Bæredygtig - Bålmad - Basta

BÆREDYGTIG 

BÅLMAD 

BASTA 

KFUM — SPEJDERNE I DANMARK

KFUM-Spejderne i Danmark 

Bæredygtig – Bålmad – Basta 

Udgivet 2019 

Tekst: Rikke Haugaard Sørensen, Carrie Harritsø, Thomas Erex, 

Malena Sigurgeirsdóttir og Anders F. Christophersen. 

Design og opsætning: KFUM-Spejdernes Kommunikation – Juliane Holmstrøm 

Foto: Rikke Haugaard Sørensen, Kasper Mousten, Emil Kvistbo, Mette Rahr Lisberg, 

Andreas Larsen og Johny Kristensen.

BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA 

FORORD 

Til spejder i min lokale spejdergruppe har vi altid haft madaktiviteter. 

Fra bæver til senior har vi suget bålrøgen til os, mens vi har 

kokkereret på bålet. Madaktiviteterne har altid betaget mig, og 

med årene har jeg fået øjnene op for det kæmpe potentiale, som 

madlavning har for at styrke lederegenskaber, evnen til at bryde 

et problem ned i mindre dele og skabe trivsel i en gruppe af børn. 

Hæftet er målrettet junior og tropsspejder (10-14 år) 

og har til formål at: 

· Give spejderne viden om bæredygtighed og bæredygtige 

madvaner. 

· Styrke spejdernes færdigheder i køkkenet. 

· Udvikle spejdernes kompetencer både individuelt og som 

patrulje. 

Rikke Haugaard Sørensen 

GEÅ-Spejder 2018/2019 

3


4


INDHOLD 

Forord 3 

Paletten 7 

Aktivitetsidéer 8 

Godt fra start 11 

Bælgfrugter 13 

Chili sin carne 15 

Linsedeller med kartoffelsalat 17 

Pasta med grønsagssovs 19 

Insekter 21 

Brændende kærlighed med buffalo-orme-knas 23 

Cookies med buffalo-orme 25 

Grøntsager 27 

Selleribøffer med råkostsalat 29 

Bulgur- og auberginesalat 31 

Mad- og dessertpandekager 33 

Bondepige med slør 35 

Takkeside 36 

5


samfundsengagement 

fællesskab 

vær god ved din krop 

brug din krop 

kommunikation 

løs problemet 

SOCIALT 

FYSISK 

INTELLEKTUELT 

SELVSTÆNDIGT 

ÅNDELIGT 

FØLELSESMÆSSIGT 

tag ansvar 

kend dig selv 

moral og etik 

hvad tror vi på? 

vores følelser 

slip følelserne fri 

6


PALETTEN 

I KFUM-spejdernes arbejdsprogram arbejdes der 

med udvikling af spejdernes kompetencer inden for 

seks udviklingsområder i Paletten. 

Med opskrifterne i dette hæfte er det oplagt 

at fokusere på spejdernes udvikling 

i udekøkkenet på samme måde, som når 

man ellers arbejder med Paletten. Opskrifterne 

er knyttet til tre af Palettens seks udviklingsområder: 

fysisk, selvstændigt og 

intellektuelt. 

Fysisk: Vær god ved din krop 

Kompetenceszonen ’Vær god ved din krop’ 

skal udvikle spejdernes kompetencer i forhold 

til aktivt at kunne tage ansvar for egen 

krop og sundhed. Spejderne skal opleve, at 

en sund livsstil findes i mange former, og at 

det vigtigste er at være bevidst om de valg, 

man tager. 

Intellektuelt: Løs problemet 

’Løs problemet’ handler om at udvikle sine 

kompetencer inden for at arbejde løsningsorienteret 

i forhold til de problemer og 

udfordringer, spejderne kan møde i hverdagen. 

Spejderne lærer, at der ikke kun 

findes en løsning, men i stedet flere gode 

løsninger på samme problemstilling. 

