00004-Egon Christensen

Egon Christensen (4)
Slægtshistorie
Da Mary og Egon var flyttet til Romdrup i 1945, fik de en hund, en dobermann, som de kaldte Zita. Det var en meget
trofast og loyal hund over for familien, og særligt passede den godt på Inge, da hun blev født. Zita flyttede selvfølgelig
med til Rævebakken, da de flyttede dertil, og familien og Zita havde nogle gode år der. Da familien flyttede til Lindum
Skov, tog de selvfølgelig Zita med, men den blev mere og mere vagthund, og den ville ikke tillade, at fremmede kom ind
på grunden, herunder også postbuddet som Zita en enkelt gang bed. Herefter var det uhørt, at de kunne beholde Zita.
Egon forhørte sig derfor hos dem, som de havde solgt husmandstedet i Rævebakken til, om de ville have Zita, hvilket de
gerne ville. Egon regnede med, at da Zita havde haft det godt der, da de boede der, så ville den også få det godt nu
igen, den var tilbage.
Men, men, sådan gik det langt fra. Allerede et par dage efter, var Zita kommet tilbage til huset i Lindum. Den havde selv
fundet vej – en afstand på ca. 10 km. Det gjorde stort indtryk på Egon, men da han ikke kunne have en hund, der bed
postbuddet, så afleverede han igen Zita i Rævebakken, og han håbede på, at den ville blive der. Det var dog med
samme resultat, efter et par dage var Zita tilbage i det gule hus i Lindum hos den familie, som den elskede og ville passe
på.
Selvom det var med stor sorg, så Egon og Mary ikke anden udvej end at få Zita aflivet. Egon lånte et gevær hos naboen,
der var skovfoged i Lindum Skov, og han aflivede selv Zita og begravede den på grunden.
Zita fotograferet i Romdrup 1945, Privat foto 2
Det var ikke nogen rar oplevelse, men for at komme over det og komme videre anskaffede de sig en ny hund. Denne
gang var det en lille hund – en pekingeser – som de kaldte Pussi. I starten havde
de dog nogen problemer med den, da den jagtede deres duer, og en gang
lykkedes det også for den, at fange en dueunge. Det resulterede i, at Pussi fik
nogle tæsk, mens den døde due lå foran den.
Egon og Steen ser på hundehvalpe, Onsild 1955
Privat foto 2
pussigt”, hvorefter de undrede sig over, hvor hunden var.
Det hjalp, og Pussi var derefter en ordentlig og sød hund. Den flyttede med til
Onsild i 1953, da familien flyttede dertil, og de fik flere kuld hvalpe med den. De
solgte hvalpene og tjente lidt penge ved det. De havde Pussi, indtil den blev
gammel og blind, hvorefter Egon lod den aflive i julen 1958. Det var først langt
ind i januar, at børnene opdagede, at hunden var væk, og det var i forbindelse
med en bemærkning om at noget var mærkeligt, at de sagde: ”Det var da
De fik en hund mere i 1963, faktisk var det Inge’s hund, det var en Cocker Spaniel, som blev kaldt Trold. Det var en sød
hund, men der var noget galt med den, da den ikke ville lade sig opdrage. Den løb over til naboen og tog nogle kyllinger,
og den elskede at sidde midt på vejen, hvor den jage bilerne, når de kom kørende. Det var kun ganske kort tid, de havde
den, før de lod den aflive. Herefter havde de ikke flere hunde. På Ulstrupvej havde de af flere omgange forskellige
katte.
Egon og Steen har Trold i bad, Forsamlingshuset,
pinsen, 1963 - Privat foto 2
Leif Christensen
1. udgave/30-09-2011 – 2. udgave redigeret og udgivet 31-01-2020 – opdateret 20-08-2020
side
28