bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

601 / Forståelse af hele barnet i dets mange konteksterFremtidens krav til psykologer i PPR01 /FORSTÅELSE AF HELE BARNET IDETS MANGE KONTEKSTERAf Jørgen LyhneMan kan hævde, at PPR psykologens kernekompetence– måske den mest centrale- er at kunne medvirke i at frembringe detbedst mulige forståelsesgrundlag for interventionoverfor ”hele barnet i dets mangekontekster”. Sagt med andre ord at kunneudrede, vurdere og på det grundlag, intervenereoverfor ”hele barnet i dets mangekontekster”.Vi kan være enige eller uenige omkring densproglige formulering ”hele barnet”, og vivil kunne gradbøje, hvad den mest centralekompetence for PPR psykologen bør værei fremtiden. Umiddelbart forekommer detmeningsfuldt med en faglig drøftelse – ogmåske lykkes med at finde konsensus omkringPPR psykologens kernekompetenceri et fremtidsscenarie. I denne artikel viljeg sætte fokus på, hvad professionelle ipædagogisk-psykologisk sammenhæng udtrykker,når de taler om ”hele barnets i detsmange kontekster”.Hvad dækker det egentlig over, når vi talerom ”det hele barn”? Hvis det giver meningat tale om ”hele barnet”, giver det så, på tilsvarendevis, mening at tale om ”dele af etbarn”? Og hvad dækker det over, når vi talerom ”konteksten” eller ”de mange kontekster”?Hvor omfattende er det, når vi sætteros for at indkredse ”barnets mange kontekster”?Inkluderer det far, mor og søskende?Ja, selvfølgelig, tænker vi, men hvad medfodboldtræneren eller fitnessinstruktøren?Artiklen vil belyse, hvad vi i pædagogiskpsykologiskesammenhænge forstår, nårvi taler om ”hele barnet i dets mange kontekster”.I artiklen ønsker jeg således at indkredse,hvad vi forstår ved et helhedsperspektivog et kontekstuelt perspektiv på barnet.Endvidere ønsker jeg at revitalisere anvendelsenaf det, jeg vil kalde et fokuseretforståelsesperspektiv. Jeg kalder det for etfokuseret forståelsesperspektiv, fordi detlyder negativt at italesætte et afgrænset,ikke-helhedsorienteret eller et detaljeorienteretperspektiv. Det jeg kalder et fokuseretforståelsesperspektiv er udtryk for, at vi oftehar behov for at zoome ind på væsentligedelelementer i en større helhed, for dermedat få adgang til indsigt fra relevante,men fokuserede og præcist afgrænsedeforståelsesperspektiver på barnet og detskontekst. På den måde vil jeg i artiklen argumenterefor vigtigheden af et kvalificerethelhedssyn, men vil samtidig fastholde betydningenaf, at PPR psykologen aldrig overserde væsentlige detaljer.Sagt med andre ord: Er det ikke en væsentligdel af PPR psykologens professionsidentitetat kunne vurdere, hvornår der er behovfor at supplere helhedsperspektivet meden afgrænset og specifik udredning af etvæsentligt delaspekt af barnet i dets mangekontekster? Hvis ja, så rejser det spørgsmålet:Hvordan kan PPR medvirke til, at der pået relevant og fagligt grundlag træffes beslutningom, såvel hvilket passende udsnitaf konteksten, som hvilke vigtige detaljer,der skal indgå i hhv. udredning og intervention?Sproget”Det var noget af en hund, jeg så i dag”!Sådan fortæller vi, når vi har set en usædvanligstor hund på vores daglige gåtur. Densproglige vending fortæller meget om, hvaddet egentlig var vi så, men den sprogligevending rummer jo en dobbeltbetydning oglader noget væsentligt være usagt. Egentliger der to mulige scenarier for fortolkningaf den sproglige vending: Det ene tagerudgangspunkt i, at du (som lytter) er en person,der tager andre mennesker for pålydendeog tillægger konkret betydning til deresord. Her ville du få et mentalt billede af endel af en hund (måske forenden, måske bagendenaf hunden, eller måske blot de fireben – uden krop og hoved). Det andet scenarieer, at du gennemskuer dobbeltbetydningenog netop ser for dig den usædvanligtstore hund, som du fik fortalt om.Pointen er, at selvom det sprogligt dannerforståelse (i hvert tilfælde for de fleste) attale om ”noget af en hund”, når vi mener”en hel hund” (og endda en stor eller usædvanlighund), så giver det IKKE mening ivirkeligheden. Vi vil aldrig komme ud for atse en person være ude at lufte noget af sinhund. Vi kan blot konstatere, at vores sprogog samtaleformer rummer nogle fantastiskemuligheder. Det giver os fx mulighedfor at tale meningsfuldt sammen – også omnoget, der ikke findes.Sprogets mangfoldighed rummer kreativemuligheder for meningsdannelse. Menspørgsmålet er blot, om det er den sammemening, vi taler om. De sproglige konstruktioner”noget af en hund” eller ”noget af etbarn” fungerer i hverdagssprogets praksis.Vi baserer os på, at vi nok alle har et fælleserfaringsgrundlag og dermed forestilleros, at vi er enige om, hvad ”noget af enhund” betyder – også selvom det egentliger noget sludder. For der findes ikke ”nogetaf en hund” eller ”noget af et barn”. Der findeskun hele børn – og der findes kun helehunde.Helhed og helhedI den pædagogiske verden ser vi dagligt atfagfolk, forvaltninger og politikere udtrykkevigtigheden af at holde fokus på et helhedsperspektivpå barnet. Findes der i grundenen eneste kommune i Danmark, derformulerer en børn- og ungepolitik, somikke lægger vægt på helhedsperspektivet?