LÆS MERE 

spejdernet.dk/paletten 

Selvstændigt: Tag ansvar 

Kompetenceszonen ’Tag ansvar’ skal udvikle 

spejdernes kompetencer i forhold 

til at tage ansvar for de udfordringer, de 

møder. Spejderne skal lære at kunne lede 

andre, samtidig med at de leder sig selv, 

samt at have kendskab til de konsekvenser 

deres valg kan have. 

7


AKTIVITETSIDÉER 

Hæftet her er et værktøj til at lade madlavning handle om meget 

mere, end hvordan maden ender med at smage. Madlavning har 

nemlig masser af potentiale for at styrke færdigheder og skabe 

rum for både personlig udvikling og udvikling af patruljen som enhed. 

Her er forslag til forskellige kompetencemærker fra Paletten, 

hvor madlavning med fordel kan benyttes som aktivitet. 

FRIT VALG - JUNIOR 

Frit valg har til formål at introducere juniorspejderne for demokrati. 

Spejderne skal prøve at tage beslutninger i fællesskab og lære at acceptere 

hinandens beslutninger. Der er mange måder at introducere 

spejderne for demokrati. En af dem kunne være at lade dem være 

en del af beslutningsprocesserne knyttet til madlavning. Det kan 

være beslutningen om, hvilken ret der skal tilberedes, hvilket bål 

der vil fungere bedst, hvilke krydderier som skal benyttes eller hvordan 

maden skal anrettes. Køkken-demokrati er en rigtig fin måde, 

hvorpå man kan vise, hvorfor en fælles plan og strategi er vigtigt. 

Teamplay mærket til senior har fokus på at lade spejderne danne 

deres eget demokrati i patruljen, og forstå vigtigheden i at kunne lede 

andre og sig selv. Det er oplagt at benytte madlavning som aktivitet 

på samme vis som under Frit valg-mærket. 

TIDSPILOT - JUNIOR 

Tidspilot har til formål at styrke juniorspejdernes tidsfornemmelse 

og give dem en forståelse for, hvad de bruger tiden på. Tidsfornemmelse 

i køkkenet er vigtigt, og man kan derfor føle sig både utryg 

og utilpas ved at skulle lave mad uden et ur. Udfordr spejderne på 

tidsfornemmelse i køkkenet, og lad dem lave mad uden et ur at 

kigge på undervejs. Spejderne vil blive tvunget til at handle ud fra 

mavefornemmelse og til at se, smage og lugte for at vide, hvornår 

maden er færdig. De vil opdage, at en god tidsfornemmelse langt 

hen ad vejen kan erstatte et ur. 

8


KLODENS VOGTERE - TROP 

Klodens vogtere har til formål at skabe bevidsthed hos spejderne 

om deres egen rolle i forhold til klimaforandringerne. Som spejder 

værner man om naturen, og der findes meget andet natur end kun 

den lokale skov, som der skal værnes om. Klimaforandringerne 

skyldes blandt andet vores fødevareproduktionen, som tærer på 

jordens begrænsede ressourcer. Lad spejderne vælge en ret, de 

vil kaste sig ud i, og tag en snak henover maden om vandforbrug, 

CO2-udslip osv. Giv spejderne til opgave at vælge klimavenlig mad, 

når de skal på tur. Det skaber ejerskab og gør dem til en aktiv del af 

indsatsen imod klimaforandringerne. 

STIL SKARPT - TROP 

Stil skarpt danner rammen om at arbejde med et samfundsaktuelt 

emne. Spejderne skal arbejde nysgerrigt med en problemstilling 

og belyse den fra flere sider. Klimaforandringer er et stort aktuelt 

emne, som vi alle på den ene eller anden måde tager stilling til hver 

dag. Spejderne kan undersøge oksekød over for linser: Hvordan 

produceres de? Hvad kan de i kosten? Kan de ubetinget erstatte 

hinanden? Og – måske allervigtigst – hvordan smager de i forhold 

til hinanden? 

SUND, SMART, PARAT - TROP 

Sund, smart, parat skaber opmærksomhed omkring, hvordan spejderne 

kan tage ansvar for egen sundhed. At passe godt på sig selv 

og sin krop handler blandt andet om at tage stilling til ens kostvaner. 

