Formandsberetning 2005 - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

HYPNOTERAPI
Medlemsblad for
Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
7. årgang - nr. 1 - april 2005
Trykt i 285 ekspl.. ISSN: 0907-3116 DSKHs medlemstal: 265

Indhold
DANSK SELSKAB FOR
KLINISK HYPNOSE
En forening af
læger, psykologer
og tandlæger
Fra redaktionen........................................................................ s. 2
Formandsberetning 2005 ....................................................... s. 3
Cafégæsten: Psykolog Anne-Marie Harnum
ved psykolog Annalise Rust........................................................... s.7
Bestyrelsesmøder.................................................................... s.18
Referat af generalforsamling 8. april 2005.......................... s.23
Boganmeldelse
Ved læge Rolf Waagepetersen...................................................... s.28
Kurser og kongresser............................................................. s.33
Forskningsfonden .................................................................. s.37
Supervisorer ............................................................................ s.38
Hjemmesiden………………………………………….s.39
Medlemsservice………………………………………..s.40
Bestyrelsen………………………………………….... s.43
2

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
- en forening af læger, psykologer og tandlæger -
National Society affiliated to the European Society of
Hypnosis and the International Society of Hypnosis
hypnose@get2net.dk
www.hypnoterapi.com
Redaktion
Psykolog Annalise Rust, Nyelandsvej 14, 2.th., 2000
Frederiksberg.
tlf.: 38 33 22 12. e-mail: a.rust@pc.dk
Tandlæge Dan Altmann, Om Kæret 10B, 2800 Lyngby.
Tlf.: 38 28 18 35 / 45 28 15 12. e-mail: dan@altmann.dk
Ansvarlig i henhold til presseloven er psykolog Annalise
Rust.
Hypnoterapi udkommer tre gange om året.
Stof til ”Hypnoterapi” modtages meget gerne. Bedes
indsendt til redaktionen som e-mail med vedhæftet fil (vi
anvender Word XP Professional).
De synspunkter og meninger, der fremsættes i
”Hypnoterapi”, deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Copyright: Artikler eller dele af artikler fra "Hypnoterapi"
må ikke bringes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.
Fra redaktionen
Redaktionen modtager gerne konstruktiv kritik, forslag til
ændringer, indlæg til bladet i form af artikler, erfaringer,
synspunkter, oplevelser mm. Har du f.eks. læst en god bog
eller været på et spændende kursus, så tænk på, at du kan
fortælle om det til andre interesserede i ”Hypnoterapi.”
Husk! Bladet er dit, og du kan gøre det bedre.
1

Formandsberetning 2005
Efter GF 30. april 2004 konstituerede bestyrelsen sig som
følger:
Formand: psykolog Anne-Marie Harnum, København
Kasserer: læge Per Nilsson, Nakskov
Best.medl.: speciallæge Henrik V. Nielsen, Helsinge
Best.medl.: speciallæge Esben Schacke, København
Best.medl.: psykolog Annalise Rust, Frederiksberg
Best.med..: tandlæge Maj-Britt Liliendahl, Egå
Best.medl.: psykolog Maureen Røpke, Nykøbing Falster
Revisorer: tandlægerne Dan Altmann & Finn Smith
2
foto: Paul Lyngbye

Ved udgangen af 2004 havde Selskabet 265 medlemmer,
d.v.s. der har ikke været nogen ændringer i medlemstallet
det sidste år.
Mødeaktiviteten i bestyrelsen har været mindre i år, da
Diplomuddannelsen nu er sat på skinner. Der har været
afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder, som har behandlet
ansøgninger om optagelse af 3 ekstraordinære medlemmer,
beslutning om kursustilbud samt opfølgning af
Generalforsamlings-beslutningen i 2004 om optagelse af
andre faggrupper i DSKH. Desuden har bestyrelsen
behandlet og indhentet tilbud om modernisering og
opdatering af hjemmesiden.
Hjemmesiden: som nævnt ovenfor ønsker bestyrelsen en
opdatering og bedre funktion på hjemmesiden. Dette er
forholdsvis dyrt, men da informationer i dag hovedsageligt
søges på nettet, har bestyrelsen besluttet, at dette bør
prioriteres højt. Når man i dag via Google søger på
”hypnose”, dukker DSKH op på første side.
Bladet ”Hypnoterapi” er udkommet tre gange, hvor
Annalise Rust fortsat har stået for udarbejdelsen og
udsendelsen af dette. Indlæg fra medlemmerne er stadig
meget velkomne. ”Forskningsfonden” er fortsat en fast
rubrik i bladet, men der er til dato stadig ingen, der har søgt
den.
Kurser: Der har marts 2005 været afholdt et
Introduktionskursus i klinisk hypnose med stor tilfredshed
hos deltagerne. Der var kun 8 tilmeldinger, men vi
besluttede alligevel i bestyrelsen at gennemføre kurset
selvom det ville blive med underskud. Underskuddet blev
reduceret til 2000,- kr., fordi formanden pressede
underviserne og lokaleudlejeren til at gå ned i honorar og
lokaleleje. Fremover er det måske en idé at sætte prisen lidt
3

op, så et deltagerantal på 8 er nok til at undgå et underskud.
Kurset koster i dag kr. 3400,- for 2 dages undervisning og
forplejning.
Derudover har vi den glæde i disse dage at kunne tilbyde
workshoppen med den australske læge Rob McNeilly.
Diplomuddannelsen har været en stor opgave at løfte, men
det har været det hele værd. Per Nilsson har været den
gennemgående ansvarlige for uddannelsen, og han har lavet
et kæmpe stykke arbejde. Der er 14 deltagere på
uddannelsen, som udtrykker stor tilfredshed med forløbet.
Med 14 deltagere er der balance i økonomien. Det 6. og
sidste modul gennemføres i slutningen af maj. På dette
modul fremlægger hver enkelt deltager et klientforløb, som
bliver bedømt af en eksaminator og en censor. Det er første
gang, vi gennemfører et længere uddannelsesforløb, så
måske skal der laves nogle justeringer m.h.t. omfanget af
stoffet eller tilføjelse af flere moduler. Det ser ud til at
kombinationen af et kort introduktionskursus for de, der
gerne vil have ordentlig information om hypnose og så det
længere uddannelsesforløb, som Diplomuddannelsen er,
fungerer godt. De deltagere, jeg har talt med, har været
begejstrede og meget optaget af at lære mere og komme i
gang med at bruge hypnose. Dette var netop intentionen
med et længere uddannelsesforløb.
Andet: Der har været et par interview til nogle dagblade
om hypnose, og så har der været et fremragende indslag i
TV avisens magasin ”Søndag” i oktober 2004. For første
gang oplevede vi, at hypnose blev fremstillet på en seriøs,
saglig og ikke mystificerende måde, samtidig med at det var
spændende, og igen affødte det en stribe henvendelser fra
folk, som gerne ville sikre sig en ordentlig behandling af
kompetente fagpersoner.
4

Fremtidige aktiviteter: næste introduktionskursus er
planlagt til at løbe af stablen i efteråret. Næste
Diplomuddannelse er sat til at begynde i januar 2006, så der
efter det første forløb bliver tid til at evaluere og annoncere.
Det er min opfattelse, at det vil være en styrke for Selskabet
at inddrage andre faggrupper indenfor sundhedssektoren.
Selvom det ikke kommer til at gå hurtigt, vil det være
spændende og til gavn for mange mennesker, om
kendskabet og anvendelsen af hypnose kunne blive mere
udbredt indenfor den offentlige sundhedssektor. Man er jo
så småt ved at blive opmærksom på, at fx musik kan have
en beroligende og helende effekt. I første omgang vil det
nok være de privatpraktiserende, der vil være åbne for og
interesserede i at kunne anvende hypnose.
Mine 10 år som formand: Som formand er der en hel
del administrativt arbejde med henvisninger,
medlemskartotek, videoudlån, foredrag, kontakt til
medier, arrangering af kurser og workshops og deltagelse
i kongresser. Det har været en stor fornøjelse at deltage i
internationale kongresser og der opleve, hvordan man i
udlandet opfatter hypnose på en helt anden seriøs måde.
I Danmark er man nysgerrig, synes hypnose er
spændende, meeen det er vist på grænsen til det
alternative og kan man nu tage det helt alvorligt?
Denne holdning er desværre stadig meget udbredt (også
blandt vore fagfæller) og gør det muligt for allehånde
hypnotisører at operere på det grå marked, hvor hurtig
helbredelse for hvad som helst bliver garanteret på nærmest
mirakuløs vis. Her kunne man nævne flere navne: Ali
Hamann, som på trods af en fængselsdom på 4 år for
overgreb frejdigt tilbyder al slag behandling. Ahrenkiel på
Frederiksberg, som udskriver medicin og tager lidt på sine
patienter, som skjult kamera i et TV program
dokumenterede. Men der er ingen offentlig tilskyndelse til
5

