Egon Christensen (4) Slægtshistorie Mary’s og Egon’s hjem var et meget hyggeligt, varmt og kærligt hjem, hvor alle havde det godt og trivedes, og der var ingen streng opdragelse af børnene, men der blev lagt vægt på, at de lærte livets værdier og at respektere andre mennesker og deres ting, uagtet om det var lav eller høj – ” Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig” – som Mary altid formanede sine børn om. Der var også altid mange familiemedlemmer, venner og bekendte på besøg hos Mary og Egon, og deriblandt var der også mange unge mennesker, som elskede at komme over til dem, hvor der altid var megen diskussion, hygge, sjov, leg og spil. Det var ofte et utal af forskellige spil og lege til stor morskab, men det alt overskyggende var dog kortspillet whist, som næsten altid blev spillet, når der var gæster på besøg. Deres børnebørn elskede også at komme på besøg hos bedstemor og bedstefar, som Mary og Egon ønskede at blive kaldt. Børnebørnene elskede også alt den hygge og kærlighed, der var i hjemmet, ligesom de var meget glade for at spille og lege med bedsteforældrene, der altid havde tid til at tage sig af dem. I deres fritid var haven et elsket sted at være, særligt for Egon, der elskede alt med planter, og han havde da også en lille amatør planteskole, hvor han selv lavede sine planter og solgte nogle få af dem til billige penge. Egon stoppede dog sin amatør planteskole, da en eller anden meldte ham til myndighederne for ikke at have registreret sin hobby som en virksomhed, der skulle betale skat og moms mv. Desværre fik Egon en depression i forbindelse med, at der kom en ny skoleleder til Sønder Onsild Centralskole. Egon kunne under Erikslev, der gik på pension i 1974, selv bestemme og planlægge alting vedrørende sit arbejde, og Egon havde de samme beføjelser under Erikslevs afløser Johs. Pedersen, der begyndte ved skoleårets start i 1974, med hvem Egon blev rigtig gode venner, og de kom også sammen privat, men desværre stoppede han igen efter skoleårets afslutning i 1975, hvilket Egon var meget ærgerlig over. Jørn Møller var derefter skoleinspektør på Onsild Skole fra den 1. august 1975 til 1. april 1980, under hvem Egon havde almindelige arbejdsforhold. Avisartikler vedrørende skoleinspektører af- og tilgang på Sønder Onsild Skole Fra Nordjyske Avisarkiv/Ålborg Stiftstidende af henholdsvis 13-05 og 10-06 1975 13 Fra Nordjyske Avisarkiv/Ålborg Stiftstidende, 05-03-1980 13 Den 1. april 1980 blev Børge Mungaard Christensen ansat som skoleinspektør på Onsild Skole. Det var en ung mand, der var en meget kontrollerende og dårlig leder, der ikke viste tillid til sine medarbejdere. Han kommanderede rundt med alt personalet, og gav dem ingen mulighed for at beslutte noget selv eller vise initiativ. F.eks. ville han fuldstændig bestemme over pedellens arbejdsdag, selvom han ikke havde forstand på det arbejde, som pedellen varetog og ikke kendte til de forskellige rutiner og gøremål. I løbet af året blev det efterhånden for meget for Egon, og han fik stress og en depression, og samtidig havde han en slem slidgigt. Han blev derfor sygemeldt og forblev syg, indtil han gik på sygepension i 1981, og fra 1984 på førtidspension. Opslag af en ledig stilling som Pedel ved Onsild Skole til besættelse den 1. maj 1982 Fra Nordjyske Avisarkiv/Ålborg Stiftstidende af 03-04-1982 13 Fri fra hårdt arbejde og stress mv. blev hans helbred gradvis bedre og bedre, men han blev aldrig helt den gamle Egon igen. Egon havde nogle tanker om førtidspension/efterløn til ældre og nedslidte, der skulle have mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet til 90% af lønnen før de 60 år, som netop var blevet vedtaget af den socialdemokratiske regering under statsminister, Anker Jørgensen i 1979. Det var en måde, de ældre kunne give plads til de unge arbejdsløse, og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, som på den tid var meget høj. Leif Christensen Redigeret 30-09-2011 – opdateret 24-12-2019 43
Egon Christensen (4) Slægtshistorie Egon skrev derfor om sine tanker og ideer i et brev til et medlem af folketinget, Per Blendstrup, af 8. februar 1981. Leif Christensen Redigeret 30-09-2011 – opdateret 24-12-2019 44