En dag uden tal - læseprøve

En dag uden tal
Astrid Fjendbo og Stefan Lægaard

En dag uden tal
© Astrid Fjendbo, Stefan Lægaard og Forlaget Pind og Bjerre, 2020
Tekst og idé: Astrid Fjendbo
Illustrationer: Stefan Lægaard
Citatet midt i slutningen af historien er af Lars Løkke Rasmussen,
Folketingets talerstol, den 27. maj 2009.
Redaktør: Erik Bjerre
ISBN: 978-87-92435-66-8
Tryk: Kolind Bogtrykkeri
Forlaget Pind og Bjerre
Det gule hus på Grenåvej, lige før kirken
Skødstrup
www.pindogbjerre.dk
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller
virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og
kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Astrid Fjendbo
En dag uden tal
Illustreret af
Stefan Lægaard
Forlaget
Pind og Bjerre

“Men hvis I nu spiser to kager hver, hvor mange kager spiser I så tilsammen?”
Otto og Ottos far er på vej hjem fra fødselsdag hos Ida. Ida, som går i
0. b sammen med Otto, har holdt fødselsdag for hele klassen. “Eller hvis Idas
far har købt 30 æbler, og I spiser ét hver, hvor mange har han så tilbage?”
bliver Ottos far ved.
“Se lige det højhus, Otto. Hvis det bliver to etager højere, hvor højt er det
så?” fortsætter Ottos far og peger på et højhus, der er ved at blive bygget et
stykke derfra.
Ottos far er vild med tal. Han laver også noget
med tal på sit arbejde. Otto forestiller sig, at
han laver regnestykker på computeren hele
dagen. Måske tæller han også en masse ting.
Eller måler dem.
“Pyhh,” afbryder Otto sin far. “Kan vi ikke
bare tage alle tallene, trampe på dem og smide
dem i skraldespanden?” Otto er ikke så vild
med tal som sin far.
Da Otto ligger i sin seng om aftenen,
tænker han på, hvor meget nemmere alting
ville være, hvis der ikke var nogen tal.
Begyndelsen af historien

Midt i begyndelsen af historien
“Otto, Otto, Otto!” Ottos far kommer buldrende ind på Ottos
værelse. “Vågn op. Du kommer for sent i skole. Vi har sovet
over os,” siger han forpustet, da han sætter sig på kanten af
Ottos seng. Han puffer lidt til Otto og den tykke dyne, som
Otto putter sig under. Langsomt sætter Otto sig op og gnider
sig i øjnene.
“Hvad er klokken?” spørger Otto.
“Den er lidt skråt nedad til venstre og lige op. Vi skal
skynde os,” svarer hans far.
“Hvad?” spørger Otto, men hans far er allerede ved at
hælde cornflakes op til ham ude i køkkenet. “Skynd dig i
tøjet. Vi skal gå lige om lidt.”
Otto hopper i tøjet og får øje på sit vækkeur. Det viser
røde blinkende prikker og ikke 07:01, som det plejer. Otto
har en mærkelig fornemmelse af, at denne dag bliver en
anderledes dag.

På vej til skole får Otto øje på Alfred. Alfred går også i 0. b. Alfred hopper
afsted og ser meget glad ud.
“Jeg har fødselsdag i dag,” fortæller Alfred, da de mødes. Alfred er lige
ved at hoppe ind i Otto, så glad er han.
“Wow, sejt, tillykke,” udbryder Otto. “Det vidste jeg slet ikke,” fortsætter
Otto og undrer sig over, at Alfred ikke fortalte det i går.
“Nej,” griner Alfred, “det vidste jeg heller ikke! Men her til morgen
begyndte mine sko at klemme. Jeg har altid fødselsdag, når mine sko
begynder at klemme!”
“Hmm ... men hvor mange år bliver du så?” spørger Otto og forstår
stadig ikke helt det med skoene.
“Hvad mener du?” spørger Alfred. “Jeg er yngre end min storebror, men
jeg er ældre end min lillesøster,” forklarer Alfred.
“Nå, ja ...” svarer Otto tænksomt.
Der er altså noget anderledes ved denne dag, tænker han for sig selv.
“Men har du så fået nogen gode gaver?” spørger Otto.
“Jep,” svarer Alfred.
Slutningen af begyndelsen af historien