulvet flydende Side 12-13 

Dekanens hjørne: Øget optag på medicin Side 14 

Navnenyt: Rigmor runder en rund Side 14 

Karens klumme: Nørd eller ej Side 17 

Anmeldelse: Mænd der hader kvinder Side 32 

Vinder af konkurrence Side 32 

Debat Side 15-16 

Opslagstavlen Side 18 

Opslag 

Diverse stillinger og studieinformation Side 19-28 

Info 

Den sjove kalender Side 29 

Andre medier skriver Side 30-31 

Træffetider faglige vejledere Side 31 

Sund & Hed-kalenderen 

Bagsiden 

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet 

skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre 

associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at 

blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i 

ferier og eksamensperioder. 

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • 

Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise 

Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: 

Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet 

• Forsidefotos: Tommy H. Jørgensen, Marius Kløvgaard 

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, 

svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder 

til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og 

debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende 

udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 

SUND & HED FORÅR 2009 

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det 

er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog 

melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health. 

sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet. 

Deadline 

Udkommer 

17. april 1 maj 

1,. maj 15. maj 

22. maj 5. juni 

Side 2

Frygt for arbejdsløshedskøen 

LEDER 

Frit valg på alle hylder. 

Det er det jobmarked, lægestuderende gennem mange år – ja, 

jeg kan vist roligt sige rigtig, rigtig mange år – har uddannet 

sig til. 

Konstant lægemangel har gjort, at mens ord som exocytose, 

ostium og acetylkolin sammen med tusindvis af andre 

fagudtryk gennem studietiden er blevet presset ind på harddisken, 

har begreber som arbejdsløshed og jobtræning forladt 

de to hjernehalvdele – måske ligefrem af venlighed for at give 

plads til nogle af de mange nye fagord. 

For studerende på landets lægeuddannelser er bistand 

således noget, man giver de fattige i Afrika i forbindelse med 

global sundhed. Og ordet dagpenge har kun fået lov til at 

overleve i de studerendes bevidsthed, fordi det kan forsøde 

tilværelsen, mens de venter på, at de kan begynde i den garanterede 

turnusstilling efter kandidateksamenen. 

Privilegeret er næsten for blødt et ord at bruge om sådan en 

gruppe studerende, der mens de læser kan se, hvordan jobbene 

står i kø for at få fat i dem. 

Det er nemlig ikke alle forundt. 

Mange studerende på idræt og folkesundhedsvidenskab 

skal for eksempel selv gøre en indsats for at få fat i arbejdet. 

En indsats, der i flere tilfælde betyder, at den studerende selv 

må skræddersy sin uddannelse for at gøre sig fortjent til ønskejobbet. 

Det har de lægestuderende ikke ligefrem været nødsaget til. 

Det konstante krav om flere læger har gjort, at de studerende 

bare har kunnet læne sig tilbage, nyde samtlige af studiets 

facetter og først som færdiguddannet været nødsaget til 

at gøre op med sig selv, hvilken af de mange jobhylder, de vil 

havne på. Og held for det. Det er skønt. 

Privilegiet har dog intet at gøre med, hvorvidt selve studiet 

er en dans på roser. For det er det overhovedet ikke. Det er 

hårdt. Rigtig hårdt. Men det ville nu en gang være endnu hårdere, 

hvis man fra første studiedag skulle kæmpe med årgangens 

299 andre studerende for at oparbejde det bedste CV. 

Et CV med topkarakterer og et hav af relevante sidebeskæftigelser, 

der ikke blot var nødvendig for overhovedet at komme 

i betragtning til en turnusplads, men også for at få et job 

efterfølgende. Tænk hvis man gennem hele studietiden skulle 

kæmpe med alle andre for at havne i den bedste femtedel, der, 

hvis bølgerne gik højt, kunne drømme om et arbejde, mens 

alle andre var evigt forvist til et liv i arbejdsløshedens skygge 

langt fra sundhedssektoren. 

Sådan er det jo heldigvis ikke, selv om skrækscenariet tidligere 

har været en realitet på medicinstudiet. De studerende på 

lægeuddannelsen har i nyere tid ikke skullet kæmpe mod hinanden 

for at være bedst. 

Og det er som sagt meget ønskværdigt, når man er studerende. 

For det giver en dejlig ro. 

Noget tyder dog på, at udviklingen i optaget på medicinstudiet 

gennem de seneste år efterhånden har formået at sende 

et koldt pust af tvivl og frygt gennem de studerende. For 

når optaget bare stiger og stiger, kan man ikke lade være med 

at tænke, om der nu også er brug for så mange læger. 

Senest har videnskabsministeren besluttet, at der efter sommerferien 

skal begynde 200 ekstra lægestuderende i Danmark. 

Heraf 50 i Odense. Dermed starter der i alt på et år 1400 medicinstuderende. 

Og godt nok snakker man om lægemangel. 

Men alligevel. Det bliver svært fortsat at tro på det. 

I første omgang kan de studerende frygte, om det øgede optag 

vil betyde en forringelse af deres uddannelse – simpelthen 

fordi der ikke er kapacitet til at uddanne flere og flere. 

Derefter kommer så frygten for, om der også er job bagefter. 

En frygt, som fagforbundene deler. 

Godt nok mener vores dekan Ole Skøtt i dette nummer, at en 

fagforening altid ønsker overskud af stillinger frem for arbejdsløshed, 

fordi det gør det lettere at forhandle løn. 

Et ganske rigtigt synspunkt. 

Men dekanen burde også vide, at det som studerende nu 

også er rart at vide, at man ikke uddanner sig til arbejdsløshed. 

For selv om privilegiet med masser af jobs har fjernet snerten 

af konkurrence fra medicinstudiet, så de studerende ikke i 

samme grad pacer hinanden frem, er det nu også motiverende, 

at der fra første dag på studiet ikke hænger en sort, tung 

sky af frygt for arbejdsløshedskøen over samtlige studerende. 

For tro mig, der har jeg været. Og jeg har tilmed prøvet at 

bruge hele studietiden på at positionere mig blandt de bedste, 

fordi det var den eneste måde at sikre mig en praktikplads og 

måske et job, når eksamensbeviset kom i hus. 

Det var ikke ønskværdigt. 

Marius Kløvgaard 

Chefredaktør 

Side 3

BAGGRUND 

Øget optag spreder splid 


Chefredaktør, Sund og Hed 

Langt fra alle er begejstrede 

for det øgede optag på landets 

medicinstudier. Fagforeningerne 

Yngre Læger og FADL kæmper 

imod de 200 ekstra studiepladser. 

Videnskabsministeriet mener, der er 

tale om rettidig omhu. 

Det kan godt være, at det danske samfund 

gennem de seneste år har skreget på flere 

og flere læger. Manglen på personale i 

sundhedsvæsenet har i hvert fald været 

et yndet samtaleemne, og holdningen 

har gået i retning af, at det kun kunne gå 

for langsomt med at få uddannet flere. 

Alligevel har videnskabsminister Helge 

Sanders (V) seneste beslutning om at øge 

optaget på landets medicinstudier med 

200 studerende allerede fra i år fået en 

mere blandet modtagelse, end man ellers 

ud fra den generelle holdning i samfundet 

ville forvente. 

Det har nemlig vist sig, at langt fra alle 

er begejstrede for beslutningen om at 

uddanne flere læger. 

Blandt de helt store kritikere er fagforbundene 

Yngre Læger og FADL, Foreningen 

af Danske Lægestuderende. De 

to organisationer har ligefrem valgt at 

kæmpe imod det øgede antal studiepladser. 

En øgning, der vil betyde, at der i 

2009 bliver optaget i alt 1400 studerende 

på landets tre medicinstudier. 

Speciallæger frem for studerende 

»Der mangler ikke lægestuderende eller 

yngre læger i Danmark. Derimod mangler 

der speciallæger,« siger Lisbeth Lintz, 

formand for Yngre Læger. 

Hun mener derfor, at det ikke vil løse 

den nuværende speciallægemangel at 

øge optaget på medicinstudierne. 

»Alene på grund af tidsperspektivet er 

det ikke løsningen, når vi står og mangler 

speciallæger her og nu. Derfor kæmper 

vi for at overbevise politikerne om, 

at problemet med speciallægemanglen 

ikke løses ved at øget optaget på studiet, 

men ved at skabe flere muligheder, 

mere fleksibilitet og motivation inden for 

speciallægeuddannelserne. På den korte 

bane handler det om at få færdiguddannet 

de læger, der allerede er i gang med 

en speciallægeuddannelse, så hurtigt og 

så godt som muligt,« siger Lisbeth Lintz. 

Overproduktion 

Hun bakkes op af Kristian Kraglund, medicinstuderende 

og formand for det uddannelsespolitiske 

udvalg i FADL. 

»Optaget på medicinstudierne er tredoblet 

siden 1990’erne. Samtidig har man 

skåret uddannelsen ned til seks år, mindsket 

antallet af udenlandske studerende 

på studiet og forkortet turnus til et år. Så 

lige nu laver man en overproduktion af 

læger, så vi kommer tilbage til 1970’erne, 

hvor der var stor arbejdsløshed blandt 

læger i Danmark. Allerede nu er der problemer 

med at få uddannelsespladser til 

nyuddannede læger,« siger Kristian Kraglund. 

Han deler altså opfattelsen af, at der 

ikke mangler læger, men derimod speciallæger 

i Danmark. 

»Det øgede optag løser ikke lægemanglen, 

da det tager 15-20 år at lave 

en speciallæge. Og det gør det stadig, 

selv om man øger optaget. I stedet skulle 

politikerne fokusere på de nyuddannede 

læger og øge antallet af hoveduddannelsesstillinger.« 

Kristian Kraglund frygter også, at det 

øgede optag vil gå ud over undervisningen 

på medicinstudierne. 

»Politikerne har i forvejen skruet op 

for antallet af medicinstuderende. Derfor 

mener jeg ikke, man kan skrue mere op, 

uden at det går ud over kvaliteten af uddannelsen,« 

siger den uddannelsespolitiske 

formand i FADL. 

Færre læger i 2014 

Hos videnskabsministeriet ved man godt, 

at det øgede optag på medicinstudierne 

i Odense, Århus og København ikke vil afhjælpe 

lægemanglen nu og her. 

Men ifølge videnskabsministeriet er 

det heller ikke formålet med det øgede 

optag. 

»At øge optaget på medicinstudierne 

nu ændrer ikke den aktuelle lægemangel. 

De første kandidater kommer jo først ud 

om seks år. Derfor skal denne ændring ses 

som rettidig omhu i forhold til at sikre, at 

der i et fremadrettet perspektiv er et tilstrækkeligt 

antal læger i Danmark,« siger 

Jens Storm, analysechef i Videnskabsministeriets 

ledelsessekretariat på vegne af 

videnskabsminister Helge Sander (V). 

Side 4 

Efter sommerferien skal der sidde endnu flere i auditorierne på medicinstudiet i Odense. Foto: Tommy H. Jørgensen

Han forklarer, at beslutningen om at 

øge antallet af medicinstuderende med 

200 er fastlagt på baggrund af et omfattende 

analysearbejde i Sundhedsstyrelsens 

prognose- og dimensioneringsudvalg. 

»Da den anvendte prognose for antallet 

af fuldførte læger viser, at antallet af 

nyuddannende læger vil falde i 2014, hvis 

der intet sker, har ønsket været at øge 

optaget så hurtigt, som det har været 

praktisk muligt,« siger Jens Storm. 

Behov for flere 

Analysechefen i videnskabsministeriet 

tilføjer, at dekanerne på de sundhedsvidenskabelige 

fakulteter i Odense, Århus 

og København alle har tilkendegivet, at 

de er i stand til at optage den andel af 

de ekstra studerende, de har fået tildelt 

allerede fra 2009. 

»Derfor øges optaget allerede fra 

sommeren 2009,« siger Jens Storm. 

Og derfor skal Ole Skøtt, dekan på 

Et øget optag på medicinstudiet 

i Odense presser studiemiljøet 

og klinikdelen på 

uddannelsen. 


Chefredaktør, Sund & Hed 

Med fyldte læsesale og hård 

kamp om grupperummene 

fra morgenstunden er der i 

forvejen pres på studiemiljøet 

på medicinstudiet i Odense. 

Et pres, som langt fra vil lette, 

når 50 ekstra studerende fra 

næste studieår indtager studiet. 

De medicinstuderendes 

fagforening FADL, Foreningen 

af Danske Lægestuderende, 

frygter derfor, at et øget optag 

vil påvirke lægeuddannelsens 

kvalitet i negativ retning. 

Frygten for uddannelseskvaliteten 

deles af Yngre 

Læger, hvor formand Lisbeth 

Lintz mener, at flere studerende 

vil øge behovet for blandt 

andet kompetente lærerkræfter, 

klinikophold og lokaler. 

»Hvis ikke det følger med 

et øget optag, kan man jo 

godt forestille sig, at kvaliteten 

og gennemførselsprocenten 

vil falde,« siger hun. 

