04.02.2020 Views

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

6

01 / Forståelse af hele barnet i dets mange kontekster

Fremtidens krav til psykologer i PPR

01 /

FORSTÅELSE AF HELE BARNET I

DETS MANGE KONTEKSTER

Af Jørgen Lyhne

Man kan hævde, at PPR psykologens kernekompetence

– måske den mest centrale

- er at kunne medvirke i at frembringe det

bedst mulige forståelsesgrundlag for intervention

overfor ”hele barnet i dets mange

kontekster”. Sagt med andre ord at kunne

udrede, vurdere og på det grundlag, intervenere

overfor ”hele barnet i dets mange

kontekster”.

Vi kan være enige eller uenige omkring den

sproglige formulering ”hele barnet”, og vi

vil kunne gradbøje, hvad den mest centrale

kompetence for PPR psykologen bør være

i fremtiden. Umiddelbart forekommer det

meningsfuldt med en faglig drøftelse – og

måske lykkes med at finde konsensus omkring

PPR psykologens kernekompetencer

i et fremtidsscenarie. I denne artikel vil

jeg sætte fokus på, hvad professionelle i

pædagogisk-psykologisk sammenhæng udtrykker,

når de taler om ”hele barnets i dets

mange kontekster”.

Hvad dækker det egentlig over, når vi taler

om ”det hele barn”? Hvis det giver mening

at tale om ”hele barnet”, giver det så, på tilsvarende

vis, mening at tale om ”dele af et

barn”? Og hvad dækker det over, når vi taler

om ”konteksten” eller ”de mange kontekster”?

Hvor omfattende er det, når vi sætter

os for at indkredse ”barnets mange kontekster”?

Inkluderer det far, mor og søskende?

Ja, selvfølgelig, tænker vi, men hvad med

fodboldtræneren eller fitnessinstruktøren?

Artiklen vil belyse, hvad vi i pædagogiskpsykologiske

sammenhænge forstår, når

vi taler om ”hele barnet i dets mange kontekster”.

I artiklen ønsker jeg således at indkredse,

hvad vi forstår ved et helhedsperspektiv

og et kontekstuelt perspektiv på barnet.

Endvidere ønsker jeg at revitalisere anvendelsen

af det, jeg vil kalde et fokuseret

forståelsesperspektiv. Jeg kalder det for et

fokuseret forståelsesperspektiv, fordi det

lyder negativt at italesætte et afgrænset,

ikke-helhedsorienteret eller et detaljeorienteret

perspektiv. Det jeg kalder et fokuseret

forståelsesperspektiv er udtryk for, at vi ofte

har behov for at zoome ind på væsentlige

delelementer i en større helhed, for dermed

at få adgang til indsigt fra relevante,

men fokuserede og præcist afgrænsede

forståelsesperspektiver på barnet og dets

kontekst. På den måde vil jeg i artiklen argumentere

for vigtigheden af et kvalificeret

helhedssyn, men vil samtidig fastholde betydningen

af, at PPR psykologen aldrig overser

de væsentlige detaljer.

Sagt med andre ord: Er det ikke en væsentlig

del af PPR psykologens professionsidentitet

at kunne vurdere, hvornår der er behov

for at supplere helhedsperspektivet med

en afgrænset og specifik udredning af et

væsentligt delaspekt af barnet i dets mange

kontekster? Hvis ja, så rejser det spørgsmålet:

Hvordan kan PPR medvirke til, at der på

et relevant og fagligt grundlag træffes beslutning

om, såvel hvilket passende udsnit

af konteksten, som hvilke vigtige detaljer,

der skal indgå i hhv. udredning og intervention?

Sproget

”Det var noget af en hund, jeg så i dag”!

Sådan fortæller vi, når vi har set en usædvanlig

stor hund på vores daglige gåtur. Den

sproglige vending fortæller meget om, hvad

det egentlig var vi så, men den sproglige

vending rummer jo en dobbeltbetydning og

lader noget væsentligt være usagt. Egentlig

er der to mulige scenarier for fortolkning

af den sproglige vending: Det ene tager

udgangspunkt i, at du (som lytter) er en person,

der tager andre mennesker for pålydende

og tillægger konkret betydning til deres

ord. Her ville du få et mentalt billede af en

del af en hund (måske forenden, måske bagenden

af hunden, eller måske blot de fire

ben – uden krop og hoved). Det andet scenarie

er, at du gennemskuer dobbeltbetydningen

og netop ser for dig den usædvanligt

store hund, som du fik fortalt om.

Pointen er, at selvom det sprogligt danner

forståelse (i hvert tilfælde for de fleste) at

tale om ”noget af en hund”, når vi mener

”en hel hund” (og endda en stor eller usædvanlig

hund), så giver det IKKE mening i

virkeligheden. Vi vil aldrig komme ud for at

se en person være ude at lufte noget af sin

hund. Vi kan blot konstatere, at vores sprog

og samtaleformer rummer nogle fantastiske

muligheder. Det giver os fx mulighed

for at tale meningsfuldt sammen – også om

noget, der ikke findes.

Sprogets mangfoldighed rummer kreative

muligheder for meningsdannelse. Men

spørgsmålet er blot, om det er den samme

mening, vi taler om. De sproglige konstruktioner

”noget af en hund” eller ”noget af et

barn” fungerer i hverdagssprogets praksis.

Vi baserer os på, at vi nok alle har et fælles

erfaringsgrundlag og dermed forestiller

os, at vi er enige om, hvad ”noget af en

hund” betyder – også selvom det egentlig

er noget sludder. For der findes ikke ”noget

af en hund” eller ”noget af et barn”. Der findes

kun hele børn – og der findes kun hele

hunde.

Helhed og helhed

I den pædagogiske verden ser vi dagligt at

fagfolk, forvaltninger og politikere udtrykke

vigtigheden af at holde fokus på et helhedsperspektiv

på barnet. Findes der i grunden

en eneste kommune i Danmark, der

formulerer en børn- og ungepolitik, som

ikke lægger vægt på helhedsperspektivet?

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!