bf-fremtidens-krav

32
04/ Tidlig indsats og inkluderende processer
Fremtidens krav til psykologer i PPR
har brug for. De laver ballade, hører ikke
efter, råber, græder, eller er vanskelige at trøste.
De kan være klæbende eller klynkende,
hvilket fører til, at omsorgspersonen oplever
sig opgivende, irriteret, vred, truende,
ligeglad eller hjælpeløs i forhold til et barns
adfærd. Nogle børn ”lader som om”, de har
det fint, selv om de har brug for omsorg
og trøst – de har brug for støtte til at kunne
bede om hjælp og trøst. Nogle børn søger
trøst, men har svært ved at lade sig trøste.
Det er børn, der har brug for støtte til leg og
udforskning. Når børn fremstår modsætningsfyldte,
forvirrede, skræmte, aggressive,
kontrollerende, er der brug for ekstra hjælp
og særlig viden. Det vigtige er, at børn har
mulighed for at knytte sig til andre voksne
end forældrene og dermed gennem sekundære
tilknytningsfigurer får andre udviklingsmuligheder,
ligesom samarbejdet med
forældrene kan medvirke til forbedrede
samspilsmuligheder for børnene.
Kvaliteten af børnenes samlede erfaringer
i relationer og samspil har afgørende
betydning udviklingen på alle områder.
Pianta (2001) deler relationskvaliteten i tre
kategorier præget af nærhed, konflikt eller
afhængighed. Disse kvalitetsdimensioner
har sammenhæng med barnets trivsel og
adfærd i både dagtilbud og skole (Lisonbee
et al., 2008). Konflikt og afhængighed er
sammenhængende med forhøjet cortisolniveau
hos barnet i løbet af dagen i institutionen
og er således stressende for barnet.
Børn med det, der opleves som negativt
temperament og adfærd, har en særlig høj
risiko for at udvikle negative relationer til
personalet (Pianta, 2001). Vi ved fra danske
undersøgelser, at de børn, der i forvejen har
et belastet hjemmemiljø lettere kommer i
konflikter (Ploug, 2005). Børns udviklingserfaringer
har betydning for barnets motivation,
evne eller vilje til at gennemføre aktiviteter
samt til rastløshed, til barnets evner
til at knytte venskaber og indgå i lege, og
om børnene er tilbøjelige til at drille og slås
(Jensen et al., HPA, 2009).
Det er generelt vigtigt at have opmærksomhed
på de signaler, børn giver os. Også
børn, der resignerer og undgår kontakt er
udviklingstruede.
Tilsyneladende er ansatte i daginstitutioner
bedre i stand til gode samspil med de
lidt ældre børn (Phillipsen m.fl., 1997), og
overser deres væsentlige betydning for de
mindre børns udviklingsmuligheder. Det er
simpelthen lettere for de professionelle at
være i interaktion med de ældre børn. Studier
har vist (NICHD studiet, 1996), at relationer
mellem de mindre børn og personalet
i mange tilfælde var for ringe. Fra Holland
fandt Deynootschaub og Riksen-Welraven
(2008) tilsvarende i en sammenligning af
omsorgen, der blev givet til børn, når de var
15 og 23 måneder. Sammenligningen viste,
at omsorgskvaliteten øges, når barnet bliver
ældre. Der bliver stillet spørgsmålstegn
ved, om omsorgen for de yngre børn i institutionerne
er tilstrækkelig. Eksempelvis om
personalet er gode til at bruge de daglige
rutiner til de sensitive og udviklende samspil
(Degotardi, 2010). Omsorg er ikke alene
i betydningen af, om barnet får sine basale
behov opfyldt, men i lige så høj grad behov
for at indgå i udviklende relationer, stimulering
og kontakt.
Anden forskning viser, at ansatte i børnehaver
har en tendens til i højere grad at indgå
i positive relationer til piger end til drenge
(Hamere og Pianta, 2001; Pianta, 2001). Der
er en overhyppighed af drenge, der viser
vanskeligheder på psykosociale områder,
og drenge er overrepræsenterede i specialundervisningen
(Danmarks Statistik, 2015).
De voksne omsorgsgivere har ansvaret for
at etablere gode relationer til børnene.
Gode relationer bidrager til at forebygge en
negativ udvikling (Hamre og Pianta, 2001).
Legende samspil fremmer gode relationer
(Pianta, 1999; Webster-Stratton). Samtidig
viser forskningen, at når den voksne ændrer
sin adfærd over for barnet, vil de ændrede
handlinger påvirke barnet og føre til ændret
adfærd hos barnet også (Pianta, 1999).
Undersøgelser viser også, at når de voksne
omtaler barnet positivt har det betydning
for de andre børns relationer til det pågældende
barn (Hughes, Cavell og Wilson,
2001).
PPRs rolle
Børn, der falder bagud i deres udvikling
på grund af ringe kvalitet i opvækstvilkår,
har en betydelig risikofaktor for langvarige
vanskeligheder. Når børnene når til skolen,
så har uligheden allerede determineret
barnets muligheder. PPR har kendskab til
udviklingspsykologien og kan følge op,
hvor børns udvikling er truet, og dermed
støtte udviklingen hos de børn, der er eksklusionsudsatte.
PPR kan også følge op på
de betingelser, der skaber uligheden. Det vil
sige, at PPR kan spille en aktiv rolle i at udvikle
de betingelser i miljøerne, der skaber
gode udviklingsmuligheder for børn.
Relationer er grundlag for udvikling. Der
kan udpeges forklaringskæder i de udsatte
børns samspilserfaringer og senere skolevanskeligheder.
På en lang række områder
kan uligheden påvises lige fra begyndelsen i
barnets udvikling frem mod skolestarten og
gennem hele uddannelsessystemet. Børns
opvækstvilkår gør dem i højere grad udsatte
for diagnoser, specialundervisning, for at
præstere lavt i uddannelsessystemet, og for
at ende i en udsat position.
Knyttet til danske forhold viser forskning,
at der er udfordringer, idet daginstitutioner
ikke entydigt gør en forskel for børn, hvor
udviklingen er truet. Vi har ikke et klart billede
af, hvordan det ser ud på landsplan,
men vi ved, at hvor godt børn udvikler sig
hænger overvejende sammen med forældrenes
uddannelsesbaggrund (Jensen,
2009; Hansen et al., 2016).
En del af den specialpædagogiske bistand,
der udgår fra PPR gives til børn, der endnu
ikke har påbegyndt skolegang, men hvor
børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen
eller støtte. Spørgsmålet er, om
der er tilstrækkeligt fokus på de børn, PPR
arbejder med i skolen, men som allerede
har vanskelighederne længe før. Børn der
er udsatte kan spores tidligt, og der er tilstrækkelig
viden om de vanskeligheder, der
følger børnene og tilstrækkelig viden til at
løse dem.
PPR kan medvirke til at udvikle læringsbetingelser,
der skaber gode udviklingsmuligheder
for børnene, og sætte særligt ind,
så kvaliteten er bedst i de mest udsatte
dagtilbud. PPR kan sikre, at børn tilbydes de
bedste udviklingsbetingelser ved at stille
viden og indsatser til rådighed for dagtilbud
og familier. PPR kan aktivt spille en rolle i at
skabe forandringer i de samspil, der tilbydes
børnene.
Da hovedparten af de danske børn er i dagtilbud,
spiller dagtilbuddet sandsynligvis
en væsentlig selvstændig rolle som henholdsvis
hæmmende eller fremmende for