Også blandt de menige 

studerende på medicinstudiet 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

på SDU, allerede om et halvt år byde en 

endnu større årgang velkommen. Noget, 

han glæder sig til. 

»Fra fakultetets side er vi positive overfor 

det øgede optag. For der er behov for 

en forøgelse. Det er ikke bare grebet ud 

af luften, men der ligger et udredningsarbejde 

til grund,« siger Ole Skøtt. 

Han medgiver dog, at der lige nu er 

akut mangel på speciallæger, og at et 

øget optag på medicinstudiet ikke løser 

det problem på kort sigt. 

»Jeg kan derfor kun støtte, at man gør, 

hvad man kan, for også på kort sigt at 

forøge kapaciteten i speciallægeuddannelserne,« 

siger dekanen for Sundhedsvidenskab 

i Odense. 

Forbund ønsker mangel 

At både FADL og Yngre Læger har valgt 

at kæmpe imod det øgede optag på medicinstudierne, 

kommer på ingen måde 

bag på Ole Skøtt. 

Klinikpladser følger med 

på SDU ruger der en frygt for, 

at det øgede optag vil skade 

deres uddannelse. Ikke kun 

med hensyn til studie- og læsepladser, 

men også når det 

drejer sig om klinikpladser senere 

på uddannelsen. 

Mere uddannelse på Campus 

Ifølge Videnskabsministeriet 

vil det øgede optag i Odense i 

sig selv føre til yderligere midler 

til universitetet i form af 

øgede taxameterindtægter. 

Men derudover er der ikke 

indgået aftaler om yderligere 

midler i forbindelse med det 

forøgede antal medicinstuderende. 

Så om de ekstra taxameterpenge 

kan sikre undervisere 

og studiepladser nok til alle 

studerende, må tiden vise. 

På administrationsgangen 

på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet er dekan Ole 

Skøtt godt klar over, at det 

øgede optag på medicineruddannelsen 

i Odense vil stille 

øgede krav til både menneskelige 

ressourcer og til lokalekapaciteten. 

Af praktiske grunde bliver 

de 50 ekstra medicinstuderende, 

som bliver optaget i år, 

da også fordelt, så 35 begynder 

til september 2009, mens 

de resterende 15 først starter 

til januar 2010. 

»Men til forskel fra den 

netop gennemførte revision 

af bacheloruddannelsen er et 

øget optag forbundet med en 

øget indtjening til universitetet, 

som betyder, at vi vil kunne 

ansætte flere personer,« 

siger Ole Skøtt og fortsætter: 

»Lokalespørgsmålet er under 

afklaring. Det vil formodentlig 

føre til, at vi fremskynder 

dele af den overflytning 

af undervisningsaktiviteter 

til campus-området, som allerede 

er under planlægning 

i forbindelse med flytning af 

OUH og fakultetet.« 

Det tyder altså på, at de 

medicinstuderende i højere 

grad end nu, hvor stort set al 

undervisning efter tredje semester 

foregår i Winsløwparken, 

skal til at have deres 

lægeuddannelse på selve universitetet. 

Flaskehalse 

Med hensyn til at sikre de medicinstuderende 

de lovede klinikpladser, 

er dekan Ole Skøtt 

også fortrøstningsfuld. 

»Klinikpladser har jo været 

en flaskehals i lægeuddannelsen, 

og derfor er jeg glad for, 

at det øgede optag af medicinstuderende 

på forhånd er 

aftalt med regionerne, hvis 

BAGGRUND 

»De faglige organisationer har en naturlig 

interesse i at begrænse antallet af 

nytilkomne. Det er nu engang lettere at 

forhandle løn og vilkår for læger, hvis 

man er sikker på, at der er stor mangel på 

læger,« siger han. 

Læs mere side 6-7 

Læs leder side 3 

Læs Dekanens hjørne side 14 

Medicinstuderende 

Det øgede optag på landets medicinstudier 

betyder, at der i år vil blive 

optaget omkring 1400 studerende 

på lægeuddannelser i henholdsvis 

Odense, København og Århus. 

I Odense stiger optaget med 50 studerende 

fra 300 til 350 studerende 

I Århus stiger optaget med 100 studerende 

fra 365 til 465 studerende. 

I København stiger optaget med 50 

studerende fra cirka 535 til cirka 585 

studerende. 

hospitaler jo stiller pladserne 

til rådighed,« siger Ole Skøtt. 

Faktisk har lovningen på 

de ekstra klinikpladser fra uddannelsesstederne 

været en 

medvirkende årsag til, at videnskabsminister 

Helge Sander 

(V) traf beslutningen om 

at optage 200 ekstra medicinstuderende 

allerede i år. 

»I dialogen med universiteterne 

har universiteterne meddelt 

Videnskabsministeriet, at 

de er i stand til at skaffe de 

nødvendige ekstra klinikpladser,« 

siger Jens Storm, analysechef 

i Videnskabsministeriets 

ledelsessekretariat på vegne 

af videnskabsministeren. 

Og med hensyn til at sikre 

turnuspladser nok, når de 200 

ekstra medicinstuderende om 

godt seks år er kommet gennem 

første del af uddannelsessystemet, 

lyder svaret fra 

Videnskabsministeriet: 

»Det øgede antal turnuspladser 

sikres af regionerne, 

der jo også har bedt om forøgelsen 

af optaget på medicin. 

Faktisk har ønsket været 

en større forøgelse end de 

200, der er blevet niveauet 

efter behandlingen i Sundhedsstyrelsens 

prognose- og 

dimensioneringsudvalg.« 

Side 5

BAGGRUND 

I 2014 vil antallet af færdiguddannede læger ifølge Videnskabsministeriet falde. Derfor skal der optages flere studerende hurtigst 

muligt. Foto: Tommy H. Jørgensen 

En gennemarbejdet beslutning 

Der ligger et længere analysearbejde bag beslutningen om at optage flere medicinstuderende i Danmark. 


Chefredaktør, Sund og Hed 

Beslutningen om at øge antallet af 

medicinstuderende med 200 allerede fra 

i år kom for mange som et lyn fra en klar 

himmel. 

I hvert fald var mange studerende samt 

FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, 

overraskede over videnskabsminister 

Helge Sanders (V) beslutning. 

»Det øgede optag på landets medicinstudier 

har slet ikke været til debat,« siger 

Kristian Kraglund, formand for FADL’s uddannelsespolitiske 

udvalg. 

Men faktisk er det øgede optag ikke 

grebet ud af den blå luft. 

Ifølge Ole Skøtt, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på SDU, er 

der tale om en gennemarbejdet beslutning. 

»I 2007 foreslog Københavns Universitet, 

at man øgede optaget af medicinstuderende 

ved de danske universiteter,« 

siger Ole Skøtt. 

Han forklarer, at den forespørgsel førte 

til, at Universitets- og Bygningsstyrelsen 

under Videnskabsministeriet drøftede situationen 

med Sundhedsstyrelsens prognose- 

og dimensioneringsudvalg. Efterfølgende 

blev det besluttet at sætte en 

revision af lægeprognosen i gang. 

Ønske fra universiteterne 

»Der kom henvendelser til fakulteterne 

om den forventede udvikling i en række 

forudsætninger, herunder udviklingen i 

antallet af svenske medicinstuderende, 

studieadfærd, forventede gennemførelsesprocenter, 

effekter af det øgede optag 

på ph.d.-uddannelserne samt vandringer 

af danskuddannede læger til udlandet 

og omvendt fra udlandet og hertil. Derudover 

blev generelle behov i fremtiden 

vurderet,« siger Ole Skøtt og fortsætter: 

»Det førte til et udredningsarbejde 

fra fakulteterne i samarbejde med regionerne, 

hvilket ledte til, at Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på Århus Universitet 

sammen med Region Midtjylland og 

Region Nordjylland skrev et brev til Videnskabsministeriet, 

hvori de foreslog en 

samlet stigning i optaget på medicin på 

150-200 per år, heraf hovedparten vest 

for Storebælt,« siger dekanen på medicinstudiet 

i Odense. 

Efterfølgende har Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på SDU i samarbejde 

med Region Syddanmark sendt 

en lignende henvendelse, hvor der blev 

foreslået at øge studenteroptaget med 

50-60 per år. 

Ifølge Ole Skøtt blev resultatet af 

universiteternes og regionernes fælles 

henvendelse til Videnskabsministeriet, at 

ministeriet traf en beslutning i tråd med 

ønsket, nemlig en øgning i medicineroptaget 

på i alt 200, hvoraf 50 kommer på 

Syddansk Universitet, 50 på Københavns 

Universitet og 100 på Århus Universitet 

Speciallæge sikres i fremtiden 

At tallet netop er faldet på 200, skyldes 

dog ifølge Jens Storm, analysechef i Videnskabsministeriets 

ledelsessekretariat, 

at Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg 

har vurderet, at et 

øget optag på op til 200 er nødvendigt 

for at sikre, at der er det ønskede antal 

læger klar til speciallægeuddannelserne, 

så man sikrer, at der også fremover er det 

nødvendige antal speciallæger til rådighed 

for sundhedsvæsnet. 

Analysechefen tilføjer, at stod det til 

regionerne, skulle optaget på medicinuddannelserne 

øges endnu mere. 

Side 6

Stod det til fagforbundene 

Yngre Læger og FADL, skulle 

man i stedet for flere medicinstuderende 

øge antallet 

af speciallægeuddannelser. 



Lige nu er det især speciallæger 

landet mangler – ikke 

nyuddannede læger. 

Sådan lyder det fra fagforbundene 

Ynger Læger og 

FADL, Foreningen af Danske 

Lægestuderende. 

De to organisationer så 

derfor gerne, at Videnskabsministeriet 

i stedet for at øge 

antallet af medicinstuderende 

øgede antallet af speciallægeuddannelser 

i kampen for at 

komme lægemanglen til livs. 

»Løsningen på lægemanglen 

er ikke et øget optag på 

medicinstudierne. Det er i 

stedet at skabe bedre muligheder 

for, at lægerne kan videreuddanne 

sig til speciallæger, 

og her skal vi have fat i en 

kombination af muligheder, 

fleksibilitet og motivation,« siger 

Lisbeth Lintz, formand for 

Yngre Læger. 

Hun forklarer, at det i første 

omgang handler om at slå 

de nødvendige uddannelsesstillinger 

op, så lægerne kan 

søge dem. Dernæst skal ansættelsesproceduren 

afspejle 

den tid, ansøgerne har til at 

kvalificere sig. 

Fleksibel efteruddannelse 

»Man kan ikke både stille krav 

om forskning, udlandsophold 

og praktisk kendskab til et utal 

af specialer, hvis det samtidig 

skal gå stærkt. Yngre Lægers 

holdning er, at det er lægens 

potentiale frem for aflagte 

meritter, der skal tælle, når 

man kvalificerer sig til en stilling. 

Samtidigt skal vi af med 

de uklassificerede stillinger, 

der ikke tæller med i videreuddannelsen, 

så alle ansættelser 

fremover tæller med,« 

siger Lisbeth Lintz. 

Hun mener derudover, at 

man bør kigge på, hvordan 

systemet bliver mere fleksibelt, 

så det tager udgangspunkt 

i de mennesker, der 

bliver uddannet i det, frem for 

omvendt. 

»Der skal for eksempel være 

mulighed for at blive speciallæge 

hurtigere, hvis man arbejder 

mere end 37 timer i 

gennemsnit over en periode 

– de såkaldte raketforløb. Og 

der skal være mulighed for at 

uddanne sig på deltid, hvis det 

passer den enkelte bedst,« siger 

Yngre Lægers formand og 

fortsætter: 

»Endelig kan man forestille 

sig at bringe forskellige former 

for motivation i spil. De 

forskellige afdelinger og specialer 

kan begynde at profilere 

sig med for eksempel særlige 

kursus- og uddannelsesmuligheder, 

fleksibel arbejdstid, nye 

løntillæg, mad- og børnepasningsordninger 

og lignende, 

som man kender det fra det 

private erhvervsliv.« 

Frygt for udvandring 

Hos FADL deler man opfattelsen 

af, at der skal laves flere 

speciallægeuddannelser, da 

BAGGRUND 

Fokusér på speciallægeuddannelserne 

Hvad synes du om det øgede optag 

på medicinstudiet? 

Flere studiekammerater eller øget kamp om 

læsepladserne? 

Meningerne om det øgede optag på medicinstudiet 

er mange – ikke mindst blandt de store spillere i 

sundhedssektoren. 

Men hvad mener de studerende? Sund & Hed gik en tur 

rundt på studiet. 

