11-03

More documents

Recommendations

Info

INDHOLD Artikler Fokus: Manden der altid er i modvind Side 4-5 Interview: SU i kun fire år: Økonomisk forskelsbehandling Side 6-7 Nyhed: FADL støtter kampen mod skattekommissionen Side 7 Nyhed: Stor valgsejr til Syddanske Studerende Side 8-9 Dekanens hjørne: Sygehusbyggerier Side 9 Reportage: Trafficking på tapetet Side 10 Reportage: Norsk natur og idræt Side 12-13 Specialepennen: Kirurg med respekt for psykiatri Side 14-15 Specialepennen: At røre ved patientens hjerte Side 16-17 Feature: Jeg sad altid på bagerste række Side 18-19 Klumme: Når læsetrætheden sætter ind Side 19 Debat Side 20-21 Reportage: Hjertefest i fredagsbaren Side 33 Opslagstavlen Side 22 Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 23-32 Info Den sjove kalender Side 33 Andre medier skriver Side 34-35 Træffetider faglige vejledere Side 35 Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Marius Kløvgaard, Esben Woge Stenderup Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund SUND & HED FORÅR 2009 & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Deadline Udkommer Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet. 13. marts 27. marts 27. marts 14. april 17. april 1 maj 1,. maj 15. maj 22. maj 5. juni Side 2
Jeg skal da ikke forske Forskning – aldrig nogen sinde. Den sætning skrev jeg med løftet pande højt og tydeligt under på, da jeg i sin tid fortalte omverdenen, at jeg skulle begynde at læse medicin i Odense. Forskning – nej, ikke tale om. Og jeg har understreget og skrevet under på budskabet flere gange siden min start på studiet. LEDER For jeg husker stadig de mange mail, som kom retur fra omverdenen, da jeg med kriblende fingre havde fortalt, at det altså var medicinstudiet, der de næste mange år skulle fylde min tilværelse. Ud over lidt forbavselse var de hovedsageligt fyldt med begejstrede tilkendegivelser. Men især én besked, fra en nu tidligere kollega, skilte sig ud. Faktisk stikker den selv den dag i dag ud fra mængden. Nemlig beskeden om, at jeg var så god til mennesker, at jeg bare skulle se at blive færdig som læge og så i den grad lade være med at gemme mig på et laboratorium iført forskerkittel. Se det var med sådan en besked i baghovedet fra mit bagland, at jeg forhåbningsfuld troppede op på studiet og fik det første chok over, hvad det var for en verden, jeg bevægede mig ind i. Indrømmet; jeg havde nok ikke sat mig så grundigt ind i hele studiet. Troede, det handlede om at få nogle færdigheder, så jeg kunne helbrede folk. Men nej. Det hele var meget videnskabeligt og akademisk. Slet ikke professionshøjskoleagtigt, hvilket jeg ellers havde drømt om. Tværtimod virker det tit, som om forskning er det eneste rigtige, man kan bruge faget til, hvilket jeg netop har rystet på hovedet af. For jeg kan jo ikke forstå, hvorfor man læser medicin, hvis drømmen er at forske. Der er jo så mange patienter, der står derude og venter længselsfuldt. Heldigvis kan jeg i de tilfælde tage beskeden fra min kollega frem. Og det gør jeg gerne, når presset fra studiemiljøet om, at forskning er den eneste vej frem, igen og igen stiger mig til hovedet, og jeg har brug for at stive mig selv og min antiforskningsindgang til lægefaget af. Især er beskeden hentet frem i hukommelsen de gange, hvor faget videnskabsteori har indtaget scenen. For når al undervisningen pludselig handler om forskning, og underviserne igen og igen siger, at alle kommer til at forske uanset hvad, har det været vigtigt at have noget at holde fast i: at lige netop forskning – det skal jeg absolut ikke. Men selv om jeg indtil nu har kæmpet hårdt imod, og kampen er gået forbavsende godt, må jeg erkende, at mine fingre er ved at glide. Jeg er ved at slippe grebet i mit faste holdepunkt for blot at styrte ned i det sorte hul med forskning, som jeg og mine lidelsesfælder så længe har fornægtet – for vi fandt jo hurtigt sammen, os der ikke ville forskningen. Hvad de svigtende fingre skyldes, ved jeg ikke helt. Men til min trøst føler jeg mig ikke alene. Flere af os, der indtil nu har rystet på hovedet at dem, som gerne vil forske, er nu ved at trække i land. Eller også er vi ved at lægge fra land for at tage på opdagelse i det ukendte. ind på mig. Uden at mærke det, har det skolet mig og vænnet mig til tanken om en fremtid i forskerkittel. Måske skyldes det i stedet grådighed. Drømmen om at helbrede den enkelte er nu afløst af en drøm om at helbrede så mange som muligt, hvilket lettest nås ved at fremstille en ny behandling. Måske skyldes det, at den manglende fokus på kliniske færdigheder i starten af uddannelsen har gjort mig nervøs for mødet med levende mennesker. Når alt handler om akademisk teori, er det trods alt det, det er lettest at forholde sig til. At lægge venflon virker derimod pludselig meget afskrækkende. Mest af alt tror jeg dog, at min nye tilværelse som skabsforsker skyldes, at jeg har fået smag for at kunne begge dele. Jeg vil både redde den enkelte, men også udvikle min og andres viden. Det er lidt på samme måde, som at jeg både vil arbejde med medicin og kirurgi. Jeg vil gerne det hele – både helbrede og forske og forske og helbrede. Så nu snuser jeg til forskningen – samtidig med at jeg bilder mig ind, at jeg ikke skuffer min gamle kollega og mit bagland. For trods skabsforskning vil jeg jo stadig begge dele. Marius Kløvgaard Chefredaktør Måske skyldes de svigtende fingre, at studiets store fokus på forskning trods min modstand alligevel har formået at snige sig Side 3
Page 1: BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUND
Page 5 and 6: FOKUS argumentering og refleksion e
Page 7 and 8: som er mest motiverede eller dygtig
Page 9 and 10: NYHED Bestyrelsesvalg på SDU Den 1
Page 11 and 12: SPECIALEPENNEN Side 11
Page 13 and 14: REPORTAGE Vandretur med nogle af mi
Page 15 and 16: SPECIALEPENNEN »Ja, det medfører
Page 17 and 18: SPECIALEPENNEN »Hjertekirurger kan
Page 19 and 20: FEATURE ver immunsystemet som et ko
Page 21 and 22: DEBAT Arbejd eksternt som en form f
Page 23 and 24: OPSLAG SUNDHEDSMEKKA FREDAG DEN 6.
Page 25 and 26: OPSLAG Fest og arrangementsudvalget
Page 27 and 28: OPSLAG HAR DU LYST TIL AT TJENE 140
Page 29 and 30: OPSLAG Side 29
Page 31 and 32: den 1. marts til den 29 marts Side
Page 33 and 34: INFO Den sjove kalender - Odense er
Page 35 and 36: INFO Træffetider - faglige vejlede

11-03

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?