Tag en snak om råvarer med spejderne, og lad dem selv byde 

ind på, hvad kroppen har brug for. Find inspiration til samtalerne i 

indledningerne til de tre kapitler. Ud fra spejdernes egne tanker om 

sund mad kan de forsøge sig med at lave sund bæredygtig mad fra 

bunden, så kroppen har noget at arbejde med. 

Spis smart mærket til senior har fokus på at give spejderne kendskab 

til råvarer og deres produktion, samtidigt med at spejderne styrkes i 

at tage ansvar for egen sundhed. Find inspiration i Klodens vogtere, 

Stil skarpt og Sund, smart, parat. De tre mærker arbejder alle med 

dele af Spis smart-mærket. 

9


GODT FRA START 

Kære Spejderleder 

Nu skal du snart i gang med at lave mad med spejderne, og det kan være 

rigtig sjovt – især hvis de skal lave noget mad, som de godt kan lide. Det kan 

også være en udfordring at få spejderne engageret og spise mad, der enten 

er anderledes eller som for dem er ”kedelig sund mad”. 

MADlejr har hvert år 1600 elever fra 6. og 7. 

klasse afsted i en uge på lejrskole. Her oplever 

eleverne glæden ved at lave og spise 

sund mad. MADlejr har erfaret, at det handler 

om: 

· At skabe madglæde 

· At vække børnenes interesse for smag, 

råvarer og madlavning 

· At få dem til at tage stilling til den mad, 

de skal spise. 

Her er samlet 5 gode råd fra MADlejr til at skabe 

madglæde og madmod hos spejderne: 

Involvér 

Involver spejderne og lad dem eksperimentere, 

prøve og smage sig frem. 

Spejdermagt 

Lad spejderne opleve, hvordan mad smager 

bedre, når de selv har været med til at 

lave det – og nyder det i godt selskab. 

Sæt retningen 

Hjælp dem på vej ved f.eks. at fastsætte et 

tema, som de skal holde sig inden for, eller 

hjælp dem med at brainstorme retter. 

Sanser og god smag 

Giv tips til, hvordan de kan bruge deres 

sanser, smage maden til efter de fem grundsmage 

eller andet. Husk: Mad – sundt eller ej 

– skal smage godt. For sund og bæredygtig 

mad, der smager dårligt, er nemlig direkte 

usundt. 

Held og lykke med at få lavet en masse dejlig 

mad og få vækket spejdernes nysgerrighed 

og madmod. 

God fornøjelse fra 

Slip kontrollen 

Slip kontrollen, og lad jeres spejdere komme 

til – sørg for, at de ikke kun har de sure tjanser. 

Af Carrie Harritsø, 

projektleder hos Arla Fonden. 

10


MADlejr er et initiativ fra Arla Fonden 

og er Arla Fondens vigtigste initiativ, 

hvor de deltagende 6. og 7. klasser deltager 

i et alternativt og lærerigt undervisningsforløb. 

Her finder de glæden 

ved madlavning, samtidig med at de 

får en klar holdning til, hvad de spiser. 

MADlejr har fokus på mad og måltider, 

sundhed og trivsel samt bæredygtighed. 

Læs mere om MADlejr her: madlejr.dk 

11


BÆLGFRUGTER 

Planteprotein findes i alle regnbuens farver og er generelt 

set langt mere miljø- og klimavenligt protein end det animalske. 

Bælgfrugter er bl.a. kikærter, linser og bønner. Her 

er tre gode grunde til at spise bælgfrugter. 

Bælgfrugter har utallige muligheder 

i køkkenet 

I madlavning kan bælgfrugter bruges på 

mange forskellige måder. Bælgfrugters 

indhold af kostfibre gør dem mættende, 

hvilket betyder, at de uden problemer 

kan være den tunge hovedingrediens på 

tallerkenen. Bønner kan f.eks. bruges i 

gryderetter, som fyld i wraps og tacos, 

blendet til smørepålæg eller hele i salater. 

Røde linser koger ud og er derfor bedst i 

gryderetter, tomatsauce og indisk daal. 

