RødGrønNo222_Web

i EU. Det første, og vigtigste, Københavnskriterium
er: ”Det politiske kriterium:
Landet skal have stabile institutioner,
der sikrer demokrati, retsstat,
menneskerettigheder og respekt for og
beskyttelse af mindretal.”
Københavnskriterierne skal således
sikre, at medlemmer lever op til demokratiske
standarder og retsstatsprincipper
inden tiltrædelsen. Udviklingen i
Polen og Ungarn har dog vist, at kriterierne
ikke er bindende. Ganske vist
skriver tiltrædende lande under på, at
de vil leve op et EU’s fælles regelsæt og
traktatgrundlag, men der er desværre
ikke bygget effektive sanktionsmuligheder
ind i traktaten.
De varmeste tiltrædelseskandidater
er lige nu Albanien og Nordmakedonien.
I relation til deres tiltrædelse har der
været fokus på det politiske Københavnskriterium,
efter at man har set,
hvad Ungarn og Polen kan komme af
sted med inden for EU. Men så længe
kriterierne ikke er bindende også efter
tiltrædelse, har de ikke den store værdi.
Vend traktaten på hovedet
Enhedslisten ser ikke udvikling som
holdbar.
Danmark betaler hvert år enorme
summer til EU og blandt de lande, der
modtager mest i EU-støtte, er netop
Ungarn og Polen. Det er uacceptabelt,
at vores skattekroner finansierer regeringer,
der ikke har respekt for grundlæggende
retsstatsprincipper og menneskerettigheder.
”EU-dom efter EU-dom har slået fast,
at medlemslandene er forpligtet til at
sætte hensynet til markedet over alle
andre hensyn.” Udtaler Enhedslistens
EU-ordfører, Søren Søndergaard. ”Men
når det kommer til overholdelse af
grundlæggende menneskerettigheder
og retsstatsprincipper, er EU anderledes
vag.”
Han fortsætter: ”Vi skal have vendt
traktaten på hovedet. Demokrati,
menneskerettigheder og overholdelse
af retsstatsprincipper, bør være kernen
i et europæisk samarbejde, ikke
markedet.”
HVERT SEKUND FORSVINDER
EN SYGEPLEJERSKES ÅRSLØN
En banebrydende undersøgelse
fra Tax Justice Network vise nu,
hvor stort problemet med
skattely er. Covid-19 udstiller
den sociale ulighed, skattely
medfører, og Enhedslisten
stiller strikse krav om
øjeblikkelig handling.
SKATTELY
Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn
Tax Justice Networks arbejde viser,
hvordan der på verdensplan sendes
over 2.672 milliarder kroner direkte i
skattely årligt. Det svarer til, at 34 millioner
sygeplejerskers årsløn forsvinder
ud i skattely.
Det er desværre ikke et nyt problem,
men en fortsættelse af den generelle
tendens til, at de rigeste i verden stadig
oftere overfører ekstreme beløb fra
fællesskaberne og direkte ud til sig
selv.
Rige lande straffer fattige lande
I verdens fattigste lande fremgår det
af rapporten, at der skattesvindles for
beløb svarende til 52 % af landenes
samlede sundhedsudgifter.
Det sker samtidig med, at verdens
rigeste lande er ansvarlige for 92 % af
verdens skattetab. Det betyder, at der
på verdensplan forsvinder 2.622 milliarder
kroner, som ellers skulle beskattes
til gavn for bl.a. velfærd, sundhed
og grøn omstilling.
Kigger man på G20-landene alene,
er de ansvarlige for 26,7 % af det samlede
skattetab.
Alex Cobham, chefen for Tax Justice
Network udtaler:
– Et globalt skattesystem, der mister
over 427 milliarder dollars om året er
et ødelagt system. … Efter pres fra virksomhedsgiganter
og skattelylande
som Holland og UK har vores regeringer
programmeret det globale skattesystem
til at prioritere ønskerne fra de rigeste
virksomheder og individer over
behovet hos alle andre. Pandemien har
afsløret de alvorlige omkostninger ved
at gøre skattepolitik til et redskab til at
forkæle skattesnydere i stedet for at
beskytte folks velfærd.
I EU har man indført en sortliste, der
skal bruges som værktøj til at undgå,
at midler fra EU og medlemslandene
ender i skattely. Problemet er, at landene
på listen kun står for 2 % af det
globale skattetab. Senest har EU fjernet
Caymanøerne fra sin egen liste.
De 2 % står i skarp kontrast til, at EUlande
selv står for 36 % af de samlede
globale midler, der ender i skattely.
At også EU-lande giver skattely er
ikke nyt, og desværre bekræfter tallene
fra undersøgelsen, at problemet
med EU-skattely er tiltagende.
På tide med politisk handling
I EU-Parlamentet mener Enhedslistens
Nikolaj Villumsen, at handling er på
høje tid:
– Det er et kæmpe problem, at multinationale
selskaber og udspekulerede
individer fortsat frit og uden problemer
kan udføre skattesvindel for så
ekstreme summer, som undersøgelsen
her beviser. Det viser entydigt, at det
er på tide, de alt for mange huller i EU’s
lovgivning lukkes.
Konkret foreslår Nikolaj Villumsen:
– Det er først og fremmest vigtigt, at
EU anerkender, at EU-lande i dag agerer
som skattely. Med den anerkendelse
må vi politisk følge op med at ændre
sortlisten sådan, at også EU-lande kan
komme på. Det vil betyde, at Danmark
kan holde udgifter væk fra selskaber,
der agerer fra EU-skattely. Altså kan vi
sikre, at penge tjent i Danmark også
beskattes efter danske regler.
– Dette vil være et brud med, hvordan
det indre marked i dag er organiseret,
men er helt afgørende for rent
faktisk at gøre noget ved problemerne
med skattely inden for EU’s egne grænser.
Men det er ikke nok at vente på, at
holdningerne i glaspaladserne i Bruxelles
skifter.
– Mest afgørende lige nu er, at Danmark
går forrest og indfører sin egen
nationale sortliste. Dette er fuldt ud
muligt inden for reglerne i dag, og vi
mangler kun den politiske vilje fra den
socialdemokratiske regering.
På verdensplan
forsvinder
2.622 millarder
kroner, som ellers
skulle beskattes til
gavn for bl.a. velfærd,
sundhed og grøn
omstilling.
TEMA 33