11-07

More documents

Recommendations

Info

INTERVIEW Kiropraktik er langt fra ren manipulation De studerende på kiropraktoruddannelsen på Syddansk Universitet lærer meget andet end at behandle smerter i ryggen. Derfor kan de også samarbejde om flere typer patienter. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Alternative behandlere eller bare en fysioterapeut med en længere uddannelse. Fordommene om landets kiropraktorer er mange, og rødderne stikker stadig dybt. Selv blandt flere medicinstuderende på Syddansk Universitet, SDU, findes der stadig hovedrysten over for kiropraktorernes fag. For selv om godt halvdelen af de medicinstuderende på SDU – nemlig alle dem, der begynder studiet i september – faktisk deler auditorium og eksamenslokale med kiropraktorerne til samtlige forelæsninger og eksamener på bachelordelen, virker det alligevel som om, de ikke rigtig ved, hvad kiropraktorerne går og laver i løbet af studiet. Og når det kommer til, hvad en kiropraktor kan efter endt uddannelse, vokser spørgsmålstegnene i øjnene blot hos endnu mere. Tilsvarende gælder sikkert for mange studerende på de andre studieretninger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Ikke ligefrem noget, der fremmer samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i sundhedssektoren. Konservativ behandling »Kiropraktorer er først og fremmest uddannet til at lave udredning, diagnostik, behandling og forebyggelse af lidelser i bevægeapparatet,« siger Søren O’Neill, ledende kiropraktor og klinisk lektor på Rygcenter Fyn i Ringe, og fortsætter: »Derfor er kiropraktorer fagligt kompetente til selvstændigt at lave konservativ behandling af for eksempel mekaniske ryglidelser, belastningsrelaterede led- og muskellidelser, sports- og arbejdsskader, kroniske overbelastningslidelser og degenerative ledsygdomme.« Han forklarer, at der med konservativ behandling menes alt det, der ikke er operation. Det vil blandt andet sige manuel behandling, information og rådgivning samt træningsterapi. »I princippet kan kiropraktorerne også behandle ved at udskrive ikke-receptpligtig medicin,« siger Søren O’Neill. Lærer ting de ikke kan behandle At kiropraktoren tager sig af lidelser i bevægeapparatet, giver selvfølgelig et begrænset virkeområde. Men ifølge Søren O’Neill – der er en af de få danske kiropraktorer, som arbejder i sekundærsektoren i sundhedsvæsnet – er det ikke ensbetydende med, at det er alt, hvad kiropraktorerne kan. »Som kiropraktor har man på linje med læger og tandlæger ansvar for at kunne lave en samlet vurdering af patienterne. Kiropraktorer skal kunne følge patienterne helt til dørs eller sende dem videre til deres praktiserende læge eller den rette specialist,« siger Søren O’Neill. Så hvor terapeuter, som for eksempel fysioterapeuter, behandler det, de bliver bedt om af fx den praktiserende læge, skal kiropraktorer selv se, om der er andet galt med patienten og i givet fald sørge for, at personen kommer videre i rette behandling. »Vi skal som kiropraktorer altså også kunne undersøge patienter for det, vi ikke kan behandle. En kiropraktor skal fx kunne diagnosticere en abdominal aorta aneurisme hos en patient, der møder op med smerter i lænden. Derfor bruger vi en stor del af vores uddannelse på at lære ting, vi ikke kan behandle,« siger den ledende kiropraktor på rygcenteret i Ringe og tilføjer: »Men det er nødvendigt, for at kiropraktorerne kan få lov til at praktisere selvstændigt og på eget diagnostiske ansvar. Det er dét, der ligger i at være diagnostiker og akademiker.