en regulering, så man må selv tage sig i agt for det, man kan
kalde kvaksalvere.
Derfor har det været opløftende at opleve, hvordan vore
fagfæller får en helt anden respons på deres arbejde med
hypnose i andre lande. Men det er også mit indtryk gennem
de sidste 10 år, at hypnose er blevet mere accepteret her i
landet og at flere og flere finder ud af, at det også kan
anvendes på en lødig måde.
For at yderligere at styrke billedet af hypnose i Danmark,
blev de to Selskaber: Dansk Selskab for Medicinsk
Hypnoterapi og Dansk Selskab for Klinisk og
Eksperimentel Hypnose lagt sammen i 1999.
Et professionelt designfirma blev bedt om at udforme et
logo og der blev etableret en hjemmeside, hvor der bl.a. kan
søges på behandlere over hele landet.
Jeg vil gerne sige tak til alle de bestyrelsesmedlemmer, som
jeg har arbejdet sammen med de sidste 10 år. Det drejer sig
om 24 personer, der har investeret tid og kræfter på at
fremme kendskabet og anvendelsen af hypnose i Danmark.
Det har været lærerigt og spændende at lære jer at kende.
Tak til Esben: Selskabet siger farvel til et venligt,
velorienteret og velorganiseret bestyrelsesmedlem, som har
stillet sin konsultation til rådighed for bestyrelsesmøderne
og som har budt på kaffe og morgenbrød gennem flere år
uden at få en krone for det (det kan stadig nås, Esben – send
en regning) Som delvis kompensation for din indsats i
bestyrelsen er det en glæde at kunne give dig dette gavekort
til noget musik, da vi ved, at du er en stor Wagner fan –
måske er der noget, du mangler i din samling. Blomsterne
er til din kone som tak for at have undværet dig de søndage,
hvor bestyrelsesmøderne har fundet sted.
6

Cafégæsten
Anne-Marie Harnum
7
foto: Paul Lyngbye
”Det vigtigste for mig i kontakten med andre mennesker
er respekt.”
Af psykolog Annalise Rust
Anne-Marie Harnum har gennem de sidste ti år været
formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Nu takker
hun af og i den forbindelse har hun sagt ja til at lade sig
interviewe til Hypnoterapi.
Anne-Marie er uddannet cand.pæd.psych. fra Danmarks
Pædagogiske Universitet.
Efter den teoretiske universitetsuddannelse tænkte hun på at
uddanne sig indenfor kropsterapi, men hørte så fra en

veninde om, hvordan dennes kæreste forholdsvis hurtigt via
hypnoterapi var blevet kureret for en depression. Anne-
Marie vidste på det tidspunkt intet om hypnose, men blev
nysgerrig og ville vide mere. Veninden var elev på Hellerup
Håndarbejdsseminarium og henviste til sin rektor der,
psykolog Jette Bornø, der arbejdede med hypnose. Jette
fortalte om hypnose i en telefonsamtale af en halv times
varighed, og så var Anne-Marie solgt. Hun husker, at hun
lagde sig ned på sengen, kiggede op i loftet og sagde til sig
selv: ”Ja, men det er jo det, jeg skal!”
Anne-Marie tog så grund- og fortsættelseskursus og
fortæller, at hun var rædselsslagen, da hun skulle prøve
hypnose første gang. Det var i 1990-91. Hun var bange for,
at hun skulle komme til at sige eller gøre noget mod sin
vilje. Stik imod hendes forestillinger, viste det sig at være
en dejlig oplevelse. Anne-Marie var som mange andre offer
for de almindelige fordomme om hypnose. Hun ser det nu
som en fordel, at hun selv har oplevet skrækken, når hun
skal introducere hypnose for sine klienter. Fordommene
forsvandt, og Anne-Marie fortsatte så på treårsuddannelsen
i Sverige. Hun tænker tilbage på de mange ture frem og
tilbage med flyvebådene over sundet. Det var spændende at
møde mange af de kendte hypnoterapeuter: Don Ebrahim,
Bengt Göran Fasth, og ikke mindst Maggie Phillips, som
kom til at betyde meget for den retning, Anne-Marie valgte
at gå indenfor hypnoterapien.
Mange af selskabets medlemmer og andre, forbinder jo
netop dig med udbredelsen af Ego State terapi gennem de
kurser, du har givet.
For mig føltes det bare så naturligt og ligetil. Maggie
Phillips undervisning var meget struktureret, og da jeg
elsker struktur og systematologi, appellerede den del også
meget til mig.
8

Ego State terapien er vel også mere psykologisk end så
mange andre dele af hypnosen, der forekommer mere
teknisk?
Ja, det var bare fantastisk godt, og jeg kastede mig over alle
de bøger jeg kunne finde om Ego State Terapi og har brugt
det stort set hver eneste dag siden. Det er en meget konkret
måde at arbejde på, også meget respektfuld, venlig og
omsorgsfuld.
Kan du give et eksempel på, hvordan du arbejder med
klienters forskellige jeg-tilstande?
Der er mange eksempler. F.eks. havde jeg i dag en ung
kvinde, der led af præstationsangst. Da jeg spurgte ind til,
hvordan forholdet var til hendes forældre, viste det sig, at
hun var vokset op med en far, der havde kritiseret hende
meget, havde skældt hende ud og havde fået hende til at
føle sig meget skamfuld. Det er så det, der udspiller sig
igen, når hun skal f.eks. skal stå overfor en gruppe og
præsentere noget fagligt. I terapien blev hun bragt tilbage
og fik kontakt med den oprindelige jeg-tilstand, hvor hun
fik reformuleret den oprindelige oplevelse, så den kan
forblive i fortiden og ikke længere udspilles i nutiden. Hun
kan blive færdig med det, der har været, så hun ikke
behøver som voksen at kæmpe for at opnå en eller anden
accept fra nogle mennesker, der jo ikke aner, hvad der sker i
hende. Kvinden her har deltaget i flere selvudviklingskurser
uden at kunne løse problemet.
Forskellen mellem almindelig samtaleterapi og hypnoterapi
er, at man gennem hypnosen får mulighed for at genopleve
tingene på et følelsesmæssigt plan. Man slipper også for at
skulle forholde sig til terapeuten og til sin almindelige
voksne jeg-tilstand; man kan arbejde mere fokuseret med
problemet. En ting er at tale om det, noget andet at opleve
det. Man kan så arbejde med jeg-tilstanden gennem flere
episoder, så den ikke længere fastlåser én i et bestemt
reaktionsmønster.
9

Ego State terapi er også meget velegnet til
incestbearbejdelse, hvor man går tilbage og får den
klientens voksendel med alle de ressourcer, denne rummer
til at hjælpe barnedelen med at skubbe krænkeren væk.
Efterfølgende kan man så lave en rituel renselsesproces,
hvis der er behov for det. Kun ens egen og klientens fantasi
sætter grænser. Klienten kan med andre ord få et andet
perspektiv på traumet ved at anvende sin voksendel til at
komme ud af offerrollen.
Du har fortalt om din uddannelse i hypnose, men hvordan
kom du konkret i gang med at anvende det, du havde lært?
Det gjorde jeg allerede efter grundkursus. Jeg var ikke
bange for at gå i gang, selv om det krævede lidt mod. Jeg
vidste jo ikke præcis, hvordan klienten ville reagere; men
på en eller anden måde har jeg altid følt mig meget tryg ved
at arbejde med hypnose. Det er jo at arbejde ”med livrem
og seler.” Man kan altid spørge klienten, hvis man er
usikker på noget; man kan altid korrigere og gå tilbage til
noget, der er brug for at behandle yderligere. Det hænder, at
nogen reagerer anderledes og uventet, men det skræmmer
mig ikke. F.eks. var der én forleden dag, der under
hypnosen begyndte at bevæge sig. Hovedet bevægede sig
fra side til side, og hun sagde, at hun ikke kunne styre det:
Hun vidste ikke, hvad der foregik. Det kom også bag på
mig, så jeg bad hende om at åbne øjnene, så hun fik
fornemmelsen af kontrol igen. Jeg bad hende så om igen at
lukke øjnene og åbne dem nogle gange, så hun ikke blev
bange for situationen. Hun er én af de få, der er højt
hypnotiserbare og får derfor lettere adgang til nogle af de
hypnotiske fænomener, der kan opstå.
Burde det ikke være en fordel?
Det kan både være en fordel og en ulempe, for i og med at
man er højt hypnotiserbar, så er man også mere modtagelig
overfor negative tolkninger og negative tankemønstre. Det,
10