Johanne Olivia Grønne Kühl og 

Sanne Korsholm Tang, 

stud.med., 4. semester: 

Johanne: »Er der overhovedet brug 

for flere læger?« 

Sanne: »Ja, for der bliver flere syge 

og flere ældre.« 

Johanne: »Men mange siger, at når vi bliver færdige, så er der 

ikke længere mangel på læger. Og så er det jo træls, hvis der 

bliver optaget 200 ekstra studerende på landsplan.« 

Sanne: »Måske skulle man sige, at de ekstra læger skulle være 

geriatere, for dem er der mangel på.« 

Johanne: »Eller psykiatere. Dem er der også mangel på. Eller 

også skulle de ekstra læger arbejde i Nordjylland.« 

Sanne: »Jeg synes i hvert fald, det er godt med ekstra 

medicinstuderende, for jeg frygter, at manglen på læger 

gør, at man som færdiguddannet læge presses til at tage 

ekstravagter. Så det ville være fedt, hvis man kunne sige fra 

med god samvittighed, fordi der var læger nok. For det gør 

nyuddannede læger i dag, 

ifølge formanden for foreningens 

uddannelsespolitiske 

udvalg, Kristian Kraglund, står 

i kø ved mange speciallægeuddannelser 

for at komme i 

gang. 

»Derimod skal man holde 

optaget på medicinstudierne 

i ro, og så i en periode 

dække manglen på speciallæger 

på anden måde. For hvis 

man venter lidt og laver flere 

speciallægeuddannelser, så 

kommer der på grund af de 

senere års øgede optag snart 

en masse flere læger ud,« siger 

Kristian Kraglund. 

Fjerner man derimod ikke 

flaskehalsen med speciallægeuddannelserne, 

frygter Kristian 

Kraglund, at mange læger 

som i 1970’erne vil drage 

til udlandet for at uddanne sig 

og blive der. 

»Så øger man optaget på 

medicinstudierne i Danmark 

uden at øge antallet af speciallægeuddannelsespladser, 

bliver de glade i Sverige,« siger 

han. 

man jo ikke, hvis man ved der mangler personale.« 

Karla Krohne, stud.med., 4. semester: 

»Umiddelbart vil jeg give 

FADL ret i, at vi er rigeligt med 

medicinstuderende. Jeg kan nemlig 

godt lide, at vi ikke er så mange, så 

man kender hinanden på studiet. 

Det er mere socialt.« 

»Men hvis universitetet laver 

flere hold på grund af de ekstra 

studerende, så de enkelte undervisningshold bliver mindre, 

så er det en fordel med det øgede optag. Selvfølgelig 

kan vi godt være flere til forelæsningerne. Det er ok. Men 

undervisningsholdene må i hvert fald ikke blive større.« 

Michael Schultz, stud.med., 6. semester: 

»Dybest set er det positivt med flere 

studerende, for jeg tror, det giver et 

bedre studiemiljø.« 

»Men hvis man ser sig omkring 

nu her, så er der kæmpe 

pladsproblemer på det her studie. 

Især på anden del af uddannelsen, 

men også på første del. Og det skal 

universitetet gøre noget ved hurtigst muligt.« 

»Der er for eksempel ikke grupperum nok, og det er svært 

at få et lokale i WP, hvor der måske er 12-15 lokaler, hvilket 

er alt for lidt. Det har vi især mærket i forbindelse med 

vores bachelorprojekt, hvor mange har måttet finde andre 

løsninger.« 

Side 7

SPECIALEPENNEN 

- Intern medicin: nefrologi 

»Jeg synes stadigvæk, det kan være svært« 

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) 

Stud. med. 

Nefrologi i Odense er et speciale, hvor 

de yngste læger går hjem om natten, 

og hvor speciallægen bliver. Til gengæld 

er nefrologiske patienter tit både 

vanskelige og akutte – og så skal man 

kunne lide at være ”almen praktiserende 

læge” for kronikerne. Sund & 

Hed har bedt nefrolog Helle Thiesson 

om at tegne et portræt af sig selv og 

nefrologien som speciale 

Helle Thiesson er overlæge på nyremedicinsk 

afd. Y på Odense Universitetshospital. 

I dag er hun glad for sit fag: Det er 

udfordrende og progressivt, men det var 

slet ikke specialet generelt eller ambitioner 

i særdeleshed, der var afgørende for 

Helles første møde med nefrologien: 

»Jeg søgte stilling på nefrologisk afdeling 

umiddelbart efter barsel – hovedsageligt 

fordi jeg havde hørt, der var en 

lav vagtbelastning og ikke specielt travlt. 

En ikke særlig ambitiøs indgangsvinkel,« 

afslører Helle Thiesson og afspejler dermed, 

hvor tilfældigt et specialevalg kan 

være. Til gengæld fandt Helle Thiesson 

hurtigt sit arbejde interessant – specielt 

da de nefrologiske patienter findes inden 

for et bredt spektrum. 

Et godt hovedbrud 

Nefrologi er et internt speciale i ordets 

bedste – eller måske værste – forstand. 

Labyrintiske diagnostiske processer og 

et godt hovedbrud en gang i mellem er 

kutyme inden for nefrologien, fortæller 

Helle Thiesson: 

»Kan man godt lide diagnostiske nødder, 

er nefrologi det helt rette speciale. 

Man bliver god til at få overblik over lange 

sygdomsforløb og medicinlister.« 

Bredden medfører et stort tværfagligt 

samarbejde og tit må man tære på andres 

ekspertise og dele ud af sin egen. 

Hertil kommer, at nefrologiske patienter 

er repræsenteret inden for alle aldersklasser. 

Og så kan nefrologien med alle 

finesserne og diagnostiske puslespil selv 

for en speciallæge endnu generere store 

udfordringer: 

»Jeg synes faktisk, det stadigvæk kan 

være svært!« erklærer Helle Thiesson. 

Et lille mirakel 

Helle Thiessons øjne er dog rettet mod 

specielt ét nefrologisk felt: 

»Min særlige interesse er med tiden 

blevet transplantation og her specielt 

transplantation af børn og unge.« 

At man succesfuldt kan erstatte et så 

vitalt organ som nyrerne, kan stadigvæk 

komme bag på Helle Thiesson: 

»Det er lille mirakel, når patienterne 

gennemgår en vellykket transplantation. 

Det er godt at se, at en nyrepatient, der 

normalt har så mange restriktioner, kan få 

en næsten normal hverdag.« 

Området er da også i rivende udvikling 

med nye behandlingstilbud, som 

eksempelvis transplantation på tværs af 

blodtyper: 

»Tidligere accepterede man kun nyredonorer 

der var genetisk beslægtede. Nu 

accepterer vi også ægtefæller, kolleger 

og venner,« fortæller Helle Thiesson. 

Også meget akut 

Udover specialets bredde bliver man 

tit konfronteret med akutte medicinske 

problemstillinger: 

»Man bliver ofte involveret i kritisk 

syge patienter på andre afdelinger, ofte 

intensivafdelinger. Hvis man godt kan 

lide akut medicin, får man til dels sit ønske 

opfyldt. En fredelig vagt kan i løbet af 

et splitsekund blive travl med problemstillinger 

som hyperkaliæmi, en anurisk 

pt. med lungestase og et tilbud om at få 

en nyre til transplantation.« 

Til gengæld skal man som læge også 

kunne håndtere kritisk syge patienter, 

som man ser igen og igen: 

»Nefrologiske patienter er for alle 

praktiske formål kroniske, og vil uanset 

deres status som nyresyge have behov 

for nefrologisk bistand livslangt,« slår 

Helle Thiesson fast og fortæller, at man 

derfor ofte kommer til at fungere som en 

slags praktiserende læge for patienterne: 

»Man kommer meget tæt på patienterne 

og bliver involveret i mange op- og 

nedture. Vi kender de fleste patienter 

ved navn og kender deres sygehistorie 

udenad.« 

Helle Thisson tilføjer, at journalerne 

findes i ringbind og at kontinuationer på 

flere end 3-400 sider ikke er en sjældenhed. 

Den omvendte vagtpyramide 

Men er arbejdet som nefrolog så hårdt? 

Er der mange vagter, sover man om natten? 

»Der er en fornuftig mængde natarbejde,« 

mener Helle Thiesson og fortsætter: 

»En ting, der dog ikke er specifikt for 

nefrologien, er den omvendte vagtpyramide, 

hvor den vagtbærende overlæge 

tager nattevagten, mens de yngre læger 

går hjem og sover. 

Det kan være en fordel, hvis man er 

i gang med at stifte familie, men måske 

en ulempe, hvis man havde regnet med 

at kunne pleje sin aldrende ryg og dirigere 

slagets gang fra sengekanten derhjemme.« 

Alligevel er nefrologi, som så mange 

andre lægelige specialer, løbet ind i rekrutteringsproblemer: 

»Det er let at få en blokstilling inden 

for nefrologien. Der er behov for mange 

Side 8

SPECIALEPENNEN 

flere nefrologer i fremtiden, da der bliver 

flere og flere patienter,« bekræfter Helle 

Thiesson. 

Stadigvæk svært 

Som antydet var det den familiære situation, 

der i sin tid fik Helle Thiesson til at 

vælge nefrologien. 

»Jeg har ikke et sekund fortrudt mit 

valg. Til gengæld tror jeg også, at jeg 

havde sagt det samme, hvis jeg havde 

valgt infektionsmedicin eller gastroenterologi,« 

vurderer Helle Thiesson og sætter 

afslutningsvis ord på en vel gammelkendt 

sandhed: 

»I virkeligheden vil de fleste blive grebet 

af et speciale, så snart de opnår specialviden 

og bliver gode til et område.« 

Hvorfor blive nefrolog? 

6 grunde fra Helle Thiesson 

• Det er et sjovt og 

udfordrende speciale, med tætte og 

langvarige patientkontakter. 

• Der er mangel på nefrologer 

– på nuværende tidspunkt er det let 

at få blokstilling. 

• Dagligdagen er præget 

af bred intern medicin, mange 

immunsupprimerede patienter og 

specielle problemstillinger. 

• Transplantationsområdet 

er under stor udvikling med nye 

behandlingstilbud. 

• Gode muligheder for at blive 

involveret i forskning, hvis man er 

interesseret. 

• Som hovedregel ikke 

voldsomt vagtbelastet om natten. 

Dialyse-apparaterne er en fast del af nefrologens 

arbejde. 

Foto: Marius Kløvgaard 

Hvis man godt kan lide diagnostiske nødder, er nefrologi ifølge Helle Thiesson det helt rette speciale. Her bliver man nemlig god til at 

få overblik over lange sygdomsforløb og medicinlister. Foto: Marius Kløvgaard 

Side 9

NYHED 

Kritiker smidt ud af FADL 

Repræsentantskabet i FADL har valgt 

at smide Vidar-André Wøien ud af foreningen, 

fordi han arbejder for konkurrenten. 



En notits på Facebook kom til at koste 

medicinstuderende Vidar-André Wøien 

sit medlemskab af FADL. 

Foreningen af Danske Lægestuderende 

i Odense har nemlig besluttet at ekskludere 

den norske studerende, der læser på 

9. semester på medicinstudiet i Odense, 

fordi de på hjemmesiden fik kendskab til, 

at han gennem længere tid har arbejdet 

for Medikom. Et vikarbureau, der konkurrerer 

med FADL’s eget vikarbureau, og 

som foreningens medlemmer ifølge vedtægterne 

derfor ikke må arbejde for. 

Dermed er en af de helt store kritikere af 

FADL blevet smidt ud af foreningen, selv 

om Vidar-André Wøiens kritik netop har 

gjort, at FADL nu er i gang med at undersøge, 

om vedtægterne også lever op til 

medlemmernes ønske. 

Ville gerne støtte FADL 

Det er repræsentantskabet i FADL’s afdeling 

i Odense, der har truffet beslutningen. 

En beslutning der ligger i tråd med 

kollegerne i København, der netop har 

ekskluderet et medlem for at arbejde for 

andre end FADL. 

Ifølge det eksklusionsbrev, som Vidar- 

André Wøien har modtaget, fremgår det, 

at repræsentantskabet har fundet det kritisabelt, 

at Vidar-André Wøien har overtrådt 

de kollegiale vedtægter og arbejdet 

uden om FADL’s vagtbureau. Repræsentantskabet 

mener samtidig, at det er en 

skærpende omstændighed, at Vidar-André 

Wøien siden efteråret 2008 har været 

fuldt bevidst om, at han via arbejdet for 

Medikom brød FADL’s vedtægter. 

Beslutningen i FADL’s repræsentantskab 

kommer på ingen måder bag på Vidar- 

André Wøien. For han ved godt, at repræsentantskabet 

bare har fulgt de nuværende 

vedtægter, som den 23-årige medicinstuderende 

så brændende ønsker at 

ændre, så FADL bliver en fagforening for 

alle medicinstuderende og ikke kun dem, 

der arbejder i FADL’s vikarbureau. 

Derfor er han også træt af at være blevet 

smidt ud. 

»Jeg har hverken forsikring eller arbejde i 

FADL. Jeg arbejdede kun i Medikom, men 

har ønsket at støtte FADL med kontingent 

alligevel,« siger Vidar-André Wøien 

og fortsætter: 

»Nu er det blevet slået fast, at FADL ikke 

ønsker min støtte og ikke ønsker at støtte 

mig, selv om jeg har været medlem gennem 

fire et halvt år.« 

Han tilføjer, at han ikke er ene om at bryde 

FADL’s vedtægter. 

