Kom an! Giv Gas! Du kommer med ingenting; du risikerer at tage herfra med ingenting: Så derfor har du ingenting at tabe!!! Til gengæld kan du måske som os andre opnå livslange venskaber, sjove oplevelser og et sammenhold uden sidestykke. Du skal bare tage kontakt til David, Anja, Vibeke, Liva eller Jan Sømand så skal de nok hjælpe dig godt ind i biksen. Tak til vores frivillige I fanklubben har vi en del frivillige. Det er farligt at begynde at nævne enkeltpersoner, da der altid er risiko for, at man glemmer nogen. Men jeg kan nævne nogle af de opgaver, der bliver løst af vores frivillige – man skal huske, at alle i fanklubben er frivillige, og der er ingen, der får løn af fanklubben. Vi kan starte med det blad, du netop nu læser. Indholdet heri bladet er blevet til, fordi vi har frivillige, der 3-4 gange om året sørger for at producere indhold til bladet; Det være sig tage billeder, foretage interviews, skrive artikler og lignende. Uden indsatsen fra vores frivillige, ville der ikke være et medlemsblad. En anden opgave, der bliver klaret af frivillig arbejdskraft, er rollen som sekretær. Vores sekretær står for stort set alt, hvad der handler om håndtering af medlemskaber; Indmeldelse, fornyelser, udsendelse af medlemskort og lignende. Udebaneture er en tredje opgave, som vores frivillige står for; Bussen skal bestilles, turene skal oprettes i vores system, der skal købes drikkevarer til turene, bussen skal klargøres, der skal købes og printes billetter, der skal bestilles og hentes sandwich, der skal sælges drikkevarer og diverse snacks undervejs, bussen skal tømmes, der skal penge i banken, osv. Hjemmeside og sociale medier skal vedligeholdes. I fanklubben har vi en hjemmeside og profiler på Facebook, Instagram og Twitter. Alle fire skal løbende have nyt indhold og opdateres. Dette er endnu en opgave, som vores frivillige står for. Udover de relativt håndgribelige opgaver, har vi frivillige, der repræsenterer fanklubben både nationalt og internationalt. Hvert år har vi medlemmer af fanklubben, der repræsenterer os, når Danske Fodbold Fans (DFF) holder deres årlige seminar. Derudover har vi i flere år prioriteret at have repræsentanter til Football Supporters Europes (FSE) kongresser. Kongresserne i FSE er placeret i sommerferieperioden, derfor vil det ofte betyde, at vores repræsentanter bruger deres sommerferie på at blive klogere på fodbold ved blandt andet at diskutere fodbold, via erfaringsudveksling, ved at netværke og generelt blive klogere på strukturerne i og omkring fodbold. Derudover har vi en gruppe frivillige, der hjælper os med løbende praktiske opgaver. Det kan eksempelvis være opgaver, som vi hjælper AGF med. Et eksempel, hvor vores frivillige hjalp klubben, var i sommer, hvor vores frivillige stod for at samle de 1880 flag, som blev delt ud i forbindelse med årets første hjemmekamp. En anden opgave kunne være at sætte de navne på sæderne på Ceres Park, som nogle typer af sæsonkortholdere har.Udover de opgaver, som her allerede har nævnt, så har vi altid frivillige, der hjælper os med at afvikle vores indendørs fodboldstævne i januar. Og nå ja, så har vi også en kasserer, der sørger for at holde styr på vores økonomi og lave vores regnskab år efter år Slutteligt vil jeg nævne min bestyrelse, som er med til at tage de mere overordnede beslutninger og generelt sætte retningen for, hvilken retning fanklubben skal i på det mere generelle niveau. Tak til jer alle. Uden jeres indsats hver især, ville vores fanklub ikke være, hvad den er i dag. Og jeg beklager dybt, hvis jeg har glemt nogen. /Formanden 40
Billeder fra Fair Fan kval Fotos: Anja Lilli Beikes 41