bf-fremtidens-krav
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6
01 / Forståelse af hele barnet i dets mange kontekster
Fremtidens krav til psykologer i PPR
01 /
FORSTÅELSE AF HELE BARNET I
DETS MANGE KONTEKSTER
Af Jørgen Lyhne
Man kan hævde, at PPR psykologens kernekompetence
– måske den mest centrale
- er at kunne medvirke i at frembringe det
bedst mulige forståelsesgrundlag for intervention
overfor ”hele barnet i dets mange
kontekster”. Sagt med andre ord at kunne
udrede, vurdere og på det grundlag, intervenere
overfor ”hele barnet i dets mange
kontekster”.
Vi kan være enige eller uenige omkring den
sproglige formulering ”hele barnet”, og vi
vil kunne gradbøje, hvad den mest centrale
kompetence for PPR psykologen bør være
i fremtiden. Umiddelbart forekommer det
meningsfuldt med en faglig drøftelse – og
måske lykkes med at finde konsensus omkring
PPR psykologens kernekompetencer
i et fremtidsscenarie. I denne artikel vil
jeg sætte fokus på, hvad professionelle i
pædagogisk-psykologisk sammenhæng udtrykker,
når de taler om ”hele barnets i dets
mange kontekster”.
Hvad dækker det egentlig over, når vi taler
om ”det hele barn”? Hvis det giver mening
at tale om ”hele barnet”, giver det så, på tilsvarende
vis, mening at tale om ”dele af et
barn”? Og hvad dækker det over, når vi taler
om ”konteksten” eller ”de mange kontekster”?
Hvor omfattende er det, når vi sætter
os for at indkredse ”barnets mange kontekster”?
Inkluderer det far, mor og søskende?
Ja, selvfølgelig, tænker vi, men hvad med
fodboldtræneren eller fitnessinstruktøren?
Artiklen vil belyse, hvad vi i pædagogiskpsykologiske
sammenhænge forstår, når
vi taler om ”hele barnet i dets mange kontekster”.
I artiklen ønsker jeg således at indkredse,
hvad vi forstår ved et helhedsperspektiv
og et kontekstuelt perspektiv på barnet.
Endvidere ønsker jeg at revitalisere anvendelsen
af det, jeg vil kalde et fokuseret
forståelsesperspektiv. Jeg kalder det for et
fokuseret forståelsesperspektiv, fordi det
lyder negativt at italesætte et afgrænset,
ikke-helhedsorienteret eller et detaljeorienteret
perspektiv. Det jeg kalder et fokuseret
forståelsesperspektiv er udtryk for, at vi ofte
har behov for at zoome ind på væsentlige
delelementer i en større helhed, for dermed
at få adgang til indsigt fra relevante,
men fokuserede og præcist afgrænsede
forståelsesperspektiver på barnet og dets
kontekst. På den måde vil jeg i artiklen argumentere
for vigtigheden af et kvalificeret
helhedssyn, men vil samtidig fastholde betydningen
af, at PPR psykologen aldrig overser
de væsentlige detaljer.
Sagt med andre ord: Er det ikke en væsentlig
del af PPR psykologens professionsidentitet
at kunne vurdere, hvornår der er behov
for at supplere helhedsperspektivet med
en afgrænset og specifik udredning af et
væsentligt delaspekt af barnet i dets mange
kontekster? Hvis ja, så rejser det spørgsmålet:
Hvordan kan PPR medvirke til, at der på
et relevant og fagligt grundlag træffes beslutning
om, såvel hvilket passende udsnit
af konteksten, som hvilke vigtige detaljer,
der skal indgå i hhv. udredning og intervention?
Sproget
”Det var noget af en hund, jeg så i dag”!
Sådan fortæller vi, når vi har set en usædvanlig
stor hund på vores daglige gåtur. Den
sproglige vending fortæller meget om, hvad
det egentlig var vi så, men den sproglige
vending rummer jo en dobbeltbetydning og
lader noget væsentligt være usagt. Egentlig
er der to mulige scenarier for fortolkning
af den sproglige vending: Det ene tager
udgangspunkt i, at du (som lytter) er en person,
der tager andre mennesker for pålydende
og tillægger konkret betydning til deres
ord. Her ville du få et mentalt billede af en
del af en hund (måske forenden, måske bagenden
af hunden, eller måske blot de fire
ben – uden krop og hoved). Det andet scenarie
er, at du gennemskuer dobbeltbetydningen
og netop ser for dig den usædvanligt
store hund, som du fik fortalt om.
Pointen er, at selvom det sprogligt danner
forståelse (i hvert tilfælde for de fleste) at
tale om ”noget af en hund”, når vi mener
”en hel hund” (og endda en stor eller usædvanlig
hund), så giver det IKKE mening i
virkeligheden. Vi vil aldrig komme ud for at
se en person være ude at lufte noget af sin
hund. Vi kan blot konstatere, at vores sprog
og samtaleformer rummer nogle fantastiske
muligheder. Det giver os fx mulighed
for at tale meningsfuldt sammen – også om
noget, der ikke findes.
Sprogets mangfoldighed rummer kreative
muligheder for meningsdannelse. Men
spørgsmålet er blot, om det er den samme
mening, vi taler om. De sproglige konstruktioner
”noget af en hund” eller ”noget af et
barn” fungerer i hverdagssprogets praksis.
Vi baserer os på, at vi nok alle har et fælles
erfaringsgrundlag og dermed forestiller
os, at vi er enige om, hvad ”noget af en
hund” betyder – også selvom det egentlig
er noget sludder. For der findes ikke ”noget
af en hund” eller ”noget af et barn”. Der findes
kun hele børn – og der findes kun hele
hunde.
Helhed og helhed
I den pædagogiske verden ser vi dagligt at
fagfolk, forvaltninger og politikere udtrykke
vigtigheden af at holde fokus på et helhedsperspektiv
på barnet. Findes der i grunden
en eneste kommune i Danmark, der
formulerer en børn- og ungepolitik, som
ikke lægger vægt på helhedsperspektivet?