Formandsberetning 2005 - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

skal man lade være at bruge hypnose. For mig handler det
meget om, at jeg skal kunne føle mig tryg sammen med
klienten.
Det er jo en meget vigtig pointe, du kommer med der. Man
plejer ellers at tale om, at det er klienten, der skal føle sig
tryg ved terapeuten.
Jeg føler altid, at jeg kan styre det, der foregår. Man har
altid muligheden for at bringe klienten ud af trancen igen.
Jeg kan dog huske en klient for mange år siden, hvor jeg
bagefter tænkte, at det nok ikke var så godt, det arbejde, jeg
havde lavet med hende i symboldrama. Vi arbejdede med
”bjerget”, og hun forestillede sig et bjerg af glas, som hun
gled ned fra hver gang, hun prøvede at klatre op.
Hvis det, der dukker op er meget aparte, kan det være et
signal om, at trancearbejde måske ikke er det bedste for
klienten.
Som sagt har jeg været utrolig glad for at arbejde med Ego
State terapi, og jeg forstår slet ikke, at psykologer kan
undvære et redskab som hypnose i deres terapeutiske
arbejde. Hvis man læser Freuds bøger, fremgår det jo også
klart, at alt hans arbejde er baseret på det, han fandt gennem
hypnosen.
Hvordan ser du hypnose i forhold til kognitiv terapi, som jo
anvendes af mange i disse år?
Jeg ser der det som en perfekt kombination a la Yapko. Det
viser han fremragende. Kombinationen af samtale og
oplevelse giver en ekstra dimension, som styrker virkningen
af terapien. Maggie Philips og Michael Yapkoes måder at
arbejde på tiltaler mig meget, men inspiration har jeg også
fået fra mange andre, bl.a. gennem de talrige kurser og
internationale kongresser, jeg har deltaget i.
12