Grønne linser kan f.eks. koges og blendes 

til en frikadellefars. Kikærter er geniale 

som falafler og hummus. Kikærter kan 

også ristes til sprøde snacks, der kan være 

et sundt og proteinrigt alternativ til chips. 

Bælgfrugter er rige på protein 

Kikærter, kidneybønner, sorte bønner, 

røde linser, grønne linser … Der findes 

hundredvis af forskellige bælgfrugter, og 

de har hver deres smag, konsistens og 

næringsprofil. De har det til fælles, at de 

er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre, 

og så indeholder de meget protein i 

forhold til andre plantefødevarer. Tørrede 

røde linser indeholder f.eks. 27 gram 

protein pr. 100 gram, hvorimod 100 gram 

svinekød til sammenligning indeholder 

18,4 gram. 

Bælgfrugter er bæredygtige 

Det er en rigtig god idé at bruge bælgfrugter 

og andre planteproteiner for at begrænse 

forbruget af vand og udledningen 

af CO2. For hvert gram protein i bælgfrugterne 

er det globale ”water footprint” kun 

34 procent af svinekødets og 17 procent 

af oksekødets. Man kan altså spare rigtig 

meget vand ved at vælge bælgfrugter frem 

for animalsk protein. Derudover er bælgfrugters 

udledning af drivhusgasser også 

markant mindre, med et CO2-aftryk, som 

er 48 gange lavere end oksekøds. 

Af Thomas Erex, næstformand i 

Danmarks veganske forening. 

Danmarks veganske forening (VF) er en 

forening for veganere og veganisme-interesserede, 

som arbejder for at udbrede viden om 

og inspiration til at leve vegansk. Læs mere 

om Danmarks veganske forening her: 

madmedmedfoelelse.dk 

12


13


14


CHILI 

SIN CARNE 

Ca. 6 portioner 

Ingredienser 

2 løg, finthakket 

2 fed hvidløg, finthakket 

2 gulerødder, i tern 

2 stilke bladselleri, i tern 

2 peberfrugter, i tern 

Olie 

2,5 dl grøntsagsbouillon 

2 ds. hakkede tomater 

1-2 ds. kidneybønner 

1 tsk. sukker 

1 tsk. kakao 

2-4 tsk. spidskommen 

2-4 tsk. røget paprika 

½ frisk chili 

Salt og peber 

Hak løg og hvidløg fint, og svits det i olie i 

en gryde over bålet. 

Rens, skræl og skær gulerødder, bladselleri 

og peberfrugt i tern. 

Kom grøntsagerne i gryden, og svits det 

sammen med løgene i 5-7 minutter. 

Tilsæt grøntsagsbouillon, hakkede tomater, 

sukker, kakao og ønskede krydderier i gryden. 

Lad det småkoge i 30 minutter – tilsæt 

kidney bønnerne efter 25 minutter. 

Smag til med salt, peber og krydderier. 

TIP 

Server med creme fraiche, ris 

eller et pandebrød. 

Krydr f.eks. retten med 

oregano eller ekstra chili. 

15


LINSEDELLER 

MED KARTOFFELSALAT 

Ca. 15-20 linsedeller - 6 portioner kartoffelsalat 

Ingredienser 

Linsedeller: 

250 g grønne linser 

1 løg, finthakket 

3 æg 

2 dl havregryn, finvalsede 

2 spsk. hvedemel 

Salt 

Olie 

Kartoffelsalat: 

700 g kartofler, i tern 

1 dl creme fraiche 

1 spsk. mayonnaise 

½ tsk. stærk sennep 

1 tsk. sukker 

½ tsk. salt 

Peber 

5 radiser, i skiver 

1 gulerod, i små tern 

Purløg 

Linsedeller 

Skyl linserne godt, kog dem efter anvisning 

på pakken, og lad dem køle af. Hak løget 

fint, og rør løg, æg, havregryn, hvedemel 

og salt sammen med linserne i en skål. 

Form frikadeller ud af farsen i håndfladen 

med en ske. Steg dem over bålet på en pande 

med olie. Når begge sider er gyldne, er 

de færdige. 

Kartoffelsalat 

Rengør, skræl og skær kartoflerne i små 

tern. Kog kartoflerne i saltet vand. 