der indtraf hos kvinden her, var et hypnotisk fænomen.
Hendes krop begyndte at stivne; hun oplevede det, vi kalder
katalepsi. Det havde hun ikke forventet og blev
forskrækket. Fordelen kan så være, at selve terapien nogle
gange kan gå utroligt stærkt. Jeg gør personen opmærksom
på det, når jeg registrerer, at de er særligt modtagelige, for
det kan være betydningsfuldt at vide, at man så også i andre
situationer kan være meget påvirkelig. Evnen til at lade sig
opsluge, er medfødt, men den kan også trænes. Jeg tester
ikke klienternes hypnotiserbarhed i klinikken, der handler
det om at tage vare på det problem, klienten præsenterer.
Det kan være vanskeligt at registrere første gang, klienten
er i trancetilstanden, hvor hypnotiserbar vedkommende er.
Ofte erfarer jeg først bagefter, hvor dyb trancen har været,
når klienten fortæller om sine oplevelser. Det er dog få
mennesker, der er højt hypnotiserbare.
Du har fortalt, at du kastede dig ud i brugen af hypnose
meget hurtigt og har haft gode erfaringer med det. Mange
ville sikkert være mere usikre og skræmte, end du har
været. Hvad ville du råde nybegyndere til indenfor
området?
Det vigtigste er hele tiden at holde kontakt med klienten;
spørge, om det er okay, det der sker. ”Hvad er du
opmærksom på nu?” Selv om man kan se, om de befinder
sig godt eller ej, så kan man jo ikke vide, hvad der foregår i
dem. Det kan jo ikke nytte, at klienten er ét sted, og
terapeuten sidder og taler om noget helt andet. Man kan
altid spørge, når man kommer i tvivl.
Er der situationer, hvor du vil fraråde brug af hypnose?
Jeg kan ikke huske, hvem der har sagt det, men hvis man
føler, at ens nakkehår rejser sig i samvær med en anden
person, så skal man undlade brug af hypnose. Hvis man får
en fornemmelse af, at der er noget, man skal være
påpasselig overfor, forsigtig med eller på vagt overfor, så
11

skal man lade være at bruge hypnose. For mig handler det
meget om, at jeg skal kunne føle mig tryg sammen med
klienten.
Det er jo en meget vigtig pointe, du kommer med der. Man
plejer ellers at tale om, at det er klienten, der skal føle sig
tryg ved terapeuten.
Jeg føler altid, at jeg kan styre det, der foregår. Man har
altid muligheden for at bringe klienten ud af trancen igen.
Jeg kan dog huske en klient for mange år siden, hvor jeg
bagefter tænkte, at det nok ikke var så godt, det arbejde, jeg
havde lavet med hende i symboldrama. Vi arbejdede med
”bjerget”, og hun forestillede sig et bjerg af glas, som hun
gled ned fra hver gang, hun prøvede at klatre op.
Hvis det, der dukker op er meget aparte, kan det være et
signal om, at trancearbejde måske ikke er det bedste for
klienten.
Som sagt har jeg været utrolig glad for at arbejde med Ego
State terapi, og jeg forstår slet ikke, at psykologer kan
undvære et redskab som hypnose i deres terapeutiske
arbejde. Hvis man læser Freuds bøger, fremgår det jo også
klart, at alt hans arbejde er baseret på det, han fandt gennem
hypnosen.
Hvordan ser du hypnose i forhold til kognitiv terapi, som jo
anvendes af mange i disse år?
Jeg ser der det som en perfekt kombination a la Yapko. Det
viser han fremragende. Kombinationen af samtale og
oplevelse giver en ekstra dimension, som styrker virkningen
af terapien. Maggie Philips og Michael Yapkoes måder at
arbejde på tiltaler mig meget, men inspiration har jeg også
fået fra mange andre, bl.a. gennem de talrige kurser og
internationale kongresser, jeg har deltaget i.
12

Er der noget indenfor hypnose, du tager afstand fra?
Ja, når man stikker folk blår i øjnene med at love dem ”guld
og grønne skove” gennem hypnose og misbruger
anvendelsen ud fra de myter og magiske forestillinger, folk
kan have om, at hypnose kan hjælpe dem til at blive et helt
andet menneske; at hypnose er en mirakelkur mod alt, hvad
man måtte have at problemer og vanskeligheder. Der findes
desværre stadigvæk mulighed for, at hypnose kan
misbruges af folk, der vil tjene en hurtig skilling på
bekostning af manglende kendskab til, hvad hypnose er.
Det er dybt uetisk. Vejen ud af det er oplysning om
hypnose, som er en meget vigtig opgave for vores selskab.
Det er vigtigt, at man har en grundig faglig baggrund for
udøvelsen af hypnose, som jo kun er et redskab. Det er ikke
en behandling i sig selv. Hypnose er et redskab og
redskabet er ikke behandlingen. Hypnose er også en højtaler
for hypnotisøren. Det afspejler hypnotisørens menneskesyn
og værdier; og om vedkommende er anspændt eller nervøs
for situationen. Det registreres alt sammen af klienten. I og
med at hypnose må betragtes som et redskab, kan den
kombineres med stort set alle former for terapeutiske
tilgange.
Når man arbejder med hypnose, afslører det terapeutens
menneskesyn. Det er let at lære hypnose, men nøgleordene
er igen respekt og ydmyghed. Men det handler også om at
påtage sig den autoritet, der følger med behandlerrollen.
Hypnose er et redskab, hvor vi kan tilbyde klienten noget
udover samtalen. Vi har muligheden for at gå ind og sige
f.eks.: ”Jeg kan høre, at der er et mønster her. Vil du være
interesseret i, at vi prøver at kigge på det på en lidt anden
måde.” At arbejde med hypnose er altså et fælles projekt
klient og terapeut imellem, hvor vi arbejder hen imod et
resultat, som klienten kan være tilfreds med.
13

Anne-Marie, nu har du været formand for selskabet i 10 år,
og du har besluttet at trække dig tilbage. Jeg kunne godt
tænke mig at bede dig om at kaste et blik tilbage på din
formandstid og også se lidt frem i forhold til, hvad du kunne
ønske dig. Selskabet er jo lidt dit barn. Du har været med i
udviklingen af hypnose i Danmark, med til at sikre kvalitet i
brugen af den. Hvordan så det ud for 10 år siden?
Jeg ser ikke nogen særlig forskel fra den gang til nu i
befolkningens opfattelse af hypnose. Den mere seriøse
måde at arbejde med hypnosen på udbredes utroligt
langsomt. Men ser vi på selskabet, er der jo sket en del. For
10 år siden var vi to selskaber, der nu er lagt sammen til ét
for læger, psykologer og tandlæger. Det, vi har gjort i de
forløbne år har været at professionalisere selskabet: Vi har
lavet et medlemsblad, ”Hypnoterapi”; vi har en
hjemmeside; vi har fået vores eget logo. Vi har arbejdet
meget på at få skabt en grunduddannelse, der kunne give
deltagerne tilstrækkelig viden, erfaring og ikke mindst mod
til at begynde at arbejde med hypnosen. Undersøgelser både
herhjemme og i udlandet har vist, at det kun var ca. 10 % af
dem, der uddannede sig indenfor området, der rent faktisk
brugte det. Det er jo ærgerligt. Man fandt, at der var en
direkte sammenhæng mellem længden af uddannelse og
anvendelsen af hypnose, så det er meget tilfredsstillende, at
vi har fået startet diplomuddannelsen og med stor
tilfredshed hos deltagerne på det første hold, der nu næsten
er færdige.
Rent personligt har det for mig været meget givende at
deltage i internationale kongresser, hvor jeg har mødt gode
kolleger. Det var nærmest en åbenbaring for mig de første
gange at opdage, at hypnose blev betragtet som et seriøst
instrument, som højt uddannede og højt respekterede
fagfolk anvendte. Jeg kan kun opfordre til, at man deltager i
internationale møder og konferencer. Det er meget givende
og spændende. Vores selskab er medlem af den europæiske
(ESH) og det internationale hypnoseselskab (ISH), hvilket
14

