00004-Egon Christensen

Egon Christensen (4)
Slægtshistorie
Lykken blev dog brat afbrudt, da deres datter, Inge, i efteråret 1949 fik polio eller børnelammelse, som var den mest
almindelige betegnelse. Det var et frygtelig chok for Mary og Egon, da Inge en morgen, hvor hun stod op, pludselig
knækkede sammen i benene og ikke kunne rejse sig igen. Det var ganske frygteligt, og de blev meget, meget bange og
ulykkelige over, hvad der skulle ske med deres dejlige lille pige.
Fra den dag af begyndte der en lang og møjsommelig sygebehandling med megen overvågning, mange rejser fra det
ene hospital og sanatorium efter det andet, og desværre uden at der var udsigt til, at sygdommen bedrede sig. Mary og
Egon var i en frygtelig tilstand med stadig angst for, at de skulle miste deres lille pige.
I 1950’erne hed den nye epidemi polio, som fik navnet børnelammelse. Sygdommen kunne ramme alle, og det gik
især ud over børnene. Lammede den lungerne, var polio dødelig. Lægestuderende sad dage og nætter for at
pumpe luft i patienterne med håndkraft. Der var mangel på ”jernlunger” – en vejrtrækningstank, og danske læger
udviklede i desperation den første respirator. Ingen vidste hvor smitten kom fra, og det blev overvejet om det
kunne være fra umodne æbler?
I 1952 var der 5676 tilfælde af polio, og under hele epidemien i 1950.erne døde der ca. 7000 dansker. Først i 1955
kom poliovaccinen under stor jubel til Danmark. Danskerne blev vaccineret, og de polioramte kunne genoptrænes.
www.min.medicin.dk 11
Selvom Mary og Egon brugte enorm tid med Inge’s megen pleje og mange hospitalsophold, så mærkede Leif aldrig
svigtende kærlighed eller omsorg. Det eneste han erindrer om den første periode var, når han var med, at han fandt det
særdeles kedeligt med den megen ventetid, der var på alle hospitalerne og sanatorier og kurbade mv. Nogle gange blev
han passet hjemme af forskellige barnepiger, men det brød han sig heller ikke meget om, så hellere vente sammen med
forældrene.
Selvom der var et offentligt sundhedssystem, brugte Mary og Egon mange penge på diverse rejser rundt i landet, for at
opsøge hospitaler, sanatorier, kurbade, læger, specialister, kloge koner og mænd og alt, der kunne give et lille håb om,
at de kunne finde hjælp til Inge. Det var endvidere meget dyrt at leve på den måde, hvor de heller ikke længere kunne
supplere med alternative måder at skaffe mad på.
Egon fik derfor i efteråret 1950 arbejde i Sønder Onsild hos Mary’s bror, Carlo Kristensen, der havde startet en grusgrav,
og hvor lønnen var lidt bedre, men afstanden fra Lindum Skov til Sønder Onsild var lang, og tid havde de ikke meget af,
når de også skulle rundt på de forskellige behandlingssteder.
For at Egon kunne komme hurtigere frem og tilbage fra arbejdet og hjemmet købte de en såkaldt ”Røvskubber”, en
knallerttype, hvor motoren er monteret over baghjulet (faktisk bare en cykel med en hjælpemotor), og som havde en
tophastighed på 40-50 km/t, så den skulle indregistreres som en motorcykel have nummerplade.
Foto 1 – Leif, Egon og Inge i haven. Foto 2 – Mary med Pussy, Inge og Leif i skoven, begge fotos fra 1950. Foto 3 – Egon og Erik på ”Røvskubberen” Lindum 1953
Privat foto 2
FT fra 05-11-1950 – Lindum, hvor familien består af Mary selv, hendes mand Egon, og deres to børn Inge og Leif – Listen er udfyldt af Egon
Fra Arkivalieronline.dk 3
Leif Christensen
1. udgave/30-09-2011 – 2. udgave redigeret og udgivet 31-01-2020 – opdateret 20-08-2020
side
15