Bland dressingen ved at røre cremefraiche, 

mayonnaise, sennep, sukker, salt og peber 

godt sammen. Smag det til med friske 

krydderurter f.eks. purløg. 

Rengør, skræl og skær gulerødderne i små 

tern. Rengør og skær radiserne i skiver. Når 

kartoflerne er kølet helt ned, blandes kartofler, 

gulerødder, radiser og dressing. 

TIP 

Krydr linsedellerne med hvidløg 

eller koriander. 

Tilføj andre grøntsager i 

kartoffelsalaten f.eks. tern af 

squash. 

16


17


18


PASTA MED 

GRØNSAGSSAUCE 

5 portioner 

Ingredienser 

1 løg, fintsnittet 

2 hvidløg, finthakket 

1 spsk. olie 

2-3 gulerødder, i tern 

1 peberfrugt, i tern 

1 ds. kikærter 

2 ds. hakkede tomat 

2 tsk. timian 

Salt og peber 

500 g pasta 

Snit og hak løg og hvidløg, og svits det i olie 

i en gryde over bålet. 

Rens, skæl og skær gulerødder og peberfrugt 

i tern. Svits grøntsagerne sammen 

med løg og hvidløg. Tilsæt hakkede tomat, 

kikærter og krydderier til retten. 

Lad det simre i 10 minutter. Kog pastaen 

efter posens anvisning. 

TIP 

Krydr sovsen med friskhakket 

chili eller spidskommen. 

Kikærterne kan udskiftes med 

røde linser. 

19


INSEKTER 

Der er mere end to milliarder mennesker i verden, som spiser 

insekter dagligt. Der er indtil videre registreret omkring 2000 arter af 

spiselige insekter, som bl.a. bliver spist i store dele af Afrika, Asien og 

Latinamerika. De mest populære arter er biller, larver, græshopper og 

fårekyllinger. Her er tre gode grunde til at spise insekter. 

Insekter smager godt 

Der bliver spist mange forskellige insektarter 

i verden, der hver især smager forskelligt. 

Fårekyllinger bidrager f.eks. med 

smagen, vi kender fra kød eller bouillon, 

hvor larver snarere giver en nøddesmag til 

retten. Insekter er en stor ressource, som 

kan bidrage til mange forskellige retter. 

Insekter er bæredygtige 

Insekter er langt mere bæredygtige at 

producere end andre animalske proteinkilder, 

især oksekød. Insekter udleder 

mindre drivhusgasser end andre dyr og 

kræver mindre plads, vand og foder til 

produktionen (figur). Det kræver kun fem 

liter vand at producere 1 kg fårekyllinger, 

hvorimod 1 kg oksekød kræver mellem 

15.000-20.000 liter vand. Derudover kan 

man fodre insekter på madaffald, som gør 

dem endnu mere bæredygtige at producere. 

Insekter er gode for dit helbred 

Ved at spise insekter får man mange af de 

vigtige næringsstoffer, som man typisk får 

fra kød, fisk og rugbrød – på én gang. Insekter 

har generelt et højt proteinniveau, 

og til forskel fra alle andre animalske 

proteinkilder har insekter som de eneste 

også et højt fiberindhold. Derudover indeholder 

insekter en masse gode omega-3 

fedtsyrer, da de er beslægtede med skaldyr. 

Insekter indeholder også en masse 

vitaminer og mineraler som B12-vitamin, 

zink, jern og magnesium. Kort sagt er insekter 

en superfood. 

Af Malena Sigurgeirsdóttir, 

Co-founder hos Wholi. 

Wholi er en dansk fødevarevirksomhed, som 

har en vision om at skabe en mere bæredygtig 

og global ansvarlig fødevarekultur ved at 

integrere spiselige insekter i fødevarer på 

en innovativ måde. Læs mere om Wholi her: 

wholifoods.com 

20


21


22


BRÆNDENDE 

KÆRLIGHED MED 

BUFFALO-ORME-KNAS 

6 portioner 

Ingredienser: 

Broccolimos: 

700 g kartofler 

1 broccoli 

25 g plantesmør 

Salt og peber 

Buffalo-orme-knas 

1 løg, grofthakket 

Olie 

50 g døde buffalo-orme 

Salt og peber 

Broccolimos 

Rengør, skræl og skær kartoflerne i mindre 

stykker. Rengør broccolien, og skær den i 

mindre stykker. 