etyder, at vi kan deltage i internationale kongresser til
reduceret pris. Det betyder så også, at vi får informationer
om, hvad der rører sig internationalt. Der findes jo
professorater i hypnose i andre lande, nu også i vores
naboland Sverige.
Det er vel også et garanti- og kvalitetsmærke for selskabets
medlemmer?
Ja, det betyder, at medlemmer af vores selskab skal
acceptere at følge de internationale etiske regler i udøvelsen
af hypnose. Hvilket også fungerer som en garanti om
ordentlig behandling for dem, der bruger os.
Hvad er det, der gør, at hypnose ikke er mere anerkendt i
Danmark?
Jeg tror, at det skyldes vores antiautoritære holdning i
modsætning til f.eks. svenskerne, som har en lovgivning på
området, de undrer sig over vores kvaksalvere. Det ville
aldrig kunne finde sted i Sverige. Jeg tror ikke, at vi i
Danmark får lavet en tilsvarende lov. Vi har jo for nogle år
siden forsøgt at få Folketinget til at vedtage retningslinjer
for udøvelsen af hypnose, men det blev afvist. Jeg tror, at
det handler om, at vi har svært ved at tage ting og dermed
også hypnose alvorligt. Det, selskabets medlemmer selv kan
gøre, er at sikre en høj kvalitet i det arbejde, vi laver, så
anseelsen omkring hypnosen højnes.
Kan du se muligheder for, hvor hypnosen kunne udbredes?
Jeg tror også fremover, at det først og fremmest vil være
privatpraktiserende, der bruger teknikken. I offentligt regi
er der lange udsigter. Her er der stadig meget modstand og
mangel på forståelse for hypnose. Men kan vi få udvidet
vores fagkreds i selskabet til sundhedspersonale indenfor
det offentlige, kunne der ske noget. Jeg hørte forleden en
overlæge udtale, at man havde fundet ud af, at musik havde
en helende virkning på hospitalsindlagte, så det kan man da
15

se som en åbning også i forhold til hypnose. Langsomt hen
ad vejen kan man få åbnet dørene til offentlige
arbejdspladser. Men vi skal nok væbne os med
tålmodighed.
Indenfor hvilke områder af sundhedsvæsenet mener du, at
hypnosen ville være velegnet?
Indenfor sygeplejen med terminalpatienter, kræftpatienter;
jordemødre kan hjælpende de fødende med at lindre smerter
og dæmpe angst. Også indenfor fysioterapi kan det bruges
til behandling af smertetilstande. Jeg ser hypnose som et
instrument fyldt med respekt, venlighed og menneskelighed
i modsætning til en robotagtig og mekanistisk behandling af
mennesker.
Selskabet råder jo over en forskningsfond, som ingen
ganske vist har søgt midler fra endnu. I forhold til offentlig
anerkendelse af hypnose, drejer det sig vel også om at
dokumentere gode resultater gennem forskning eller i hvert
fald beskrivelse af, hvordan hypnose kan være helende
Ja, det kunne være rigtigt godt også i Danmark at få lavet
flere undersøgelser i forhold til børn og hypnose, f.eks. i
behandling af eksem, enuresis eller lignende målbare ting,
så man kan vise, at det er andet end bare snak.
Hvis man skal opsummere vigtige ting fra din
formandsperiode, så må den nye diplomuddannelse være
noget, du kan være meget tilfreds med?
Ja, men også den professionalisering der er sket af selskabet
og at kunne trække gode undervisningskræfter til landet,
f.eks. Dabney Ewin, som vi havde sidste år. Det er bare
ærgerligt og uforståeligt, at der ikke er flere medlemmer,
der melder sig til et så fremragende kursus. Christel
Bejencke var også fremragende. Første gang Yapko var
inviteret hertil, tror jeg, der var syv deltagere, men
efterhånden, som man lærte ham at kende, kom der flere. Vi
16

er lidt sløve i det. Man går glip af noget virkelig godt.
Måske kunne nye faggrupper tilføre selskabet mere og
anderledes energi.
En anden ting, der også har været vigtig i forløbet har været
opmærksomheden omkring falske erindringer. Det var bl.a.
med fokus på hypnose og den spørgeteknik, fagfolk
anvender. Om betydningen af, hvordan vi påvirker
hinanden gennem den måde, vi stiller spørgsmål på. At
være klar over, som Niels Bohr sagde, at når man iagttager
en proces, så påvirker man den også. Det var en spændende
diskussion, der desværre alt for hurtigt afsluttedes..
Hvad skal du så bruge din tid på fremover?
Jeg skal passe min klinik indtil jeg bliver 80, tror jeg, men
det bliver da mærkeligt at forlade formandsposten. Jeg vil
også stadig deltage i internationale kongresser og beholde
de kontakter, jeg har indenfor hypnosekredse.
Har du noget, du vil sige til den nye bestyrelse i selskabet?
Nej, men jeg tror, at der er godt, at der kommer lidt yngre
kræfter til. Vi er nogle gamle nisser i selskabet, men
samtidig mener jeg, at man skal have samlet noget
menneskelig og faglig erfaring for at kunne arbejde med
hypnosen på en fagligt tryg og god måde. Arbejdet med
hypnose kræver efter min bedste overbevisning en ydmyg
holdning til menneskelivet.
Jay Haley spurgte en gang forsamlingen på en kongres i
Venedig, hvilket ord man ville vælge som vigtigst for én i
arbejdet med andre mennesker. Det var forskellige ord, der
blev valgt. For mig var ordet ”respekt.” Det gælder på
mange forskellige planer: Respekt for klienten; respekt for
processen; respekt for mig selv.
17

Bestyrelsesmøder
i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
Referat af bestyrelsesmøde 5. december 2004
Til stede var Maureen Røbke (MR), Per Nilsson (PN), Anne
Marie Harnum (AH), Annalise Rust (AR), Esben Schacke
(ES) og Maj-Britt Liliendahl (ML) (referent).
Henrik Nielsen (HN) har meldt afbud.
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 19.9.04
3. Siden sidst
4. Uddannelse og kurser
5. Nye faggrupper i DSKH, hvilke?
6. Eventuelt
Ad 1:
Dagsordnen blev godkendt.
Ad 2:
Referat fra 19/9 - 04 godkendt
Ad 3:
A) : Det er i bestyrelsen vedtaget at optage cand. phil.
Annette Schwarz som ekstraordinært medlem af
foreningen.
B) : Blevet enige om, at hjemmesiden skal omredigeres, så
folk udefra nemmere lander på den og finder
behandlere, at de enkelte medlemmer kan rette deres
egne data og så fast opdatering og noget med kurser.
Alle sender deres forslag til ML, der så vil undersøge
med priser og firmaer.
18

Ad 4:
A) : M.R. laver annonce til ”Hypnoterapi” vedr. Robert
McNeilly’s kursus i 2005
A.H. laver annonce til ”Hypnoterapi” om, at medlemmer
gerne må indsende deres e-mail-adresser, så vi på et senere
tidspunkt kan udsende kursus-programmer etc. via e-mail.
B) : M.R. vil forsøge at få Pat Williams til at afholde
kursus i Kbh. i maj 2005 i forbindelse med,
at hun i forvejen er i Danmark for at afholde kursus.
Ligeledes vil der blive forsøgt at få en del flere kurser
stablet på benene i løbet af 2005.
A.H. holder den 14/4 - 05 foredrag i psykiatrifonden om
anvendelse af hypnose i forbindelse med behandling af
depressioner.
Ad 5:
Enige om at undersøge forhold for flg. faggrupper:
jordemødre (ES), fysio-/ergoterapeuter(MR), sygeplejersker
(PN), socialrådgivere(AR) og tandplejere med Aautorisation
(ML). Der blev drøftet længe om hvilke
kriterier, der skal være for optagelsen og hvilke
kompetenceområder de hver i sær dækker.
Ad 6:
Intet under eventuelt.
19