« Gråzoner Selv om de danske kiropraktorer altså principielt skal kunne diagnosticere både fodsvamp og senil demens, er det dog ikke inden for disse områder, at Søren O’Neill mener, der ligger et fremtidigt samarbejde mellem læger og kiropraktorer. Patienter med de nævnte sygdomme dukker nemlig ikke særlig tit op i kiropraktorens praksis. Det gør derimod patienter med lidelser som hovedpine, muskelsmerter, lammelser og ledsmerter. På samme måde er det ifølge Søren O’Neill heller ikke i forbindelse med patienter med for eksempel tyktarmskræft, at samarbejdet kan forbedres. »Når det handler om patienter med kræft, er alle jo enige om, hvad der skal ske,« siger Søren O’Neill og fortsætter: »Men når det drejer sig om en patient med lidelser inden for ortopædi, reumatologi og i nogle tilfælde neurologi, er det ikke så entydigt.« Faktisk er det lige netop inden for felterne ortopædi, reumatologi og neurologi, at kiropraktorer og læger i større grad kan samarbejde. Derfor er Søren O’Neill også begejstret for, at netop de tre fag ser ud til at blive opgraderet i den nye studieordning for kandidatdelen på SDU’s kiropraktoruddannelse. Kiropraktik på skadestuen »En anseelig del af de patienter, som behandles på reumatologiske afdelinger Side 6
INTERVIEW har i realiteten mekaniske eller degenerative lidelser, hvor kiropraktorerne kan bidrage meningsfyldt. Og i samarbejde med reumatologiske speciallæger kan en kiropraktor givetvis også løfte flere opgaver i forhold til patienter med regulære inflammatoriske ledsygdomme. Det er nemlig patienter, der ofte har tilstødende biomekaniske problemstillinger,« siger Søren O’Neill og fortsætter: »En del patienter på ortopædkirurgiske afdelinger skal slet ikke opereres, men kan håndteres konservativt, hvilket kiropraktorerne også vil kunne. På samme måde vil kiropraktorerne kunne løfte en række opgaver i skadestuen i forhold til patienter med bevægeapparatstraumer, uden at de dog i sagens natur skal stå alene med det.« Søren O’Neill håber derfor på, at flere overlæger tør tage chancen og ansætte en kiropraktor for på den måde at se, om et eventuelt samarbejde ikke skulle bære frugt. »De kunne jo starte med at ansætte kiropraktoren i en periode,« siger Søren O’Neill, der selv har fundet et job i den sekundære sundhedssektor efter flere år i primærsektoren som privatpraktiserende kiropraktor. Kend begrænsningerne Den ledende kiropraktor på Rygcenter Fyn er også sikker på, at et øget samarbejde mellem kiropraktorer og læger vil gøre det mere tydeligt, hvilke patienter kiropraktorerne reelt kan hjælpe, og hvilke patienter, der vil få bedre hjælp i andre dele af sundhedssystemet. For som det hidtil har været, har der i nogle sammenhænge i stedet for et samarbejde nærmest været en konkurrence om patienterne mellem kiropraktorerne og den resterende del af sundhedsvæsnet. »Dukker der for eksempel en 24-årig mand med ondt i ryggen op hos kiropraktoren, vil kiropraktoren helt klart mene, at det er en opgave for en kiropraktor. Men en reumatologisk speciallæge vil også mene, at det er en patient for ham,« siger Søren O’Neill. Ondt i ryggen kan nemlig både skyldes almindelige degenerative ryglidelser, men også for eksempel aksiale arthritter som Mb. Bechterew, der er en reumatologisk sygdom. Derfor skal kiropraktoren i disse tilfælde kende sine begrænsninger og være i stand til at lave en differentialdiagnose. Alt sammen noget, kiropraktoren, ifølge Søren O’Neill, vil være bedre til, hvis vedkommende samarbejder med den reumatologiske speciallæge i stedet for at konkurrere om den rygsyge patient. Vil klare alt selv »Aksiale arthritter er en tilstand, der ofte starter med rygsmerter længe før, man kan se, det er en arthrit. Men kiropraktorerne kan selvfølgelig ikke sende samtlige unge mænd med ondt i ryggen til en reumatologisk afdeling på