Kog kartoflerne og broccolien i en gryde 

over bålet, til de er helt møre. Hæld vandet 

fra grøntsagerne, og lad dem dampe en 

smule af. 

Mos grøntsagerne med et piskeris, og tilsæt 

smør undervejs. Smag til med salt og peber. 

Buffalo-orme-knas 

Hak løget groft, og svits det i olie på en pande 

over bålet. 

Tilsæt buffalo-orme, og smag til med salt, 

peber og ønskede krydderier. 

TIP 

Tilsæt plantemælk til 

mosen for en mere cremet 

konsistens. 

23


COOKIES MED 

BUFFALO-ORME 

Ca. 20 cookies 

Ingredienser 

100 g blødt plantesmør 

1 dl sukker 

1,5 dl brun farin 

1 æg 

1 tsk. vaniljesukker 

½ tsk. natron 

½ tsk. salt 

2,5 dl hvedemel 

70 g mørk chokolade 

50 g døde buffalo-orme 

Mos plantesmør og sukker hårdt sammen 

med en gaffel. Tilsæt æg og brun farin, og 

mos det i dejen med gaflen. Bland hvedemel 

og de tørre ingredienser sammen, og 

rør det i dejen. 

Hak chokoladen groft, og tilsæt det sammen 

med buffalo-ormene i dejen. 

Lav et godt glødebål, og stil en rist over 

bålet. Form kugler med en diameter på 2-3 

cm. Placer en pande på risten, og læg bagepapir 

med cookiedej-kugler på panden. 

Placer en gryde omvendt af normalt på 

panden. Nu har du en ovn. 

Bag dine cookies i cirka i 3-5 minutter på 

hver side, vend med en paletkniv undervejs. 

Hold godt øje med dem. 

TIP 

Prøv at tilføje hvid chokolade, 

rosiner eller nødder til dine 

cookies. 

24


25


GRØNTSAGER 

Grøntsager findes i alverdens farver og former og spænder over 

både det salte og søde køkken. Grøntsagernes store alsidighed gør, 

at de sagtens kan være hovedelement i en ret. Her er fire facts om 

grøntsager fra en køkkenchef. 

Grøntsager er sarte 

Når man arbejder med grøntsager i køkkenet, 

skal man huske at tage højde for, at 

grøntsager som udgangspunkt er sarte. Det 

er vigtigt at være opmærksom på forskellige 

tilberedningstider, og på hvor høj varme 

en grønsag kan tåle at blive tilberedt under. 

Når grøntsager udsættes for varme, vil deres 

cellevægge blive nedbrudt, og hvis ikke 

man er påpasselig under tilberedningen, 

vil grøntsagernes smag, tekstur og vitaminer 

forsvinde ud i det, man tilbereder dem 

i, og fordampe op i luften. 

Grøntsager giver mæthedsfornemmelse 

Grøntsager er rigtig sunde, og stort set alle 

grøntsager har en god og sund næringsværdi. 

Derudover er især grove grøntsager 

rige på fibre, og man vil derfor sidde tilbage 

med en god mæthedsfornemmelse efter 

et måltid bestående af grøntsager. Grove 

grøntsager er f.eks. broccoli, blomkål og 

rodfrugter, og de indeholder mellem 2-6 

gram kostfibre pr. 100 gram. Fine grøntsager 

er f.eks. tomat, squash og agurk, og de 

indeholder som regel omkring 1,5 gram pr. 

100 gram. 

Nordiske grøntsager har mere smag 

Grøntsager fra de nordiske lande indeholder 

mere smag. Forklaringen på den ekstra 

smag er at finde i det koldere klima. De færre 

solskinstimer og et koldere og mere fugtigt 

klima bidrager til et hårdere og mere 

besværligt miljø for grøntsagerne at vokse 

i. På grund af den længere tid grøntsagerne 

ligger i jorden, har smagen længere tid til at 

udvikle sig. Eksempelvis har et dansk selleri 

eller løg meget mere smag, end dem man 

importerer fra Syden. 