»Det gælder også for mange andre medlemmer, 

som lever på en løgn. De skal 

bare ikke sige, hvor de arbejder, for så tillader 

FADL det ved at lukke øjnene. Det 

er et paradoks, når fagforeningen får millioner 

netop for at have øjnene åbne på 

vegne af sine medlemmer og indgå aftaler 

med vores forskellige arbejdsgivere, 

som de gør det med forsvaret og universiteterne,« 

siger han. 

Underligt forløb 

Vidar-André Wøien undrer sig også over 

forløbet af sagen. 

Han kan for eksempel ikke forstå, at 

FADL ikke gik ind i debatten eller spurgte, 

om han arbejdede andre steder, da han 

på sidste års generalforsamling stillede 

spørgsmål til de kollegiale vedtægter. 

»Jeg brugte jo Medikom som eksempel 

den gang. Men der skulle to læserindlæg 

i Sund & Hed til for at få respons fra flertallet 

i FADL i Odense. Så problemet er, at 

jeg jo sandsynligvis kunne have undgået 

at blive ekskluderet ved blot at holde 

mund og fortsætte mit arbejde i Medikom 

uden at skrive om det offentligt indirekte,« 

siger Vidar-André Wøien. 

Det har ikke været muligt at få en yderligere 

kommentar fra FADL til eksklusionen. 

Af eksklusionsbrevet fremgår det dog, at 

Vidar-André Wøien ikke er bandlyst fra 

FADL i al evighed. Den norske medicinstuderende 

kan blive medlem igen, hvis 

han lover og underskriver, at han ikke vil 

arbejde for Medikom. 

Side 10 

Vidar-André Wøien er smidt ud af FADL for at bryde foreningens vedtægter. Arkivfoto

VOXPOP 

Side 11

FOTOREPORTAGE 

Lava-drenge gjorde dansegulvet flydende 

Ebrietas’ forårsfest bød både på afskedskoncert 

med T.A.L.O.Y.F. og indierock 

med The Floor is Made of Lava. 

Marius Kløvgaard (tekst og foto) 


Der var på mange måder lagt i ovnen til 

et brag af en fest, da Ebrietas fredag den 

13. marts bød studerende på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på druk og 

dans på universitetet. 

For festen var ikke bare en forårsfest. 

Det var, ifølge bandet selv, den endelige 

afskedskoncert med de legendariske mediciner-DJ’s 

i T.A.L.O.Y.F. Og samtidig bød 

festen på indierock i særklasse fra danske 

The Floor is Made of Lava. 

Især de sidste sørgede for, at festen 

allerede fra først på aftenen opfyldte 

forventningen om braget af en fest. For 

bandet bragede i den grad derudaf fra 

første akkord. 

De festklædte gæster kunne ikke andet 

end at vende opmærksomheden 

mod bandet, og da forsangeren efter det 

indledende nummer bad publikum om at 

komme nærmere scenen, fulgte de troligt 

hans bud. 

Der blev hoppet og crowdsurfet, og 

forsangeren skreg gang på gang, at det 

var dejligt at være ude at spille igen. 

At den kommentar ligesom afslørede 

en periode uden koncerter, kunne man 

nu ikke høre fra det velspillende band. 

Numrene blev afleveret med stor selvsikkerhed 

og masser af energi, der i den 

grad smittede af på de fremmødte gæster, 

som der i løbet af koncerten kom 

flere og flere af. Ja, selv færdiguddannede 

læger dukkede op til fest. 

Stort set alle sluttede sig til mængden 

foran scenen. Kun de færreste valgte at 

nyde bandet på afstand. Så lava-drengene 

gjorde i den grad dansegulvet flydende. 

Og efter koncerten var tilfredsheden 

med bandet da også udtalt både blandt 

piger og drenge. 

Fest for alle 

Braget af en koncert gjorde dog også, at 

stilheden efterfølgende var skrigende og 

lyset blændende. 

Der gik lidt for lang tid, inden 

T.A.L.O.Y.F. igen tog over og begyndte at 

vende imaginære plader på deres bærbare 

computere. 

Heldigvis gik der ikke så lang tid, at 

folket helt forsvandt. Dansegulvet blev 

ved med at være fyldt og flydende i takt 

med, at dansevenlige toner flød fra de 

tre herrer på scenen, som efter et hav af 

koncerter i Odense nu siger stop for fuldt 

Pigerne var som altid klædt på til fest og farver. 

Mens tonerne flød fra de fire musikere i The Floor is Made of Lava blev 

dansegulvet flydende. 

Side 12 

Fra første nummer bragede indierockbandet The 

Floor is Made of Lava igennem.

FOTOREPORTAGE 

Festfolket skålede med bandet. 

at hellige sig den sidste eksamen, inden 

titlen som DJ skiftes ud med læge. 

Mens tonerne flød fra scenen, flød 

det også over bardiskene med flydende 

forsyninger til de fremmødte. Og jo mere 

der blev solgt, desto højere blev stemningen. 

Selv om festen endnu en gang var 

slået sammen med de nystartede medicinstuderendes 

rusfest, blev der som sagt 

også spottet færdiguddannede læger 

samt masser af ældre studerende blandt 

festgængerne. Festen blev dermed en 

fest for hele fakultetet, hvilket mange af 

de fremmødte nød. 

Efter festen i universitetets renoverede 

fredagsbar sørgede en række busser for, 

at festen kunne fortsætte på Alibi inde i 

byen. Et tilbud, som mange benyttede sig 

af. 

Dermed varede braget af en forårsfest 

hele natten. 

Forårsfesten blev sidst optræden for de tre mediciner-DJ’s i T.A.L.O.Y.F. 

Publikum satte gang i bandet, der nød at spille igen. 

Selv T.A.L.O.Y.F. nød sammen med resten af festgængerne indierocken. 

Side 13

KLUMME 

DEKANENS HJØRNE: 

Øget optag på medicin 

Ole Skøtt 

Dekan 

For nylig besluttede Videnskabsministeriet, at optaget på medicin 

skulle stige med 200 studerende om året. Dette har givet anledning 

til mange synspunkter, og nogle har haft den opfattelse, 

at udmeldingen var en politisk afværgemanøvre, som skulle give 

indtryk af, at man akut kunne afhjælpe en mangel på speciallæger. 

Dette har på intet tidspunkt været den reelle årsag, for der 

ligger en flerårig proces bag beslutningen om det øgede optag. 

Med baggrund i lægemanglen på alle niveauer spurgte dekan 

Ulla Wewer på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns 

Universitet i 2007 om, hvorvidt fremtidens behov for læger 

ville blive tilgodeset ved det nuværende uddannelsesniveau. 

Det var jo åbenbart for alle, at det antal læger, som man havde 

uddannet gennem de senere år, ikke kunne dække behovet. I den 

forbindelse nævnte dekanen også, at Københavns Universitet 

uden kvalitetsproblemer ville kunne øge optaget af medicinstuderende 

med for eksempel 100 om året. 

Dette førte til, at Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet 

besluttede at drøfte situationen med Sundhedsstyrelsens 

prognose- og dimensioneringsudvalg. Herefter blev 

det besluttet at sætte en revision af den hidtidige lægeprognose 

i gang. Der kom efterfølgende henvendelser til fakulteterne om 

den forventede udvikling i en række forudsætninger, herunder 

udviklingen i antallet af svenske medicinstuderende. 

Universiteternes og regionernes efterfølgende besvarelser af 

spørgsmålene fra ministeriet resulterede i en beslutning, som opfyldte 

ønsket – nemlig, en øgning i medicineroptaget på i alt 200, 

hvoraf 50 kommer på Syddansk Universitet, 50 på Københavns 

Universitet og 100 på Århus Universitet 

NAVNENYT: 

Rigmor runder en rund 

Ole Sand, 

Lektor, Institut for Biokemi og 

Molekylær Biologi 

Man skulle ikke lige tro 

det, hvis man ikke lige 

vidste det. Den lille vimse 

og adrætte pige på det 

travle kontor er blevet – lidt 

ældre. Det må være en sund 

og udseendebevarende 

travlhed, Rigmor har ligget 

under for i mange år, for 

alderen sætter ikke ind hos 

hende. 

Hvem er så denne Rigmor, 

der udsættes for en rundtur? 

Spørgsmålet er overflødigt, 

for alle medicin- og 

biomekanikstuderende på 

SDU, og de, der har forladt 

SDU med eksamen, ved det, 

og glemmer hende ikke. 

Og det gør vi mange, der 

har samarbejdsmæssige 

relationer med hende, 

heller ikke. Der er kun én 

Rigmor, og hun sidder 

på Campus på første sal i 

Anatomiafdelingen. 

Der er næppe et kontor på 

SDU, der er mere besøgt end 

Rigmors. Kontoret er næsten 

altid optaget af studerende, 

der ved, at hos Rigmor går 

man aldrig forgæves med 

et studiemæssigt spørgsmål 

eller, lige så vigtigt, et ikkestudiemæssigt 

problem. 

Hun er altid dejlig rolig, 

glad og velafbalanceret, 

selv om verden omkring 

hende engang imellem går 

helt i lave. Hun er en rigtig 

hønemor, og Rigmor ved 

udmærket, hvad der også 

ligger i den betegnelse. 

Jeg har haft den store 

fornøjelse at tilhøre 

Rigmors omfattende 

medicinernetværk gennem 

mange år. Det har gjort 

meget lettere. Hun er 

fantastisk godt inde i sine 

arbejdsfunktioner, og hun er 

altid hjælpsomheden selv, og 

det er vigtigt, når man skal 

vikle sig ud af et administrativt 

modulproblem, eller 

passes ind i et omfattende 

retningsarbejde af 

eksamensbesvarelser. 

Tak, Rigmor, for mange 

gode samarbejdsår 

inden for medicin- og 

biomekanikuddannelsen. 

Der bliver ind imellem 

heldigvis også tid til en lille 

hyggesnak, og her står Als 

ofte på listen. Jeg har endnu 

ikke lært at forstå det sære 

alsiske kaudervælsk, der 

tales ved Danmarks fod, men 

jeg tror også, at Rigmor har 

opgivet at sætte mig ind i 

det raffinement. 

Rigmors ”skrivebord” er 

overfyldt med mapper, men 

I har alle set kaninen, der 

vogter over alt. 

Jeg er ikke uenig i, at der akut mangler speciallæger, og at et øget 

optag på medicinstudiet ikke løser dette problem på kort sigt, 

idet det måske tager 15 år at uddanne en speciallæge. 

Det er imidlertid ikke kun speciallæger, der mangler. Manglen 

på yngre læger er også udtalt, mest i udkantsområderne. 

Jeg kan derfor kun støtte, at man gør, hvad man kan for også 

på kort sigt at forøge kapaciteten i speciallægeuddannelsen, 

samtidig med at man forbedrer lægeuddannelsens kvalitet og effektivitet, 

da lavere frafald er lig med flere læger. I øvrigt bør man 

også gøre det attraktivt at udfylde lægestillingerne, så vi måske 

kan rekruttere flere udefra, samtidig med at vi skal blive bedre til 

at holde på de eksisterende speciallæger. 

Fra fakultetets side er vi positive over for det øgede optag. Som 

nævnt ovenfor er behovet for en forøgelse af optaget ikke grebet 

ud af den blå luft, men der ligger et forudgående udredningsarbejde 

til grund. 

Jeg ser frem til at byde jeres nye kolleger velkommen til september. 

Selv de døde på afdelingen for anatomi og neurobiologi 

hyldede den glade fødselar på hendes 50-års fødselsdag. 

Side 14

DEBAT 

Global health by public health eyes 

Hvad er global health egentlig? Og hvor meget 

undervisning i emnet bør de sundhedsvidenskabelige 

studerende have? 

Gabriel Gulis 

Lektor ved Unit for health promotion 

research, IST, SDU, Esbjerg 

giver her sin mening, og 

opfordrer Sund&Heds læsere 

til debat. 

I welcome the recent debate 

in Sund & Hed around the 

global health theme and decided 

to contribute with my 

experience and approach. 

I have been teaching international, 

transnational and global 

health for the last 7 years in 

Esbjerg within our bachelor 

and master program on public 

health sciences as well as 

international projects. This 

work very often face me with 

questions like »What is global 

health?« 

Is it different from international 

health? What about transnational 

health? How much 

global or international health 

is needed for a public health 

student -– or for a medical 

student? Are there opportunities 

for global health within 

SDU? 

To answer these questions is 

not an easy job and although 

there are definitions available 

for some of them, I am not 

sure they can fulfill the expectations 

that many of us working 

with and studying global 

health have. And yes, I feel it 

is necessary to put together 

working and studying, because 

in my eyes global health 

is a discipline which one has to 

study for a whole life, or at a 

minimum for a whole career. 

