Tlf. 86 38 78 99 - Fjellerup

Fra Fjellerup strand til kultpladsen i Tustrup
(stendysserne)
Et af Nordeuropas mest markante minder fra Bondestenalderen (ca. 3500 til 2500 år f.Kr.) findes
på Tustrup Hede ca. 5 km vest for Fjellerup.
Et besøg dér er en stor oplevelse, og er man cyklist eller vandrer, kan oplevelsen forøges ved fra
Stranden at følge skiltet “Sti til Fjellerup” ca. 50 m øst for “”Det gamle hus”, Klitvej 18. Stien
når Fælledvejen, der følges ca. 75 m til højre, så drejer man til venstre ad den gamle kirke- og
skolesti, der fører gennem smukt, oprindeligt naturlandskab med enge, krat og den lille skov
“Tornen”. Her deler stien sig. Begge dens grene går til Fjellerup, men vælg den til højre. Den
fører over Kastbjergvejen forbi den gamle vandmølle (nu beboelse), og den gamle Møllegård til
Fjellerup Bygade. Stien fra Stranden til Fjellerup gøres i sommerhalvåret farbar af Johannes
Aabenhus.
Bygaden følges til højre gennem byen, over Hegedalsbakken og krydset Tustrup/Skovgård-vejen
til man ca. 5 km fra Fjellerup har skiltet “Stendysserne” på venstre hånd.
Fra P-pladsen dér går stien over en dalsænkning, hvis rislende bæk er rest af den fjordarm, Kultpladsen
skød sig ud i som en halvø.
Kultpladsen består af to enkeltgrave (runddysser), en fællesgrav (Jættestue) og en tempelruin.
Gå forbi den første runddysse til templet, der formentlig er Kultpladsens ældste anlæg. Det er
åbent mod øst-sydøst, så morgensolen kan ramme bagvæggen. I jernalderen og vikingetiden var
der anbragt gudebilleder skåret i træ (findes f.eks. i museet på Gottorp slot). Om bondestenalderens
mennesker har dyrket sådanne guder, vides ikke, kun at de ofrede til kræfter uden for dem
selv. Den sten, vi ser i templets åbning, er uden tvivl en offersten. Inden for den findes spor af en
grube, der indeholdt potteskår og forbrændte dyreknogler, og den er Kultpladsens centrum: fra
den er der samme afstand til alle øvrige anlæg.
Templets vægge bestod inderst af kløvet eg. Op mod den var udvendigt fyld af jord og sten. Taget
var pyramideformet og bygget af birkebark dækket af græstørv.
Templet har kun stået kort tid - højst 50 år - og måske har det kun skulle tjene til indvielse af
Kultpladsen. Kulten har været en dødekult og den egentlige offerplads ligger foran jættestuen.
Fra templet går vi længere frem på Kultpladsen til den store runddysse. Overliggeren er fjernet,
men vogterstenene er imponerende. En af disse er ikke rejst, heldigvis. Den viser, hvordan man i
Middelalderen brugte oldtidsgravenes store sten til de kvadre, man byggede kirkerne af.
Denne sten er fejlet for stenmesteren. Han har hugget render, der angiver kvaderens størrelse, lagt
tørt bøgetræ i en af renderne og gjort det vådt. Træets udvidelse skulle efter hans beregning
sprænge stenen. Det gjorde det, men træet sprang forkert.
Fra denne enkeltgrav går vi til fællesgraven, Jættestuen. De store overliggere forklarer, hvorfor
man har udstyret fortidens mennesker med overnaturlige kræfter. Gravkammeret var sammenstyrtet
ved udgravningen og kun det venstre hjørne længst borte viser den oprindelige stabling med
flade sten i mellemrummene. Til højre er et ret stort bikammer. Det findes kun ved enkelte jættestuer
og man kender ikke dets funktion.
Jættestuens indre har ligget i mørke, men ved genopbygningen lod man en overligger blive tilbage
ovenpå jættestuen for at give besøgende lys. Læg mærke til, hvor fint den passer til de sten,
den skulle hvile på.
Det menes, at stammen, der har anlagt Kultpladsen, kun har omfattet et par hundrede mennesker.
Hvor de har boet, det vides ikke. Måske mod vest for at undgå stank, man ved det ikke. Derimod
ved man, at der mellem anlæggene er fundet spor af begravelser. Om det er “undermennesker”
eller stammemedlemmer døde før Kultpladsen var en realitet, det kan man kun gætte på.
Tilbageturen: Først ad vejen, vi kom ad. Ved krydset Tustrup/Skovgård drejes til venstre mod
Skovgaard, opkaldt efter et gods, hvis ruiner ses til venstre, før vi når Nordkystvejen.
Turen er ca. 15 km i alt.
God tur... Arne Aabenhus
70