Referat af bestyrelsesmøde 12. februar 2005
Til stede: Anne-Marie Harnum, Per Nilsson, Annalise
Rust, Maj-Britt Liliendahl, Esben Schacke
Fraværende: Henrik Nielsen, Maureen Røbke
Referent: Esben Schacke
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat fra 5.12.04
3. Siden sidst
4. Diplomuddannelsen og øvrige kursustilbud
5. Præsentation af nye faggrupper på
Generalforsamlingen
6. Eventuelt
Ad 1 og 2: Dagsorden og referat fra mødet 5.12.04
godkendtes.
Ad 3: 159 medlemmer har betalt kontingent, 90 mangler
endnu. Der er årligt et flow ud/ind på ca. 20 stk.
Der foreligger en forespørgsel fra fysioterapeut Morten
Leineweber om optagelse i foreningen med henblik på
kursus. M.L. synes meget velkvalificeret, men afgørelsen
udsættes til efter generalforsamlingen, hvor der skal drøftes
evt. nye regler for optagelse af andre faggrupper en
læger/tandlæger/psykologer.
Hjemmesiden: Den er et vigtigt vindue til foreningen. Vores
nuværende fungerer ikke optimalt og er for lidt synlig
blandt alt det andet på Internettet om hypnose. Der var
enighed om at Maj-Britt skulle sondere omkostningerne ved
at bringe hjemmesiden mere ”up to date”, gøre den mere
synlig og nemmere at finde rundt i (medlemsfortegnelse).
Det er ikke billigt, men bestyrelsen finder det nødvendigt
20

og vil bevilge det nødvendige beløb. Ved drøftelse fandtes
10 gode søgeord, som kunne lede ind til
HYPNOTERAPI.com
Ad 4: Diplomuddannelsen: De foreløbige meldinger var
generel tilfredshed med kurserne. Det besluttedes at lade 2.
runde begynde i januar 2006, så alle evalueringer og evt.
justeringer kunne blive bragt på plads.
Introkursus: Der har foreløbig meldt sig 8 deltagere. Dette
antal kunne ønskes større, men det er vigtigt at få nye i
gang. Kursus vil blive afholdt.
McNeilly-kurset i forbindelse med generalforsamlingen har
7 tilmeldinger. Dertil bestyrelsen.
Symboldrama 29.- 30. april: Der har tilmeldt sig 4!
Ad 5: Drøftelse af evt. nye medlemskategorier:
fysioterapeuter, tandplejere, jordemødre. Om disse grupper
var der enighed i bestyrelsen. Ergoterapeuter og
socialrådgivere gav anledning til mere diskussion, og der
var ikke enighed herom. Det besluttedes at høre
generalforsamlingen om de 3 første grupper skulle indgå i
foreningen.
Næste nr. af Hypnoterapi kommer i april.
Ved Generalforsamlingen er Anna-Marie, Esben og Per på
valg. De to første genopstiller ikke.
Ad 6: Intet til eventuelt.
21

Referat af bestyrelsesmøde 8. april 2005.
Dagsorden:
1) godkendelse af dagsordenen
2) godkendelse af referatet fra sidste bestyrelsesmøde
3) gennemgang af generalforsamlingsforløbet
4) valg af bestyrelsesmedlemmer
5) eventuelt.
Ad 1. Dagsorden godkendt.
Ad 2. Referat fra sidste bestyrelsesmøde af 12.2.05
godkendt.
Ad 3 og 4. Generalforsamlingsforløb gennemgået og
nyvalg af bestyrelsesmedlemmer nævnt.
Ad 5. Ekstraordinær generalforsamling om et halvt år vil
blive foreslået på generalforsamling i forbindelse med
forslag om optagelse af nye medlemsgrupper. Dette
kræver en vedtægtsændring.
Referent: Annalise Rust
22

Referat af Generalforsamling
Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
8. april 2005
Hotel Imperial, København
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning fremlægges til godkendelse
3. Udvalgsberetninger
4. Indkomne forslag
5. Forslag til vedtægtsændring
6. Regnskab forelægges til godkendelse. Budget.
Vedtagelse af kontingent
7. Valg til bestyrelsen
8. Valg af formand. Anne-Marie Harnum genopstiller
ikke
9. Valg af revisorer
10. Eventuelt
Knap 30 medlemmer var mødt frem.
Ad 1. Læge Poul Bak blev valgt som dirigent og
Annalise Rust som referent.
Ad 2. Formandens beretning er trykt i sin helhed
andetsteds i bladet. Generalforsamlingen godkendte
beretningen.
Ad 3. Ingen udvalgsberetninger
Ad 4. Ingen indkomne forslag
Ad 5. Forslag til vedtægtsændring trukket tilbage, da
der var fejl i det udsendte forslag: Forslaget var, at
sundhedspersonale med fire års grunduddannelse kunne
optages; der skulle have stået 3½ år. Formanden har
haft møde med jordemoderforeningen, som er meget
23

interesseret i medlemskab. Bestyrelsesmedlem Maj-
Britt Liliendahl har haft møde med tandplejeforeningen.
Også her stor interesse for selskabet.
I høringen på generalforsamlingen om optagelse af nye
faggrupper, nævntes bl.a. følgende:
Randi Abrahamsen: Der er et problem, der skal løses,
da tandplejeres uddannelse kun er 2½ år.
Birgit Hinge: Positivt indstillet. Er på toårig uddannelse
i Sverige, hvor hun har gode erfaringer med deltagelse
af andre faggrupper.
Nina Henriksen: Det er en god idé at få det hypnotiske
sprog mere ind i dagligdagen gennem udvidelse af
faggrupper.
Anne-Marie Harnum forventer, at ganske få i nye
faggrupper vil melde sig ind. Jordemoderforeningen vil
være interesseret i at sende formand og kursusleder på
selskabets kurser.
Nina Henriksen nævner, at optagelse af nye faggrupper
vil kræve vedtægtsændring.
Poul Bak finder, at det er et godt valg med afgrænsning
af, hvilke faggrupper, man ønsker at optage.
Randi Abrahamsen mente, at det ville indebære mere
opdelte kurser.
Lene Vabø gjorde opmærksom på, at en udvidelse af
medlemsskaren ville kræve mere specifikke kurser. Hun
fandt det som medlem vigtigt at være i en kvalificeret
forsamling. Bestyrelsen må tage højde for en
balancegang. Som psykolog fandt hun det vigtigt, at
kurser kan godkendes af dansk psykologforening.
Det blev besluttet at indkalde til ekstraordinær
generalforsamling om ½ år vedrørende beslutning om
optagelse af nye medlemmer i selskabet, og at
bestyrelsen bruger den mellemliggende tid til yderligere
undersøgelser af mulige optagelsesgrupper.
Ad 6. Per Nilsson fremlagde regnskab og budget, som
blev godkendt.
24

Poul Bak foreslår, at kursusudgifter fremgår af
regnskabet, så man kan se, hvor overskud og underskud
figurerer.
Der var indkommet forslag fra Dan Altmann om at
hæve årskontingentet for medlemskab af selskabet med
henblik på at dække budgetunderskuddet, som for næste
års budget er beregnet til 33.000 kr.
Finn Smidt, som har udarbejdet forslaget sammen med
Dan Altmann nævnte, at de har lagt vægt på, at det er
kurser, der skaber foreningen. Med en
kontingentforhøjelse, vil der sikres råderum for, at der
er økonomi til at afholde kurser.
Der blev talt om, at man kunne reducere
annonceudgiften ved at spare de 20.000 kr. det koster at
annoncere i Tandlægebladet og Ugeskrift for Læger.
Man kunne i stedet indsætte meddelelser i bladene og
henvise til selskabets hjemmeside.
Maureen Røpke nævnte, at annonceudgifter aldrig kan
komme ned på nul. Det er noget, vi skal bruge penge
på.
Esben Schacke mente, at med mindre annonceudgifter
ville kursusbudgettet blive større, og vi kunne få bedre
foredragsholdere.
Hjemmesiden er en stor udgift. Det forventes at være
nødvendigt at bruge 20.000 i indeværende år på
forbedringer. Maj-Britt Liliendahl har indhentet tilbud
på forbedringer i forhold til, at det er nødvendigt at
udvide, så man hurtigere kan komme frem til selskabet
på Internettet.
Annette Schwartz foreslog, at man kunne reducere eller
undlade medlemsbladet og på den måde spare penge
ved kun at have det på hjemmesiden.
Der var ikke enighed på generalforsamlingen om dette
forslag.
Der var betænkelighed ved en kontingentforhøjelse,
som kan have en negativ psykologisk effekt. Under
25