Instead of trying to answer 

the above mentioned questions 

directly, allow me please 

to pose other, maybe at some 

extent similar questions and 

answer them. Of course, you 

might criticize that my questions 

are biased, as I may seem 

to pick those I feel I can provide 

an answer to. I apologize, 

but I take this as a discussion 

and look forward to comments 

of others to the same or other 

questions in the future. And 

please note that some of the 

examples used to explain the 

answers to my questions are 

purely fictional and not based 

on concrete cases. 

Question: Is international 

health equal to tropical medicine, 

or distribution of infectious 

diseases within those 

countries and from them to 

others? 

Answer: No! International 

health is related to health 

issues (environment, legal 

frameworks, hazards, exposures, 

health effects and many 

others…so called determinants 

of health) across borders. For 

example, if a Swedish citizen is 

working under bad ergonomic 

conditions in Copenhagen 

(or a Danish in Malmo) and 

gets his/her health damaged 

it is an international health 

problem. A problem initiated 

by different legislations concerning 

workplace safety and 

occupational health in two 

neighboring countries. Of 

course in this sense a spread 

of infectious disease from one 

country to another is an international 

health issue, but 

it is not equal to international 

health as whole. 

Question: Is global health 

equal to the study of health 

problems in developing countries? 

Answer: No! Canada and 

France are considered to be 

highly developed countries 

and they have run into a serious 

legal case concerning the 

production and use of asbestos! 

Other developed countries 

are producing DDT as a 

banned chemical and selling 

it to developing countries, 

and even WHO approves this 

if there is no other choice of 

a pesticide to manage pest 

control! 

Another example might be 

pricing of food stuff. It is the 

World Trade Organization 

(WTO) who sets the basic prices 

of commodities on agriculture 

market, then the European 

Union with its Common 

agricultural policy, and this is 

followed by nation states, like 

Denmark. And then we go to 

Bilka and buy our healthy/ 

less healthy food… (simplified 

chain!). Another example 

concerns the access to pharmaceuticals 

and starts at WTO 

and the Doha agreements 

which lead to improved (but 

still not fair enough) access to 

antiretrovirals in developing 

countries. 

Question: Do medical, public 

health and other health profession 

students need international, 

global health? 

Answer: Yes, no doubt about 

it! However, I increasingly feel 

there are some differences in 

needs and likely in the orientation 

of studies. Under 

the influence of the excellent 

“Risk games” event in Odense, 

the differences and inter-dependencies 

of medicine and 

public health are quite clear 

to me (I apologize for other 

health professions such as 

nurses, pharmacologists, and 

others, this is not to exclude 

them, this is only an example). 

»Risk Games« dealt with an 

outbreak and students were 

involved in diagnosing it, reporting, 

getting under control 

and in fact solving it. Except 

“traditional diagnose –treat” 

activities (I again apologize, 

this is the tradition largely still 

in my home country) they did 

a lot of communication with 

different players in the area. 

But, what about health promotion 

(we know that even in 

case of an infectious disease 

outbreak not all of the citizens 

get the disease, why not? – 

salutogenic approach! There 

is evidence on influenza on 

this!), disease prevention (to 

do interventions to prevent 

the occurrence of hazards 

and risks), and health protection 

(protect people from risk, 

if we know the risk is already 

present)? These are all tasks 

of public health and should 

be done before and after an 

outbreak, on continuous basis 

and in close collaboration. 

Yet, they are as different as the 

tasks of medical doctors. SO, 

a suggestion toward inclusion 

of international and global 

health issues into curriculum 

would be that it includes a 

common basic course (module) 

for all health professions 

focusing on basic legal, institutional, 

framework type 

information on the topic and 

then specialized competence 

based training for each health 

professional group. Interaction 

between these groups 

can only improve discussion 

and produce better results! 

I think I’ll stop this “self-interview 

“ for now…I am looking 

forward to the discussion, 

which I am sure, will lead to 

better global health within 

SDU and most importantly - 

better health. 

But let me give two other examples 

which illustrate what I 

was trying to say in my three 

questions and answers. In 

April 2007 at a student Global 

Health Conference at the University 

of Iowa, the former 

director of USA’s PEPFAR program 

(President’s Emergency 

Plan For AIDS Relief) for Mozambique, 

claimed in his lecture: 

»…please no more funds to 

Mozambique; there is no staff, 

there is no infrastructure, 

there is no system to absorb it 

and use it properly! This is not 

my view, this is what the Mozambique 

authorities told me 

at my farewell meeting…« 

Secondly, Jonas Gahr Støre, 

the Minister of Foreign Affairs 

of Norway recently wrote: 

» …if we accept that there is 

no market for malaria medicine 

simply because people 

can’t afford to buy it, that is 

also a market failure.« 

These two statements illustrate 

the interdependency 

of public health and clinical 

medicine much better. 

Side 15

DEBAT 

Nu starter debatten 

Vidar-André Wøien 

Stud.med. 

Det er glædeligt, at der i forrige 

nummer af Sund & Hed 

endelig var et indlæg fra både 

Anders Kirkegaard, formand 

for FADL i Odense, og Kristin 

Julia Steínthorsdottír, formand 

for FADL’s hovedforening. 

Det er bare synd, at vi skriver 

slutningen af marts måned 

i kalenderen, da debatten 

skulle være åbnet længe før. 

Det var fint at læse nogle af 

de tanker, som formand Anders 

Kirkegaard har gjort sig 

om de kollegiale vedtægter, 

samt at læse om hans tanker 

om, hvad vedtægterne betyder 

for foreningen og frem 

for alt de medlemmer, han er 

valgt til at arbejde for. 

Da jeg læste Kristin Julia 

Steínthorsdottírs debatindlæg, 

blev jeg dog skuffet. 

Mest af alt fordi hun på en 

personlig måde går efter et 

enkelt medlem og ikke diskuterer 

den vigtige sag, som 

angår den forening, hun er 

øverste nationale leder af. 

Det er i hovedforeningen, 

at de kollegiale vedtægter 

vedtages og kan ændres. Det 

er heller ikke hver dag, der er 

politiske initiativer fra FADL’s 

egne medlemmer, som samler 

over 250 medlemmer alene 

på Facebook. Det er nemlig, 

som hun selv skriver, »for de 

fleste meget kedeligt at høre 

om FADL’s opbygning og vedtægter«. 

Men det er noget, folk går 

op i. Ikke mindst når man er 

nødt til at lyve eller holde sine 

arbejdsgivere hemmelige over 

for sin egen fagforening for 

ikke at risikere en eksklusion. 

Kristin Julia Steínthorsdottír 

nævner også min kontakt 

til Lægeforeningen, som blev 

nævnt uheldigt på Facebook. 

Den aktuelle person, jeg 

snakkede med i Lægeforeningen, 

havde ikke aftalt at mødes 

for at lave en ny fagforening. 

Derimod handlede min 

kontakt til Lægeforeningen 

mere om de mange muligheder, 

der var for at fusionere eller 

forbedre samarbejdet med 

Lægeforeningen. 

En ny fagforening var et 

alternativ, et af mange, og en 

mulighed man altid har i Danmark, 

siden det er en grundlovsret 

at stifte en forening. 

Faktisk var det bare et hypotetisk 

alternativ, som kunne 

blive en realitet, hvis flertallet 

af medlemmerne af FADL ikke 

vil ændre vedtægterne. For 

hvis FADL ønsker at beholde 

de aktuelle vedtægter, strider 

det med mit syn på, hvordan 

en studenterorganisation og 

fagforening bør være, og jeg 

ville derfor ikke fortsætte mit 

medlemskab, men måske i 

stedet lave en ny fagforening. 

En forening, som ville acceptere 

alle medlemmers ret til 

at vælge deres egen arbejdsgiver. 

Der var ikke givet nogle 

forhåbninger eller antydninger 

omkring dette fra den aktuelle 

person i Lægeforeningen, 

og det var heller ikke det 

vigtigste, som skulle drøftes. 

Men jeg valgte ikke at bruge 

eller kommentere hans navn 

yderligere, fordi jeg ikke burde 

have nævnt korrespondancen 

på Facebook. Han følte sig 

forbundet med gruppen, og 

det var uforsigtig af mig, og 

det har jeg taget ved lære af. 

At Kristin Julia Steínthorsdottír 

– selv om hun har udtalt, 

at Facebook ligefrem er 

et useriøst medie – har været 

inde og hentet de gamle diskussioner 

frem og skrevet om 

dem ude af deres kontekst, 

viser, hvordan hun ønsker at 

personliggøre debatten. Det 

må stå for hendes regning. Jeg 

ønskede debatten på vegne af 

andre medlemmer i FADL, jeg 

kender, og som blandt andet 

har arbejde og forsikring 

i FADL, samtidig med at de 

supplerer med vagter fra andre 

steder. 

De fortjener at få klarhed 

i deres sag og ikke frygte at 

skulle gennemgå en proces 

lignende min egen, hvor jeg 

samtidig med at ønske en debat, 

selvfølgelig kom i søgelyset 

på grund af min arbejdssituation. 

Heldigvis skal der 

være debataften og en undersøgelse 

af FADL-medlemmernes 

holdning. Begge tiltag 

vil være gode grundlag for at 

få diskuteret tingene inden 

FADL’s generalforsamlingen i 

efteråret. 

Jeg blev ekskluderet fra FADL 

i marts. Det kom ikke som en 

overraskelse, da jeg ved og 

har forståelse for, at repræsentantskabet 

skal følge deres 

egne vedtægter. 

Jeg vil dog lige nævne, at 

min profil på Facebook ikke 

er åben og offentlig, men at 

man skal være ven med mig 

for at kunne se, hvad jeg skriver. 

Men venner har man jo så 

mange af på Facebook. 

Måden denne sag har været 

ført på i FADL’s system, er 

lidt uheldig. Et almindeligt 

medlem af FADL skal kunne 

føle, at han eller hun kan 

komme med kritik og blive 

hørt, uden at opleve det, jeg 

nu har oplevet. 

Derfor håber jeg, at FADL 

Odense får ændret de kollegiale 

vedtægter, hvis der er 

flertal for det på generalforsamlingen 

i Odense. 

Vi kan kun håbe på, at 

hvis medlemmerne i FADL i 

Odense stemmer for en ændring, 

så vil medlemmerne af 

hovedforeningen fra de andre 

to byer være kollegiale og loyale 

over for Odense og derfor 

følge Odenses ønske med 

hensyn til vedtægterne. 

Lige nu er det største problem 

for FADL, at vagtbureauet 

i Odense udviklingsmæssigt 

er bagefter de to andre byer. 

Dermed mærker medlemmer 

af FADL i Odense mere på 

deres egen krop, at man ikke 

selv kan få lov til at vælge sine 

arbejdsgivere, som for eksempel 

de private vikarbureauer. 

En ændring af de kollegiale 

vedtægter vil, ifølge min opfattelse, 

åbne kommunikationen 

mellem forening og medlem. 

Samtidig vil det fjerne 

den dårlige stemning, som 

opstår, når FADL bruger tvang 

og ekskluderer folk, som ønsker 

at tjene penge til deres 

husleje. 

FADL kan ved at acceptere, 

at medlemmerne arbejder andre 

steder, begynde at høre 

fra medlemmerne, hvordan 

de bliver behandlet, og hvilke 

kvalifikationer FADL’s konkurrenter 

kræver til forskellige 

vagter. Og hvis der findes useriøse 

private vikarbureauer, 

som nogle ansatte i FADL tit 

snakker om, vil det være muligt 

at få førstehåndsviden om 

de aktuelle forhold. 

FADL’s direktør i hovedforeingen, 

Bo Christensen og 

Torben Conrad, faglig sagsbehandler 

i FADL, havde en artikel 

i sidste nummer af Sund 

& Hed, som fortalte om de 

faktiske forhold i FADL. 

Det er rigtig godt, at tingene 

nu i større grad bliver oplyst 

til medlemmerne, for der 

findes mange gode ting ved 

FADL og deres vagtbureauer. 

Tidligere var det ikke tilladt 

at arbejde på privathospitaler, 

men det blev fjernet fra de 

kollegiale vedtægter. 

Nu er det bare den sidste 

tvangsforanstaltnings tur. 

Så mød op til den debataften, 

som FADL Odense inviterer 

til. 

Side 16

KARENS KLUMME 

Karens klumme 

Karen Bonde Christiansen 

Stud. med. 

Nørd eller ej... 

I dag skal det ikke handle om medicinstudiet. 

I dag skal det handle om nørder. 

Vi kender alle sammen en nørd. Du ved 

sådan en, der er lidt kedelig i tøjet og ikke 

går for højt op i sit udseende, men hvad 

værre er: Kan tale i timevis om et meget 

nørdet emne. Jeg nævner i flæng: Star 

Wars, Star Trek, computerspil og computerprogrammer. 

Hvorfor skal dagens 

emne så lige præcis være nørder – og 

hvad ved jeg overhovedet om nørder?! 

Jeg har verdens sødeste og kærligste kæreste. 

Han gør min hverdag til en leg og 

livet lyserødt. Jeg er med andre ord meget 

forelsket i min kæreste, MEN… 

Min kæreste er nørd! Nævn mig et 

skyde-/bil-/bygge-computerspil han ikke 

kan navnet på. Nævn mig en Star Warsfigur 

han ikke kan tale om i en time i træk. 

