Rød+Grøn, marts 2017
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FEMINISME I SVERIGE<br />
DET SYNES<br />
VÄNSTERPARTIET<br />
Kira May Myhrmann har talt med<br />
Emma-Lina Johansson fra Vänsterpartiet<br />
Malmö.<br />
Rekruttering<br />
Vänsterpartiet betragter det som en sejr,<br />
at de som første svenske parti har sikret<br />
en repræsentation af kvinder på lidt over<br />
50 procent i både Rigsdagen, Landstinget<br />
og kommunerne. Derudover gør partiet<br />
et massivt stykke arbejde for at rekruttere<br />
og fastholde medlemmer med minoritetsbaggrund.<br />
Konkret inviterer man f.eks.<br />
aktivt mennesker med anden etnisk baggrund<br />
med til møder og beder dem komme<br />
et par stykker sammen, fordi det gør følelsen<br />
af udsathed mindre.<br />
Taletid<br />
Partiet har dokumenteret, at f.eks. køn og<br />
hudfarve desværre spiller en stor rolle i forhold<br />
til taletid. Den skævhed forsøger de at<br />
udligne via talerlister og afgrænset taletid,<br />
og ved at lade ordstyrer- og sekretærrolle<br />
gå på skift.<br />
Bevidstgørelse<br />
Vänsterpartiets principprogram er gennemsyret<br />
af lige dele feminisme og socialisme,<br />
fordi begge ismer handler om at bekæmpe<br />
skæv magtfordeling i samfundet<br />
og sikre lige muligheder for alle. Det er vigtigt<br />
at blive bevidst om, at de to ismer skal<br />
indgå i al politikdannelse. Derfor har partiet<br />
ikke et selvstændigt feministisk organ. I<br />
stedet har de et kvindenetværk, hvor kvinder<br />
støtter hinanden i at tage ordet og blive<br />
aktive.<br />
Stadig svenske udfordringer<br />
Sverige er nået langt på visse punkter og tilbyder<br />
f.eks. langt bedre muligheder for at<br />
passe syge børn end Danmark. Men løngabet<br />
og et meget kønsopdelt arbejdsmarked<br />
er fortsat store ligestillingsudfordringer<br />
i Sverige.<br />
Maria Gjerding.<br />
FAMILIEVENLIG POLITIK<br />
– UANSET FAMILIEFORM<br />
Vores arbejdsmarked skal også tage hensyn til syge børn. Uanset om de har en,<br />
to eller tre forældre, og uanset om de er syge i flere dage ad gangen.<br />
Sådan lyder det intersektionelle budskab fra familieordfører Maria Gjerding.<br />
Sarah Glerup, <strong>Rød+Grøn</strong><br />
Foto: Mark Knudsen<br />
Børnerådet har spurgt danske børn, om de har<br />
prøvet at blive afleveret syge i vuggestuen eller<br />
børnehaven. Mere end halvdelen svarede ja. For<br />
mens vi har indrettet arbejdsmarkedet, så syge<br />
voksne kan blive under dynen, så gælder det ikke<br />
syge børn, der har brug for pasning. I bedste fald<br />
kan far eller mor få fri på barnets første og anden<br />
sygedag.<br />
Arbejdsmarkedet skal tage hensyn til børn<br />
Det er, ifølge Maria Gjerding, i sandhed sygt.<br />
- Børn er jo ikke automatisk raske efter to dage,<br />
bare fordi forældrene skal på arbejde igen! Og er<br />
man enlig mor uden det store netværk og uden<br />
økonomi til barnepiger, så er dilemmaet til at<br />
tage og føle på, når presset fra arbejdspladsen<br />
melder sig, mens barnet stadig er sløjt.<br />
Her skal Danmark lære af det øvrige Skandinavien,<br />
mener familieordføreren.<br />
- Hvis et svensk barn under 12 år er ramt af sygdom,<br />
har forældrene ret til at holde fri op til 120<br />
dage om året. De får dækket 80 procent af deres<br />
sædvanlige indkomst via en offentlig kasse oprettet<br />
til formålet. Danmark er nødt til på samme måde<br />
at anerkende, at selv en god daginstitution ikke kan<br />
erstatte børns primære omsorgspersoner.<br />
Familier har mange farver<br />
Hensynet til børnefamilier er en klassisk feministisk<br />
mærkesag. Den intersektionelle feminisme<br />
minder os i den forbindelse om, at børnefamilier<br />
er meget forskellige.<br />
- Børn vokser ikke altid op med en mor og en far.<br />
Nogle har kun én forælder, andre har to af samme<br />
køn, atter andre har flere end to, fordi de f.eks. har<br />
to mødre og en far, eller fordi de også har papforældre.<br />
For Enhedslisten er det afgørende, at lovgivningen<br />
følger med den her virkelighed, også<br />
når børn bliver syge, forklarer Maria Gjerding.<br />
- Den svenske model er smart, fordi de 120 sygedage<br />
er knyttet til barnet. Derfor er det ligegyldigt,<br />
om det er mor, medmor, papfar eller naboen,<br />
der bliver hjemme for at passe barnet. Alle<br />
omsorgspersoner kan dække barnets sygedage. I<br />
Enhedslisten vil vi dog gerne gå endnu længere og<br />
sikre, at børn også på papiret kan have mere end<br />
to juridiske forældre. Simpelthen fordi det er barnets<br />
tarv at have ret til alle sine forældre – både<br />
de biologiske og de sociale.<br />
SYGE BØRN SVERIGE VS. DANMARK<br />
DEN SVENSKE MODEL: Børn mellem otte<br />
måneder og 12 år har ret til at blive<br />
passet op til 120 dage årligt, hvis de er<br />
syge. Alle omsorgspersoner, ikke blot de<br />
juridiske forældre, kan få fri til dette og<br />
få dækket 80 procent af den mistede<br />
løn. Desuden har svenske børn ret til i<br />
alt 480 dages orlov med deres forældre,<br />
adoptivforældre eller papforældre, som<br />
skal være afholdt, inden de fylder 12 år.<br />
Her aftrappes lønkompensationen med<br />
antal dage.<br />
DEN DANSKE MODEL: Forældre må holde<br />
fri på barnets 1. og i nogle tilfælde 2. sygedag.<br />
Derudover har offentligt ansatte<br />
forældre ret til to årlige omsorgsdage<br />
per barn under syv år. I begge tilfælde<br />
gælder retten kun juridiske forældre, og<br />
dem kan børn højst have to af.<br />
RØD+GRØN Marts <strong>2017</strong> 21