28.10.2019 Views

roedgroen_101_web

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

INTERNATIONALT

CIVILT KUP I BRASILIEN

Brasilien oplever i øjeblikket en politisk

situation, der bedst beskrives

som et langstrakt kup med civile

midler. Brasiliens tidligere præsident

og Arbejderpartiets kandidat til præsidentvalget

i år, Luís Inácio Lula da

Silva, er fængslet, idømt 12 år for

korruption på meget tynde indicier.

Sagen mangler stadig at blive behandlet

af Brasiliens højesteret.

• Brasilien

Lars Bohn

Den nuværende regering blev indsat efter afsættelsen

af Dilma Rousseff i 2016. Den har aldrig

været på valg, og både den og dens politik

er ualmindeligt upopulær. Alligevel er den i

færd med at afskaffe de sociale forbedringer,

Lulas og Dilmas regeringer har lavet siden 2002.

Samtidig privatiseres nøgleindustrier og retten

til et kæmpe oliefelt.

Meningsmålingerne har længe vist, at Lula er

sikker på at blive præsident, hvis han stiller op

til valget i efteråret. Efter fængslingen er Lulas

popularitet kun blevet større. Dette er uden

tvivl den reelle grund til, at Lula er fængslet.

Tynde anklager mod Lula

Da Dilma vandt for anden gang i 2016, indså

Brasiliens magtelite, at den ikke kan vinde et

demokratisk valg. Derfor skal Lula hindres i at

stille op.

Støttet af de dominerende trykte og elektroniske

medier, som ejes af seks meget rige familier,

og som også er kilde til meget af den presseomtale,

der når lande som Danmark, begyndte

man en kampagne, der beskylder Lula

og Arbejderpartiet (PT) for at være hovedansvarlige

for korruptionen i Brasilien. Konkret

anklages Lula for at have modtaget en nyrenoveret

luksuslejlighed som betaling for at have

givet et brasiliansk entreprenørselskab urimeligt

fordelagtige kontrakter med det statslige

olieselskab Petrobras.

Der findes imidlertid intet bevis for, at lejligheden

nogensinde har været i Lulas besiddelse.

Entreprenøren har brugt den som garanti

for et lån, efter den angiveligt skulle være

overdraget til Lula. Da lejligheden for nyligt

blev besat af aktivister, kom det frem, at den

ikke er blevet renoveret overhovedet. Den

dommer, der dømte Lula, indrømmer tilmed, at

der ikke findes beviser, der knytter Lula til den

korrupte relation mellem entreprenøren og Petrobras.

Anklagen mod Lula baserer sig desuden primært

på et vidneudsagn fra en korruptionsdømt

direktør i det omtalte entreprenørselskab,

som har fået sin dom reduceret fra 10 år

og otte måneder til tre og halvt år i åbent

fængsel samt 70 dages bøde for sit samarbejde

med myndighederne.

Korrupt højrefløj

Der er omfattende korruption i brasiliansk politik,

og de dominerende medier søger at fremstille

PT som ”det korrupte parti”. Imidlertid er

hovedparten af anklagede og dømte politikere

fra de dominerende borgerlige partier PSDB og

PMDB, og ofte slipper de for straf trods tunge

indikationer på korruption.

Sagerne mod Lula og Dilma viser, at den

økonomiske elite i Brasilien i høj grad er i stand

10 RØD+GRØN Maj 2018

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!