dette punkt blev forholdet mellem det psykologfaglige
selskab for hypnose og vores selskab drøftet. Der kunne
være en bekymring for at hæve kontingentet meget i
forhold til kontingentet i det andet selskab. Forholdet
mellem de to selskaber fungerer godt. Maureen Røbke
nævnte, at et fælles kursus er på vej.
Henrik Nielsen bemærkede, at en åbning til andre
faggrupper kun er mulig i vores tværfaglige selskab.
Bestyrelsen trak sig tilbage i tre minutter for at drøfte
kontingentforhøjelse. Generalforsamlingen vedtog med
overvældende flertal en forhøjelse til 400 kr. årligt fra
2006.
Ad 7. Læge Poul Bak og psykolog Anne Agerbo
modtog valg til bestyrelsen og erstatter dermed læge
Esben Schacke og psykolog Anne-Marie Harnum, som
ikke genopstillede.
Ad 8. Læge Per Nilsson modtog valg som
bestyrelsesformand.
Ad 9. Den tidligere revisor Dan Altmann ønskede at
træde tilbage. Paul Lyngbye modtog valg som revisor.
Finn Smidt fortsætter som revisorsuppleant.
Ad 10. Der var tre punkter under eventuelt:
1. Esben Schacke takkede bestyrelsen for samarbejdet,
og til de fremmødte på generalforsamlingen fortalte
han, at bestyrelsesarbejdet for ham havde været ren
fornøjelse og opfordrede til, at andre skulle unde sig
den glæde. Han takkede Anne-Marie Harnum for det
store arbejde, hun har ydet.
2. Maj-Britt Liliendahl ønskede en tilkendegivelse om
holdningen til, at bladet ”Hypnoterapi” fremover kun
skulle findes på selskabets hjemmeside.
Lars Jesperzon nævnte, at man i den svenske forening
havde mistet medlemmer ved at spare det trykte blad.
Det betyder noget, at man som medlem får bladet, så
man føler, at får noget for sit kontingent.
Flere var enige i dette synspunkt.
26

Randi Abrahamsen foreslog, at bladet fandtes på
hjemmesiden, og de medlemmer, der ønskede det
tilsendt, kunne få det.
Esben Schacke var enig og foreslog, at man kunne bede
om at få bladet tilsendt mod betaling.
Der var forslag om, at man kunne udsende et lille
Newsletter i stedet for det dyre blad.
Paul Lyngbye mente, at det var for tidligt at afskaffe
bladet, og i øvrigt kunne man komme ud for, at ens
harddisk gik ud af funktion.
3. Randi Abrahamsen foreslog, at der blev arrangeret
møder og kurser også på Fyn og i Jylland.
Medlemsfordelingen fordeler sig nogenlunde ligeligt på
landsplan.
Generalforsamlingen afsluttedes med en dejlig middag
og hyggeligt samvær i restauranten, hvor også
weekendens kursusleder Robert McNeilly bidrog til et
hyggeligt samvær.
27

Boganmeldelse
ved læge Rolf Waagepetersen
Jens-Jørgen Gravesen: ”Hypnose og Hypnoterapi”,
forlaget Klim 2004. 328 s. 349 kr.
Jens-Jørgen Gravesen er tidligere praktiserende læge. Han
har i mange år arbejdet med hypnoterapi og var
initiativtager til stiftelsen af Dansk Selskab for Medicinsk
Hypnoterapi i 1984. Han var selskabets formand igennem
10 år. Han ophørte i almen lægepraksis i 1998, men har
siden haft deltidspraksis med hypnoterapi. Mange af
selskabets medlemmer vil have stiftet bekendtskab med
ham som underviser ved grund - og fortsættelseskurser i
hypnoterapi.
Gravesens hensigt er at give oplysning om og skabe
interesse for hypnoterapi hos lægfolk og fagpersoner. Han
håber, at også fagpersoner som allerede arbejder med
hypnoterapi vil kunne have glæde af bogen. Som det vil ses
mener jeg, at hans håb bliver indfriet.
Bogens indhold fordeler sig på tre hovedområder, første del
om almene forhold. Derefter den kliniske del af bogen som
er den største og omfatter ca. 230 sider. Endelig nogle
afsluttende afsnit. Der er en passende balance mellem de
forskellige områder som bogen behandler. Den er
velskrevet med et let forståeligt dansk, og brugen af
fremmedord er – prisværdigt – holdt på et minimum.
Gravesen har valgt ikke at give tekniske anvisninger på
tranceinduktion, idet han ikke ønsker at lægfolk skal udøve
hypnose. Det kan tilføjes at induktionsteknik langt bedst
læres på et grundkursus. Der er relevante henvisninger til
28

og citater fra andre forfattere, og man får klart indtryk af
Gravesens betydelige viden og belæsthed.
Der er næsten ingen stavefejl, så det ærgrer at se David
Cheeks navn stavet på 3 forskellige måder og LeCrons navn
stavet på 2 forskellige måder. Milton Erickson er udnævnt
til psykolog. I hans Collected Papers står han dog anført
som Milton H. Erickson, M.D.
En anke mod bogen er indholdsfortegnelsen. For det ene
synes jeg at typografien er dårligt valgt; den gør et rodet
indtryk, og for det andet kunne jeg ønske en bedre struktur i
indholdsfortegnelsen. Der kunne gerne være en klar
opdeling i bogens tre hovedafsnit, og de kliniske afsnit af
bogen kunne være struktureret, så at man fik de afsnit, som
handler om brugen af hypnose på forskellige måder, samlet
i et hovedafsnit, og ligeledes fik samlet de afsnit, der
handler om behandlingen af specifikke tilstande med
hypnose, i et hovedafsnit. To afsnit handler om
forestillingsevnen i symptombehandling, de kunne gerne
have været skrevet sammen i et afsnit.
Bogens første del har et godt afsnit om hypnosens historie.
Der er en god beskrivelse af hypnosens karakter, af
hypnosefænomenerne og af hypnoselovene. De
grundlæggende principper illustreres ved tre sygehistorier.
Gravesen omtaler hypnosetests til måling af hypnotisk
kapacitet. Ofte i bogen bruger han hypnotisk kapacitet og
forestillingsevnen parallelt og med samme værdi.
(Anmelderens kommentar: Måske er forestillingsevnen den
helt afgørende overordnede faktor, når det gælder
menneskers påvirkelighed med hypnose og herunder også
suggestibilitet).
I bogens sidste del stiller Gravesen spørgsmålet: ”Hvad er
succesraten ved hypnoterapi”? Han kommer ind på, at den
29

vil afhænge af mange faktorer, fx hvordan patienterne
vælges ud (deres problemer og egnethed for hypnoterapi)
og behandlerens kunnen. Man kunne ønske at han havde
kunnet give et bud på resultaterne i sin egen
patientpopulation - hvor mange der udebliver fra den første
konsultation, hvor mange der bryder af på egen hånd eller
på behandlerens opfordring under forløbet, hvor mange der
bliver hjulpet af dem som gennemfører et
behandlingsforløb. Gravesen konstaterer at hypnoterapi
ikke er egnet til behandling af alle patienter eller alle
problemer. Han nævner, at det patientmateriale der
beskrives i bogen er udvalgt for at illustrere en succesfuld
anvendelse af hypnoterapi. Igen var det spændende at vide,
hvor mange af de patienter han har været i kontakt med, der
har kunnet anses som velegnede til denne behandlingsform.
Der er et afsnit om risici i forbindelse med hypnoterapi og
her omtales specielt falske erindringer. Der var for ca. 15-
20 år siden i USA en incestoffer bevægelse, hvor nogle
terapeuter og selvhjælpsgrupper hæmningsløst inducerede
forestillinger om incest i deres klienter/medborgere. Det
førte til en modsatrettet bevægelse: False Memory
Syndrome Foundation. Gravesen beskriver vigtigheden af
ikke at inducere incestforestillinger i sine patienter. Han
kunne for fuldstændigheds skyld have nævnt at false
memory syndrome bevægelsen ikke er et ganske rent papir,
at den gik i den modsatte grøft og i vid udstrækning afviser
den mulige forekomst af genfundne erindringer. (Også den
danske debat præges af en del Elizabeth Loftus-kloner).
Hermed er mine væsentligste ankepunkter overstået, og jeg
vil omtale bogens kliniske og største del. Bogen beskriver
en række anvendelsesmåder for hypnoterapi:
Hypnoanalyse, desensibilisering, anvendelse af
forestillingsevnen, hypnose og drøm, hypnose og metaforer,
hypnose og symboldrama. Endvidere er der afsnit om
30

