Faestningen_nr3_2018

holdet fra 1955 med indlagt DM-plakette og
LP-medalje fra sæson 1954/55, hvor AGF vandt
klubbens første mesterskab og den allerførste
pokalfinale, og dernæst DBU’s erindringsplakette
(nr. 55) for mesterskabet i 1986.
Visse af genstandene er med
på udstillingen for at vise noget
om samtiden. Cigaræsken (nr.
30), som var AGF’s gave til spillerne,
da mesterskabet 1955
for første gang blev vundet,
viser, at rygning dengang var
en helt almindelig del af hverdagen,
og Foska-billederne (nr. 45), at børn også
dengang samlede på deres fodboldidoler, og at
deres moder har kigget efter havgrynspakken
med AGF-spillere på siden, når hun handlede i
kolonialforretningen nede på hjørnet.
Den gamle støvletaske (nr. 61), som Steffen Olesen
og jeg fandt bagest i krybekælderen under det
gamle klubhus få uger inden, det skulle rives ned,
genkendes af alle AGF-spillere, som var aktive på
førsteholdet indtil slutningen af 1980’erne. Heri
blev spillernes fodboldstøvler transporteret til
holdets kampe, og det var spillerens eget ansvar
at sørge for, at støvlerne kom med. Da han genså
tasken på udstillingen, fortalte en tidligere spiller
mig med et smil, at han den dag i dag kan
vågne med et sæt om natten og have drømt,
at han havde glemt at få sine støvler med til en
udekamp!
Blandt faneffekterne er den strikkede pullover (nr.
16) med navnene på AGF-spillerne og puden (nr.
19) helt unikke. Kruset (nr. 21) og halstørklædet
(nr. 20) er eksempler på souvenirs – datidens
betegnelsen for det der i dag kaldes merchandise
– som man fra begyndelsen af 1970’erne
kunne købe i Støtteforeningens AGF-kiosk ved
indgangen til Ebeltofttribunen (i dag B-tribunen)
i forbindelse med AGF’s kampe. Et halstørklæde
”Flere af trøjerne er
med, fordi de har været
båret i særlige kampe,
og andre for at vise
skiftende tiders design”
som det udstillede kostede dengang 30 kroner
(ca. 140 kroner i dag).
Flere af trøjerne er med, fordi de har været båret
i særlige kampe, og andre for at vise skiftende
tiders design og kvalitet, heriblandt er en kraftig
træningsoverdel (nr. 6), som
mange spillere i dag nok ville
frabede sig at have på til træning.
Rummets størrelse har naturligvis
betydet, at udstillingen
har sine begrænsninger. Noget
der ikke har været plads til, er eksempelvis fortællingen
om lokalopgørene, som AGF har været
involveret i. Især mod AIA i 1930’erne og navnlig
i 1950’erne, senere i 1970’erne først mod Fuglebakken
og dernæst mod Skovbakken, kampe der
blev diskuteret livligt på byens arbejdspladser og
i skolerne før og efter kampen, og som fik stor
dækning i byens aviser, Aarhuus Stiftstidende og
Demokraten.
Heller ikke den gamle grøn- og hvidstribede AGFtrøje
fra 1917 er at finde på udstillingen, simpelt
hen fordi den er i for dårlig forfatning og stort set
har mistet farverne. Inden AGF modtog den, var
den i en årrække udstillet i et lokale, hvor den blev
påvirket af både sollys, elektrisk lys og røg, hvilket
er en skidt cocktail for bomuldstekstiler.
Længe var det tanken, at der skulle være et lille
skilt ved hver genstand med forklaring, men af
forskellige årsager, herunder pladsmangel, besluttede
jeg i stedet at lave en lille brochure med et
par linjer om hver enkelt genstand. Brochuren
står på bordet i udstillingen, og alle opfordres til
at bruge den, når man besøger udstillingen.
Det er tanken, at der på et nyt stadion skal være
både et AGF-museum og et fodboldmuseum om
dansk landsholds- og klubfodbold generelt.
14