bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

4206/ Psykologens grunduddannelse som fundament for PPR-arbejdetFremtidens krav til psykologer i PPRstuderende til at være klar til at løfte opgavensom PPR-psykologer.Den uddannelsesmæssige baggrundPPR-psykologer uddannes i dag fra de danskepsykologiuddannelser på henholdsvisAarhus, Aalborg, København og SyddanskUniversitet. Jeg tror vist ikke, at det er heltforkert, hvis jeg skriver, at arbejdet i PPRtraditionelt ikke har været det mest eftertragtedeog prestigiøse blandt hovedpartenaf nyuddannede psykologer. Her har mangei stedet haft ambitioner om karrierer somkliniske psykologer med egen praksis elleri psykiatrien eller som erhvervspsykologer.Men heldigvis oplever jeg, at denneudvikling er ved at vende. Min klare fornemmelseer, at psykologistuderende istigende grad aktivt tilvælger pædagogiskpsykologi på kandidatuddannelserne, ogat mange psykologistuderende har en ansættelsei PPR som deres ønskejob. Og detkan jeg godt forstå. Jeg plejer altid at sigetil mine studerende, at den pædagogiskepsykologi er den mest spændende del afpsykologi-en, fordi den trækker på alle deleaf psykologien samt pædagogikken. I mineøjne er det også den mest spændende delaf psykologien, fordi den bredt set rettersig imod børns udviklings-, dannelses-, tilblivelses-og læringsprocesser, og fordi denhermed udspiller sig i et interessant spændingsfeltmellem børnenes egne livsverdenersamt den både lokale og overordnede,samfundsmæssige kontekst, som børnenesliv foregår inden for. Men psykologarbejdeti PPR er samtidig også krævende, fordi detstiller krav om psykologfaglige kompetencerpå både individ-, gruppe- og organisationsniveau.Generelt er vi på psykologiuddannelserneprivilegerede ved at have nogle megetdygtige og motiverede studerende, somhar psykologi som deres absolutte drømmestudie,men universitetssektoren gennemgåri disse år nogle ret betydelige forandringer.Som andre offentlige instanser er viomfattet af omprioriteringsbidrag, hvor viløbende skal skære ned på vores omkostninger.Herudover har vi over de seneste årværet vidner til, at gennemsnitsalderen påvores studerende er faldet, og at gennemsnitsalderenpå vores studerende såledesaldrig har været lavere. Fremdriftsreformenhar samtidig ført til, at vores studerendei gennemsnit gennemfører deres uddannelsehurtigere, hvilket resulterer i, at voresfærdiguddannede kandidater i mange tilfældeer omkring 25 år. Det betyder også,at mange nyuddannede psykologer starterderes PPR-karriere i en relativt ung alder.Hvis vi vender tilbage til karrierekonsulenten,som jeg nævnte i indledningen, ogopfordringen til at drosle ned på den teoretiskeog metodiske del af vores universitetsundervisning,er det vigtigt at pointere,at jeg bestemt er enig i, at vi som uddannelsesinstitutionnaturligvis skal have etmeget skarpt øje for, hvilket professioneltvirke vores studerende skal varetage, nårde er færdige med deres uddannelse. Jeger naturligvis heller ikke uenig med karrierekonsulenteni, at det er meningsfuldt, atvi i vores uddannelse aktivt arbejder medden praksis, som vores studerende senereskal ud at være en del af. Det mener jeg eret helt centralt pædagogisk princip. Menjeg er meget uenig i, at vi som universitetskal drosle ned for vores teoretiske og metodiskeundervisning. Denne undervisningser jeg nemlig som hele grundpillen i voreskandidaters psykologfaglighed og somnoget, vi dermed skal værne om. Jeg ersamtidig også ret overbevist om, at havdeman spurgt de selvsamme dimittender tiår senere om, hvad de havde taget med sigfra deres universitetsuddannelse, ja, så villede pege på nogle generelle fagspecifikkekompetencer og på analytiske færdighederog kompetencer til at forstå og analyserekomplekse problemstillinger.Jeg underviser selv på psykologiuddannelsenpå Aalborg Universitet, hvor bacheloruddannelsener almenpsykologisk medfokus på de psykologiske grunddiscipliner.På en række punkter minder vores bacheloruddannelseom de øvrige psykologibacheloruddannelseri Danmark ved at haveundervisningsmoduler i social-, personligheds-,kognitions-, udviklingspsykologi,biologisk psykologi, arbejds- og organisationspsykologi,klinisk psykologi, psykiatri,psykologisk videnskabsteori osv. Men viadskiller os også ved at have mere projektogproblemorienterede forløb, hvor de studerendemed udgangspunkt i en problemstillingi grunddisciplinerne selvstændigtskriver