ehandling af specifikke symptomområder med hypnose:
angst, smerter m.fl. Disse kliniske afsnit er overalt
illustreret med et stort antal, i alt 37 patienthistorier. Man
får lov til at deltage i behandlingsforløbet. Der redegøres
for de anvendte metoder og man får ofte patienternes
kommentarer. Forfatteren meddeler sine tanker og
overvejelser under behandlingen og efterfølgende. Der
oplyses om antallet af konsultationer og der er ofte mange
års efterkontrol. Flere af behandlingsforløbene er illustreret
med udskrift af videooptagelser og flere af dem med
skriftlige udsagn fra patienterne. Forfatteren søger overalt
og med held at klargøre sine valg af metoder og at knytte an
til de almene principper om hypnoterapi. Han paralleliserer
også gerne de kliniske fænomener til dagligdagens
fænomener. Et afsnit handler om spontan hypnose og den
betydning den kan have i negativ forstand (den angste
patients modtagelighed for behandlerens utilsigtede
negative suggestioner), og modsat den positive betydning
den kan have (den angste patient som allerede er i en
hypnotisk tilstand, og som er modtagelig for positive
suggestioner som fx ”du vil snart blive rask” eller ”du kan
stoppe den blødning”etc.).
Bogen er præget af Gravesens indlevelsesevne, empati og
respekt for sin patient. Endvidere af hans fantasi og
intuition (anmelderens bemærkning: Einstein taler om at
fantasi og intuition er vigtigere end kundskab). Der er
adskillige eksempler på forfatterens evne til at vende
tingene lidt på hovedet og tænke kreativt:
En mand var plaget af angst som anfaldsfænomen.
Gravesen fik tanken at det kunne dreje sig om
selvfremkaldte hypnotiske tilstande med dårligt indhold og
deraf følgende angst. Behandlingen, som var succesfuld,
bestod i at lære ham bevidst at gå i en hypnotisk tilstand og
tilsvarende bevidst at gå ud af den igen, og således være i
stand til at kontrollere sin tilstand.
31

En anden patient er en pige med svær edderkoppeangst.
Ved tranceinduktion og øjenlukning brød hun ud i gråd og
angst og oplevede edderkopper bag øjenlågene. Forfatterens
gættede, at hun allerede var i en spontan hypnotisk tilstand
med sine meget livlige forestillingsevner. Behandlingen
fandt herefter sted med åbne øjne og kom til at omfatte brug
af magi i form af oplevelse af en tryllestav, som hun kunne
bruge i eller uden for trance, og som gjorde edderkopper
mindre og ganske små, hvad enten det var fantaserede eller
virkelige edderkopper.
Gravesens behandlingsmåder er typisk tranceinduktion
med indtaling af bånd med afslappende suggestioner og
oplevelse af ressourcesituationer med positive følelser.
Derefter træning i selvhypnose med lignende indhold. Ofte
anvender han hypnoanalyse og eller desensibilisering. I alle
tilfælde er naturligvis arbejdet med forestillingsevnen et
uhyre vigtigt element. I mindre udstrækning arbejdes med
symboler, metaforer og drømme. Et specielt
interesseområde for forfatteren er introjekter, som kan spille
en vigtig rolle ved selvbehandling. Ved introjekter forstår
han den livagtige oplevelse af sig selv i en tidligere
situation. Det voksne jeg vil kunne modtage hjælp fra
resursestærke introjekter, medens lidende introjekter vil
kunne modtage hjælp fra det voksne jeg og resursestærke
introjekter. ”Ellens dagbog” giver en udførlig beskrivelse af
en meget kreativ kvindes egostate selvbehandling. Under
behandlingen som omfatter selvhypnose optræder adskillige
yngre introjekter som ved af slutningen af behandlingen
opleves integreret i den voksne personlighed.
Den kliniske del gør denne bog helt speciel. Det er
enestående at få et så bredt udvalg af meget velbeskrevne
behandlingsforløb med redegørelse for behandlerens
overvejelser og kommentarer fra patienter. Antallet af
hypnoterapisessioner og samtaler – som ofte i
32

hypnoterapeutisk litteratur blæser i vinden - er der redegjort
for. Det er ikke en kogebog som beskriver hvordan man
handler over for dette eller hint symptom, men bogen
illustrerer tankegange og sammenhænge som læseren vil
kunne trække på og hente inspiration fra.
Har forfatteren nået sine målgrupper? Det har han i
hovedsagen. Dog er bogen antagelig lidt krævende for den
forudsætningsløse læser. For fagfolk, hvad enten de i
forvejen har eller ikke har stiftet bekendtskab med
hypnoterapi, vil bogen være af stor interesse.
Konklusion: En god bog om hypnose og hypnoterapi, nok
især for fagpersoner og hypnoterapeuter på alle niveauer.
Nogle punkter bør rettes i en evt. kommende udgave og det
vil blot gøre en god bog endnu bedre.
Jeg har læst bogen med stort udbytte og interesse og vil
utvivlsomt vende tilbage til den.
33

Kurser i Dansk Selskab
for Klinisk Hypnose
DIPLOMUDDANNELSE
Næste mulighed for deltagelse er
Januar - december 2006
Uddannelsen giver en grundig indføring i hypnosens
fænomenologi og anvendelses-områder inden for
lægevidenskab, odontologi, psykologi og psykoterapi,
således at deltagerne bliver i stand til at applicere hypnose
som et effektivt værktøj i behandlingen inden for deres
respektive fagområder.
Der gives en indføring i begrebet suggestibilitet,
trancetilstanden og dens karakteristika, indikationer og
kontraindikationer for hypnose samt hypnosens historie.
Der arbejdes teoretisk og praktisk med forskellige teknikker
til induktion af den hypnotiske tilstand.
En række centrale hypnoterapeutiske skoler præsenteres,
bl.a. analytisk hypnoterapi, ego state therapy,
Ericksonian hypnotherapy og symboldrama.
Der lægges vægt på træning under supervision, således at
kursisterne får mulighed for at gå i dybden med én eller
flere metoder og få praktisk erfaring i, hvordan hypnose
kan anvendes ved psykologiske og somatiske
problemstillinger.
Forskningsmæssige aspekter af hypnose belyses.
34

Under uddannelsen vejledes deltagerne i udformning af
et selvstændigt projekt vedrørende en klinisk
problemstilling og de dertil relaterede teoretiske
overvejelser.
Godkendelser:
Efteruddannelsesfonden for almen praksis godkendt med
6 kursushverdage.
Dansk Psykolog Forening, Psykoterapeutisk fagnævn: 50
timer under E.
Sundhedspsykologisk fagnævn: 12 timer under D5.
Psykotraumatologisk fagnævn: 54 timer under modul 4.
Yderligere oplysninger samt forhåndstilmelding til Dansk
Selskab for Klinisk Hypnose, Rosenborggade 12, 1130
København K. Tlf. 33 11 00 81 / 33 32 60 65.
E-mail: hypnose@hypnoterapi.com
oooOOOooo
Hvis du indsender din email adresse til
hypnose@hypnoterapi.com kan du få tilsendt information
om forestående kurser og undervisningstilbud.
35

Kongresser
XVII International Congress of Hypnosis
of the ISH in Querétaro Mexico
Oktober 2006.
Se videre om kongressen på www.hipnosis.com.mx
“The Spectrum of Hypnosis in Therapy”
10th ESH Congress 17 – 24 September 2005,
Gozo / Malta.
Se videre om kongressen i vedlagte program.
oooOOOooo
36