Nævn mig et computerprogram han ikke 

kender. Nævn mig et stykke computerindmad 

han ikke kender funktionen af. 

For slet ikke at tale om hans tøj, før 

vi blev kærester… Uhadadada. Med andre 

ord: Min kæreste er ekstremt nørdet! 

Forestil dig nu ”computernørden” og ”lægen” 

forsøge sig med en romantisk middag 

med samtale om dagens arbejde: 

»Computernørden«: »Linux… omformatering… 

Router… Strings… Microsoft 

sucks… bla bla bla« 

Hvortil »Lægen «svarer: »Thoraxkirurgi… 

CABG….Inotropi… IABP…. ECMO…. 

Pneumoni…. bla bla bla.« 

Situationen er nu en smule akavet, 

for hvor spændende er det nu lige, det 

er, det den anden har siddet og fortalt? 

Det forelskede par taler to forskellige 

sprog og forstår absolut ikke hinanden. 

Det forelskede par sidder lidt og kigger 

på hinanden. Så kommer de til at grine 

og aftaler, at de i fremtiden holder sig til 

at sige, om det har været en god eller en 

mindre god dag på arbejde. Resten af historien 

må du selv gætte dig til, men jeg 

kan afsløre, at det forelskede par fortsat 

lever lykkeligt sammen! 

Og hvad lærte jeg så af denne romantiske 

middag? Jeg lærte, at jeg er NØRD! 

Jeg er ikke for snedig i tøjet og det interesserer 

mig heller ikke synderligt, men 

først og fremmest: Jeg kan tale i timevis 

om lægevidenskabelige emner! 

AV! Mit ego gør ondt! Det gør ondt, at 

jeg er selvudnævnt nørd. Af samme grund 

lavede jeg en ganske uvidenskabelig ikke-randomiseret 

ublindet og ukontrolleret 

undersøgelse blandt mine medstuderende. 

Uanset som selskabet af medstuderende 

befandt sig i WinsløwParken i et 

frikvarter mellem to forelæsninger eller 

selskabet var i mere festligt lag en lørdag 

aften, så var resultatet det samme: Altid 

forsøger medicinstuderende at tale om 

ikke-medicinske emner, men altid ender 

samtalen med at dreje sig om sygdom og 

sundhed. Konklusionen er nedslående: VI 

er nørder! 

At være selvudnævnt nørd er ikke det fedeste 

i verden, men hvad værre er: Jeg 

er snart færdig som læge – og det er 

du også, for 6 år går hurtigt! Det er jo 

i og for sig dejligt at kunne se en ende 

på studiet, MEN (i mine klummer skal der 

åbenbart altid være et stort MEN)….i løbet 

af de sidste 6 år er jeg langsomt gået 

Er du Sund & Heds nye filmanmelder? 

På Sund & Hed er vi i gang med at øge vores dækning af det blomstrende kulturliv i Odense. 

fra at være seminørd til at være nørd og 

det indebærer også, at jeg ikke forstår, 

at andre uden for sygehusverdenen ikke 

forstår, »»hvad den rare dame siger«. Jeg 

taler fagsprog og tænker, at alle i verden 

naturligvis ved både hvad erytrocytter og 

thorax er for noget – og det gør de fleste, 

jeg taler med da også, inkl. kæresten der 

efterhånden er inde i de mest basale medicinske 

fagtermer. 

Der er bare den lille krølle på historien, 

at mine kommende patienter sandsynligvis 

ikke lige ved, hvad thorax er, og de 

ved nok heller ikke, hvad erytrocytter eller 

EKG er for noget. Det kan jeg jo ikke 

bebrejde dem. Kan du se, hvor jeg vil 

hen? Jeg skal til at lære at tale almindeligt 

dansk til mine patienter, og jeg skal lære 

at forklare mig uden brug af medicinske 

fagtermer. 

OK, alt med måde, for jeg tror faktisk, 

det begrænser sig til en forsvindende lille 

del af befolkningen, der ved, at de har en 

brissel eller på latin, thymus. Min veninde 

var i hvert fald meget fornærmet over, at 

jeg fastholdt, at hun har et lymfesystem, 

for sådan et havde hun aldrig hørt om – 

mon så hun ved, at hun også har en brissel/thymus? 

Jeg skal i hvert fald ikke sige 

det til hende, så hun må leve i lykkelig 

uvidenhed! 

Måske skal vi huske hinanden på en gang 

imellem at standse op og huske, at vi skal 

være basislæger, og vi skal kunne kommunikere 

med patienterne på helt almindeligt 

hverdagsdansk. Husk det, også når 

du er i klinik! 

Da vores filmanmelder netop har valgt at stoppe for at hellige sig embedseksamenen på medicinstudiet, søger vi derfor lige nu en 

række studerende, der har lyst til at anmelde de nye, aktuelle film i Sund & Hed. 

Så har du altid haft lyst til at være Bogarts Ole Michelsen, eller kan du bare godt lide at se film uden at spille smagsdommer, så 

er det lige netop dig, vi har brug for. 

Filmene ses i Café Biografen i Odense, når du har tid – for vi kræver ikke et bestemt antal anmeldelser – kun at du skriver lidt om 

filmen, når den er set. 

Er du interesseret, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Side 17

OPSLAG 

OPSLAGSTAVLEN 

Bøger der kan bruges på modul 1, 2, 4 og 6 

* Mark’s Basic Medical Biochemistry. Købspris 378 kr. Salgspris 200 kr. 

* Color Atlas Of Biochemistry. Købspris 360 kr. Salgspris 150 kr. 

* Devlin - Biochemistry. Købspris 550 kr. Salgspris 190 kr. 

* Biochemistry - instant notes. Købspris 250 kr. Salgspris 100 kr. 

* Kemi 2000 - A-niveau 1. Købspris 330 kr. Salgspris 100 kr. 

Bog til modul 3 og 6 

* Severinsen - Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene. Købspris 250 kr. 

Salgspris 120 kr. 

Bøger der kan bruges på modul 4, 5, 6, 7, 8 

* Color Atlas Of Physiology. Købspris 350 kr. Salgspris 120 kr. 

* Rhoades and Tanner - Medical physiology. Købspris 478 kr. Salgspris 200 kr. 

* Fysiologi grundbog (Supplement på dansk). Købspris 720 kr. Salgspris 330 kr. 

Bog der kan bruges på modul 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 

* Anatomiens navne (oprindelse og betydning). Købspris 179 kr. Salgspris 100 kr. 

Bogholder: Købspris 100 kr. Salgspris 45 kr. 

Sms eller ring til: 25 33 33 33, hvis du er interesseret i en bog eller flere! 

Bøger til salg 

Español! Si, señor! 

Privat undervisning i spansk tilbydes 

af studerende fra Guatemala. Jeg har 

megen erfaring med at undervise på alle 

niveauer, og jeg tilbyder både grammatik 

og konversation. Eventuelt kan jeg også 

undervise grupper. 

Kontakt Alejandro på telefonnummer 

60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m. 

Langmans Embryologi 

Af Sadler, T.W. 

2. Udgave, 

2004, 495 sider indbundet 

300 kr. ( ny pris 523 kr.) 

Bogen er næsten som ny 

Medical Physiology 

Af Guyton and Hall 

11. Udgave, 2006, hardback 

Overstregninger et par side 

280 kr. (ny pris 520 kr.) 

skriv eller ring til 50 41 41 32 

Side 18

Stillingsopslag vedr. Faglige Tutorer til 

Medicin og Klinisk Biomekanik 

Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor ved den lægevidenskabelige 

bacheloruddannelse og uddannelsen i klinisk 

biomekanik. 

OPSLAG 

Vægtningen af timer med gruppen er 6 t/uge i august/september, 

samt 2 t/uge resten af 1. semester. 

Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 27. og søndag 

den 28. juni. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen 

af de nye studerende mandag den 31. august 2009. 

Stillingerne som medicin-tutor kan søges af ældre lægestuderende 

og er som udgangspunkt af 1 års varighed. Man kan dog 

godt søge om kun at være ansat for 1 semester. 

Stillingerne som klinisk biomekanik-tutor kan søges af alle klinisk 

biomekanik-studerende, og ansættelsen er af 1 semesters 

varighed (da der kun optages biomekanik-studerende én gang 

årligt). 

Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tutorfunktion 

for en gruppe studerende (ca. 12 stud.) på 1. semester. 

Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave 

i september samt deltage i anden introduktion til 

hjælp for den studiemæssige overgang til netop deres studie. 

Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med 

studiegruppen. 

Stillingerne aflønnes som faglig vejleder i henhold til overenskomsten 

mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL 

og Finansministeriet. 

Ansøgningerne, der skal indeholde ansøgeres e-mail-adresse, 

postadresse og tlf.nr., vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- 

og ledererfaring m.m. samt begrundelse for ansøgningen. 

Ansøgningen sendes til: 

Sekretær Anne Grete Petersen, Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, Winsløwparken 19, 3., 5000 Odense C. 

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til projektkoordinator 

Lykke Larsen: LLarsen@health.sdu.dk eller til 

sekretær Anne Grete Petersen, tlf. 6550 2997, agpetersen@ 

health.sdu.dk. 

Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest fredag den 

15. maj kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 21/22. 

FADL informerer 

Vi siger tak for god opbakning til arrangementet i 

Cafébiografen fredag den 20. marts til premieren 

på Blekingegadebanden. 

Aftenen var præget af en spændende og højaktuel 

film og god trængsel i baren. Der var god stemning 

blandt medlemmerne, og der var også mange som 

efterfølgende blev hængende i caféen, når det nu var fredag aften. 

Vi beklager meget, at der var nogle, som ikke kunne få udleveret drinksbilletter i forbindelse med 

billetkøb. Fejlen beror på en misforståelse mellem Cafébiografen og FADL, og det beklager vi dybt. 

Vi håber, at de pågældende folk var tilfredse alligevel og fik en god aften. 

Næste arrangement bliver ølsmagning i Epstein Bar torsdag den 7. maj kl. 19.30. Vel mødt. 

På vegne af F&A, 

Venlig hilsen 

Mia Bjerre-Jepsen. 

Side 19

OPSLAG 

Sociale tutorer 

søges 

Gamle tutorer stopper og et nyt hold rus’ere starter i 

august 2009! 

Har du lyst til at være med til at give de nye rus’ere en sjov og 

spændende start på studiet, så er et socialt tutorjob lige noget 

for dig. 

Krav, du skal: 

o Læse på 1.-6. sem. Klinisk Biomekanik eller Medicin 

o Deltage i infoaften d. 23. april. kl. 18, WP 19 

o Sende en ansøgning, hvor der står lidt om dig selv, og 

hvorfor vi skal vælge dig som tutor. Vedlæg også et foto af 

dig selv (vigtigt). 

o Som tutor skal du kunne deltage i følgende arrangementer: 

For-weekend d. 8-10. maj. ’09 

1. dag d. 27. aug. ’09 

2. dag d. 28. aug. ’09 

Rusfest d. 18. sep. ’09 

Rustur d. 25.-27. sep. ’09 

Send din ansøgning til Bo K. på mail: smukkebo@hotmail.com 

senest d. 22. april, kl. 18 

mvh. R.U.F.I.F.S.A.S.T.P.M.K.B.P.S.D.U. 

S.09 

(Rekruttering, Uddannelse og Forsknings 

Instituttet For Styregruppen Af 

Sociale Torturer På Medicin og Klinisk 

Biomekanik På Syddansk Universitet 

Sommer ’09) 

i samarbejde med: 

T.P.K.S.M. 

(Foreningen af Orblinde Mediciner) 

PS. Du får løn for at være social tutor 

PPS. Det bliver …mmmm frækt… uhh yeah 

Side 20

OPSLAG 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

• 

 

 

• 

• 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side 21

OPSLAG 

SATS inviterer dig til et spændende foredrag: 

Thoraxtraumer 

Torsdag d. 30. april 2009, kl. 16:15 i Emil Aarestrup 

En kniv i brystet, eller en tur op i rattet: velkommen på afd. T. 

Stiklæsioner eller stumpe traumer mod thorax! Kom og hør om de mange 

skader og livstruende tilstande, der kan opstå efter traumer mod dele af 

de mange vitale strukturer og organer, der ligger bag sternum og costae. 

Overlæge Ole Jørgensen fra afd. T fortæller, hvordan man behandler de 

forskellige typer af skader ud fra forskellige cases. 

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS, 

Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget. 

ALLE semestre er velkomne! 

www.SATS-Odense.dk 

Side 22

OPSLAG 

“ § 4. stk. 3. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som 

sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller 

kardiologiassistent, når det sker via FADLs vagtbureauer. I 

særlige situationer kan FADLs kredsforeninger dog give 

dispensation herfor. ” 

DEBATAFTEN 

Der afholdes en åben debataften der omhandler FADLs kollegiale vedtægter, 

foreningens visioner og vagtbureauts fremtid. 