projektopgaver.Kandidatuddannelsen er anvendelsesorienteretog består af en række obligatoriskefag på de forskellige semestre som eksempelvispsykologisk interventionsmetode,psykologisk testning, den psykologiske profession,videregående forskningsmetodersamt forskellige valgfag. Herudover er kandidatuddannelsenstruktureret omkring enrække professionsprogrammer, som løberpå 7., 8. og 9. semester, hvor de studerendefår mulighed for at fordybe sig inden for eteller flere af psykologiens professionsfelter,før de studerende afslutningsvist skriverspeciale på 10. semester. Jeg har selv væretmed til at tilrettelægge vores professionsprogrami pædagogisk psykologi (PædagogiskPsykologi i Socialt Arbejde (PPSA)), somorienterer sig imod det pædagogisk-psykologiskearbejdsfelt.Vi samarbejder med forskellige kommunerog institutioner – herunder en rækkePPR-kontorer, hvor de studerende som enintegreret del af deres uddannelsesforløbfår et caseforløb, hvor de kobles op på enpsykolog, som de skal samarbejde med omet typisk sagsforløb i PPR-regi.Herudover er de studerende i praktik,ligesom de følger seminarer, deltager iworkshops og forelæsninger, som alle rettersig imod det pædagogisk-psykologiskearbejdsfelt. Vi har eksempelvis workshopsom konsultativ praksis, observationspraksisog testning. Herudover undervises de studerendei forskellige både grundlæggendeog mere aktuelle fænomener af relevansfor det pædagogisk-psykologiske felt.Blandt disse fænomener kan eksempelvisnævnes etnicitet i uddannelse, betydningenaf evidensbaseret praksis, inklusion,mobning, resiliens/robusthed, synlig læringosv. Endelig plejer vi at tilrettelæggeen bootcamp à en uges varighed, hvor destuderende i samarbejde med studerendefra andre professionsprogrammer arbejderpå en konkret case, som vi har indhentethos en af vores samarbejdspartnere. Destuderende har eksempelvis arbejdet på atfremme medborgerskab i en socialt udsatbydel, de har arbejdet med kommunikationi sundhedssektoren osv.Grundtanken i professionsprogramstrukturener, at de studerende over tid får mulighedfor at fordybe sig i et psykologiskprofessionsfelt, og at deres læring bl.a.struktureres omkring arbejdet med konkreteog praksisrelaterede problemstillinger
06/ Psykologens grunduddannelse som fundament for PPR-arbejdetFremtidens krav til psykologer i PPR43inden for det givne professionsfelt. De studerendefår supervision og seminarundervisning,som understøtter dem i arbejdetmed de konkrete problemstillinger. Styrkenbag professionsprogramstrukturen er, atder foregår en frugtbar og gensidigt berigendeintegration mellem forskning, teoriog praksis, hvor forskning og teori oplevesmere levende og dynamisk, og hvor praksisogså kan udfordres, beriges og nuanceres afde teoretiske og forskningsmæssige erkendelser.Herudover har vi som uddannelsesinstitutionstor glæde af de ’realitetstjeks’og ’frontlinjeberetninger’ fra de omgivendePPR-kontorer og øvrige samarbejdspartnere,som vores studerende vender tilbagemed fra deres møde med den pædagogiskpsykologiskevirkelighed. Hermed holdesvi som forskere og undervisere også velorienteredeom den PPR-praksis, som voresstuderende er en del af, ligesom vores studerendeselvsagt får et godt indblik i, hvadPPR-arbejdet indebærer.På mange måder mener jeg således, at professionsprogramstrukturener en god mådeat lave kandidatuddannelse i psykologipå, fordi vi både har en stærk teoretisk ogforskningsmæssig forankring, samtidig medat vi hele tiden arbejder med konkrete ogpraksisrelaterede psykologfaglige problemstillinger.Det betyder, at vores færdiguddannedekandidater har en stærk teoretiskog forskningsbaseret psykologfaglighed, ogat de i deres uddannelsesforløb samtidigogså har relativt stor erfaring med at afprøvederes psykologfaglighed i praksis.Mere kritisk kan det omvendt indvendes, atdet er en ressourcetung måde at lave kandidatuddannelsepå, da de studerende undervisespå relativt små hold, hvor der foregårmange forskellige faglige aktiviteter. Påmange måder er det imidlertid også en storstyrke, at de studerende følger et programover tre semestre, da de hermed får mulighedfor at fordybe sig i det pågældendeprofessionsfelt, og at de hermed også fårmulighed for at udvikle en vis professionsfagligidentitetsfornemmelse. Mere kritiskkan igen det indvendes, at der omvendter risiko for, at de studerende overspecialiserersig, og at de hermed ikke i tilstrækkeliggrad får de generelle