Forskningsfonden
Fondens formål er at styrke udviklingen af og kendskabet
til den kliniske hypnose i Danmark.
Det gøres ved at støtte små og større aktiviteter og projekter
om klinisk hypnose. Det kan være:
• Udviklingsarbejde, undersøgelser og dokumentationer
• Forskning og pilotprojekter.
• Udvikling af materiale til brug for undervisning og
udbredelse af den kliniske hypnose, f.eks.
demonstrationsvideoer.
• Frikøb til forfattervirksomhed o.l.
Der gives kun støtte til aktiviteter der er til gavn for
foreningens medlemmer. Der informeres løbende i
Hypnoterapi om alle igangværende støttede projekter.
Midlerne kan søges af medlemmer af foreningen samt andre
med særlig interesse for den kliniske hypnose.
37

Supervisorer
Følgende medlemmer stiller sig til rådighed med vejledning
og supervision for andre. Interesserede medlemmer kan
henvende sig direkte til de enkelte supervisorer. Man aftaler
selv tid og pris.
Andre, der ønsker optagelse på listen kan kontakte ét af
bestyrelsesmedlemmerne – se næstsidste side.
Tandlæge Randi Abrahamsen, Randers tlf. 86 42 11 66
Psykolog Jette Bornø, København tlf. 33 21 95 72
Psykolog Grethe Bruun, Næstved tlf. 55 77 15 98
Psykolog Michael Gjerø, Holbæk tlf. 59 44 00 25
Psykolog Inge Guldal, København tlf. 20 22 57 20
Psykolog Anne-Marie Harnum, Kb.havn tlf. 33 32 60 65
Psykolog Anne Kirsten Hansen, Kb.havntlf. 21 23 24 32
Psykolog Sten Hegeler, Frederiksberg tlf. 33 22 50 25
Psykolog Helge Jacobsen, Lyngby tlf. 45 93 46 33
Psykolog Jørn Laursen, Hellerup tlf. 39 62 53 61
Psykolog Larz Jesperson, København tlf. 33 14 71 46
Psykolog Suzanne Lauest, Virum tlf. 45 85 86 81
Psykolog Paul Manuel, Fåborg tlf. 62 22 67 37
Psykiater Klavs Nicholson, Roskilde tlf. 46 48 22 70
Læge Per Nilsson, Nakskov tlf. 54 92 77 17
Psykolog Annalise Rust, Frederiksberg tlf. 38 33 22 12
Psykolog Maureen Røpke, Nyk.F.+ Kbh. tlf. 54 82 24 40
psykolog Henrik Skovgård, Allerød tlf. 48 14 25 20
Psykolog Maya Ulrich, Farum tlf. 44 99 70 22
Psykolog Julius Tschertok, Aalborg tlf. 40 98 94 98
Læge Rolf Waagepetersen, Aalborg tlf. 98 10 22 55
38

Selskabets hjemmeside finder
du på: www.hypnoterapi.com
Hvis du er i tvivl om adgangskoden, kan du som medlem få
den oplyst ved at skrive til webmasteren:
hypnose@hypnoterapi.com
Hvis du har mulighed for at modtage bladet via Internettet,
så send os venligst din e-mail adresse. I første omgang
lægger vi bladet ud på nettet i den lukkede afdeling og
samtidig får du bladet i trykt form som tidligere.
39

Medlemsservice
Videoudlån
Lånemulighederne er i nogle tilfælde blevet begrænset af
hensyn til kursister der har medvirket som
"demonstrationspatienter". Nogle undervisere ønsker, at
udlån kun finder sted til kursister. Forudsætning for at låne
video- eller lydbånd er i øvrigt, at man har deltaget i
grundkursus (eller tilsvarende kursus).
Følgende kursusvideo´er kan lånes:
Barnett: Analytisk hypnoterapi (Mini-kongressen 1993).
Med meget illustrativ behandling af flyvefobi. Alle medlemmer.
Barnett: Tobaksafvænning med analytisk hypnoterapi. To
cases. 1996. Alle medlemmer.
Bongartz: Ericksonian Hypnotherapy. 1991. Alle medlemmer.
Bongartz: Ericksonian Hypnotherapy. 1992. Alle medlemmer.
John Bonde & Jens Jørgen Graversen: Korttids-
behandling/selvbehandling med hypnoterapi. 1995. Alle
medlemmer.
Australsk video Entranced. Beskriver alment hypnose og
hypnoterapi. 1995. Alle medlemmer.
Don Ebrahim: Traumatisk separationsteori. Første af 2
kurser forår 1994. Kun Don-kursister.
Don Ebrahim: Traumatisk separationsteori. Andet af 2
kurser forår 1995. Kun Don-kursister.
Milton Erickson i Philadelphia 1955 om "Phenomena of
Hypnosis". 68 minutter.
Milton Erickson i San Diego 1962 om "Common Sense
Suggestions". 68 minutter.
40

Milton Erickson i San Diego 1962 om “The Individual
Approach". 57 minutter.
Michael Yapko: "The case of Vicki". Patterns of
Trancework.
Michael Yapko: Brief Therapy. Inside out. (Terapi med
Mike, som er blevet vist på Yapko´s kurser på Nyborg
Strand og i Kerteminde).
Michael Yapko: "Breaking the Patterns of Depression".
Tre videobånd, i alt ca. 4 timer fra en workshop afholdt i
2000.
Michael Yapko: Hypnosis and exploring options (fra The
Brief Therapy Conference in San Francisco, december
1996). Billedkvaliteten er elendig, lyden OK. Efterfølgende
rummer båndet nogle optagelser fra TV: 1. en dansk
hypnotisør som overskrider nogle grænser. 2. et kritisk
program om hypnose fra Discovery og 3. et lidt
sensationspræget program om en healer/hypnotisør som
redder et ben fra amputation.
Kongres april 1999
1. Bobby Zachariae om sin forskning i hypnose / Uffe
Hansen om hypnosens danske rødder.
2. Sten Hegeler om sit liv med hypnose.
3. Henrik Hother Sørensen om børn og hypnose /
Maureen Røpke om Ericksonian terapi.
4. Maya Ulrich om symboldrama / Michaël Gjerø om
EMDR.
5. Per Nilsson om børn og hypnose / Ege Schultz om
PTSD og hypnose.
6. Rolf Waagepetersen med introduktion til hypnoterapi /
Randi Abrahamsen om odontofobi.
Vi havde kun rådighed over to videokameraer ved
kongressen og har derfor - desværre – ikke kunnet dække
alle indlæg.
41

Båndene fra kongressen kan lånes af alle medlemmer.
Lånetiden er 4 uger. Som det er anført ovenfor, kan de
fleste videoer lånes af alle vore medlemmer med
gennemgået grunduddannelse. Enkelte videoer kan (efter
underviserens ønske) kun lånes af kursus-deltagere.
Du kan kontakte bestyrelsen om lån af selskabets videoer.
Forsendelsesomkostninger betales af medlemmet.
Ved udlån af videoer betales et depositum på 500 kr., som
indsættes på selskabets girokonto reg.nr. 1199, konto.nr.
647 9006. Husk med tydeligt navn at angive, hvilken konto
depositum skal returneres til.
"Lægmandsbrochuren"
kan erhverves for trykkeomkostningerne, som er 5 kr. pr.
stk.. plus porto til forsendelse. Brochuren kan bestilles hos
formanden.
Annoncer
Annoncer i medlemsbladet koster 250 kr. for en halvside og
500 kr. for en helside.
Beløbet indsættes på foreningens konto nr. 647 9006.
Annonceteksten fremsendes til redaktør Annalise Rust
trykkeklar i A5-format.
42

Bestyrelsen for DSKH
Psykolog Anne Agerbo
Løvenholmvej 40, Gjesing, 8963 Auning
Tlf. 86 48 40 48 e-mail: alt@anneagerbo.dk
Læge Poul Bak
Lilleøvænget 3, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 07 78 e-mail: post@informatio.dk
Tandlæge Maj-Britt Liliendahl
Højbro Plads 5, 1200 København K
Tlf. 33 12 14 38 e-mail: tandlaegerne@hoejbroplads.dk
Speciallæge Henrik V. Nielsen
Bymosevej 2A, 3200 Helsinge
Tlf. 48 79 80 50 e-mail: hivini@mail.tele.dk
Psykolog Annalise Rust
Nyelandsvej 14, 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 33 22 12 e-mail: a.rust@pc.dk
Psykolog Maureen Røpke
Sundby Allé 11, 4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 82 24 40 e-mail: maureen@city.dk
Formand:
Læge Per Nilsson
Louisevænget 42, 4900 Nakskov
Tlf. 54 92 77 17
e-mail: per.nilsson@post2.tele.dk
43