01 / Forståelse af hele barnet i dets mange konteksterFremtidens krav til psykologer i PPR7I det professionelle sprogbrug har vi behovfor en præcis terminologi. Her er det minpointe, at de sproglige vendinger ”helebarnet”, ”helhedssyn” eller ”helhedsperspektiv”rummer en alt for stor sproglig ogbetydningsmæssig usikkerhed. Uden atville fornærme nogen, vil jeg kalde det forpolitikersprog. Det er ikke sådan, at politikersprogeter mangelfuldt. Det rummermange spændende og kreative muligheder,men vi stiller andre krav til det pædagogiskpsykologiskfagsprog. Hvilke krav stiller vi tilen beskrivelse af ”hele barnet”? Præcis hvilkeegenskaber i barnets sociale fremtrædenog indre liv er relevante at inddrage?Helhed i intelligensforståelsenSiden Binetprøvens fremkomst i 1905 hardet været en klassisk disciplin for den traditionelleskolepsykolog af foretage intelligenstestning.Hvilke metoder gør os i standtil at beskrive og vurdere ”hele intelligensen”.Fik vi med Howard Gardners teori omde syv intelligenser i 1982 en mere helhedsorienteretforståelse af intelligens, somfænomen end det, som g-faktorteorierneudtrykte? Ja, vil vi vel hævde, men var Gardnersteori en fuldgyldig og endelig teori, deromfattede hele menneskets intelligens?Nej, og det gav han selv klart udtryk for. J.P.Guilford antog eksistensen af flere end 120faktorer til indkredsning af intelligens. Komvi tættere på helheden ved at øge antalletaf faktorer?På trods af at traditioner og metoder harændret sig meget inden for de godt og vel100 år, eksisterer disciplinen intelligenstestningfortsat i PPR. Beregning af IQ anvendesfortsat, om end i et langt mere begrænsetomfang end tidligere, som et kriterie, derindgår i visiteringsafgørelser.Et helhedssyn defineres af Uggerhøj, somdet at kunne se en umiddelbart enkelproblemstilling i så stort et perspektivsom muligt og det at kunne anskue enproblemstilling fra så mange vinkler sommuligt (Uggerhøj, 2001). Uggerhøj pegerpå systemteoriernes dominans i relation tilsamtænkning af individ, relation og samfundsniveauerne.Dikotomien der udgøresaf det caseorienterede perspektiv overfordet samfundsorienterede perspektiv opløsesog sammensmeltes i det systemiskehelhedsperspektiv. De komplekse sagsområdersom fx socialarbejderen og PPR medarbejderenbeskæftiger sig med lader sigindfange i dette perspektiv.I PPR Håndbogen (Nielsen, 2014) formulererBjarne Nielsen en forståelsesrammefor indkredsning af et helhedsorienteretog kontekstuelt syn: PPR må sikre […..] atelevproblematikker og klasseproblematikkeraldrig bliver vurderet ud fra kun en enkeltsynsvinkel. [ ……..] eleven må altid ses i sinsamlede kontekst i såvel skole, som fritidog hjemmet. Samtidig må eleven betragtessom et aktivt handlende individ, derhar klare formål for sin adfærd (Nielsen,2014,:70).Det udviklingsøkologiske perspektivSiden den amerikanske psykolog UrieBronfenbrenner (1979) præsenterede situdviklingsøkologiske idégrundlag, har dethaft en central placering som en idé og en
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 9 and 10: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 11 and 12: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go
Page 55 and 56: 08/ Psykologiske perspektiver og go
Page 57 and 58:
08/ Psykologiske perspektiver og go
Page 59 and 60:
08/ Psykologiske perspektiver og go
show all

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?