psykologfagligekompetencer på plads. Som tidligere nævntskal man som PPR-psykolog have indsigt ien lang række psykologfaglige domænersom eksempelvis neuropsykologi, udviklingspsykologi,kognitionspsykologi, socialpsykologi,organisationspsykologi osv. Afsamme grund er vi også opmærksommepå at give vores studerende et så bredt funderetpsykologfagligt udgangspunkt sommuligt, hvilket vi bl.a. sikrer ved, at de studerendeer forpligtede på at følge undervisningpå et andet professionsprogram enddet, de er optaget på, og at der herudoverpå kandidaten, som allerede beskrevet, eren lang række obligatoriske fag, som liggerud over professionsprogrammerne, ligesomspecialet heller ikke er bundet til etbestemt professionsprogram.Som en sidste potentiel indvending imodprofessionsprogramstrukturen vil jegnævne, at der er en potentiel risiko for’prakticisme’, hvor de studerendes læring ifor høj grad orienteres imod en umiddelbarhåndtering af de konkrete problemstillinger,som de arbejder med, og hvor dereskonkrete praksis ikke i tilstrækkelig gradgeneraliseres og spejles analytisk og teoretisk.Og her er vi i virkeligheden tilbage vedkarrierekonsulentens anbefaling om, at vipå universiteterne skal drosle lidt ned forden teoretiske og metodiske undervisningtil gengæld for øget praksisorientering. Mengør vi det, bliver vi netop et prakticistiskuniversitet. Det er fint at lave praksisnærundervisning, men undervisningen skalhave en stærk teoretisk og forskningsmæssigforankring, hvor de studerende tilegnersig nogle almene, analytiske kompetencerog en bredt funderet psykologfaglighed.Men når denne vekselvirkning lykkes, ognår energien, dynamikken og realiteternefra den psykologfaglige praksis bringes ispil med den teoriog forskningsbaseredeundervisning, mener jeg i virkeligheden,at vi har en rigtig god opskrift på et stærktuddannelsesmæssigt fundament for PPRarbejdet.Psykologfaglighed i PPREn tilbagevendende uddannelsesmæssigudfordring er, at vi uddanner kandidater tilet evigt skiftende arbejdsmarked, hvor derkonstant stilles nye typer af krav, og hvis vivender tilbage til diskussionerne om faglighed,har lige netop psykologfaglighed væretet af de mest omdiskuterede forhold i PPRi de næste seneste år. For hvad er egentligpsykologfaglighed, og hvilken relevans harpsykologfagligheden i den hastigt skiftendeomverden, som PPR rådgiver ind i?Til at svare på det spørgsmål vil jeg kommemed to forskellige citater. Det første citatstammer fra rapporten ’Kommunernesomstilling til øget inklusion’, hvor PPR’sindsats i forbindelse med overgangen tilmere inkluderende skoler blev analyseret.Det næste citat stammer fra Bjarne Nielsens’PPR-håndbogen’.”PPR spiller en væsentlig rolle i inklusionsbestræbelserne,og flere skolecheferog PPR-ledere udtrykker, at der synes atvære et klart behov for anderledes kompetenceri bemandingen end de traditioneltpsykologiske. Man efterspørger påskolerne personer, der har en didaktiskvinkel i deres rådgivning.”(Baviskar et al., 2013, s. 8).”Risikoen for, at andre dygtige faggruppererstatter psykologen, vil være betydelig.Det vil være fagligt uheldigt, eftersompsykologuddannelsen er den enestefaglige uddannelse, der giver et grundlagfor at vurdere enkeltelever i deres samledekontekst såvel i klassen som på skolensom organisation. Psykologer har enuddannelse, der giver mulighed for atagere på såvel individ- som gruppe- ogorganisationsniveau. På skoleområdeter det lærerne og i sidste ende skolelederen,der i praksis kommer til at vurdereog afgøre værdien af psykologernes arbejde.”(Nielsen, 2014, s. 97).Citaterne er interessante, fordi de refererertil nogle af de centrale diskussioner, vi harset på PPR-feltet inden for de seneste år,hvor psykologer på den ene side opfattessom helt centrale aktører, ift. de faglige problemstillingerPPR står i, men hvor der påden anden side ligeledes stilles spørgsmålstegnved relevansen af psykologernes kompetencer.Citaterne er også meget interessante fra enuddannelsesmæssig betragtning, hvor jegfuldt ud kan tilslutte mig Bjarne Nielsensovervejelser vedrørende psykologuddannelsen,som giver faglig ekspertise til atagere og intervenere på både individ-, gruppe-og organisationsniveau på en ganskeunik måde.Herudover er det fra en uddannelsesmæssigbetragtning også meget interessant, at
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 45 and 46: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?