Tirsdag 5. maj kl. 17.00 

Emil Aarestrup 

Medvirkende: 

Repræsentantskabet, FADL Odense 

FADL medlemmer, Odense 

Christian Tvede, Direktør, FADL Odense 

Kristin J. Steinthorsdottir, Formand, FADL HB 

Torben Conrad, Faglig Sagsbehandler 

Bo Christensen, Direktør, FADL Hovedforening 

Øvrige 

Efter debaten har alle medlemmer i FADL odense mulighed for at udfylde et anonymt spørgeskema. Dette vil 

give os en opfattning om medlemmernes holdning og være til stor hjælp i repræsentantskabets fortsatte 

arbejde. Spørgeskemat bliver sendt ud med post til dig! 

Side 23

OPSLAG 

Medlemsmøde 

Dansk Sygeplejehistorisk Selskab 

Torsdag d. 14. maj 2009 kl. 19 – 21.30 afholder DSHS medlemsmøde på Dansk 

Sygeplejehistorisk Museum. 

Sygeplejegerning i Nazityskland 

Therkel Stræde vil fortælle om sygeplejerskernes plads i det 

nazistiske sundhedssystem og de dilemmaer, de kom til at stå i. 

Han underviser i tysk historie og Holocaust, bl.a. på medicinstudiet 

i Odense. 

Efter magtovertagelsen i Tyskland i 1933 gennemførte nazisterne 

en ”national revolution” indenfor tysk medicin og sundhedspolitik. 

Den tyske ”folkekrops” sundhed skulle gå forud for de enkelte 

patienters velfærd, ressourcer, behandling og pleje fordeles efter 

deres ”racemæssige værdi”. Det førte til uhyrlige forbrydelser: 

Tvangssterilisationer og -aborter, massedrab på patienter og 

medicinske menneskeforsøg med dødelig udgang. Samtidig på 

den anden pol en markant forbedring af indsatsen over for den 

tyske ”kernebefolkning” med forbilledlig forebyggelse af arbejdsog 

miljøbetingede sygdomme og propaganda for sund levevis. 

Nogle tyske sygeplejersker – særligt jøder og katolske søstre – kom 

alvorligt i klemme, andre tilpassede sig og oplevede voksende 

ansvar og udfordringer eller arbejdede begejstret med på nazismens 

ideologiske projekt – ligesom også nogle danske sygeplejersker, der 

tog arbejde i Det tredje Rige. 

Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 40 eller 

gennem indmeldelse i DSHS. 

Under mødet serveres en forfriskning. 

Adresse: 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum 

Fjordvej 152, 6000 Kolding. 

Tilmelding: Senest fredag den 8. maj 2009 på tlf. 7632 7676 

eller museum@health.sdu.dk 

Side 24

Kære radiointeresserede! 

OPSLAG 

Nedenstående er en lille appetitvækker på, hvordan du 

kan komme til at lave superlækker radio på Fyns førende 

radiostation for unge, OSR879! 

OSR 87,9 MHz 

Odense Studenterradio har i øjeblikket til huse i 

downtown Odense og tæller omkring 80 frivillige 

medarbejdere, der alle hverdage fra 16-23 producerer 

fed og ambitiøs radio primært for studerende og 

andet godtfolk i Odense-området. Alle på radioen er 

studerende og vi kommer fra forskellige studieretninger. 

Derfor er der god mulighed for at møde nye mennesker, 

når du producerer radio på OSR. Derudover har vi 

mange sociale events på radioen. Vi tager udenlands på 

studieture, holder fester, griller, hygger og arrangerer 

studiestartsmesse og andre kulturelle indslag i Odense. 

Vi ser gerne, at alle der har lyst, kan komme til at lave 

radio, så hvis du og nogle medstuderende har lyst til at 

afprøve jeres radiofoniske talenter, vil vi selvfølgelig gøre 

alt for at finde en plads til jer i sendeplanen. Selvom du 

ikke har nogen erfaring med radiomediet, så kom bare 

alligevel! Det vigtigste er, at du har et spændende og 

seriøst koncept, brænder for det og har lyst til at prøve 

kræfter med at lave god radio. Så vil vores redaktion 

sørge for at sætte dig ind i al det tekniske lirumlarum, 

hjælpe dig med dit koncept og give dig konstruktiv og 

fremadrettet feedback. I arbejdet med at lave radio vil 

du kunne opøve kompetencer i at tale velformuleret 

og tydeligt, producere jingles, stifte bekendtskab med 

interviewteknik og lydredigering etc. Det afhænger alt 

sammen af dit talent og ambitionsniveau. 

Lidt om OSR- Odense Studenterradio 

OSR er en uafhængig radiostation for studerende. 

Vi består pt. af 80 radiofonikere, der sender alt fra 

sportsudsendelser, musikprogrammer til seriøse 

journalistiske magasiner. Sendefladen er dermed et stort 

miskmask af forskellige skæve og seriøse programmer. 

OSR’s generelle fokus ligger på ny musik, Odense og 

unge. 

Hvordan er vi organisatorisk opbygget? 

Bestyrelsen 

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. En formand, en 

næstformand, en stationsleder, en kasserer, et menigt 

medlem og en suppleant. Der er valg til bestyrelsen 

to gange om året, når der er generalforsamling. De 

står for den daglige drift, indkøb, vedligeholdelse, 

repræsentation i organisationer og kontakten til 

kommune og Kulturministeriet. Alle medlemmer kan 

stille op til posterne på generalforsamlingerne. Der er 

med andre ord her mulighed for at få afprøvet dine 

organisatoriske kompetencer og samarbejdsevner af, 

hvis du vælger at være med til at drive Danmarks pt. 

største studenterradio målt på ugentlig sendetid og 

medlemsantal. 

Du kan altid kontakte bestyrelsen på vip@osr879.dk 

Redaktionen 

Ud over en bestyrelse har vi også en redaktion, der består 

af 6 medlemmer. Du har en kontaktperson i redaktionen, 

din dagsredaktør, som er ham eller hende der sætter dig 

i gang, hjælper dig med teknik og giver dig efterkritik. 

Det er også ham eller hende, du skal kontakte med 

spørgsmål. På stationen hænger en tavle, hvor du kan 

se, hvem der er din redaktør. Her finder du også deres 

telefonnumre. 

Redaktionen kan altid kontaktes på redaktion@osr879. 

dk Desuden har vi et PR-udvalg, der står for al OSR 

kommunikation ud ad til, altså produktion af plakater, 

logoer, flyers, festplanlægning etc. 

Hvornår kan jeg få lov at sende? 

Når du starter på Odense Studenterradio, får du tildelt 

en sendetid i samarbejde med redaktionen. I første 

omgang sender du altså en mail til redaktion@osr879. 

dk og fortæller, hvem du er, og hvilken slags radio du 

gerne vil sende. Herefter bliver du kontaktet af én fra 

redaktionen. 

Vi sender mandag-fredag kl.16-23 på 87,9 og via www. 

osr879.dk ( live streaming). 

Kontingent 

Det koster 50 kroner hvert halve år at være medlem af 

foreningen Odense Studenterradio. For dette symbolske 

beløb får du lov til at lave radio, hygge i vores lokaler 

og møde en masse nye mennesker til vores legendariske 

fester og events. Sidst skal det nævnes, at vi ikke stiller 

store krav til dig som medarbejder, men vi forventer, at 

du engagerer dig i dit program, overholder aftaler med 

radioen, og at du møder op til dine sendetider. Som du 

kan læse, er det altså supersjovt at lave radio, og du skal 

helt sikkert nok få nogle glade timer på stationen, hvis 

du vælger at melde dig ind. 

Hvad gør jeg så, hvis jeg gerne vil sende radio? 

MELD DIG IND I OSR! Det koster kun kr. 50,- pr. 

semester. 

Skriv en mail til redaktion@osr879.dk med dit navn, 

studieretning, ønsker til sendetid samt beskrivelse af 

koncept. 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Radiofoniske hilsner på vegne af hele OSR, 

Morten Hjorth Lollike Stationsleder, OSR 

OSR 87,9 MHz - www.osr879.dk 

Side 25

OPSLAG 

Vil du forske i tumorstamcellers rolle i 

hjernetumorer? 

Vi er en forskningsgruppe på Afdeling for Klinisk Patologi på Odense Universitetshospital, der forsker i hjernetumorer, og vi mangler 

prægraduate forskerstuderende. Du kan starte 1. september 2009, 1. februar 2010 eller evt. senere. 

Vi fokuserer på tumorstamcellers rolle i hjernetumorer. Det er en udbredt opfattelse, at forekomsten af tumorstamceller er den 

egentlige årsag til den ofte begrænsede effekt af kemo- og stråleterapi for patienter med hjernetumorer. Projektet er tæt forbundet 

med klinikken, idet vi arbejder med væv fra patienter med hjernetumorer. Vi bruger vævet i laboratoriet mhp. at identificere 

tumorstamceller, undersøge deres særlige egenskaber og deres reaktioner på nye eksperimentelle behandlingsstrategier med 

kemo- og stråleterapi. 

Du vil få mulighed for at lære at forske, præsentere dine resultater på møder og kongresser, og du vil selv kunne være med til at 

præge i hvilken retning, dit projekt skal gå. 

Kunne du tænke dig et spændende år med kræftforskning, så kontakt os og hør mere om projektet. 

Du kan ringe til 1. reservelæge, ph.d. Bjarne Winther Kristensen på telefon 23 63 36 02 eller sende en mail til; 

bjarne.winther.kristensen@ouh.regionsyddanmark.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Har du lyst til at præge en katastrofe? 

Frivillige søges til 

GLOBAL HEALTH RISK GAMES 2009 

Global Health Risk Games 2008 blev en kæmpe succes, og den skal selvfølgelig gentages. 

Brænder du for global sundhed, og har du lyst til at præge Risk Games 2009, så det bliver endnu større og bedre end sidste år? 

Så mangler vi dig i arrangør-gruppen til næste event, som kommer til at løbe af stablen i efterårssemestret 2009. 

Interesseret eller bare nysgerrig? 

Kontakt Nadja Albertsen på nalbertsen@health.sdu.dk eller 3166 5110. 

GENERALFORSAMLING 

2009 i FNKS 

D. 23. april 2009 kl. 17.00 

Sted: WP 25 

Bestyrelsen indkalder hermed til forårets 

generalforsamling, hvor der skal vælges ny bestyrelse og 

kasserer. 

Efter generalforsamlingen vil der være hyggelig fællesspisning for dem, der har deltaget. 

Husk, at forslag til afstemning skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før 

generalforsamlingen. 

Den endelige dagsorden lægges ud på fnks.org en uge før generalforsamlingen. 

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN OG HOLD ØJE MED YDERLIGERE INFO PÅ HJEMMESIDEN! 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen i FNKS 

Side 26

OPSLAG 

Brug for en økonomisk håndsrækning 

– tjek hjemmeside med legater og fonde 

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det? 

Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det? 

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på 

sin hjemmeside. 

Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger. 

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/ 

MEDICINSKE KATASTROFER. 

ER FORBRUGERNE TILSTRÆKKELIGT BESKYTTET 

AF REGULATORISKE MYNDIGHEDER? 

Foredrag d. 12. maj 2009 

Formål og indhold : To modsatrettede kræfter brydes 

inden for klinisk forskning og klinisk praksis. På den ene 

side har vi opbygget et tilsyneladende velfungerende og 

meget omfangsrigt kontrolsystem inden for klinisk forskning 

vedrørende lægemidler. Systemet betragtes som dyrt og 

vanskeligt og skønnes at skabe en række barrierer for 

gennemførelse af valid klinisk interventionsforskning. 

På den anden side koncentrerer forskning vedrørende 

lægemidler sig hovedsageligt om korttidseffekter, og en række 

andre interventioner (diagnostiske metoder, kosttilskud, 

kirurgi, psykologi, mm.) er ikke underlagt de samme regler og 

kontrolforanstaltninger. Det skaber grundlag for medicinske 

katastrofer. Der synes at være behov for en ændret lovgivning 

og praksis, der i højere grad sikrer forbrugerne tilstrækkelig 

beskyttelse. 

Efter foredraget vil der være lejlighed til at stille spørgsmål til 

Christian Gluud. 

Målgruppe: Alle interesserede. 

Form: Foredrag. 

Underviser: Overlæge, dr. med. Christian Gluud. Copenhagen 

Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, 

Rigshospitalet, København. 

Kursusledelse: Hans Jørn Kolmos. 

Tid: Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 19.30. 

Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital. 

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! 

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, 

som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i 

Klinisk Biomekanik og Medicin. 

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. 

• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, 

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, 

før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. 

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. 

• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF 

• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. 

• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke 

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. 

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til 

labkf@health.sdu.dk. 

