Tlf. 86 38 78 99 - Fjellerup

Lidt om Fjellerup By. (En vandretur gennem Fjellerup)
Den danske landsby er ikke, hvad den har været.
- Slet ikke Fjellerup.
I 1800-tallet prægedes bybilledet af de 11 gårde, der
lå langs bygaden, suppleret af en del småhuse, hvis
beboere var afhængige af arbejdet hos gårdfolket
eller på de to herregårde: Østergaard og Meilgaard.
Tiden er faret hårdt hen over dette bybillede. Gårde er
nedbrændte, flyttet ud eller ombygget til andet formål
end landbrug, og de fleste småhuse er borte eller
ombygget, så de har mistet det oprindelige præg.
Bondefrigørelsen og udskiftning af jordene, landbrugets
omlægning af driftsformen omkring 1870, overgangen
fra naturalie til pengeøkonomi, andelsbevægelsens
sejrsgang - alt dette bidrog til den specialisering
i landbruget, der gav plads til småhandlende
og småhåndværkere.
De udfyldte de sidste grunde langs bygaden og skabte
sidegaden Asbergvej. Smeden, der var eneste nødvendige
håndværker i bondesamfundet, suppleredes
nu med træskomand, bødker, skrædder, maler,
købmand, skomager osv. og det flerstrengede samfunds
øgede krav til viden medførte, at den stråtækte
skole, der endnu var spor af i min skoletid, afløstes af
en nyere, som datidens skolegang husede 7 årgange i
4 klasser.
Men også dette Fjellerup ændrede sig. Tydeligst efter
2den Verdenskrig, da turismen blev byens vigtigste
anliggende. Strandens brogede liv i de hektiske sommermåneder
blev en magnet, der trak handelen ned
ad Strandvejen, Fælledvejen og Telefonvejen, ja selv
til Klitvejen. Gårdene udstykkede sommerhusgrunde,
campingpladser gav billige overnatningsmuligheder
for familier, og parkeringspladser sikrede éndagsturister
adgang til vandet, som ved Middelalderens helgenmarkeder
fulgte de handlende som nævnt efter.
Mange fastboende er nu inddraget i servicefagene
eller de pendler til arbejdet andet steds. Den mobili-
30
tet, bilen har givet os, har sprængt det fællesskab,
som nærheden er blevet udvidet?
Går man gennem Fjellerup by i dag, må man altså
have både fantasi og historisk fornemmelse med, hvis
man vil “søge slægtens spor i stort og småt”.
Med kortet “Fjellerup og Omegn” (kort side 42 i guiden)
går, cykler eller biler vi f.eks. af Telefonvejen til
Fælledvejen, drejer til højre og kort efter til venstre
ad Løgholmvej. Fremme ved Kastbjergvej drejes til
venstre og derefter til højre mod Fjellerup. Turen går
nu gennem de store, karakteristiske herregårdsmarker,
der stort set afsluttes ved Østergaard.
En lille Herregård, hvor kun hovedbygningen er tilbage.
Udlængerne er genopført på Frilandsmuseet i
Lyngby. Østergaards historie føres tilbage til 1458, og
såvel prædikestol som smukke gitterdøre i Fjellerup
kirke vidner om samhørighed mellem senmiddelalderens
magtcentre: Storbonden og kirken.
Lidt fremme og udenfor haven ligger smededammen,
foran den gamle smedie, der også er nedrevet. Nærmere
byen boede træskomanden (hus nr. 40).
Derefter følger snedker og tømmerforretning nr. 38,
andelsmejeriet der blev bygget i 1893 nr. 36. Og i nr.
34 boede maleren, hvor tidligere hans driftige kone
havde bog- og papirhandel i en lille tilbygning. Praktisk
lå den lige overfor den gamle nedlagte skole, der
blev afløst af en nyere på Strandvejen, der også nu er
nedlagt (1991).
Overfor ligger Præsteboligen (nr. 28), der blev bygget
1917-18. Og bag det, præsteembedets forpagtede
landbrug (nr. 30).
Præstegården grænser op til kirken. Oprindelig en
kampestenskirke, ved en senere udvidelse i 15 hundredetallet,
er anvendt kvadre. De magre jorder
omkring Fjellerup kan være medvirkende årsag til, at
kirken ikke som mange andre landsbykirker er bygget
om med krydshvælv og sligt.