28.10.2019 Views

roedgroen_101_web

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ER DEN GRØNNE VÆKST EN MYTE?

I en årrække har skiftende danske

regeringer med stolthed i stemmen

talt om, hvordan Danmark som noget

helt unikt har afkoblet økonomisk

vækst fra belastning af klimaet.

Desværre er det ikke sandt.

• Klima

Pelle Dragsted, ordfører for grøn omstilling

Argumentet er, at Danmark siden 1990 har oplevet

en markant økonomisk vækst, mens

CO2-udledningen er faldet. Derfor har man

udlagt det som opskriften på en grøn vækst,

som kan fortsætte i det uendelige.

Men det er udelukkende de internationale

opgørelser over CO2-udledning, som gør det

muligt at holde fast i den påstand. Hvis man i

stedet tager udgangspunkt i den reelle

CO2-udledning, falder argumenterne fra hinanden

hurtigere, end man kan sige internationale

klimaforhandlinger.

CO2-regnskab tryllet grønt

Først og fremmest undtager de nationale opgørelser

skibs- og flytrafik, og alene stigning i

udledninger fra de to sektorer opvejer desværre

mere end rigeligt det officielle fald i den

danske udledning af drivhusgasser. Oven i det

skal man lægge den øgede import af varer fra

især Kina. Under de nuværende FN-regler tæller

produktionens udledninger kun med i produktionslandet

og ikke i forbrugslandet. Transporten

tæller heller ikke med. Dermed har

Danmark ”foræret” en stor del af vores reelle

CO2-udledning til de lande, vi importerer fra.

Det har man kunnet, da udviklingslandenes

forpligtelser under den første klimaaftale, Kyoto-protokollen,

kun var i forhold til basisfremskrivning

af deres projekterede udledninger.

De var derfor ikke pålagt reelle reduktioner, ligesom

eksempelvis Danmark var og er.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vækst kan

være mere eller mindre bæredygtig. Der er

derfor også brug for, at den udvikling, som er

nødvendig i størstedelen af udviklingslandene,

skal være så grøn som overhovedet muligt. De

kan ikke gennemgå den samme form for udvikling,

hvor fossile brændsler bærer hovedvægten.

Heldigvis er vedvarende energi langt

billigere i dag, end det var for mange år siden,

og hvis udviklingslandene får den rette støtte,

er en mere bæredygtig udvikling i de lande

mulig.

Tre og en halv klode søges

Den danske vækst igennem de sidste årtier har

altså ikke været grøn, og det er på høje tid, at

vi tager et opgør med hele grundtanken om, at

evindelig vækst er nødvendig. I hvert fald

vækst, som vi historisk har opgjort den, hvor

den opgøres som en procent af BNP.

Den fejlslagne måde at opgøre vækst på

antager, at en uendelig, eksponentiel vækst er

mulig. Det har betydet, at de vækstrater, som

vi har i dag, i procent måske ikke ser ud af meget,

men i reel, økonomisk vækst er de helt på

højde med de store vækstrater i 60’erne. Hvis vi

fortsat stædigt definerer succesfulde vækstrater

ud fra en fastlagt stigning i procent, vil den

årlige vækst i reelle tal stige år for år. Ved eksempelvis

en vækstrate på 2,5 procent vil økonomien

fordobles hvert 28. år.

Vi er i Danmark allerede i en situation, hvor

vi forbruger, som om vi havde 3,6 jordkloder til

rådighed. Det lægger et uforholdsmæssigt

stort pres på miljø, natur og klima. Derfor skal

fokus i Danmark ikke være hverken grøn vækst

eller vækst generelt, men hvordan vi på en

god, socialt retfærdig måde kan omstille vores

hverdag, så vi ikke belaster kloden med mere

end vores retfærdige andel.

Det er den diskussion, vi sammen skal tage –

ikke hvorvidt og hvor meget vi kan vækste på

en grøn måde.

Den danske vækst igennem de

sidste årtier har altså ikke været

grøn, og det er på høje tid, at vi tager

et opgør med hele grundtanken om,

at evindelig vækst er nødvendig.

Den danske vækst igennem de sidste årtier har ikke været grøn,. Det er på høje tid, at vi tager et

opgør med hele grundtanken om, at evindelig vækst er nødvendig.

Foto: Veeterzy, unsplash.com

RØD+GRØN Maj 2018 9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!