Sidegevinsten 

Foruden den ekstra smag i lokale grøntsager, 

vil købet af lokale grøntsager også 

sænke ens CO2 aftryk, da grøntsagerne 

ikke skal transporteres langt i f.eks. en lastbil. 

Af Anders F. Christophersen, 

køkkenchef hos Hahnemann, Østerbro. 

26


”Jeg har ikke altid elsket grøntsager, 

og som barn spiste jeg kun grøntsagerne 

af tvang. Mine forældre sagde 

altid, at hvis man skulle have én 

frikadelle, så skulle man spise minimum 

tre kartofler dertil. Jeg husker 

kartoflerne som store, melede og 

kogt fuldstændigt i smadder. Når jeg 

tænker tilbage, husker jeg det, som at 

de bare lå der på min tallerken, sammen 

med den mosegrønne broccoli 

og de udkogte gulerødder og grinede 

af mig. 

Det var først, da jeg startede i lære 

som kok, jeg fandt min interesse for 

grøntsager. Jeg lærte at ordne og 

rense grøntsager, og der blev snittet, 

hakket, skyllet, skrællet og skrubbet, 

indtil fingrene nærmest var opløste. 

Derefter blev grøntsagerne ellers 

bagt, kogt, pocheret, blancheret, 

grillet eller stegt. Jeg lærte, hvor 

alsidige grøntsager er, og om de 

uendelig mange muligheder, de har, 

for ikke blot at spille den bekendte 

andenviolin i en ret, men sagtens kan 

være hovedelement og sprængfyldte 

med smag.” 

Af Anders F. Christophersen 

27


28


SELLERIBØF MED 

RÅKOSTSALAT 

Ca. 20 små selleribøffer 

Ingredienser 

Selleribøffer: 

1 knoldselleri, skrællet og revet 


4 æg 

2 dl mozzarella, revet 

Olie 

2-3 tsk. salt 

2-3 tsk. peber 

Råkostsalat: 

Gulerødder, revet 

Æble, revet 

Rosiner 

Citronsaft 

Selleribøffer 

Rengør, skræl og riv sellerihovedet groft. 

Rør æg, havregryn, mozzarella, salt og peber 

sammen med det revne selleri. 

Form bøfferne i håndfladen med en ske. 

Steg bøfferne i olie på en pande over bålet. 

Når begge sider er gyldne, er de færdige. 

Råkostsalat 

Rengør, skræl og riv gulerødderne og 

æblerne. 

Rør gulerødder, æbler og rosiner rundt i 

en skål. 

Smag til med citronsaft. 

TIP 

Smag selleribøfferne til 

undervejs med f.eks. hvidløg 

eller frisk basilikum. 

Tilføj appelsinsaft, frø eller 

kerner til/i råkostsalaten. 

29


BULGUR- OG 

AUBERGINESALAT 

6 portioner 

Ingredienser 

Bulgursalat: 

250 g bulgur 

8-10 dadler, stenfri og i mindre stykker 

1 spsk. olie 

Salt 

Græskarkerner 

Auberginesalat: 

250 g frisk spinat 

2 aubergine, i tern 

Olie 

Salt 

Bulgursalat 

Kog bulguren efter anvisning på pakken. 

Fjern stenene fra dadlerne, og skær dem i 

mindre stykker. Imens bulguren stadig er 

varm, tilsættes dadler. Rør godt rundt. 

Rist græskarkerner i olie på en pande over 

bålet, og drys dem med salt. 

Auberginesalat 

Rengør og skær auberginerne i tern. Steg 

auberginetern i olie på en pande over bålet 

til de er gyldne på begge sider. 

Vask spinaten, og kom det på panden sammen 

med auberginen. Rør, indtil spinaten 

falder sammen. Smag til med salt. 

TIP 

Smag aubergineblandingen til 

f.eks. med chili eller hvidløg. 

Spis et fladbrød til eller et 

stykke ristet rugrbrød til. 

