28.10.2019 Views

roedgroen_101_web

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Foto: DFID, Flickr.com (CC BY-NC-ND 2.0)

UDVIKLINGSBISTANDENS KURS:

DANMARK FØRST

Valget i 2015 medførte et alvorligt

skifte i dansk udviklingsbistand. Den

langsigtede bistand beskæres, og

danske egeninteresser og erhvervsliv

sættes i front.

Christian Juhl, udviklingsordfører

Blot tre måneder efter valget i 2015 og midt i en

finanslovsperiode markerede regeringen klart

sin retning: Voldsomme nedskæringer på 2,5

mia. kr. i udviklingsbistanden. De er fastholdt i

finanslovene for 2016, 2017 og 2018.

Målet er at fjerne op mod 3 mia. kr. hvert

eneste år. 0,7 procent af BNI skal tilsyneladende

ikke være et minimum, men en overligger for

udviklingsbistanden. Et så lavt bistandsniveau

har vi ikke haft i Danmark siden 1983.

Men Danmark har aldrig været rigere – og

verden har aldrig haft så stor brug for vores

hjælp. Derfor er det Enhedslistens mål at hæve

udviklingsbistanden til 1 procent og supplere

med en klimabistand på 0,5 procent af BNI.

Flygtninge skal ikke have udviklingsbistand

Globalt set er 65 mio. mennesker på flugt fra

krige, kriser, sult, sygdom og naturkatastrofer.

Mindre end 5 procent af dem kommer til

Europa. Resten bor i flygtningelejre eller er internt

fordrevne i deres hjemlande. FN vurderer,

at bevillinger fra donorlandene dækker ca. 60

procent af, hvad en flygtning behøver for at

overleve. Og hvad gør flygtninge, der ikke kan

få det mest nødtørftige til at holde sig i live og

en smule uddannelse til børnene? De søger

mod bedre muligheder – langt de fleste i deres

nærområder, mens en mindre gruppe søger

mod Europa.

Selvfølgelig skal vi hjælpe flygtninge, der

kommer til Danmark, og dem, der bor i flygtningelejre

– men ikke med penge stjålet fra

den langsigtede udviklingsbistand! For netop

den langsigtede udviklingsbistand kan forebygge

selve årsagerne til, at mennesker flygter,

så de i stedet kan leve, udvikle sig og få et godt

liv dér, hvor de bor. Hovedfokus for dansk udviklingsbistand

skal derfor være at bekæmpe

ulighed, fattigdom og klimaforandringer globalt

– og at understøtte fredelig og demokratisk

udvikling. Kort sagt: Det skal være penge til

langsigtede, forebyggende, strategiske indsatser.

Det modsatte sker. Store dele af udviklingsbistanden

bruges på flygtninge i Danmark,

selvom regningen burde betales af indenrigsministerens

kasse.

Støt civilsamfundet – ikke erhvervslivet

Samlet set modtager Afrika hvert år omkring

210 mia. kr. i udviklingsbistand. Men samtidig

forsvinder hele 1.260 mia. kr. fra Afrika og videre

til multinationale selskaber. Det er en konsekvens

af en blanding af vestlige virksomheders

skatteunddragelse, ulovlig udplyndring af naturressourcer

og unfair handelsvilkår.

Den danske regering er varm fortaler for frihandelsaftaler.

De fleste af dem skader udviklingslandene,

først og fremmest ved at gøre

det meget svært at komme ind på europæiske

og amerikanske markeder. Samtidig udnytter

multinationale selskaber muligheden for at få

billige råmaterialer og billig arbejdskraft fra

steder med begrænset regulering af arbejdsmarkedet

og af miljøhensyn. Regeringens udviklingsstrategi,

som alle partier på nær Enhedslisten

stemte for, underbygger tendenserne.

Strategien vil nemlig satse på danske

virksomheder og EU frem for at forsætte den

danske tradition for støtte til civilsamfundet

og FN.

Forkerte prioriteter

Selvfølgelig handler ambitiøs udviklingsbistand

ikke kun om, hvor mange penge, der gives.

Det handler også om, hvor og til hvad

pengene bruges. Regeringens strategi vil bruge

udviklingsbistand på at tilbagesende migranter

og som pressionsmiddel over for lande,

der ikke vil tage imod tilbagesendte. Hertil

kommer, at bekæmpelse af voldelig ekstremisme

nu kan tælles med i udviklingsbistanden.

Denne udgift burde klart dækkes af forsvarsministeriets

budget.

Værst er den grundlæggende skæve kurs i

regeringens strategi: Selve grundpillen er dansk

egeninteresse i forhold til sikkerhed, migration,

vækst og frihandel. Det er ikke blot egoistisk

og tilbageskuende. Det er simpelthen forkerte

prioriteter i en verden, der har akut brug for

bekæmpelse af ulighed, krig og fattigdom.

RØD+GRØN Maj 2018 21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!