Med venlig hilsen 

Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang 

Koordinatorer, LKF 

Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 

Side 27

OPSLAG 

ØL-smagning i verdensklasse 

En odyssé i øl og kultur – og ølkultur 

Torsdag d. 7. maj, kl. 19.30 

Denne aften tager vi på en rundtur i øllets verden, hvor der bydes på vidt forskellige smagsprøver, fantastiske 

såvel som besynderligt særegne. Via anekdoter og kulturhistoriske beretninger, om det skønne øl, vil tilhørerne 

komme til at smage uforglemmelige øltyper, som man i sin vildeste fantasi ikke kan forestille sig som… ja, det, 

det hele drejer sig om, nemlig ØL!! 

I aften skal vi hverken smage pilsnere, classic eller dåseøl fra Otto Duborg. Kom forbi, hvis du tør, og smag bl.a. 

på nye stilarter som IPA (India Pale Ale), Belgisk vildtgæret Kriek, langhåret amerikansk Barley Wine, 

Schwarzbier, Flamsk Klosterbryg og andre overraskelser for din gane. 

Mød op til denne øl-odyssé og dit syn på verden vil for altid være forandret! 

Pris: 70 kr 

Tilmelding: Se nærmere info for billetsalg. 

Sted: Epstein Bar i kælderen i WP 19 

Vel mødt og Højt Skum! 

PS. Spis godt hjemmefra og tag cyklen, selvfølgelig! 

Side 28

INFO 

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København 

Epstein Bar 

Hyggelig café hver onsdag kl. 14.30-15.30 – med god 

varm kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Festlig bar hver 

fredag fra kl. 14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning 

Tirsdag 14.04 BrætspilsCafé på Studenterhuset 

Torsdag 16.04 Hatesphere – Dansk metals frontkæmpere er tilbage med ny forsanger (Posten) 

Lørdag 18.04 Jenny Wilson – svensk “indiepop princesse”, som blandt andet har præget forsiden af 

Soundvenue. Et højdepunkt for mange? Koncerten afholdes på Kulturmaskinen, så det 

er begrænset antal billetter 

Søndag 19.04 VETO spiller på Magasinet. Et af Danmarks allerbedste band, med forsanger Truels 

Abrahamsen i spidsen. Team Karate. 

Tirsdag 21.04 Brætspils Café på Studenterhuset 

Fredag 24.04 Koncert på Studenterhuset med Prins Nitram, Viva Vertigo & Vibeke Falden kl. 20 

Onsdag 06.05 Xzibit (US) – en af hiphoppens aller tungeste drenge. Det rygtes, at hans kommende 

album vil være et samarbejde med Snoop Dogg, Dr Dre og Ice Cube! Posten 

Fredag 15.05 Det århusianske band med det klingende navn Oh No Ono spiller på Kulturmaskinen. 

Musikken kan beskrives som en blanding af 80’er, disco, new wave og helium vokal. Team 

Karate 

Mandag 15.06 MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et 

tegn på at der er ved at ske noget i O-TOWN! 

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til 

et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på 

www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en 

mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk 

Side 29

INFO 

Andre medier skriver... 

Tarmbakterie medvirkende til mindst 12 dødsfald 

En farlig variant af bakterien Clostridium difficile har gjort 

mindst 64 patienter syge på sjællandske sygehuse. 

En særlig farlig tarmbakterie har fundet vej til seks sygehuse i 

Region Hovedstaden, hvor op mod 75 patienter er smittet med 

farlig diarré. 

Bakterien har formodentlig været en medvirkede faktor til 12 

dødsfald, oplyser regionen til Danmarks Radio, ifølge Dagens 

Medicin. 

Indtil nu er 50 patienter på Hillerød, Helsingør og Frederikssund 

hospitaler blevet smittet af den særlige variant af bakterien 

Clostridium difficile – kaldet CD027, der kan give svær diarré. 

På Gentofte Hospital har der indtil nu været 25 tilfælde af 

Clostridium difficile. Her vides det endnu ikke, hvor mange der 

er af typen CD027, skriver regionen på sin hjemmeside. 

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling understreger, 

at de berørte hospitaler har situationen under kontrol. 

20. mar. 2009 dagensmedicin.dk 

Larver ikke bedre til at læge sår end traditionel 

metode 

Væskende sår læges ikke hurtigere, hvis man sætter larver på 

dem, end hvis de behandles normalt. Til gengæld har patienter, 

der behandles med larver, flere smerter, mens sårene læges. Det 

viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical 

Journal, skriver Dagens Medicin. 

De senere år er det blevet mere almindeligt at anvende en 

bestemt type larver til sår, som er svære at behandle. Larverne 

sættes på såret, som derefter dækkes med en forbinding. 

Mange af de, der har anvendt larvemetoden, 

mener, at den giver en hurtigere lægning 

end almindelig behandling med f.eks. hydrogel. 

Britiske forskere gennemførte en undersøgelse med 267 patienter, 

der blev behandlet ved distriktssygeplejerskemodtagelser 

og på sygehuse. De havde alle mindst ét venøst sår, som var 

væskende eller i hvert fald delvis dækket af dødt væv. 


Kirurg ignorerede hjerteanfald og fortsatte hjerneoperation 

Hjernekirurg fra Napoli insisterede på at gøre arbejdet, før han 

selv blev opereret. 

En 59-årig italiensk hjernekirurg må siges at være pligtopfyldende 

ud over det sædvanlige. 

Mandag formiddag havde Claudio Vitale, ledende neurokirurg 

på hospitalet Antonio Cardarelli i Napoli, indledt en operation 

på en patient, som skulle have fjernet en hjernetumor, men 

en times tid undervejs i operationen begyndte han at føle en 

brændende smerte i brystet. 

I første omgang slår han det hen som problemer med fordøjelsen, 

men da smerterne tager til, fortæller han sine kollegaer 

på operationsstuen, at han formentlig har fået et hjerteanfald. 

En blodprøve bekræfter mistanken, og kollegaerne opfordrer 

Claudio Vitale til at stoppe operationen, men han insisterer på 

at gøre sit arbejde færdigt. 

En time efter hjerneoperationen er overstået, befinder 

Claudio Vitale sig selv på operationsbordet, hvor han får foretaget 

en ballonoperation. 

Begge operationer gik godt, og Claudio Vitale håber, at han 

snart kan vende tilbage til arbejdet. Det eneste, der generer 

ham, er, at han nu bliver omtalt som en helt. 

»Jeg gjorde kun min pligt,« siger han ifølge La Repubblica. 


Side 30

INFO 

Træffetider 

- faglige vejledere 

Den sundhedsfaglige supplerings- og 

kandidatuddannelse 

Birgitte Bromark 

E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk 

Folkesundhedsvidenskab 

Karina Linnrose 

Onsdag klokken 8.30 - 10.00 

Sted: Esbjerg 

Telefon: 65 50 15 63 

E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk 

Biomekanik 

Mari og Christofer 

Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) 

Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) 

Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. 

Telefon: 65 50 29 78 

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk 

Medicin 

Lene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari 

Høst-Madsen, Anne Cathrine Haug 

Mandag - torsdag 11.15-15.15 

Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. 

Telefon: 65 50 38 18 

E-mail: fv@health.sdu.dk 

Idræt og Sundhed 

Kristian og Rune 

Mandage 10:15 – 12:00 

Fredage 10:15 – 12:00 

Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen 

Telefon: 65 50 34 45 

Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk 

Rune: reie@health.sdu.dk 

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk 

Man bliver ikke lykkelig af at få børn 

Voksne uden børn har den samme eller højere livskvalitet som 

forældre, viser undersøgelser. 

Bleskift, madlavning og legetøjskaos fylder mere hos forældre 

end glæden over børnenes første smil, skridt eller skoledag. 

Derfor er forældre ikke mere lykkelige end voksne uden 

børn, skriver det britiske fagmagasin »The Psychologist«. 

»Socialvidenskaben har fundet næsten ingen forbindelse mellem 

det at få børn og glæde«, forklarer Dr. Nattavudh Powdthavee 

fra afdelingen for økonomi og relaterede studier på York 

Universitet i England i artiklen 

Ifølge Dr. Powdthavee viser studier foretaget blandt britiske 

voksne, at folk med børn og folk uden børn har lige høj livskvalitet. 

Også undersøgelser fra andre steder i verden viser, at forældre ikke 

er mere lykkelige end mennesker uden børn – snarere tværtimod. 

»Studier fra Europa og USA viser, at forældre har 

et markant lavere niveau af livsglæde end folk, 

som ikke har børn«, siger Nattavudh Powdthavee. 

23. mar. 2009 pol.dk 

Intelligensniveau er forbundet med dødelighed 

og sygelighed 

Ny forskning viser, at højere intelligens er forbundet med lavere 

dødelighed og sygelighed. Intelligens er evnen til at løse 

problemer, ræsonnere og tænke abstrakt. Resultater af intelligenstests 

udtrykkes typisk som en intelligenskvotient (IQ) på 

en skala hvor gennemsnittet er 100 og hvor normalområdet er 

90-110. Selv en relativ lille fordel i IQ, fx 15 point, er forbundet 

med lavere dødelighed og sygelighed. 

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 

har deltaget i et internationalt forskningsprojekt, der har fulgt 

en gruppe af amerikanske mænd, fra de var i slutningen af 

30’erne indtil de var i 50’erne. Resultaterne viser, at højere IQ 

er forbundet med en lavere dødelighed af hjertekarsygdom, 

cancer og ulykker. Højere IQ er også forbundet med en lavere 

risiko for depression, generaliseret angst, post-traumatisk stress 

syndrom, alkoholisme, og diabetes. En stor del af forklaringen 

på sammenhængen er, at personer med en højere IQ er mindre 

udsatte for helbredsskadende risikofaktorer som rygning og 

overvægt, har længere uddannelser og højere husstandsindkomster. 

En mindre del af sammenhængen, særligt for diabetes 

og psykiatriske lidelser, må tilskrives andre mekanismer. 

18. mar. 2009 si-folkesundhed.dk 

Unge piger spiser sig til barnløshed 

Flere og flere piger helt ned i 10-12 års alderen får stillet diagnosen 

PCO, polycystisk ovariesyndrom. 

Sygdommen, som gør det svært for kvinder at blive gravide, 

kan man enten arve sig til eller spise sig til. Så i takt med, at flere 

blive fede, stiger antallet af PCO-piger også. 

»Børn får PCO, fordi de ikke motionerer. Man skal være meget 

opmærksom på det, hvis piger i puberteten tager på,« siger 

speciallæge Svend Lindenberg. 

Hvis sygdommen opdages i tide, kan man nemlig bedre 

undgå risikoen for blodpropper, sukkersyge og problemer med 

at blive gravid. 

Som det er i dag, har hver syvende kvinde i Danmark PCO, 

men antallet stiger, og de færreste er klar over, at de har sygdommen 

ifølge Svend Lindenberg. 

Og det er problematisk, for selvom den er forholdsvis nem 

at behandle, går mange kvinder rundt og er fortvivlede med 

depression og barnløshed uden at vide hvorfor. 

25. mar. 2009 dr.dk 

Side 31

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42474 

April 

-kalenderen 

Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 14. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. 

Møde, studienævn for idræt 14. Ansøgningsfrist 31. marts 

FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 1 14. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info. 

Medicinerrådets generalforsamling 15. WP 19.01 kl. 16 

Deadline, Sund & Hed nr. 6 17. 

FADL+SATS: Traumekursus 18.-19. kl. 8-16, tilmeldelse fra 1/3-19/3 

Møde, studienævn for medicin 20. Ansøgningsfrist 9. april 

Kursus om eksamensnerver 21. Esbjerg, U113, kl. 12.15-15 

FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 2 23. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info 

Kursus om eksamensnerver 23. Campusvej 55, U96, kl. 13.15-16 

FNKS Generalforsamling 23. Forslag skal være bestyrelsen 

i hænde senest 2 uger før 

Forskningens Døgn 23. 

FNKS: Gonstead seminar 

25.-26. 1800 kr. for studerende, 

tilmelding senest 8. april 

Kursus om eksamensnerver 28. Slagelse, U20, kl. 13.15-16 

Bamsehospital 

28.-2. maj Tilmelding og spørgsmål 

til bamsehospital@gmail.com 

Maj 

Åben Forskerdag 2009 30. Trinity Gl. Færgevej 30, Fredericia 

SATS-foredrag: Thoraxtraumer 30. Emil Aarestrup kl. 16.15 

FNKS: Mallorca seminar 30. – 5. maj Se www.fnks.dk 

Tilmelding til efterårssemestret 1.-31. 

Deadline, Sund & Hed nr. 7 1. 

Bamsehospital – Åbent Hus 2. Tilmelding senest 30/4 

til bamsehospital@gmail.com 

Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 5. 

Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 5. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. 

Debataften vedr. FADLs kollegiale vedtægter 5. Emil Aarestrup kl. 17 

Kursus om eksamensnerver 5. Kolding, U2.07, kl. 13.15-16 

Kursus i eksamensteknik 7. Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 

FADL: Ølsmagning 7. Epstein Bar kl. 19, pris 70 kr. 

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! 

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os! 

sundoghed@health.sdu.dk 

Afsender: 

Sund & Hed 

Franzen PortoService 

Postboks 9490 

9490 Pandrup

11-05

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?