11-05

Stod det til fagforbundene
Yngre Læger og FADL, skulle
man i stedet for flere medicinstuderende
øge antallet
af speciallægeuddannelser.
Marius Kløvgaard
Chefredaktør, Sund & Hed
Lige nu er det især speciallæger
landet mangler – ikke
nyuddannede læger.
Sådan lyder det fra fagforbundene
Ynger Læger og
FADL, Foreningen af Danske
Lægestuderende.
De to organisationer så
derfor gerne, at Videnskabsministeriet
i stedet for at øge
antallet af medicinstuderende
øgede antallet af speciallægeuddannelser
i kampen for at
komme lægemanglen til livs.
»Løsningen på lægemanglen
er ikke et øget optag på
medicinstudierne. Det er i
stedet at skabe bedre muligheder
for, at lægerne kan videreuddanne
sig til speciallæger,
og her skal vi have fat i en
kombination af muligheder,
fleksibilitet og motivation,« siger
Lisbeth Lintz, formand for
Yngre Læger.
Hun forklarer, at det i første
omgang handler om at slå
de nødvendige uddannelsesstillinger
op, så lægerne kan
søge dem. Dernæst skal ansættelsesproceduren
afspejle
den tid, ansøgerne har til at
kvalificere sig.
Fleksibel efteruddannelse
»Man kan ikke både stille krav
om forskning, udlandsophold
og praktisk kendskab til et utal
af specialer, hvis det samtidig
skal gå stærkt. Yngre Lægers
holdning er, at det er lægens
potentiale frem for aflagte
meritter, der skal tælle, når
man kvalificerer sig til en stilling.
Samtidigt skal vi af med
de uklassificerede stillinger,
der ikke tæller med i videreuddannelsen,
så alle ansættelser
fremover tæller med,«
siger Lisbeth Lintz.
Hun mener derudover, at
man bør kigge på, hvordan
systemet bliver mere fleksibelt,
så det tager udgangspunkt
i de mennesker, der
bliver uddannet i det, frem for
omvendt.
»Der skal for eksempel være
mulighed for at blive speciallæge
hurtigere, hvis man arbejder
mere end 37 timer i
gennemsnit over en periode
– de såkaldte raketforløb. Og
der skal være mulighed for at
uddanne sig på deltid, hvis det
passer den enkelte bedst,« siger
Yngre Lægers formand og
fortsætter:
»Endelig kan man forestille
sig at bringe forskellige former
for motivation i spil. De
forskellige afdelinger og specialer
kan begynde at profilere
sig med for eksempel særlige
kursus- og uddannelsesmuligheder,
fleksibel arbejdstid, nye
løntillæg, mad- og børnepasningsordninger
og lignende,
som man kender det fra det
private erhvervsliv.«
Frygt for udvandring
Hos FADL deler man opfattelsen
af, at der skal laves flere
speciallægeuddannelser, da
BAGGRUND
Fokusér på speciallægeuddannelserne
Hvad synes du om det øgede optag
på medicinstudiet?
Flere studiekammerater eller øget kamp om
læsepladserne?
Meningerne om det øgede optag på medicinstudiet
er mange – ikke mindst blandt de store spillere i
sundhedssektoren.
Men hvad mener de studerende? Sund & Hed gik en tur
rundt på studiet.
Johanne Olivia Grønne Kühl og
Sanne Korsholm Tang,
stud.med., 4. semester:
Johanne: »Er der overhovedet brug
for flere læger?«
Sanne: »Ja, for der bliver flere syge
og flere ældre.«
Johanne: »Men mange siger, at når vi bliver færdige, så er der
ikke længere mangel på læger. Og så er det jo træls, hvis der
bliver optaget 200 ekstra studerende på landsplan.«
Sanne: »Måske skulle man sige, at de ekstra læger skulle være
geriatere, for dem er der mangel på.«
Johanne: »Eller psykiatere. Dem er der også mangel på. Eller
også skulle de ekstra læger arbejde i Nordjylland.«
Sanne: »Jeg synes i hvert fald, det er godt med ekstra
medicinstuderende, for jeg frygter, at manglen på læger
gør, at man som færdiguddannet læge presses til at tage
ekstravagter. Så det ville være fedt, hvis man kunne sige fra
med god samvittighed, fordi der var læger nok. For det gør
nyuddannede læger i dag,
ifølge formanden for foreningens
uddannelsespolitiske
udvalg, Kristian Kraglund, står
i kø ved mange speciallægeuddannelser
for at komme i
gang.
»Derimod skal man holde
optaget på medicinstudierne
i ro, og så i en periode
dække manglen på speciallæger
på anden måde. For hvis
man venter lidt og laver flere
speciallægeuddannelser, så
kommer der på grund af de
senere års øgede optag snart
en masse flere læger ud,« siger
Kristian Kraglund.
Fjerner man derimod ikke
flaskehalsen med speciallægeuddannelserne,
frygter Kristian
Kraglund, at mange læger
som i 1970’erne vil drage
til udlandet for at uddanne sig
og blive der.
»Så øger man optaget på
medicinstudierne i Danmark
uden at øge antallet af speciallægeuddannelsespladser,
bliver de glade i Sverige,« siger
han.
man jo ikke, hvis man ved der mangler personale.«
Karla Krohne, stud.med., 4. semester:
»Umiddelbart vil jeg give
FADL ret i, at vi er rigeligt med
medicinstuderende. Jeg kan nemlig
godt lide, at vi ikke er så mange, så
man kender hinanden på studiet.
Det er mere socialt.«
»Men hvis universitetet laver
flere hold på grund af de ekstra
studerende, så de enkelte undervisningshold bliver mindre,
så er det en fordel med det øgede optag. Selvfølgelig
kan vi godt være flere til forelæsningerne. Det er ok. Men
undervisningsholdene må i hvert fald ikke blive større.«
Michael Schultz, stud.med., 6. semester:
»Dybest set er det positivt med flere
studerende, for jeg tror, det giver et
bedre studiemiljø.«
»Men hvis man ser sig omkring
nu her, så er der kæmpe
pladsproblemer på det her studie.
Især på anden del af uddannelsen,
men også på første del. Og det skal
universitetet gøre noget ved hurtigst muligt.«
»Der er for eksempel ikke grupperum nok, og det er svært
at få et lokale i WP, hvor der måske er 12-15 lokaler, hvilket
er alt for lidt. Det har vi især mærket i forbindelse med
vores bachelorprojekt, hvor mange har måttet finde andre
løsninger.«
Side 7