mistanke om Mb. Bechterew. Derfor vil det være en fordel, hvis kiropraktorerne blev bedre til selv at udrede, hvilke patienter der virkelig har en reumatologisk sygdom, så det kun er de rette, der sendes videre,« siger Søren O’Neill. Samme gråzone findes inden for ortopædien og neurologien. Også her befinder patienterne sig i et krydsfelt, hvor de både kan få hjælp på sygehuset og hos en kiropraktor. For eksempel kan en patient med en diskusprolaps og lammelse i foden både være en patient for kiropraktoren og for kirurgen. Det samme gælder patienten med det ustabile skulderled eller patienten med visse neurologiske symptomer, påpeger den ledende kiropraktor fra rygcenteret i Ringe. Paranoia Ifølge Søren O’Neill handler det mangelfulde samarbejde mellem kiropraktorer og resten af sundhedssektoren altså ikke alene om uvilje blandt lægerne. Også kiropraktorerne bærer en del af ansvaret. »Der har været en del paranoia i kiropraktorkredse omkring det øgede samarbejde med resten af sundhedssystemet. Nogle har været bekymrede for, hvad der sker, når de bliver en del af systemet. De har frygtet, at de bliver terapeuter eller assistenter, og at de mister deres selvstændighed. Derfor har de ikke villet samarbejde med andre faggrupper. Men det tjener ikke patienterne,« siger Søren O’Neill. Han tror dog, at især de yngre kiropraktorer er klar til et øget samarbejde. Og her tænker den ledende kiropraktor fra rygcenteret i Ringe vel at mærke på et reelt samarbejde. Ikke bare et samarbejde, hvor den praktiserende læge og kiropraktoren sender patienten frem og tilbage. »Det vil selvfølgelig gavne den enkelte patient, hvis den praktiserende læge og kiropraktoren blev bedre til at udveksle de rette patienter på rette tidspunkt. Og den praktiserende læge kunne også begynde at bruge kiropraktorens viden til at udrede patienter med lidelser i bevægeapparatet. For de fleste kiropraktorer har jo røntgenudstyr og mange også ultralyd, som kan bruges,« siger Søren O’Neill og fortsætter: »Men der hvor de to faggrupper for alvor kan få gavn af hinanden, og der hvor patienterne står til at vinde mest ved et bedre samarbejde, er der, hvor kiropraktorer og læger arbejder sammen på den samme afdeling i et direkte, dagligt, fagligt samspil om den konkrete patient. For jeg er af den opfattelse, at samarbejdet og samspillet mellem de to professioner først for alvor vil blomstre, når det effektueres nede på gulvet.« Det er først her, at kiropraktoren kommer til at lave mere end manipulation for det resterende sundhedsvæsen. Ny specialuddannelse Rygcenter Fyn er sammen med Syddansk Universitet og Region Syddanmark ved at lave en ny specialuddannelse for kiropraktorer, hvor kiropraktorerne har ophold på ortopædkirurgiske afdelinger. Side 7
Page 1 and 2: BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUND
Page 3 and 4: Skyggestuderende LEDER Samarbejd. S
Page 5: »Der kommer også nye valgfag. Kan
Page 9 and 10: DEKANENS HJØRNE Klinisk Biomekanik
Page 11 and 12: SPECIALEPENNEN større centre, som
Page 13 and 14: FOTOREPORTAGE Side 13
Page 15 and 16: FADL’s nyeste tilbud til studeren
Page 17 and 18: FADL informerer Vagtbureauet inform
Page 19 and 20: STILLINGSOPSLAG BLADET FOR ALLE TIL
Page 21 and 22: STILLINGSOPSLAG Instruktorater klin
Page 23 and 24: OPSLAG Bliver du læge til sommer?
Page 25 and 26: OPSLAG HAR DU LYST TIL AT TJENE 160
Page 27 and 28: SATS-Generalforsamling efter foredr
Page 29 and 30: OPSLAG BEMÆRK: Deadline i konkurre
Page 31 and 32: DIAGNOSE SØGES! Sund & Heds sundhe
Page 33 and 34: - Odense er da mer´ end et bump p
Page 35 and 36: INFO Træffetider - faglige vejlede

11-07

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?