15.11.2019 Views

Rød+Grøn, marts 2017

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FEMINISME I SVERIGE<br />

DET SYNES<br />

VÄNSTERPARTIET<br />

Kira May Myhrmann har talt med<br />

Emma-Lina Johansson fra Vänsterpartiet<br />

Malmö.<br />

Rekruttering<br />

Vänsterpartiet betragter det som en sejr,<br />

at de som første svenske parti har sikret<br />

en repræsentation af kvinder på lidt over<br />

50 procent i både Rigsdagen, Landstinget<br />

og kommunerne. Derudover gør partiet<br />

et massivt stykke arbejde for at rekruttere<br />

og fastholde medlemmer med minoritetsbaggrund.<br />

Konkret inviterer man f.eks.<br />

aktivt mennesker med anden etnisk baggrund<br />

med til møder og beder dem komme<br />

et par stykker sammen, fordi det gør følelsen<br />

af udsathed mindre.<br />

Taletid<br />

Partiet har dokumenteret, at f.eks. køn og<br />

hudfarve desværre spiller en stor rolle i forhold<br />

til taletid. Den skævhed forsøger de at<br />

udligne via talerlister og afgrænset taletid,<br />

og ved at lade ordstyrer- og sekretærrolle<br />

gå på skift.<br />

Bevidstgørelse<br />

Vänsterpartiets principprogram er gennemsyret<br />

af lige dele feminisme og socialisme,<br />

fordi begge ismer handler om at bekæmpe<br />

skæv magtfordeling i samfundet<br />

og sikre lige muligheder for alle. Det er vigtigt<br />

at blive bevidst om, at de to ismer skal<br />

indgå i al politikdannelse. Derfor har partiet<br />

ikke et selvstændigt feministisk organ. I<br />

stedet har de et kvindenetværk, hvor kvinder<br />

støtter hinanden i at tage ordet og blive<br />

aktive.<br />

Stadig svenske udfordringer<br />

Sverige er nået langt på visse punkter og tilbyder<br />

f.eks. langt bedre muligheder for at<br />

passe syge børn end Danmark. Men løngabet<br />

og et meget kønsopdelt arbejdsmarked<br />

er fortsat store ligestillingsudfordringer<br />

i Sverige.<br />

Maria Gjerding.<br />

FAMILIEVENLIG POLITIK<br />

– UANSET FAMILIEFORM<br />

Vores arbejdsmarked skal også tage hensyn til syge børn. Uanset om de har en,<br />

to eller tre forældre, og uanset om de er syge i flere dage ad gangen.<br />

Sådan lyder det intersektionelle budskab fra familieordfører Maria Gjerding.<br />

Sarah Glerup, <strong>Rød+Grøn</strong><br />

Foto: Mark Knudsen<br />

Børnerådet har spurgt danske børn, om de har<br />

prøvet at blive afleveret syge i vuggestuen eller<br />

børnehaven. Mere end halvdelen svarede ja. For<br />

mens vi har indrettet arbejdsmarkedet, så syge<br />

voksne kan blive under dynen, så gælder det ikke<br />

syge børn, der har brug for pasning. I bedste fald<br />

kan far eller mor få fri på barnets første og anden<br />

sygedag.<br />

Arbejdsmarkedet skal tage hensyn til børn<br />

Det er, ifølge Maria Gjerding, i sandhed sygt.<br />

- Børn er jo ikke automatisk raske efter to dage,<br />

bare fordi forældrene skal på arbejde igen! Og er<br />

man enlig mor uden det store netværk og uden<br />

økonomi til barnepiger, så er dilemmaet til at<br />

tage og føle på, når presset fra arbejdspladsen<br />

melder sig, mens barnet stadig er sløjt.<br />

Her skal Danmark lære af det øvrige Skandinavien,<br />

mener familieordføreren.<br />

- Hvis et svensk barn under 12 år er ramt af sygdom,<br />

har forældrene ret til at holde fri op til 120<br />

dage om året. De får dækket 80 procent af deres<br />

sædvanlige indkomst via en offentlig kasse oprettet<br />

til formålet. Danmark er nødt til på samme måde<br />

at anerkende, at selv en god daginstitution ikke kan<br />

erstatte børns primære omsorgspersoner.<br />

Familier har mange farver<br />

Hensynet til børnefamilier er en klassisk feministisk<br />

mærkesag. Den intersektionelle feminisme<br />

minder os i den forbindelse om, at børnefamilier<br />

er meget forskellige.<br />

- Børn vokser ikke altid op med en mor og en far.<br />

Nogle har kun én forælder, andre har to af samme<br />

køn, atter andre har flere end to, fordi de f.eks. har<br />

to mødre og en far, eller fordi de også har papforældre.<br />

For Enhedslisten er det afgørende, at lovgivningen<br />

følger med den her virkelighed, også<br />

når børn bliver syge, forklarer Maria Gjerding.<br />

- Den svenske model er smart, fordi de 120 sygedage<br />

er knyttet til barnet. Derfor er det ligegyldigt,<br />

om det er mor, medmor, papfar eller naboen,<br />

der bliver hjemme for at passe barnet. Alle<br />

omsorgspersoner kan dække barnets sygedage. I<br />

Enhedslisten vil vi dog gerne gå endnu længere og<br />

sikre, at børn også på papiret kan have mere end<br />

to juridiske forældre. Simpelthen fordi det er barnets<br />

tarv at have ret til alle sine forældre – både<br />

de biologiske og de sociale.<br />

SYGE BØRN SVERIGE VS. DANMARK<br />

DEN SVENSKE MODEL: Børn mellem otte<br />

måneder og 12 år har ret til at blive<br />

passet op til 120 dage årligt, hvis de er<br />

syge. Alle omsorgspersoner, ikke blot de<br />

juridiske forældre, kan få fri til dette og<br />

få dækket 80 procent af den mistede<br />

løn. Desuden har svenske børn ret til i<br />

alt 480 dages orlov med deres forældre,<br />

adoptivforældre eller papforældre, som<br />

skal være afholdt, inden de fylder 12 år.<br />

Her aftrappes lønkompensationen med<br />

antal dage.<br />

DEN DANSKE MODEL: Forældre må holde<br />

fri på barnets 1. og i nogle tilfælde 2. sygedag.<br />

Derudover har offentligt ansatte<br />

forældre ret til to årlige omsorgsdage<br />

per barn under syv år. I begge tilfælde<br />

gælder retten kun juridiske forældre, og<br />

dem kan børn højst have to af.<br />

RØD+GRØN Marts <strong>2017</strong> 21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!