30


31


32


MAD- OG DESSERT- 

PANDEKAGER 

Ca. 10-12 pandekager 

Ingredienser 

250 g revet rodfrugt, f.eks. rødbede 

(kun madpandekager) 

2-3 modne bananer 

(kun dessertpandekager) 

3 dl mælk 

(kun 1 ½ dl til dessertpandekager) 

3 æg 

½ tsk. salt 

1 spsk. bagepulver (kun madpandekager) 

½ dl olie (kun madpandekager) 


2,5 dl hvedemel 

Olie 

Madpandekager 

Vask, skæl og riv rodfrugterne. Pisk mælk, 

æg, salt, bagepulver og olie godt sammen. 

Tilsæt havregryn og mel, og pisk dejen 

godt. Kom de revne rodfrugter i dejen. 

Bag pandekagerne på en pande i lidt olie 

over bålet. Madpandekagerne har en diameter 

på 8-10 cm. 

Bananpandekager 

Pisk mælk, æg, salt, havregryn og hvedemel 

godt sammen. Mos bananerne, og kom 

dem i dejen. Bag pandekagerne på en pande 

med lidt olie over bålet (der går et par 

spsk. dej pr. pandekage). 

TIP 

Server madpandekagerne 

med en hjemmerørt dressing 

og aubergineblandingen 

fra s.28. 

Prøv frugtmosen eller 

syltetøjet fra s.32 til 

dessertpandekagerne. 

33


BONDEPIGE 

MED SLØR 

6-8 portioner 

Ingredienser 

Frugtmos: 

500 g æbler, i tern 

400 g pærer, i tern 

½ dl vand 

Syltetøj: 

250 g valgfri bær, frosne 

½ dl sukker 

½ vaniljestang 

Citronsaft 

250 g rugbrød 

Olie 

¼ l piskefløde 38% 

75 g mørk chokolade 

TIP 

Kog mosen op med 

kanel eller kardemomme. 

Hvis I har ekstra syltetøj, 

så lad alle spejderne få 

lidt med hjem. 

Frugtmos 

Rengør, skræl og skær æbler og pærer i 

små tern. Kom æbler, pærer og vand i en 

gryde over bålet, og lad det småkoge, til 

frugten er kogt til mos. Smag til med sukker, 

og lad mosen køle af. 

Syltetøj 

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. 

Bland kornene med lidt sukker. Kom de 

frosne bær, sukker, vaniljekorn og vaniljestang 

i en gryde, og lad det at småkoge 

over bålet. Hold øje med, hvornår bærrene 

er kogt ud, og væsken kogt ind. Smag syltetøjet 

til med sukker og citron. Når syltetøjet 

har ønsket smag og konsistens, hæld den i 

et skoldet, rent glas med låg. 

Opbygning af kagen 

Hak rugbrødet i mindre stykker, rist det 

sprødt i olie på en pande over bålet, og lad 

det køle af. Pisk fløden til en let flødeskum, 

og hak chokoladen groft. 

Når mosen og rugbrødet er koldt, samles 

kagen: Læg mos, rugbrød, syltetøj og smør 

flødeskum ovenpå. Pynt kagen med hakket 

chokolade. 

34


35


TAK 

Der har været flere bidragsydere til projektet og uden dem, var hæftet ikke 

blevet nær så indholdsrigt. Derfor vil jeg gerne sige tak til MADlejr for praktikophold 

og tekststykke om madglæde, Danmarks veganske forening for tekststykke 

om bælgfrugter, Wholi for tekststykke om insekter, og Anders F. Christophersen, 

køkkenchef hos Hahnemann i Lægeforeningens kantine på Østerbro, 

for tekststykke om grøntsager. 

Foruden bidragsyderne har mine kollegaer på Spejdercenter CPH også spillet 

en stor rolle i at give projektet liv. Derfor vil jeg gerne sende en stor tak for gode 

råd og sparring undervejs i projektet. 

Som afrunding på projektet vil jeg sige tak, fordi du har læst med, og ønske dig 

god røg i udekøkkenet. 

36


37

Bæredygtig - Bålmad - Basta

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?