11-07

More documents

Recommendations

Info

SPECIALEPENNEN - Hæmatologi Den ekstra dimension i hæmatologien Louise Bjørkholt Andersen Sund & Hed Hæmatologi er kendt af de studerende på 2. del som et svært fag. Men arbejdet som hæmatolog byder på andet og mere end klassificering af overflade-antigener på lymfocytter. Man skal nemlig være velbevandret i infektionsmedicin og brænde for patientkontakt for at begå sig i specialet. På afdeling X, OUH, er det overlægerne, der henter kaffe til morgenkonferencen. Afdelingen har også en af OUH’s højeste koncentrationer af mandlige sygeplejersker, og en ganske almindelig stuegang omfatter ofte et patientbesøg på intensiv-afdelingen. Men alt det kan man finde ud af på mindre end en uge. For at komme i dybden og finde ud af mere om det at være hæmatolog, satte jeg den uddannelsesansvarlige overlæge Niels Abildgaard i stævne til et interview. En ekstra dimension Niels er uddannet i Århus, og er i hjertet stadig århusianer – på trods af fem år som overlæge i Odense. På vejen til det hæmatologiske speciale har han haft en del afstikkere inden for andre medicinske specialer, men faktisk startede hans karriere inden for hæmatologien allerede i turnusstillingen. »Det spændende ved hæmatologien er, at det at arbejde med kræftpatienter giver en ekstra dimension i det daglige virke. Måske er det ikke for alle, men man lærer sine patienter at kende på godt og ondt,« siger han som det første. Mange af de hæmatologiske sygdomme kan desværre ikke helbredes, og dette betyder, at hæmatologerne ofte har patienter i årelange behandlingsforløb, for at holde sygdommen i ave. På den måde kan specialet minde lidt om almen medicin, idet man oftest følger sine patienter over en årrække. »Man får et meget nært forhold til sine patienter, og vi har efterhånden mange behandlingstilbud til de forskellige sygdomme. Vi kan næsten altid gøre noget for at gøre deres liv bedre, selvom vi ikke kan tilbyde kurativ behandling,« beretter Niels. Den komplekse hæmatologiske patient De hæmatologiske patienter bliver meget skrøbelige i deres forløb med kemoterapi, og når deres immunforsvar er helt nede, er de oplagte ofre for en række opportunistiske infektioner. Derfor frembyder disse patienter oftest et meget komplekst sygdomsbillede, og noget så banalt som en urinvejsinfektion kan føre til sepsis med dødelig udgang. Underliggende sygdomme vil hos den immunsvækkede patient blive demaskerede, så f.eks. en latent hjerteinsufficiens eller KOL påvirker patienten i langt højere grad end normalt. »Det er et speciale, hvor det er utroligt vigtigt at have en bred medicinsk baggrund. Vi arbejder f.eks.x lige så meget med infektionsmedicin som de gør på infektionsmedicinske afdelinger,« fortæller Niels, og pointerer, at han selv været meget glad for sine erfaringer fra andre specialer. De tre bedste ting En af de bedste ting ved specialet er, ifølge Niels, den til tider meget udfordrende diagnostiske proces. Inden for hæmatologien er undergrupperne af sygdomme meget komplekse, og det at stille en korrekt diagnose har stor betydning for at kunne give den rigtige behandling. Men samtidig er diagnostiske metoder og behandlingstilbud inden for hæmatologien i rivende udvikling, og dette er et andet positivt aspekt, som Niels fremhæver. »I dag er vi i stand til at identificere sygdommenes patogenese helt ned på gen-niveau, og det betyder, at man kan tilbyde ”targeteret” behandling, der slår ned på enkelte receptorer eller signalstoffer,« fortæller han. Også mødet med patienten, og det helt specielle læge-patientforhold der opstår inden for hæmatologien, sætter Niels stor pris på. Forskning og rekruttering Inden for specialet er der rig mulighed for at forske, og alene i Odense er der adskillige Ph.d-studerende inden for både myeloide og lymfoide sygdomme. Oprettelsen af det nye PET-CT-center på OUH har også givet den hæmatologiske forskning et boost. »Der er ingen tvivl om at den hæmatologiske forskning her i Odense vil fortsætte med at vokse i fremtiden,« mener Niels. Alle uddannelsesstillinger inden for hæmatologien besættes, men der plejer heller ikke at være voldsom konkurrence om pladserne. Mange ansøgere har en Ph.d. bag sig, før de starter speciallægestilling, men det er bestemt ikke et krav. »Inden for hæmatologien følger man tidens trend med centralisering, « fortæller Niels. »Fremtiden vil byde på færre og Side 10
SPECIALEPENNEN større centre, som til gengæld skal kunne tilbyde en mere avanceret funktion inden for de hæmatologiske subspecialer.« Ulemperne? »Vi får for lidt i løn,« udbryder Niels med det samme, og griner. »Altså, vi får jo det samme som de andre speciallæger, men lidt mere kan man jo altid bruge.« Men ellers har han meget svært ved at finde på ulemper ved specialet – faktisk kan han slet ikke komme på nogen. Dog påpeger han at de kritisk, syge kræftpatienter kan være en stor mundfuld for yngre læger. Hæmatolog, hvorfor? Som hæmatolog har man mulighed for at være med i en udviklingsproces, hvor diagnostikken bliver bedre og bedre, og sygdomsforståelsen mere forfinet. Niels Abildgaard er ikke i tvivl – han ville til hver en tid vælge hæmatologien igen, og det har lige så meget at gøre med de faglige udfordringer, som den menneskelige side af sagen. »Man skal vælge hæmatologien hvis man er interesseret i et speciale, hvor man både får patienterne og deres sygdomme tæt ind på livet,« afslutter han. Hæmopoietisk stamcelle Lymfoid stamcelle Myoloid stamcelle T-lymfocyt B-lymfocyt Erythrocyt Monocyt Megacaryocyt Neutrofil granulocyt Basofil granulocyt Eosinofil granulocyt Læs tidligere Specialepenne på www.sundoghed.sdu.dk Niels Abildgaard på stuegang, afdeling X Side <strong>11</strong>
Page 1 and 2: BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUND
Page 3 and 4: Skyggestuderende LEDER Samarbejd. S
Page 5 and 6: »Der kommer også nye valgfag. Kan
Page 7 and 8: INTERVIEW har i realiteten mekanisk
Page 9: DEKANENS HJØRNE Klinisk Biomekanik
Page 13 and 14: FOTOREPORTAGE Side 13
Page 15 and 16: FADL’s nyeste tilbud til studeren
Page 17 and 18: FADL informerer Vagtbureauet inform
Page 19 and 20: STILLINGSOPSLAG BLADET FOR ALLE TIL
Page 21 and 22: STILLINGSOPSLAG Instruktorater klin
Page 23 and 24: OPSLAG Bliver du læge til sommer?
Page 25 and 26: OPSLAG HAR DU LYST TIL AT TJENE 160
Page 27 and 28: SATS-Generalforsamling efter foredr
Page 29 and 30: OPSLAG BEMÆRK: Deadline i konkurre
Page 31 and 32: DIAGNOSE SØGES! Sund & Heds sundhe
Page 33 and 34: - Odense er da mer´ end et bump p
Page 35 and 36: INFO Træffetider - faglige vejlede

11-07

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?