Rød+Grøn, marts 2017
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Katrine Manfred Swets.<br />
Foto: Threin Ottossen<br />
for er alt det omsorgsarbejde, der lægges i familierne<br />
usynligt og dårligt værdsat ude i samfundet?<br />
Traditionelt set har man forbundet husarbejdet<br />
med kærlighedsarbejde. Der er særlige forventninger<br />
til kvinder, hvor pigeopdragelsen stadig<br />
spiller en rolle – du skal være forstående og tage<br />
ansvar for de sociale relationer. Det hævdes så<br />
fejlagtigt, at det ubetalte arbejde er noget, kvinder<br />
bare gerne vil. Men den påstand bygger på tanken<br />
om et selvopofrende kvindeideal, der er begrænsende<br />
for alle. Vi er simpelthen nødt til at være opmærksomme<br />
på de her uligheder, som samfundet<br />
producerer igen og igen.<br />
Der er mange feministiske projekter<br />
Lige nu tales der om, at vi befinder os i den fjerde<br />
feministiske bølge. Det er i Katrines optik både<br />
godt og skidt.<br />
Kvinde- og arbejderbevægelsen lagde grundstenene til billige daginstitutioner,<br />
plejehjem, gratis uddannelse og et offentligt sundhedsvæsen (…)<br />
Men vi er langt fra i mål og udviklingen går på mange områder alt for langsomt.<br />
Kvinder får fortsat mindre løn end mænd, har mindre politisk indflydelse,<br />
og rammes økonomisk hårdere af ulighed og velfærdsforringelser.<br />
Fra hovedbestyrelsens forslag til et feministisk delprogram<br />
- Det er udtryk for, at der i perioder sættes fokus<br />
på særlige problemer. Og det er godt. Faren<br />
er, at det kan usynliggøre de problemstillinger,<br />
der arbejdes med mellem bølgerne. For eksempel<br />
den rolle, som danske kvinder har spillet i udviklingen<br />
af den danske velfærdsstat og demokratiet.<br />
Vi skal både fastholde de opnåede rettigheder<br />
og videreudvikle projektet.<br />
I fjerde bølge diskuterer mange, hvad der tæller<br />
som feministisk. Er man feminist, hvis man ryster<br />
røv på YouTube?<br />
- Man kan være feminist på mange måder! Vi<br />
skal huske, at medier elsker at producere konflikter,<br />
så de vil gerne sætte nogle af de unge<br />
feminister op mod nogle af de gamle feminister.<br />
Men så længe man har travlt med at kritisere<br />
hinandens projekter, glemmer man at<br />
kritisere magten og magthaverne, og så får vi<br />
ikke stillet de nødvendige politiske krav, advarer<br />
Katrine.<br />
- Jeg synes ikke, vi skal slå de kvinder oven i<br />
hovedet, som dyrker selfie-feminisme og eksponerer<br />
hvide, slanke og unge kroppe. Der kan<br />
være mange forskellige feministiske projekter,<br />
og historisk set har der været stor forskel på,<br />
hvordan mænd og kvinder får lov til at forvalte<br />
deres seksualitet. Det er der god grund til at<br />
gøre op med. Samtidig er et nyt projekt dukket<br />
op, der handler om, hvordan tykke kroppe<br />
bliver udgrænset. Det er her bevægelsen »Fed<br />
Front« kommer ind og tager en spændende diskussion.<br />
Det betyder dog ikke, at klassekampen skal<br />
puttes i mølposen, fastslår Katrine:<br />
- Paroler som »kvindekamp er klassekamp«<br />
og »det private er politisk« er stadig aktuelle.<br />
Og personligt holder jeg meget af udtrykkene<br />
»feminisme skaber institutionelt ubehag« og<br />
»feministiske lyseslukkere«. For ja, vi ødelægger<br />
hyggen, når vi dementerer myten om, at alle<br />
har lige muligheder og gør opmærksom på, at<br />
vores samfund faktisk er struktureret efter en<br />
hvid mandlig norm. Men vi er nødt til at ødelægge<br />
hyggen. Vi er nødt til at arbejde med den<br />
politiske kultur.<br />
Katrine Manfred Swets er cand.soc. fra RUC<br />
i arbejdslivsstudier og socialvidenskab med<br />
køn som speciale. Hun arbejder med historisk<br />
research og kønsforskning.<br />
RØD+GRØN Marts <strong>2017</strong> 15